About Intellectual Property IP Training Respect for IP IP Outreach IP for… IP and... IP in... Patent & Technology Information Trademark Information Industrial Design Information Geographical Indication Information Plant Variety Information (UPOV) IP Laws, Treaties & Judgements IP Resources IP Reports Patent Protection Trademark Protection Industrial Design Protection Geographical Indication Protection Plant Variety Protection (UPOV) IP Dispute Resolution IP Office Business Solutions Paying for IP Services Negotiation & Decision-Making Development Cooperation Innovation Support Public-Private Partnerships AI Tools & Services The Organization Working with WIPO Accountability Patents Trademarks Industrial Designs Geographical Indications Copyright Trade Secrets WIPO Academy Workshops & Seminars IP Enforcement WIPO ALERT Raising Awareness World IP Day WIPO Magazine Case Studies & Success Stories IP News WIPO Awards Business Universities Indigenous Peoples Judiciaries Genetic Resources, Traditional Knowledge and Traditional Cultural Expressions Economics Finance Intangible Assets Gender Equality Global Health Climate Change Competition Policy Sustainable Development Goals Frontier Technologies Mobile Applications Sports Tourism PATENTSCOPE Patent Analytics International Patent Classification ARDI – Research for Innovation ASPI – Specialized Patent Information Global Brand Database Madrid Monitor Article 6ter Express Database Nice Classification Vienna Classification Global Design Database International Designs Bulletin Hague Express Database Locarno Classification Lisbon Express Database Global Brand Database for GIs PLUTO Plant Variety Database GENIE Database WIPO-Administered Treaties WIPO Lex - IP Laws, Treaties & Judgments WIPO Standards IP Statistics WIPO Pearl (Terminology) WIPO Publications Country IP Profiles WIPO Knowledge Center WIPO Technology Trends Global Innovation Index World Intellectual Property Report PCT – The International Patent System ePCT Budapest – The International Microorganism Deposit System Madrid – The International Trademark System eMadrid Article 6ter (armorial bearings, flags, state emblems) Hague – The International Design System eHague Lisbon – The International System of Appellations of Origin and Geographical Indications eLisbon UPOV PRISMA UPOV e-PVP Administration UPOV e-PVP DUS Exchange Mediation Arbitration Expert Determination Domain Name Disputes Centralized Access to Search and Examination (CASE) Digital Access Service (DAS) WIPO Pay Current Account at WIPO WIPO Assemblies Standing Committees Calendar of Meetings WIPO Webcast WIPO Official Documents Development Agenda Technical Assistance IP Training Institutions COVID-19 Support National IP Strategies Policy & Legislative Advice Cooperation Hub Technology and Innovation Support Centers (TISC) Technology Transfer Inventor Assistance Program WIPO GREEN WIPO's Pat-INFORMED Accessible Books Consortium WIPO for Creators WIPO Translate Speech-to-Text Classification Assistant Member States Observers Director General Activities by Unit External Offices Job Vacancies Procurement Results & Budget Financial Reporting Oversight
Arabic English Spanish French Russian Chinese
Laws Treaties Judgments Browse By Jurisdiction

Patents Handbook: Guidelines for Treatment of Danish Patent Applications in the Patent and Trademark Office, as revised 2010, Denmark

Back
Latest Version in WIPO Lex
Details Details Year of Version 2010 Type of Text Other Texts Subject Matter Patents (Inventions)

Available Materials

Main Text(s) Related Text(s)
Main text(s) Main text(s) Danish Patenthåndbog Vejledning for behandling af danske patentansøgninger i Patent- og Varemærkestyrelsen        
 Patenthåndbog

Vejledning August 2007

Patenthåndbog Vejledning for behandling af danske patentansøgninger i Patent- og Varemærkestyrelsen

Forord Patenthåndbogen beskriver Patent- og Varemærkestyrelsens praksis ved behandling af danske pa- tentansøgninger. Den findes i en samlet PDF version og PDF versioner for de enkelte dele.

Vejledningerne i håndbogen uddyber de bestemmelser, der står i patentloven (PL) og patentbe- kendtgørelsen (BEK). Håndbogen er til brug for både vores medarbejdere og for vores kunder.

Denne nye Patenthåndbog erstatter den tidligere udgave. Disposition og indhold er i store træk det samme som i EPO’s guidelines. Der kan dog forekomme enkelte afvigelser i de tilfælde, hvor den danske lovgivning er forskellig fra den Europæiske Patent Konvention.

Patenthåndbogen vil løbende blive udbygget. Ændringer vil dels fremgå af listen nedenfor, dels af de enkelte vejledninger i PDF versionen. Ændringer i EPO guidelines, som har betydning for dansk sagsbehandling vil også medføre ændringer i vejledningerne.

Dispositionen for Patenthåndbogen er:

Del A: Formal behandling

Del B: Nyhedsundersøgelse

Del C: Patenterbarhedsvurdering

Del D: Indsigelser og administrativ omprøvning

De enkelte dele i håndbogen er inddelt i kapitler og afsnit. Henvisninger har formatet C-VI, 2.4 og læses som del C, kapitel 6, afsnit 2.4.

Del D er endnu ikke færdiggjort. De vejledninger, som fortsat gælder og ikke er dækket af de eksi- sterende dele af håndbogen, findes i Annex’et. Vejledningerne har bevaret nummereringen fra den gamle Patenthåndbog, det betyder at disse vejledninger har nummerering med format af denne type: PDK 3.1 A 1.0-1.

Vejledningerne på vores hjemmeside findes i et udskriftsvenligt PDF-format og med links til rele- vante love og bekendtgørelser. Vejledninger i PDF-format indeholder stregmarkering i margen, der afspejler indholdsmæssige ændringer i forhold til tidligere versioner. Dette gælder dog ikke rent sproglige eller redaktionelle ændringer.

Ændringer i forhold til udgave af 1. marts 2009:

Ændringer mht. til de nye nyhedsrapporter.

2/2

Abonnement Det er muligt at tegne abonnement på Patent- og Varemærkestyrelsens vejledninger, så du løbende modtager nye vejledninger og eventuelle reviderede udgaver fra os. På den måde kan du holde dig orienteret om ændringer i vores praksis.

Hver gang der er nye eller opdaterede vejledninger, får du som abonnent en e-mail med et link til en udskriftsvenlig PDF-fil, som du kan printe ud og sætte ind i din trykte udgave af Patenthåndbogen.

Er du ny abonnent, sender vi dig en komplet papirudgave af Patenthåndbogen når du tegner dit abonnement.

Abonnementet gælder for et år af gangen og koster 250 kr. Du kan tegne abonnement ved at skrive eller ringe til vores kundecenter på tlf. 43508301 eller e-mail pvs@dkpto.dk.

DEL A

PDK 3.1A A Gyldighedsdato 1/3 2009

INDHOLDSFORTEGNELSE

KAPITEL I - INTRODUKTION .....................................................................................................8

1. OVERSIGT ....................................................................................................................................8

2. FORMÅL MED DEL A ................................................................................................................8

KAPITEL II - INDLEVERING AF ANSØGNINGER OG UNDERSØGELSER I FORBINDELSE MED INDLEVERINGEN ...................................................................................8

1. HVOR OG HVORDAN KAN ANSØGNINGER INDLEVERES.............................................8 1.1 Indlevering af ansøgninger personligt eller via post................................................................................ 8 1.2 Indlevering af ansøgninger via telefax .................................................................................................... 8 1.3 Indlevering af ansøgninger i elektronisk form......................................................................................... 9

1.3.1 Ansøgninger indleveret online på styrelsens hjemmeside ................................................................................. 9 1.3.2 Ansøgninger indleveret med e-mail .................................................................................................................. 9

1.4 Indlevering af ansøgninger via CD-rom................................................................................................. 9 1.5 Eftersendelse af dokumenter ................................................................................................................. 10 1.6 Betaling.................................................................................................................................................. 10 1.7 Nummerering af ansøgninger ................................................................................................................ 10

2. HVEM KAN INDLEVERE EN ANSØGNING ........................................................................11

3. INDLEVERINGSPROCEDURE ...............................................................................................11 3.1 Modtagelse; kvittering........................................................................................................................... 11

3.1.1 Indlevering i papirform................................................................................................................................... 11 3.1.2 Elektronisk indlevering via styrelsens hjemmeside ......................................................................................... 11 3.1.3 Indlevering via e-post...................................................................................................................................... 12

4. UNDERSØGELSE I FORBINDELSE MED INDLEVERINGEN.........................................12 4.1 Minimumskrav for tildeling af en indleveringsdag ............................................................................... 12

4.1.1 Tilkendegivelse af det indleverede materiale som værende en ansøgning ...................................................... 12 4.1.2 Information om ansøger.................................................................................................................................. 13 4.1.3 Beskrivelse ...................................................................................................................................................... 14

4.1.3.1 Henvisning til en tidligere indleveret ansøgning .........................................................................................................14 4.1.4 Mangler........................................................................................................................................................... 15 4.1.5 Indleveringsdag............................................................................................................................................... 16

5. SENERE INDLEVERING AF TEGNINGER ELLER DELE AF BESKRIVELSEN .........17 5.1 Senere indlevering af tegninger eller dele af beskrivelsen – på opfordring .......................................... 17 5.2 Senere indlevering af tegninger eller dele af beskrivelsen – uden opfordring ...................................... 17 5.3 Ændring af indleveringsdatoen.............................................................................................................. 17 5.4 Manglende dele baseret på prioritet – ingen ændring af indleveringsdag ............................................. 17

5.4.1 Senere indleverede manglende dele og prioritetspåstand............................................................................... 18 5.4.2 De manglende dele er fuldstændig indeholdt i den påståede prioritet............................................................ 19 5.4.3 Kopi af den påståede prioritet......................................................................................................................... 19 5.4.4 Oversættelse af prioriteten.............................................................................................................................. 19

5.5 Tilbagetagelse af senere indleverede tegninger/dele af beskrivelse ...................................................... 20

6. FREMSKYNDELSE....................................................................................................................21

KAPITEL III - FORMALITETSBEHANDLING........................................................................22

DEL A

PDK 3.1A A Gyldighedsdato 1/3 2009

1. GENERELT .................................................................................................................................22 1.1. Formelle krav....................................................................................................................................... 22 1.2 Yderligere kontrol ................................................................................................................................ 22

2. FULDMAGTSFORHOLD.........................................................................................................23 2.1 Krav ...................................................................................................................................................... 23 2.2 Manglende fuldmagt............................................................................................................................. 23

3. FYSISKE KRAV TIL ANSØGNINGEN..................................................................................23 3.1 Generelle bemærkninger....................................................................................................................... 23 3.2 Ansøgningsdokumenter, senere indleverede bilag og oversættelser .................................................... 23

3.2.1 Fysiske krav til en ansøgning indleveret med reference til en tidligere indleveret ansøgning....................... 25 3.2.2 Fysiske krav til senere indleverede ansøgningsdokumenter .......................................................................... 25

4. ANSØGNINGSSKEMA, INFORMATION OM ANSØGER OG UNDERSKRIFT ...........26 4.1 Generelle bemærkninger....................................................................................................................... 26 4.2 Kontrol af ansøgningens indhold.......................................................................................................... 26

4.2.1 Oplysninger om ansøger ................................................................................................................................ 26 4.2.2 Underskrift ..................................................................................................................................................... 26

5. ANGIVELSE AF OPFINDER...................................................................................................27 5.1 Generelle bemærkninger....................................................................................................................... 27 5.2 Sletning af opfinder .............................................................................................................................. 27 5.3 Overdragelse via separat dokument...................................................................................................... 27 5.4 Mangler................................................................................................................................................. 27 5.5 Ukorrekt angivelse af opfinder .............................................................................................................. 28

6. RETTEN TIL AT PÅBERÅBE PRIORITET .........................................................................29 6.1 Generelle bemærkninger........................................................................................................................ 29 6.2 Ansøgninger, der giver ret til prioritet................................................................................................... 29 6.3 Flere prioriteter ...................................................................................................................................... 30 6.4 Eftersyn af prioritetsdokumentet .......................................................................................................... 30 6.5 Begæring om prioritet........................................................................................................................... 31

6.5.1 Indlevering af en ny prioritetspåstand ........................................................................................................... 31 6.5.2 Rettelse af en allerede påstået prioritet ......................................................................................................... 32 6.5.3 Fejl i det begærede prioritetskrav og tabet af retten til at begære prioritet .................................................. 32

6.6 Prioritetsåret ......................................................................................................................................... 33 6.7 Kopi af den tidligere ansøgning (prioritetsdokumentet)....................................................................... 33 6.8 Oversættelse af den tidligere ansøgning (prioritetsdokumentet) ........................................................... 35 6.9 Manglende ret til at påberåbe prioritet .................................................................................................. 36 6.10 Bortfald af retten til prioritet .............................................................................................................. 36 6.11 Meddelelse........................................................................................................................................... 36

7. OPFINDELSENS TITEL............................................................................................................37 7.1 Krav ...................................................................................................................................................... 37 7.2 Ansvar................................................................................................................................................... 37

8. FORBUDT INDHOLD...............................................................................................................38 8.1 Sædelighed eller offentlig orden........................................................................................................... 38 8.2 Nedsættende udtalelser ......................................................................................................................... 38

9. KRAVGEBYR.............................................................................................................................39

10. SAMMENDRAG........................................................................................................................39

DEL A

PDK 3.1A A Gyldighedsdato 1/3 2009

10.1 Generelle bemærkninger...................................................................................................................... 39 10.2 Sammendragets indhold ...................................................................................................................... 39 10.3 Figur som hører med til sammendraget ............................................................................................... 39

11. GEBYRER.................................................................................................................................40

12. OVERSÆTTELSE ...................................................................................................................40

13. SENERE INDLEVERING AF PATENTKRAV....................................................................40

14. AFHJÆLPNING AF MANGLER ..........................................................................................41 14.1 Procedure vedrørende formelle mangler ............................................................................................. 41 14.2 Frist for afhjælpning af mangler .......................................................................................................... 41

KAPITEL IV - SPECIELLE FORHOLD .....................................................................................42

1. AFDELTE ANSØGNINGER (SE OGSÅ C-VI, 9.1) ................................................................42 1.1 Generelle bemærkninger........................................................................................................................ 42

1.1.1 Hvornår kan en afdelt ansøgning indleveres .................................................................................................. 42 1.1.2 Hvem kan indlevere en afdelt ansøgning ........................................................................................................ 43

1.2 Indleveringsdag af en afdelt ansøgning med prioritet ........................................................................... 43 1.2.1 Indleveringsdag............................................................................................................................................... 43 1.2.2 Påberåbelse af prioritet .................................................................................................................................. 43

1.3 Indlevering af en afdelt ansøgning ........................................................................................................ 44 1.3.1 Hvor og hvordan skal en afdelt ansøgning indleveres .................................................................................... 44 1.3.2 Ansøgning om patent....................................................................................................................................... 44 1.3.3 Sproglige krav................................................................................................................................................. 44

1.4 Gebyrer .................................................................................................................................................. 44 1.4.1 Grundgebyr ..................................................................................................................................................... 44 1.4.2 Kravgebyr ....................................................................................................................................................... 44 1.4.3 Årsgebyrer ...................................................................................................................................................... 45

1.5 Angivelse af opfinder ............................................................................................................................ 45 1.6 Fuldmagt................................................................................................................................................ 46 1.7 Andre formelle eftersyn......................................................................................................................... 46 1.8 Den videre behandling........................................................................................................................... 46

2. OVERFØRSEL AF RETTEN TIL EN PATENTANSØGNING............................................47 2.1 Generelt ................................................................................................................................................. 47 2.2 Berostillelse af behandling af patentansøgning ..................................................................................... 47 2.3 Genoptagelse af behandlingen af en patentansøgning........................................................................... 47 2.4 Afbrydelse af tidsfrister ......................................................................................................................... 47 2.5 Begrænsning i muligheden for at tilbagetage en ansøgning.................................................................. 47 2.6 Overførsel af en ansøgning til tredjemand............................................................................................. 48

3. FREMVIST PÅ UDSTILLING ..................................................................................................48 3.1 Udstillingscertifikat, identifikation af opfindelsen ................................................................................ 48 3.2 Mangler i certifikat eller identifikationen.............................................................................................. 48

4. ANSØGNINGER, DER RELATERER TIL BIOLOGISK MATERIALE ...........................49 4.1 Biologisk materiale og deponering heraf............................................................................................... 49

4.1.1 Ny deponering af biologisk materiale ............................................................................................................. 50 4.1.2 Indlevering af en patentansøgning med reference til en tidligere indleveret ansøgning ................................ 50

4.2 Manglende information, meddelelser .................................................................................................... 51 4.3 Adgang til deponeret biologisk materiale kun for særlig sagkyndig ..................................................... 51

DEL A

PDK 3.1A A Gyldighedsdato 1/3 2009

5. ANSØGNINGER, DER ANGÅR NUCLEOTIDER OG AMINOSYRESEKVENSER .......52 5.1 Sekvensliste indleveret ifølge BEK § 5, stk. 4-7 ................................................................................... 52 5.2 Sekvensliste i en ansøgning indleveret med reference til en tidligere indleveret ansøgning................ 52

KAPITEL V - FREMSENDELSE AF BREV OM FORMELLE MANGLER, ÆNDRINGER AF ANSØGNINGEN OG RETTELSE AF FEJL.........................................................................54

1. FREMSENDELSE AF BREV OM FORMELLE MANGLER...............................................54

2. ÆNDRINGER AF ANSØGNINGEN ........................................................................................54 2.1 Indlevering af ændringer ....................................................................................................................... 54 2.2 Eftersyn af ændringer angående formalia.............................................................................................. 54

3. RETTELSE AF FEJL I ANSØGNINGSDOKUMENTER .....................................................54

KAPITEL VI - OFFENTLIGGØRELSE AF ANSØGNINGEN ................................................55

1. OFFENTLIGGØRELSE AF ANSØGNING.............................................................................55 1.1 Dato for offentliggørelse ....................................................................................................................... 55 1.2 Ingen offentliggørelse, forhindring af offentliggørelse ......................................................................... 55 1.3 Indholdet af offentliggørelsen ............................................................................................................... 55

KAPITEL VII - INTERNATIONALE PATENTANSØGNINGER, DER SKAL VIDEREFØRES I DANMARK......................................................................................................57

1. HVOR OG HVORDAN INDLEVERES INTERNATIONALE PATENTANSØGNINGER, DER SKAL VIDEREFØRES I DANMARK ................................57

2. SÆRLIGT VEDRØRENDE GYLDIGHED PÅ GRØNLAND OG FÆRØERNE ...........58

3. BEHANDLING AF INTERNATIONALE PATENTANSØGNINGER, DER VIDEREFØRES I DANMARK......................................................................................................58

KAPITEL VIII - SPROG................................................................................................................59

1. BESTEMMELSER VEDRØRENDE SPROG I SAGSBEHANDLINGEN...........................59 1.1 Tilladte sprog og tidsfrister for indlevering af oversættelse af ansøgningen......................................... 59 1.2 Sagsbehandlingssprog ........................................................................................................................... 60

2. DOKUMENTER INDLEVERET PÅ IKKE GODKENDTE SPROG ...................................60

3. OVERSÆTTELSE AF PRIORITETSDOKUMENTET.........................................................60

4. BASISDOKUMENTER ..............................................................................................................60

5. BEKRÆFTELSE AF OVERSÆTTELSEN .............................................................................60

KAPITEL IX - FÆLLES BESTEMMELSER..............................................................................61

1. REPRÆSENTATION .................................................................................................................61 1.1 Repræsentation ved fuldmægtig ............................................................................................................ 61 1.2 Repræsentation ved en ansat.................................................................................................................. 61 1.3 Fælles repræsentant ............................................................................................................................... 62

DEL A

PDK 3.1A A Gyldighedsdato 1/3 2009

1.4 Indsendelse af underskreven fuldmagt .................................................................................................. 62 1.5 Generalfuldmagt .................................................................................................................................... 63 1.6 Anmodning om indsendelse af fuldmagt............................................................................................... 63

2. UNDERSKRIVELSE AF DOKUMENTER..............................................................................63 2.1 Generelt ................................................................................................................................................. 63 2.2 Selve ansøgningsdokumentet ................................................................................................................ 63 2.3 Fuldmagt................................................................................................................................................ 63

KAPITEL X - TEGNINGER..........................................................................................................64

1. GRAFISKE UDFORMNINGER SOM KAN ANSES FOR EN TEGNING..........................64 1.1 Tekniske tegninger ................................................................................................................................ 64 1.2 Fotografier ............................................................................................................................................. 64

2. PRÆSENTATION AF TEGNINGER.......................................................................................65 2.1 Generelt om tegninger ........................................................................................................................... 65 2.2 Reproducerbarhed af tegninger ............................................................................................................. 65 2.3 Tegningen, der ledsager sammendraget ................................................................................................ 65

3. FORHOLD, DER ANGÅR DET ANVENDTE PAPIR ...........................................................66

4. LAYOUT AF TEGNINGER.......................................................................................................66 4.1 Layout af sider med tegninger ............................................................................................................... 66 4.2 Nummerering af figurerne ..................................................................................................................... 66 4.3 Figurer, der fylder mere end én side...................................................................................................... 67

5. FORBUDT INDHOLD................................................................................................................67

6. UDFÆRDIGELSE AF TEGNINGER.......................................................................................67 6.1 Tegning af linier og streger ................................................................................................................... 67 6.2 Skygger.................................................................................................................................................. 67 6.3 Tværsnit................................................................................................................................................. 67

6.3.1 Sektionsopdelte figurer ................................................................................................................................... 67 6.3.2 Skravering....................................................................................................................................................... 68

6.4 Størrelsen af tegninger........................................................................................................................... 68 6.5 Tal, bogstaver og referencetegn............................................................................................................. 68

6.5.1 Henvisningslinier ............................................................................................................................................ 68 6.5.2 Pile .................................................................................................................................................................. 69 6.5.3 Højde på tal og bogstaver i tegninger............................................................................................................. 69 6.5.4 Konsistent anvendelse af henvisningsbetegnelser mellem beskrivelse, krav og tegninger.............................. 69 6.5.5 Konsistent anvendelse af henvisningsbetegnelser mellem tegninger .............................................................. 70

6.6 Variationer i proportioner...................................................................................................................... 70

7. TEKST PÅ TEGNINGER ..........................................................................................................71

8. SYMBOLER.................................................................................................................................71

9. RETTELSER AF TEGNINGER................................................................................................71

10. GRAFISKE FORMER DER IKKE ANSES FOR AT VÆRE TEGNINGER ....................72 10.1 Kemiske og matematiske formler........................................................................................................ 72 10.2 Tabeller................................................................................................................................................ 72

10.2.1 Tabeller i beskrivelsen............................................................................................................................ 72 10.2.2 Tabeller i patentkrav ............................................................................................................................. 72

DEL A

PDK 3.1A A Gyldighedsdato 1/3 2009

11. SÆRLIGT OM MODELLER OG STORE TEGNINGER ...................................................73

KAPITEL XI - GEBYRER .............................................................................................................74

1. OVERSIGT OVER GEBYRER .................................................................................................74

2. BETALINGSMÅDER .................................................................................................................74

3. VALUTA.......................................................................................................................................74

4. HVILKEN DAG ANSES BETALINGEN FOR UDFØRT?....................................................74 4.1 Betaling eller overførsel til styrelsens bankkonto ................................................................................. 74 4.2 Betaling med check ............................................................................................................................... 74

5. KONTOORDNING HOS STYRELSEN ...................................................................................74 5.1 Generelle bemærkninger........................................................................................................................ 74 5.2 Generel indbetaling til kontoordning..................................................................................................... 74 5.3 Betaling fra kontoordningen.................................................................................................................. 75

6. FORFALDSDAG FOR GEBYRER...........................................................................................75 6.1 Generelt ................................................................................................................................................. 75

6.1.1 Forfaldsdag..................................................................................................................................................... 75 6.1.2 Gebyrstørrelse................................................................................................................................................. 75

7. RETTIDIG BETALING .............................................................................................................75

8. TILBAGEBETALING AF GEBYRER .....................................................................................76

KAPITEL XII - AKTINDSIGT, MEDDELELSE AF INFORMATION INDEHOLDT I SAGSAKTER, REGISTERADGANG, UDSTEDELSE AF BEKRÆFTEDE KOPIER .........77

1. GENERELT .................................................................................................................................77

2. AKTINDSIGT ..............................................................................................................................77 2.1 Aktindsigtens udstrækning .................................................................................................................... 77 2.2 Procedure for aktindsigt ........................................................................................................................ 78 2.3 Indskrænkninger i aktindsigten ............................................................................................................. 78 2.4 Information til ansøger .......................................................................................................................... 78 2.5 Aktindsigt før ansøgningens offentliggørelse........................................................................................ 78

3. PVS-ONLINE...............................................................................................................................79

4. BEKRÆFTEDE KOPIER ..........................................................................................................79

5. PRIORITETSDOKUMENTER UDSTEDT AF STYRELSEN ..............................................80

KAPITEL XIII - FRISTFORLÆNGELSER................................................................................81

1. GENERELT .................................................................................................................................81

2. EKSEMPLER...............................................................................................................................81

3. FRISTFORLÆNGELSENS LÆNGDE ....................................................................................82

DEL A

PDK 3.1A A Gyldighedsdato 1/3 2009

4. ORIENTERING TIL ANMODEREN .......................................................................................82

DEL A I-8

PDK 3.1A A-I Gyldighedsdato 1/3 2009

Kapitel I - Introduktion

1. Oversigt

Del A af Patenthåndbogen behandler følgende:

(i) indlevering af ansøgninger og undersøgelser i forbindelse med indleveringen (kap. II),

(ii) formalitetsbehandling (kap. III), (iii) specielle forhold, herunder afdelte ansøgninger, overførsel af

retten til en patentansøgning, opfindelser fremvist på udstillin- ger, ansøgninger, der vedrører biologisk materiale, samt an- søgninger, der angår nucleotider og aminosyresekvenser (kap. IV)

(iv) fremsendelse af brev om formelle mangler, ændringer af an- søgningen og rettelse af fejl (kap. V),

(v) offentliggørelse af patentansøgninger (kap. VI), (vi) internationale ansøgninger, der skal videreføres i Danmark

(kap. VII), (vii) sprog (kap. VIII), (viii) fælles bestemmelser, herunder repræsentation og underskrivel-

se af dokumenter (kap. IX), (ix) tegninger (kap. X), (x) gebyrer, herunder betalingsmåder, valuta, betalingsdag, konto-

ordning, forfaldsdag, rettidig betaling og tilbagebetaling af ge- byrer (kap. XI),

(xi) aktindsigt, meddelelse af information indeholdt i sagsakter, re- gisteradgang og udstedelse af bekræftede kopier (kap. XII),

(xii) fristforlængelser (kap. XIII).

2. Formål med del A

Del A er udarbejdet med henblik på at give et overblik over de formelle betingel- ser i patentloven (PL) og patentbekendtgørelsen (BEK) i forbindelse med formal- behandlingen af patentansøgninger.

Derudover beskrives Patent- og Varemærkestyrelsens praksis i forbindelse med formalbehandlingen af patentansøgninger.

DEL A I-8

PDK 3.1A A-I Gyldighedsdato 1/3 2009

Kapitel II - Indlevering af ansøgninger og undersøgelser i forbindelse med indleverin- gen

1. Hvor og hvordan kan ansøgninger indleveres

1.1 Indlevering af ansøgninger personligt eller via post

En ansøgning kan indleveres skriftligt til styrelsen ved personlig henvendelse i styrelsens officielle åbningstid mellem kl. 09.00 og 16.00, ved almindelig post eller via styrelsens automatiske postkasse.

Styrelsens automatiske postkasse er åben på alle ugedage inklusive lørdage, søn- dage og helligdage.

I tilfælde, hvor styrelsen skønner, at der er brug for yderligere dokumentation f.eks. i forbindelse med identifikation af afsender m.m., kan dette kræves, jf. BEK § 125.

1.2 Indlevering af ansøgninger via telefax

Ansøgninger kan ligeledes indleveres via telefax. Bilag/dokumenter, hvorpå der kræves underskrift, skal dog indsendes i original eller i bekræftet kopi. Det gælder f.eks. ved fremsendelse af fuldmagt og ved erklæringer om deponering af biolo- gisk materiale.

I tilfælde, hvor en telefax ikke er læsbar, fordi kvaliteten af det fremsendte er så dårlig, at oplysningerne i ansøgningen ikke kan læses, gives der en frist på 2 må- neder til at indsende originaldokumentet. Overskrides fristen vil den indsendte telefax ikke blive taget i betragtning, da den ikke opfylder formalia. For at hindre duplikation af filer anmodes ansøgere om at indikere ansøgnings- nummeret eller fax-datoen på en indsendt papirversion af ansøgningsdokumenter- ne for at gøre det klart, at disse dokumenter udgør en bekræftelse af en ansøgning tidligere indleveret pr. telefax.

Hvis en del af dokumentet er indkommet før kl. 24.00, anses datoen for modtagel- sen af dokumentets første side som modtagelsesdato for hele dokumentet. Dette gælder dog kun, hvis der er tale om én transmission. Er der tale om to eller flere transmissioner, foretages en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde af, hvorvidt den del af dokumentet, der er indkommet før kl. 24.00, er tilstrækkeligt til at anse hele dokumentet for indkommet før kl. 24.00. Afsender har bevisbyrden for, at telefaxen er kommet rettidigt frem og for, at ansøgningen er kommet frem til sty- relsen i en læsbar form.

I tilfælde, hvor styrelsen skønner, at der er brug for yderligere dokumentation f.eks. i forbindelse med identifikation af afsender m.m., kan dette kræves jf. BEK. § 125.

BEK § 2 BEK § 122 BEK § 24

BEK § 125

DEL A II-9

PDK 3.1A A-II Gyldighedsdato 29/05 2009

1.3 Indlevering af ansøgninger i elektronisk form

Ansøgninger kan indleveres i elektronisk form enten online på styrelsens hjemme- side eller pr. e-mail (krypteret/ukrypteret). Dertil kommer, at bilag/dokumenter, hvorpå der kræves underskrift kan indsendes i indscannet form. Da almindelig e-post uden kryptering og digital signatur ikke er en sikker måde at kommunikere på, tager styrelsen ikke ansvar for, at tredjemand kan få kendskab til indholdet heraf.

Styrelsen tager forbehold for evt. tekniske problemer og kan ikke gøres ansvarlig for eventuelle forsinkelser. En ansøgning eller betalingsanmodning er rettidigt modtaget i styrelsen, såfremt styrelsen har modtaget denne inden kl. 24:00 på fristdagen. En ansøgning indleveret på denne måde tildeles et ansøgningsnummer, når behandlingen heraf påbegyndes, hvilket sker på først mulige hverdag. Styrel- sen tildeler indleveringsdag for ansøgninger i det omfang kravene hertil er op- fyldt, jf. patentlovens § 8b.

I forbindelse med brug af e-post og elektronisk ansøgning via styrelsens hjemme- side til fremsendelse af ansøgninger, tager styrelsen forbehold for tekniske pro- blemer, der kan medføre, at e-post og elektroniske ansøgninger ikke kommer frem til styrelsen i en læsbar form eller i det format, der er sendt. I tilfælde, hvor styrelsen skønner, at der er brug for yderligere dokumentation f.eks. i forbindelse med identifikation af afsender m.m., kan dette kræves, jf. BEK § 125.

1.3.1 Ansøgninger indleveret online på styrelsens hjemmeside

Når ansøgninger indleveres online på styrelsens hjemmeside, anvendes en sikker internetforbindelse med henblik på at sikre, at fortrolige oplysninger ikke kan ses af udenforstående tredjemænd. Dette indebærer, at alle informationer, der indta- stes i ansøgningsformularen, bliver sendt krypteret til Patent- og Varemærkesty- relsen.

1.3.2 Ansøgninger indleveret med e-mail

Ansøgninger indleveret via e-mail kan sendes krypteret eller ukrypteret. Styrel- sens e-mailadresse er: indlevering@dkpto.dk. Styrelsen anbefaler, at e-post altid sendes til styrelsen i krypteret form med digital signatur. Der kan læses mere om digital signatur her.

1.4 Indlevering af ansøgninger via CD-rom

Når styrelsen modtager en ansøgning indleveret på CD-rom eller i øvrigt modta- ger CD-rommer i forbindelse med en ansøgning, indlæses CD-rommen, og de indeholdte filer journaliseres på den oprettede sag i styrelsens journaliseringssy- stem. Derefter destrueres CD-rommen.

DEL A II-10

PDK 3.1A A-II Gyldighedsdato 29/05 2009

1.5 Eftersendelse af dokumenter

Juridiske dokumenter, dvs. fuldmagt, overdragelsesdokumenter og prioritetsdo- kumenter, kan indleveres i original, som bekræftet kopi, pr. telefax eller elektro- nisk. Indsendes dokumentet pr. telefax, forlanges det oprindelige dokument eftersendt med en frist på 14 dage.

1.6 Betaling Ansøgningsgebyr og evt. kravgebyr kan betales direkte til styrelsens kasse. Her er det muligt at betale med kontanter, checks eller dankort. Styrelsen modtager checks i danske kroner udstedt til styrelsen. Checken skal være udstedt af en dansk bank. Gebyrer kan også betales via styrelsens kundekontoordning. Det er muligt at sen- de en betalingsordre via mail, fax eller brev. For hver transaktion trækkes kr. 5 i gebyr ud over gebyrets størrelse.

Ved elektronisk indlevering af en ansøgning via styrelsens hjemmeside kan an- søgningsgebyret betales med betalingskort, f.eks. Visa og Mastercard m.v.

Gebyrer kan betales til styrelsens bankkonto (bankoplysninger):

Danske Bank Reg.nr: 0216 Kontonr.: 4069056296

SWIFT Address: DABADKKK IBAN NO.: DK6602164069056296 EAN-nr. 5798000025004

Betalingen/betalingsordren skal i alle tilfælde indeholde detaljerede oplysninger om, hvad betalingen dækker, herunder oplysninger om ansøger/indehaver, ansøg- nings-/registreringsnummer, samt hvilket/hvilke gebyr(er), der skal betales for. Hvis ansøgningsnummeret endnu ikke er modtaget, kan ansøgningens titel eller anden angivelse, som identificerer ansøgningen, skrives ind som reference. Hvis beløbet skal betales via kundens kontoordning hos styrelsen, skal kundens konto- nummer nævnes, samt hvilket beløb der skal trækkes.

1.7 Nummerering af ansøgninger

Ansøgningsnummeret består af 2 bogstaver efterfulgt af 9 cifre (PA YYYY XXXXX). Bogstaverne angiver ansøgningstypen, PA for patentansøgning. De første 4 cifre af ansøgningsnummeret indikerer årstallet for indlevering. De sidste 5 cifre er en fortløbende nummerering i forhold til den rækkefølge ansøg- ningen er modtaget af styrelsen. Det fortløbende nummer nulstilles ved hvert års- skifte.

DEL A II-11

PDK 3.1A A-II Gyldighedsdato 29/05 2009

2. Hvem kan indlevere en ansøgning

En ansøgning om patent kan indleveres af både fysiske og juridiske personer, f.eks. aktieselskaber, universiteter, m.v., samt af øvrige organisationer som i med- før af lov, skal behandles som juridiske personer.

I forbindelse med sagsbehandlingen hos styrelsen anses ansøger som værende berettiget til at udøve rettighederne over opfindelsen.

Ansøger kan bestå af en eller flere personer. Af praktiske grunde sender styrelsen automatisk al korrespondance til den ansøger, der står først på ansøgningsskema- et. Denne ansøger anses automatisk som bemyndiget til at modtage meddelelser på øvrige ansøgeres vegne. Såfremt en anden ansøger, end den som står først på ansøgningsskemaet, skal være styrelsens kontaktperson og den som er bemyndiget til at modtage meddelelser på de øvrige ansøgeres vegne, skal det markeres ved at understrege det pågældende navn på ansøgningen.

Hvis en anden person end ansøger tilkendes rettighederne til opfindelsen, har den- ne person mulighed for at føre patentansøgningen videre som sin egen i stedet for den oprindelige ansøger (se kapitel IV, 2).

PL § 1

BEK § 3, stk. 1, nr. 4

PL § 18

3. Indleveringsprocedure

3.1 Modtagelse; kvittering

Når styrelsen modtager en ansøgning påføres denne en dato for modtagelse, og styrelsen sender en kvittering for modtagelsen til ansøger. Kvitteringens oplysnin- ger afhænger af den valgte indleveringsform.

3.1.1 Indlevering i papirform

Modtagelsesdatoen påføres, således at den ikke udvisker noget af indholdet i de indsendte dokumenter, eller gør dem uegnet til direkte kopiering.

Kvitteringen for modtagelsen sendes straks efter modtagelsen og indeholder som minimum ansøgningsnummeret, antallet af de modtagne dokumenter, dokumen- ternes art, samt modtagelsesdatoen. Kvitteringen henviser også til ansøgerens eller fuldmægtigens referencenummer eller anden information, som kan hjælpe til at identificere ansøgningen, f.eks. opfindelsens titel.

3.1.2 Elektronisk indlevering via styrelsens hjemmeside

Ved modtagelsen af elektroniske ansøgninger via styrelsens hjemmeside genererer systemet automatisk en elektronisk kvittering for indleveringen, der vises på skærmen. Styrelsen har ikke foretaget en egentlig sagsbehandling af ansøgningen forud for visningen af den elektroniske kvittering. Kvitteringen kan skrives ud.

Styrelsen kan efter anmodning sende kvittering via fax eller e-mail. For at sikre at kvittering afsendes straks efter modtagelsen af ansøgningen, bedes ansøger:

- sende eventuel anmodning om, at kvittering sendes via e-mail eller fax samtidig med indleveringen af ansøgningen med angivelse af til hvilken e-mailadresse eller faxnummer kvitteringen skal fremsendes.

- angive postadressen eller faxnummeret hvortil kvittering skal sendes.

DEL A II-12

PDK 3.1A A-II Gyldighedsdato 29/05 2009

3.1.3 Indlevering via e-post Sendes e-post krypteret med digital signatur til e-postadressen: indlevering@dkpto.dk, modtager ansøger en automatisk genereret e-post kvitte- ring fra styrelsen indeholdende den fremsendte e-post med evt. vedhæftede filer, samt tidspunktet for styrelsens modtagelse af den oprindelige e-post. Kvitteringen sendt pr. e-post er ligeledes krypteret og udstyret med styrelsens digitale signatur.

Sendes e-posten ukrypteret til e-postadressen: indlevering@dkpto.dk, modtager ansøger en automatisk genereret e-post kvittering, der alene angiver tidspunktet for styrelsens modtagelse af den oprindelige e-post. De filer, der sendes til styrel- sen, vil således ikke fremgå af kvitteringen og ansøger får derfor ikke mulighed for at tjekke op på indholdet af den mail, der er sendt til styrelsen.

Forskellen på indholdet af e-post kvittering efter fremsendelse af en krypteret henholdsvis ukrypteret e-post skyldes de generelle regler for offentlige myndig- heders anvendelse af e-post. Det fremgår af disse regler, at styrelsen ikke må re- turnere fremsendte filer i ukrypteret form, hvis disse indeholder fortrolige oplys- ninger. Der kan læses mere her.

E-postkassen genererer en automatisk kvittering med henblik på dokumentation af indleveringen. Styrelsen har derfor ikke foretaget en egentlig sagsbehandling af e- posten forud for fremsendelsen af denne kvittering. Derfor indeholder styrelsens kvittering ikke et sagsnummer. Ansøgningen bliver tildelt et ansøgningsnummer, når behandlingen heraf påbegyndes. Hvis ansøger ønsker en kvittering fra styrelsen, der viser, hvilket indhold og evt. filer styrelsen har modtaget, da skal ansøger fremsende sin e-post i krypteret form og med digital signatur.

4. Undersøgelse i forbindelse med indleveringen

4.1 Minimumskrav for tildeling af en indleveringsdag

Styrelsen undersøger ansøgningen med henblik på at vurdere, om den opfylder minimumskravene for at få tildelt en indleveringsdag. Disse krav er opfyldt, når:

1) der foreligger en tilkendegivelse af, at det indleverede materiale er en ansøg- ning,

2) det indleverede materiale muliggør, at ansøgerens identitet kan fastlægges, eller at ansøgeren kan kontaktes, og

3) det indleverede materiale indeholder en beskrivelse.

For at opnå en indleveringsdag er det ikke nødvendigt, at ansøger angiver patent- krav. Hvis patentansøgningen er indleveret uden patentkrav, men den opfylder alle de ovennævnte formelle krav for at opnå en indleveringsdag, vil ansøger se- nere blive bedt om at angive mindst et patentkrav (se III, 13).

PL § 8b, stk. 1

4.1.1 Tilkendegivelse af det indleverede materiale som værende en ansøgning

Kravet om ”en tilkendegivelse af, at det indleverede materiale er en ansøgning” kan bl.a. opfyldes ved at gøre brug af den af styrelsen udarbejdede ansøgnings- blanket, eller ved elektronisk indlevering via styrelsens hjemmeside.

DEL A II-13

PDK 3.1A A-II Gyldighedsdato 29/05 2009

4.1.2 Information om ansøger

For at kunne få tildelt en indleveringsdato, skal der indsendes information, som:

(i) identificerer ansøger, eller (ii) muliggør, at ansøger kan kontaktes.

Hvis der er flere ansøgere, er det kun nødvendigt at indsende informationen for den ene af ansøgerne.

Enhver form for oplysninger, som muliggør, at ansøger kan kontaktes, vil blive anset for at opfylde krav (ii), særligt:

(a) navn og adresse på ansøger eller dennes fuldmægtig (b) et faxnummer (c) et postboksnummer

Hvis den indsendte information er tilstrækkelig til, at der kan tildeles en indleve- ringsdato, men den ikke er tilstrækkelig til, at styrelsen kan vurdere, om ansøger i henhold til PL § 12 bør opfordres til at udpege en fuldmægtig, vil proceduren angivet i III, 14 blive fulgt.

Ved afgørelsen af, om oplysningerne ovenfor opfylder kravene, vil styrelsen tage alle oplysninger indeholdt i de indsendte dokumenter i betragtning.

Protester i henhold til PL §§ 17 og 18 kan ikke forhindre, at en ansøgning tildeles indleveringsdag.

DEL A II-14

PDK 3.1A A-II Gyldighedsdato 29/05 2009

4.1.3 Beskrivelse

Beskrivelsens indhold undersøges ikke nærmere. Det er tilstrækkeligt, at der kan identificeres et dokument, som synes at indeholde en beskrivelse. Det er derimod som udgangspunkt ikke tilstrækkeligt, at der kun indleveres tegninger og fotos, idet disse som udgangspunkt ikke kan erstatte en beskrivelse.

4.1.3.1 Henvisning til en tidligere indleveret ansøgning

I stedet for at indlevere ansøgningens dokumenter (beskrivelse og tegning), kan ansøger ifølge BEK § 5, stk. 8, indlevere en reference til en tidligere indleveret ansøgning. Det er ikke nødvendigt, at der er begæret prioritet fra den tidligere indleverede ansøgning, som anvendes som reference.

Detaljer, som kræves på indleveringsdagen For at ansøgningen kan få tildelt en indleveringsdag, må ansøger indikere følgen- de detaljer på indleveringsdagen:

(i) indleveringsdagen for den tidligere ansøgning (ii) dens ansøgningsnummer (iii) myndigheden hvortil den blev indleveret (iv) en indikation af, at denne reference erstatter beskrivelsen og tegnin-

gerne.

Den tidligere ansøgning, der refereres til, kan også være en brugsmodelansøgning.

Kopi af den tidligere indleverede ansøgning Ansøger skal indsende en bekræftet kopi af den tidligere indleverede ansøgning indenfor en frist på 2 måneder fra indleveringsdagen. Der kan dog dispenseres fra dette krav i de tilfælde, hvor ansøgningen allerede er tilgængelig for styrelsen. Dette gælder f.eks. i følgende tilfælde:

(a) en dansk patent- eller brugsmodelansøgning (b) en International ansøgning (PCT) indleveret hos NPI som nyhedsun-

dersøgende myndighed.

Oversættelse af den tidligere indleverede ansøgning Hvis den tidligere indleverede ansøgning ikke er på et af de sprog, som styrelsen accepterer, skal ansøger indlevere en oversættelse til et af disse sprog inden for to måneder fra indleveringsdagen. Hvis oversættelsen af den tidligere indleverede ansøgning allerede er tilgængelig for styrelsen, vil en kopi af den blive inkluderet i sagens akter uden beregning og ansøger behøver ikke at indlevere den.

Patentkrav Ansøgeren har også mulighed for at angive, at han ønsker, at patentkravene fra en tidligere indleveret ansøgning skal erstatte patentkravene i den nuværende indle- verede ansøgning. En sådan indikation skal angives på indleveringsdagen. Hvis denne angivelse er foretaget, vil patentkravene fra den tidligere indleverede an- søgning udgøre grundlaget for nyhedsundersøgelsen.

Hvis ansøger ikke refererer til patentkrav fra en tidligere indleveret ansøgning, men kun refererer til beskrivelsen og eventuelle tegninger, kan han på samme tidspunkt, som han indleverer referencen, indlevere et kravsæt.

PL § 8b

BEK § 5, stk. 8

BEK § 8, stk. 2

DEL A II-15

PDK 3.1A A-II Gyldighedsdato 29/05 2009

4.1.4 Mangler

Hvis styrelsen konstaterer en af følgende mangler:

a) ingen tilkendegivelse af, at det indleverede materiale er en ansøgning, eller b) det indleverede materiale indeholder ingen beskrivelse,

vil styrelsen, såfremt der foreligger oplysninger, der gør det muligt at kontakte ansøgeren, opfordre denne til at afhjælpe manglerne inden for en frist på 2 måne- der fra opfordringen herom. Fristen kan ikke forlænges.

Hvis ansøger ikke afhjælper manglen inden fristens udløb, meddeler styrelsen ansøger, at ansøgningen ikke vil blive behandlet. Eventuelt indbetalt ansøgnings- gebyr refunderes i overensstemmelse med de gældende regler i styrelsens gebyr- bekendtgørelse (GEBYRBEK). Se i øvrigt kap. XI.

I tilfælde af, at information om ansøger mangler eller ikke giver styrelsen mulig- hed for at kontakte ham (mangel ifølge PL § 8b, stk. 1, nr. 2) fremsendes ingen mangelskrivelse. Hvis ansøger afhjælper denne mangel på eget initiativ indenfor 2 måneder fra styrelsens modtagelse af de oprindelige dokumenter, vil ansøgningen blive tildelt en indleveringsdag svarende til den dato, hvor alle kriterierne i henhold til PL § 8b er opfyldt. Hvis kriterierne i henhold til PL § 8b ikke er opfyldt indenfor fristens udløb, vil ansøgningen ikke blive behandlet, og ansøger må genindlevere alle dokumenter- ne, såfremt ansøger ønsker en behandling af den påståede ansøgning.

PL § 8b, stk. 2 BEK § 5, stk. 2

Indlevering med reference til en tidligere ansøgning Når en ansøgning indleveres med reference til en tidligere indleveret ansøgning, jf. BEK § 5, stk. 8, og styrelsen konstaterer, at en af de følgende informationer mangler:

(i) indleveringsdagen for den tidligere ansøgning

(ii) ansøgningsnummer

(iii) hvor ansøgningen blev indleveret

(iv) en angivelse af, at denne reference erstatter beskrivelsen og eventuelle tegninger

fortsætter styrelsen som angivet ovenfor og opfordrer ansøger til at afhjælpe manglen inden for en frist på 2 måneder fra opfordringen herom. Såfremt ansøger ikke afhjælper manglen inden fristens udløb, vil ansøgningen ikke blive behand- let.

Hvis ansøger ikke fremsender en bekræftet kopi af den tidligere indleverede an- søgning indenfor 2 måneder fra indleveringsdagen og kopien ikke allerede er til- gængelig for styrelsen (se II, 4.1.3.1), vil ansøgeren også modtage en anmodning ifølge BEK § 5, stk. 2, der anmoder ham om at indlevere den bekræftede kopi inden for en ikke forlængbar periode på 2 måneder. Hvis ansøger ikke fremsender

BEK § 5, stk. 2

DEL A II-16

PDK 3.1A A-II Gyldighedsdato 29/05 2009

den bekræftede kopi inden fristens udløb, vil ansøgningen ikke blive behandlet. Hvis en oversættelse af ansøgningen er nødvendig og denne ikke indsendes inden ovennævnte tidsfrist, følges proceduren angivet i III, 14.

4.1.5 Indleveringsdag

Ansøgningens indleveringsdag er den dag, hvor minimumskravene beskrevet i II, 4.1 er opfyldt, og er enten:

(i) den dag styrelsen modtager ansøgningen, eller (ii) den dag, hvor ansøger har afhjulpet eventuelle mangler, jf. II, 4.1.4, in-

denfor en frist på 2 måneder. I dette tilfælde informeres ansøger om an- søgningens tildelte indleveringsdag.

Situation (ii) er omfattet af en undtagelse. Når ansøgningen er indleveret med en reference til en tidligere indleveret ansøgning og ansøger undlader at indlevere en bekræftet kopi af den tidligere indleverede ansøgning inden for 2 måneder efter indleveringsdagen, som angivet i BEK § 5, stk. 8, anmodes han om at indlevere den bekræftede kopi inden for en frist på 2 måneder fra den dag, der sendes med- delelse herom. Hvis ansøger fremsender den bekræftede kopi inden udløbet af denne 2 måneders frist, beholder ansøgningen dens oprindelige indleveringsdag, forudsat at alle andre betingelser for at få tildelt en indleveringsdag er opfyldt.

Indleveringsdagen kan også blive ændret i tilfælde, hvor ansøger tilføjer dele af beskrivelsen eller tegninger efter indleveringsdagen (se II, 5).

DEL A II-17

PDK 3.1A A-II Gyldighedsdato 29/05 2009

5. Senere indlevering af tegninger eller dele af beskrivelsen

5.1 Senere indlevering af tegninger eller dele af beskrivelsen – på opfordring

Ansøgningen gennemgås ved indleveringen for at kontrollere, at den kan tildeles en indleveringsdag. Hvis styrelsen under denne gennemgang bliver opmærksom på, at dele af beskrivelsen eller tegningerne lader til at mangle, skal styrelsen op- fordre ansøger til at indlevere de manglende dele indenfor en frist på 2 måneder fra meddelelsen herom. Hvis ansøger ikke svarer på opfordringen inden fristens udløb, vil alle referencer til de manglende dele anses for at være slettet.

5.2 Senere indlevering af tegninger eller dele af beskrivelsen – uden opfordring

Ansøger kan også indlevere manglende dele af beskrivelsen eller tegninger af egen fri vilje (uden styrelsens forudgående opfordring) indtil 2 måneder efter ind- leveringsdagen. Hvis ansøger ikke indleverer de manglende dele inden for denne periode, vil alle referencer til de manglende dele blive anset for at være slettet. Hvis ansøger imidlertid er opfordret af styrelsen til at indlevere de manglende dele, har tidsfristen i BEK § 5, stk. 4 forrang (se II, 5.1).

Hvis ansøger inden 2 måneder efter indleveringsdagen bliver opmærksom på, at han har undladt at inkludere tegninger og/eller dele af beskrivelsen i ansøgningen som oprindeligt indleveret, er det tilrådeligt at indlevere disse på eget initiativ, jf. BEK § 5, stk. 5, så hurtigt som muligt. Såfremt styrelsen ikke opfordrer ansøger til at indlevere de manglende dele, er ansøgers eneste mulighed at indlevere de manglende dele senest 2 måneder efter den oprindelige indleveringsdag.

BEK § 5, stk. 4

5.3 Ændring af indleveringsdatoen

Hvis ansøger indleverer manglende dele af beskrivelsen eller tegninger i overens- stemmelse med procedurerne beskrevet i II, 5.1 eller 5.2, ændres indleveringsda- gen til den dag, hvor de manglende dele modtages af styrelsen. Ansøger vil blive informeret om den nye indleveringsdag. Dette er omfattet af undtagelsen beskre- vet i II, 5.4.

En ’tegning’ betyder en enkelt nummereret figur.

BEK § 5, stk. 5

5.4 Manglende dele baseret på prioritet – ingen ændring af indleveringsdag

Hvis ansøger indleverer manglende dele af beskrivelsen eller tegninger efter ind- leveringsdagen i overensstemmelse med procedurerne forklaret i II 5.1 eller II 5.2 ændres indleveringsdagen ikke under forudsætning af, at følgende kriterier er opfyldt:

(i) de manglende dele er indleveret indenfor den foreskrevne tidsfrist (ii) ansøger kræver prioritet (se II, 5.4.1) (iii) ansøger anmoder om, at de senere indleverede dele har basis i den på-

ståede prioritet for at undgå en ændring af indleveringsdagen, og gør dette indenfor den foreskrevne frist (se II, 5.4.1)

(iv) de senere indleverede dele af beskrivelsen eller tegninger er fuldstæn- digt indeholdt i den påståede prioritetsgivende ansøgning (se II, 5.4.2)

(v) ansøger indleverer en kopi af den prioritetsgivende ansøgning inden for den foreskrevne frist (se II, 5.1 og II, 5.2) med mindre en sådan

BEK § 5, stk. 6

DEL A II-18

PDK 3.1A A-II Gyldighedsdato 29/05 2009

kopi allerede er til rådighed for styrelsen (se II, 5.4.3) (vi) hvis prioritetsdokumentet ikke er på et af de sprog, som styrelsen ac-

cepterer (BEK § 8), og ansøger indleverer en oversættelse til et af dis- se sprog inden den foreskrevne frist, med mindre en sådan oversættel- se allerede er til rådighed for styrelsen (se II, 5.4.4)

(vii) ansøger angiver hvor i prioritetsdokumentet og hvis muligt i oversæt- telsen de senere indleverede manglende dele af beskrivelsen eller teg- ninger er fuldkommen indeholdt og gør dette inden for den foreskrev- ne frist (se II, 5.4.2).

Hvor kriterium (i) ikke er blevet opfyldt, skal de senere indleverede dele anses for ikke at have været indleveret og alle henvisninger til dem i ansøgningen skal an- ses for at være slettet (se II, 5.1 og II, 5.2). I dette tilfælde ændres indleverings- dagen ikke, men de senere indleverede dele bliver heller ikke indført i ansøgnin- gen.

Hvis indleveringen efter BEK § 5, stk. 5, ikke opfylder et eller flere af de oven- nævnte betingelser (ii)-(iv), ændres indleveringsdagen til den dag, hvor styrelsen modtog de senere indleverede manglende dele af ansøgningen. Styrelsen vil sende information til ansøger om dette.

Hvis indleveringen ifølge BEK § 5, stk. 6, ikke opfylder et eller flere af de oven- nævnte betingelser (v)-(vii), ændres indleveringsdagen til den dag, hvor styrelsen modtog de senere indleverede manglende dele af ansøgningen. Styrelsen vil sende information til ansøger om dette.

5.4.1 Senere indleverede manglende dele og prioritetspåstand

På baggrund af en anmodning ifølge BEK § 5, stk. 6, vil styrelsen kontrollere om betingelserne for at kræve prioritet er opfyldt (se III, 6).

Når ansøger indleverer en anmodning efter BEK § 5, stk. 6 (se II, 5.4), skal priori- tetspåstanden have været til stede senest på dagen for indleveringen af anmodnin- gen. Til dette formål kan ansøger samtidig indlevere en anmodning indeholdt i et enkelt forlangende:

(i) at indsætte en ny prioritetspåstand, som ikke var til stede, da ansøg- ningen blev indleveret, og

(ii) at basere senere indleverede manglende dele af beskrivelsen eller teg- ninger på denne prioritetspåstand

Dette er betinget af det forbehold, at den ovennævnte samtidige anmodning både overholder fristen i BEK § 12 for indsættelse af en ny prioritetspåstand (se III, 6.5.1) og den foreskrevne frist for at indsende en anmodning ifølge BEK § 5, stk. 6 (se hvilken i II, 5.1 eller II, 5.2) således at betingelsen for prioritet er opfyldt (se II, 5.4(ii)).

Alternativt kan ansøger indlevere anmodning (i) tidligere (under forudsætning af, at det er indleveret inden for tidsfristen ifølge BEK § 5, stk. 2) og så senere indle- vere anmodning (ii) (igen under forudsætning af, at det indleveres indenfor tidsfri- sten). Det er således ikke muligt at indlevere anmodning (ii) før anmodning (i), da an- modning (ii) i dette tilfælde bliver indleveret på et tidspunkt, hvor der ikke er

DEL A II-19

PDK 3.1A A-II Gyldighedsdato 29/05 2009

nogen prioritetspåstand, og dermed ikke vil opfylde betingelserne i BEK § 5, stk. 6.

5.4.2 De manglende dele er fuldstændig indeholdt i den påståede prioritet

I de tilfælde, hvor oversættelse af prioriteten ikke er nødvendig, og ansøgningen og prioritetspåstanden er på det samme officielle sprog, opfyldes betingelsen, om at de senere indleverede dele af ansøgningen er ’fuldstændig indeholdt’ i den på- ståede prioritet kun, hvis delene i den påståede prioritet, angivet af ansøger, inde- holder de samme tegninger med de samme kommentarer, eller for de senere ind- leverede dele af beskrivelsen, indeholder den samme ordlyd.

Hvis en oversættelse af den påståede prioritet er nødvendig, så opfyldes betingel- sen for at senere indleverede dele af ansøgningen er ’fuldstændig indeholdt’ i den påståede prioritet kun, hvis dele af oversættelsen af den påståede prioritet angives af ansøger ifølge BEK § 5, stk. 6, indeholder de samme tegninger med de samme kommentarer, eller for de senere indleverede dele af beskrivelsen, indeholder den samme ordlyd.

5.4.3 Kopi af den påståede prioritet

Kopien af den prioritetsgivende ansøgning, der er nødvendig for anmodningen ifølge BEK § 5, stk. 6, behøver ikke at være bekræftet. Hvis ansøger imidlertid indsender en bekræftet kopi i sammenhæng med hans anmodning ifølge BEK § 5, stk. 6, behøver han ikke indsende det igen i sammenhæng med prioritetspåstanden ifølge BEK § 12, stk. 1.

Når en kopi af den påståede prioritet allerede er tilgængelig for styrelsen behøver ansøger ikke at indsende den. For tiden gælder dette, når den påståede prioritet er en af de følgende:

(a) en dansk patent- eller brugsmodelansøgning (b) en International ansøgning (PCT) indleveret hos NPI som nyhedsun-

dersøgende myndighed

5.4.4 Oversættelse af prioriteten

De generelle bestemmelser vedr. sprog fremgår af BEK § 8.

Når en oversættelse af den påståede prioritet allerede er tilgængelig for styrelsen, behøver ansøger ikke at indlevere den, jf. BEK § 12, stk. 2.

I de tilfælde, hvor den påståede prioritet er på et af de sprog som styrelsen accep- terer, og den danske ansøgning er på et af de andre sprog, som styrelsen accepte- rer, er der intet krav om, at ansøger skal indlevere en oversættelse af prioritetspå- standen. Da sproget på prioritetspåstanden og den danske ansøgning imidlertid er forskellige, opfyldes betingelserne for at nyligt indførte tegninger (hvis de inde- holder bemærkninger) eller dele af ansøgningen er ’fuldstændigt indeholdt’ i prio- riteten ikke. Dette kan overkommes af ansøger ved at indsende, inden den fore- skrevne frist (se hvilken i II, 5.1 eller 5.2):

(i) en oversættelse fra prioritetens officielle sprog til et af styrelsens

DEL A II-20

PDK 3.1A A-II Gyldighedsdato 29/05 2009

sagsbehandlingssprog, jf. BEK § 8, stk. 1, af de dele af prioritetspå- standen angivet af ansøger, som fuldstændigt indeholder de manglen- de dele af beskrivelsen eller tegningerne, eller

(ii) en indikation, der angiver, hvori de senere indleverede manglende de- le af beskrivelsen eller tegninger består.

5.5 Tilbagetagelse af senere indleverede tegninger/dele af beskrivelse

Når ansøger indleverer manglende dele af beskrivelsen, eller tegningerne, og ikke anmoder om at basere disse senere indleverede dele på påstået prioritet, vil han modtage information om tildelingen af den nye indleveringsdag fra styrelsen (se II, 5.3). Inden for en måned fra modtagelsen af denne information, kan ansøger tilbagetage de senere indleverede dele af ansøgningen og hvis han gør dette, vil ændringen af indleveringsdagen anses for ikke at have været foretaget, og alle henvisninger til de manglende dele af beskrivelsen eller tegningerne skal anses for at være slettede. Styrelsen vil informere ansøger om dette.

Når ansøger indleverer manglende dele af beskrivelsen, eller tegninger, og anmo- der om at disse senere indleverede dele baseres på en påstået prioritet, men betin- gelserne herfor ikke er opfyldt indenfor den foreskrevne frist, ændres indlevering- dagen til den dato, hvor de senere indleverede dele af ansøgningen blev modtaget hos styrelsen. Ansøger bliver informeret om den nye indleveringsdag i et brev fra styrelsen. Indenfor 1 måneds frist fra modtagelsen af dette brev, kan ansøger til- bagetage de senere indleverede dele af ansøgningen. Hvis han gør dette, vil æn- dringen af indleveringsdagen anses for ikke at have været foretaget og alle hen- visninger til de manglende dele af beskrivelsen eller tegningerne, skal anses for at være slettede. Styrelsen vil informere ansøger om dette.

Når reference til en manglende figur, f.eks. ’se figur 4’ skal anses for at være slet- tet, skal de omtalte referencetegn være betinget af, at den reference også skal være anset for at være slettet, selvom enhver teknisk information i den reference, som stadig giver teknisk mening uden reference kan bibeholdes: f.eks. ’Se figur 4, en destillations søjle (1), forsynet med en kondensator (2)’ bliver til ’en destillations søjle forsynet med en kondensator’.

Hvis senere indleverede dele af ansøgningen ikke opfylder betingelserne i BEK § 9, vil styrelsen ikke anmode ansøger om at rette denne mangel, før 1 måneds fri- sten for tilbagetagelse er udløbet (se III, 3.2.2).

Beskrivelse, tegninger, fotografier, patentkrav og sammendrag skal være affattet på dansk, engelsk, norsk eller svensk. Er et dokument affattet på andre sprog, kan styrelsen kræve, at der indleveres en oversættelse. En ansøgning kan nyhedsundersøges og patenterbarhedsvurderes på basis af en- gelsk-, norsk-, svensksproget beskrivelse, patentkrav og sammendrag. Styrelsen kræver først patentkravene oversat til dansk, når styrelsen har vurderet, at patentet kan meddeles. For ansøgninger indleveret før d. 1/1 2009 skal både beskrivelse, tegninger, fotografier, sammendrag og patentkrav oversættes til dansk. For ansøgninger indleveret fra d. 1/1 2009 skal beskrivelse, tegninger, fotografier og sammendrag indsendes enten på dansk eller engelsk, jf. PL § 19, stk. 3. Hvis ansøger ønsker, at Færøerne og Grønland skal være omfattet af patentet, skal både beskrivelse, teg- ninger, fotografier, sammendrag og patentkrav oversættes til dansk.

DEL A II-21

PDK 3.1A A-II Gyldighedsdato 29/05 2009

6. Fremskyndelse

Behandlingen af en patentansøgning kan fremskyndes, hvis der foreligger særlige grunde, f.eks. krænkelsesproblemer, Patent Prosecution Highway (PPH) eller licensforhandlinger.

Ansøger kan skriftligt anmode om fremskyndet behandling på et vilkårligt tids- punkt i behandlingen, dvs. også i forbindelse med den senere behandling. An- modningen om fremskyndelse skal være begrundet, medmindre der er tale om en anmodning om PPH-behandling. Yderligere information om PPH findes på: http://www.dkpto.dk/patent/international-patentering/pph1.htm

Styrelsen giver ansøgeren besked, hvis anmodningen ikke kan imødekommes.

Hvis styrelsen imødekommer en anmodning om fremskyndelse, foretager styrel- sen så vidt muligt hver af de efterfølgende behandlinger inden for en frist på tre måneder efter de formelle krav til ansøgningen er opfyldt.

DEL A III-22

PDK 3.1A A-III Gyldighedsdato 29/05 2009

Kapitel III - Formalitetsbehandling 1. Generelt

1.1. Formelle krav

De formelle krav, som en ansøgning skal opfylde, er som udgangspunkt anført i PL § 8 i BEK § 3. Disse formelle krav angår følgende:

(i) fuldmagtsforhold, (ii) fysiske krav til ansøgningen, (iii) sammendrag, (iv) ansøgningsskema, oplysninger om ansøger og underskrift, (v) prioritet, (vi) angivelse af opfinder, (vii) eventuel oversættelse, (viii) mindst ét patentkrav, (ix) indleveringsgebyr.

1.2 Yderligere kontrol

Udover ovenstående bliver der foretaget følgende:

(i) en foreløbig kontrol af beskrivelsen og patentkravene med henblik på at påse, at opfindelsens titel, som den vil blive publiceret un- der, er i overensstemmelse med kravene i BEK § 3, stk. 1, nr. 3

(ii) en kontrol af, om eventuelle ekstra patentkravsgebyrer er blevet betalt (se også III, 9)

(iii) en kontrol af, om informationen efter BEK § 3, stk. 4-5 og § 23 er opfyldt i de tilfælde, hvor ansøgningen vedrører biologisk materi- ale (se også IV, 4)

(iv) en kontrol af, om den foreskrevne sekvensliste er indsendt, hvor ansøgningen omfatter sekvenser af nukleotider (nukleotidsekven- ser) eller aminosyrer (aminosyresekvenser) (se også IV, 5).

Ovenstående krav og de procedurer, som skal følges, når kravene ikke er opfyldt, er omtalt i de følgende afsnit i dette kapitel.

PL § 8 BEK § 3

PL § 12 BEK § 8

BEK § 10

GEBYRBEK § 1

BEK § 3, stk. 1, nr. 3

GEBYRBEK § 1

PL § 8 a BEK § 3, stk. 4-5 BEK § 18, stk. 4 BEK § 23 BEK § 19

DEL A III-23

PDK 3.1A A-III Gyldighedsdato 29/05 2009

2. Fuldmagtsforhold

2.1 Krav

Styrelsen sikrer, at kravene med hensyn til fuldmagtsforhold, som angivet i IX, 1 er opfyldt. Hovedpunkterne er følgende:

(i) styrelsen kan opfordre ansøger til at udpege en i Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) bosat fuldmægtig, som kan repræsentere ansøger i alt vedrørende ansøgningen,

(ii) styrelsen kan bede om dokumentation for, at en ansat i ansøgers virksomhed er bemyndiget til at repræsentere ansøgers virksom- hed, og

(iii) styrelsen påser, at fuldmagten, hvor sådan er krævet (se IX, 1) er i orden, korrekt underskrevet (se IX, 2) og indleveret inden den givne frist.

2.2 Manglende fuldmagt

Konsekvenserne af manglende fuldmagt og styrelsens håndtering heraf be- handles i III, 14.

PL § 12

3. Fysiske krav til ansøgningen

3.1 Generelle bemærkninger

Alle ansøgninger, der formalitetsbehandles, undersøges i henhold til kravene angivet nedenfor. Uoverensstemmelser med disse krav er omtalt nærmere i III, 14.

BEK § 9

3.2 Ansøgningsdokumenter, senere indleverede bilag og oversættelser

Ansøgningsdokumentet og dets bilag, dvs. beskrivelse, krav, tegninger, fo- tografier og sammendrag, skal opfylde kravene i henhold til BEK § 9, såle- des at ansøgningen har et ensartet udseende, når den offentliggøres i hen- hold til PL § 22.

Det fremgår af BEK § 9, at beskrivelse, patentkrav, sammendrag, tegninger og fotografier skal være udført i en sådan form, at de er egnede til reproduk- tion.

BEK § 9

DEL A III-24

PDK 3.1A A-III Gyldighedsdato 29/05 2009

Styrelsen foreskriver derfor, at beskrivelse, patentkrav og sammendrag skal være udført i sort maskinskrift, sort tryk eller egnet til sort tryk på hvidt ulinieret papir i format A4 (210 x 297 mm).

Teksten skal skrives med 1 1/2 linieafstand med margen til venstre på 24-40 mm og foroven på 20-40 mm. Teksten skal endvidere skrives ud til arkets højre kant med en margen på 20-30 mm. Samme margen gælder for arkets nederste kant. Bogstavtyperne skal være af en sådan størrelse, at de store typer er mindst 2,1 mm.

Dokumenterne skal sidenummereres med arabertal, og hver femte linie i beskrivelse og patentkrav skal nummereres. Patentkrav nummereres fortlø- bende. Sidenumrene placeres i midten ca. 2 cm fra øverste kant, og de skal stå isoleret uden forudgående eller efterfølgende punkter, streger eller lig- nende. Linienummereringen placeres ca. 2,5 cm fra venstre kant.

Beskrivelse, patentkrav og sammendraget påbegyndes hver især på en ny side.

Tegninger skal herudover også udføres som angivet i BEK § 20. De nærme- re krav til tegninger er omtalt i kapitel X.

Det undersøges om ansøgningen overholder de formelle krav, herunder de mere tekniske krav i BEK § 8 (sprog), § 9 (reproduktion, § 20 (tegninger), samt kravene til formaterne som beskrevet ovenfor, og særligt kravene i BEK § 15, stk. 5 (henvisningsbetegnelser i patentkrav), BEK § 20, nr. 1 (henvisningsbetegnelser til tegninger/fotografier), § 20, nr. 4 (ingen tekst i tegninger/på fotografier, samt kravene til beskrivelsen i BEK § 18, stk. 3, om anvendelse af SI-enheder ved angivelse af fysiske størrelser.

Som angivet i IX, 2.2. er oversættelser og senere indleverede bilag underlagt samme krav som øvrige ansøgningsdokumenter.

DEL A III-25

PDK 3.1A A-III Gyldighedsdato 29/05 2009

3.2.1 Fysiske krav til en ansøgning indleveret med reference til en tidligere indleveret ansøgning

Hvis ansøgningen er indleveret med reference til en tidligere indleveret an- søgning ifølge BEK § 5, stk. 8, hvor der ikke kræves nogen oversættelse, skal den bekræftede kopi af den tidligere indleverede ansøgning opfylde de fysiske krav. Hvis den tidligere indleverede ansøgning er skrevet på et andet sprog end dansk, engelsk, norsk eller svensk, er det kun oversættelsen af ansøgningen, som skal opfylde de fysiske krav.

3.2.2 Fysiske krav til senere indleverede ansøgningsdokumenter

I tilfælde, hvor patentkrav bliver indleveret efter indleveringsdagen (se III, 13) eller hvor manglende dele af beskrivelsen eller tegningerne er indsendt efter indleveringsdagen (se II, 5), skal disse senere indleverede ansøgnings- dokumenter også opfylde de fysiske krav. I tilfælde, hvor senere indleverede manglende dele af beskrivelsen eller teg- ninger medfører, at indleveringsdagen ændres, kan ansøger trække de senere indleverede dele af beskrivelsen eller tegninger tilbage indenfor en måned efter han er blevet oplyst om ændring i indleveringsdagen. Det betyder, at hvis senere indleverede manglende dele af beskrivelsen eller tegninger:

(i) indeholder mangler med hensyn til de fysiske krav, og (ii) medfører en ændring i indleveringsdagen

vil styrelsen vente indtil fristen på en måned for tilbagetrækning er udløbet, og derefter sende et brev til ansøger om disse mangler.

DEL A III-26

PDK 3.1A A-III Gyldighedsdato 29/05 2009

4. Ansøgningsskema, information om ansøger og underskrift

4.1 Generelle bemærkninger

Der er ikke krav om anvendelse af et særligt ansøgningsskema. Som en ser- vice udleverer styrelsen dog ansøgningsskemaer vederlagsfrit. Ansøgnings- skemaet kan også hentes på styrelsens hjemmeside. Endelig anvendes ske- maet også ved indsendelse af elektronisk ansøgning via styrelsens hjemme- side.

4.2 Kontrol af ansøgningens indhold

Styrelsen kontrollerer, om ansøgningen indeholder den information, som kræves i henhold til PL § 8 og BEK § 3. Styrelsens ansøgningsskema inde- holder rubrikker hertil. Ansøger kan afhjælpe mangler i den udstrækning, som angives i III, 14.

4.2.1 Oplysninger om ansøger

Ansøgningen skal indeholde ansøgers navn og postadresse. Hvis ansøgeren ikke er repræsenteret af en fuldmægtig, skal også ansøgers eventuelle tele- fon- og telefaxnummer samt e-post-adresse angives. Hvis der er mere end én ansøger, gælder dette krav alle ansøgere, og det skal angives om én af ansø- gerne skal modtage meddelelser fra styrelsen på alles vegne, og i givet fald hvem. Såfremt dette ikke angives, korresponderer styrelsen med den først anførte ansøger.

På dette tidspunkt i ansøgningsprocessen er styrelsen særligt opmærksom på reglerne omtalt i II, 2 om hvem, der kan søge om patent.

Hvis ansøger er repræsenteret af en fuldmægtig, skal ansøgningen tillige indeholde dennes navn eller firmanavn, postadresse, telefon- og faxnummer samt e-post-adresse. Det vil endvidere lette styrelsens arbejde, hvis fuld- mægtigens CVR-nr. angives.

Såfremt ansøger har udpeget en fuldmægtig, er hovedreglen, at styrelsen kun korresponderer med denne. Besvarelsen af klager og anmodninger om aktindsigt indgivet af ansøgeren selv, fremsendes dog direkte til ansøgeren. Såfremt ansøgeren herudover ønsker at kommunikere med styrelsen i en konkret sag, vil styrelsen opfordre ansøgeren til at tilbagekalde fuldmagten.

4.2.2 Underskrift

Ansøgningen behøver ikke være underskrevet af ansøger eller dennes repræ- sentant.

BEK § 2, stk. 1

PL § 8 BEK § 3

BEK § 3, stk. 1, nr. 1 BEK § 3, stk. 1, nr. 4

BEK § 3, stk. 1, nr. 1

DEL A III-27

PDK 3.1A A-III Gyldighedsdato 29/05 2009

5. Angivelse af opfinder

5.1 Generelle bemærkninger

Opfinderens navn og postadresse skal angives i ansøgningen. Hvis der er mere end én opfinder, skal alle opfindernes navne og postadresser angives. Der er en rubrik hertil i styrelsens ansøgningsskema.

Søges patent af en anden end opfinderen, skal det fremgå af ansøgningen, at ansøgeren har ret til opfindelsen, og at opfinderen er informeret om, at der søges patent på opfindelsen. I styrelsens ansøgningsskema findes der en rubrik, der kan afkrydses i sådanne tilfælde. Styrelsen kan kræve, at der indsendes et overdragelsesdokument som dokumentation for ansøgers ret til opfindelsen.

PL § 8, stk. 4 BEK § 3, stk. 1, nr. 2

5.2 Sletning af opfinder

Styrelsen sletter kun opfindere, der er angivet i ansøgningsdokumentet, hvis der foreligger en skriftlig erklæring underskrevet af opfinderen om, at denne ønsker at blive slettet som opfinder i ansøgningsdokumentet.

Der skal dog altid være angivet mindst én fysisk person som opfinder.

5.3 Overdragelse via separat dokument

Dokumentation for overdragelse kan også foreligge ved et skriftligt doku- ment, der er dateret og underskrevet af overdrageren. Dokumentet skal in- deholde navnene og adresserne på aftaleparterne og identificere den over- dragne ret, for eksempel ved ansøgningsnummer, titel eller lignende.

Styrelsen verificerer ikke rigtigheden af de givne oplysninger i forbindelse med overdragelsen af opfindelsen.

Betingede overdragelser accepteres ikke.

5.4 Mangler

Når angivelse af opfinder eller ansøger ikke opfylder kravene som nævnt ovenfor (f.eks. mangler opfinders fulde navn, postadresse eller underskrift), informeres ansøger om, at ansøgningen vil blive henlagt i henhold til PL § 15, stk. 2, hvis manglen ikke bliver bragt i orden inden for en frist på fire måneder.

Styrelsen genoptager dog behandlingen af ansøgningen, hvis styrelsen inden 4 måneder efter udløbet af den fastsatte frist, har modtaget ansøgers svar og det fastsatte genoptagelsesgebyr. I modsat fald bliver ansøgningen endeligt henlagt.

PL § 15, stk. 2

PL § 15, stk. 3

DEL A III-28

PDK 3.1A A-III Gyldighedsdato 29/05 2009

5.5 Ukorrekt angivelse af opfinder

En ukorrekt angivelse af opfinder kan rettes, hvis skriftlig anmodning herom vedlægges et samtykke fra den person, som fejlagtigt var angivet som op- finder, og hvis anmodningen ikke kommer fra ansøger eller dennes fuld- mægtig, vedlagt et samtykke fra ansøger.

Hvis der skal angives yderligere en opfinder på ansøgningen, er det ikke nødvendigt med samtykke fra de oprindeligt angivne opfindere.

Kravene nævnt i III, 5.3 gælder også i tilfælde af ændring af opfinder.

Der kan også anmodes om rettelse af forkert angiven opfinder, efter at sags- behandlingen i styrelsen er afsluttet.

Når en forkert angivelse er blevet rettet, og den forkerte angivelse var ind- ført i patentregistret eller offentliggjort i Patenttidende, skal rettelsen også indføres i registret og offentliggøres i Patenttidende.

DEL A III-29

PDK 3.1A A-III Gyldighedsdato 29/05 2009

6. Retten til at påberåbe prioritet

6.1 Generelle bemærkninger

En ansøger af et dansk patent har ret til at påberåbe sig prioritet fra en tidligere indleveret ansøgning når:

(i) den tidligere ansøgning er indleveret i et land eller WTO- medlem anerkendt til at give en prioritetsret ifølge be- stemmelserne i PL § 6, stk. 1 og BEK § 11,

(ii) ansøgeren af det danske patent er den samme, som indgav den tidligere ansøgning, eller denne ansøgers retmæssige efterfølger;

(iii) ansøgningen indleveres inden for 12 måneder fra indleve- ringsdatoen af den første ansøgning (se også III, 6.6), og

(iv) ansøgningen angår den samme opfindelse, som fremgår af den tidligere ansøgning.

Hvad angår (i) ovenfor, kan den tidligere ansøgning være en ansøgning om patent eller brugsmodel her i landet, eller om patent, brugsmodel eller opfindercertifikat i lande omfattet af PL § 6, stk. 1 eller BEK § 11. Prioritet baseret på en indleveret designansøgning kan imidlertid ikke anerkendes.

Så længe indholdet af den tidligere ansøgning er tilstrækkelig til at give en indleveringsdag, kan den anvendes til at fastsætte prioritetsdatoen, uanset resultatet af ansøgningen, f.eks. en senere tilbagetagelse eller afslag.

Hvad angår (ii) ovenfor, skal overdragelsen af ansøgningen (eller af sel- ve prioritetsretten) være sket inden indleveringen af den senere ansøg- ning og skal være en gyldig overdragelse i henhold til de relevante nati- onale regler. Bevis for denne overdragelse kan indleveres senere.

I de tilfælde, hvor flere ansøgere i fællesskab indleverer den senere an- søgning, er det imidlertid tilstrækkeligt, hvis en af ansøgerne var den oprindelige ansøger, eller dennes efterfølger til den tidligere ansøgning. Der er ikke behov for en særlig overdragelse af prioritetsretten til de andre ansøgere, idet den sidste ansøgning blev indleveret i fællesskab. Det samme gælder i de tilfælde, hvor den tidligere ansøgning blev indle- veret af flere ansøgere i fællesskab, forudsat at alle disse ansøgere, eller deres efterfølgere af retten til ansøgningen, er mellem ansøgerne af den senere indleverede ansøgning.

6.2 Ansøgninger, der giver ret til prioritet

De anerkendte lande, der refereres til i III, 6.1 (i) ovenfor, er de lande, der er tilsluttet Pariserkonventionen af 20. marts 1883 om beskyttelse af industriel ejendomsret, eller lande som ikke er tilsluttet denne konventi- on, men som Danmark har indgået en bilateral eller multilateral aftale med, som giver en tilsvarende prioritetsret, jf. PL § 6, stk. 1.

PL § 6 BEK § 10a

DEL A III-30

PDK 3.1A A-III Gyldighedsdato 29/05 2009

Det følger af BEK § 11, at der også kan gives prioritet fra ansøgninger ind- leveret i et land, som har ratificeret eller tiltrådt overenskomsten om opret- telse af Verdenshandelsorganisationen (WTO).

Der kan påberåbes prioritet fra både en tidligere indleveret national ansøg- ning, en EP-ansøgning eller en international ansøgning (PCT).

Listen med lande, der er tilsluttet Pariserkonventionen offentliggøres på WIPO’s hjemmeside (www.wipo.int), ligesom de lande, der er tilsluttet WTO, offentliggøres på WTO’s hjemmeside (www.wto.org).

6.3 Flere prioriteter

En ansøger kan påberåbe sig mere end én prioritetsdag fra tidligere ansøg- ninger i det samme land eller i forskellige lande. Når flere prioriteter påbe- råbes, skal frister, som beregnes fra prioritetsdatoen, løbe fra den tidligste prioritetsdato, og ansøgningen skal således indleveres inden 12 måneder fra den tidligste prioritet (se III-6.6). Dette gælder, når tidligere ansøgninger er blevet indleveret i lande, der er tilsluttet Pariserkonventionen eller i de lan- de, der har indgået en aftale ifølge PL § 6, stk. 1, samt i lande der har ratifi- ceret eller tiltrådt overenskomsten om oprettelse af WTO.

BEK § 14

BEK § 11

6.4 Eftersyn af prioritetsdokumentet

Styrelsen er ikke ansvarlig for at checke indholdet af prioritetsdokumentet. Hvis det imidlertid fremgår klart, f.eks. af titlen af prioritetsdokumentet, at det angår et indhold vidt forskelligt fra ansøgningens, skal ansøger informe- res om, at det indleverede prioritetsdokument ikke er det relevante.

DEL A III-31

PDK 3.1A A-III Gyldighedsdato 29/05 2009

6.5 Begæring om prioritet

En ansøger, som ønsker at påberåbe sig prioritet, skal indgive begæring herom til styrelsen inden 3 måneder efter den senere ansøgnings indleve- ringsdag hos styrelsen. Begæringen skal indeholde oplysning om, hvor den påberåbte ansøgning er indleveret, denne ansøgnings indleveringsdag samt, hvis den er en international ansøgning, øvrige oplysninger efter regel 4.10 i gennemførelsesforskrifterne til Patentsamarbejdstraktaten. For en dansk patentansøgning skal ansøgeren desuden give oplysning om den påberåbte ansøgnings nummer, så snart det kan ske.

Begæringen kan rettes, hvis den indeholder fejl angående dato og land for den tidligere ansøgning, under forudsætning af at anmodningen om rettelse gøres tilstrækkeligt tidligt til, at rettelsen kan blive indeholdt i publiceringen af ansøgningen, eller til i det mindste at en advarsel herom kan indeholdes i den offentliggjorte ansøgning. Hvis anmodningen indleveres senere, kan den undtagelsesvist tillades, hvis det klart fremgår af den offentliggjorte ansøg- ning, at der er blevet begået en fejl (se V, 3).

BEK § 10, stk. 1

6.5.1 Indlevering af en ny prioritetspåstand

Påstanden om prioritet skal helst gøres på indleveringsdagen, men kan fore- tages indtil 16 måneder fra den tidligste påståede prioritet. Det vil sige, at kravene omtalt i III, 6.5 kan suppleres indtil 16 måneder efter den tidligste prioritetspåstand. Hvis en prioritetspåstand indføjes efter indleveringsdagen og dermed bevirker en ændring af den tidligste prioritetsdato, beregnes den- ne 16 måneders periode fra den nyeste tidligste prioritet i overensstemmelse med BEK § 12 og 14.

DEL A III-32

PDK 3.1A A-III Gyldighedsdato 29/05 2009

6.5.2 Rettelse af en allerede påstået prioritet

Ansøger kan rette påstanden om prioritet indtil 16 måneder fra den tidligste prioritetsdato. Hvis rettelsen medfører en ændring af den tidligste påståede prioritetsdato, så er denne tidsfrist det tidligste udløb efter:

(i) 16 måneder fra den tidligste påståede prioritetsdato som oprin- deligt påstået

(ii) 16 måneder fra den tidligste påståede rettede prioritetsdato. Imidlertid kan denne tidsfrist ikke udløbe tidligere end 4 måneder efter ind- leveringsdagen. Derfor, hvis den oprindelige påståede prioritetsdato ikke er korrekt og ligger tidligere end indleveringsdatoen med mere end et år, har ansøger altid mindst 4 måneder til at rette denne dato, det vil sige den sam- me tidsfrist, som hvis han havde påstået den korrekte prioritetsdato (og f.eks. havde skrevet ansøgningsnummeret forkert) og påstået den fulde 12 måneders prioritetsperiode. Hvis ansøger senere indleverer en anmodning om rettelse, kan denne, und- tagelsesvist tillades, hvis det åbenlyst fremgår af den publicerede ansøgning, at der er blevet begået en fejl (se V, 3).

6.5.3 Fejl i det begærede prioritetskrav og tabet af retten til at begære prio- ritet

Tre fejl er mulige i forbindelse med begæring af prioritet, nemlig:

(i) manglende eller ukorrekt angivelse af datoen på den tidligere indleverede ansøgning

(ii) manglende eller ukorrekt angivelse af det land eller WTO med- lem i hvilket den tidligere ansøgning blev indleveret

(iii) manglende eller ukorrekt angivelse af ansøgningsnummer. Fejl (i) og (ii) kan kun rettes i overensstemmelse med procedurerne og in- denfor tidsfristen angivet i III, 6.5.2. Undlader ansøger at rette disse mangler i tide, vil det resultere i tabet af den pågældende prioritetsrettighed ifølge BEK § 12, stk. 3.

Hvis ansøger undlader at angive ansøgningsnummeret på en tidligere ansøg- ning som krævet i BEK § 10, stk. 1 (fejl (iii)), inden udløbet af tidsfristen på 16 måneder, mister ansøgeren prioritetsretten.

DEL A III-33

PDK 3.1A A-III Gyldighedsdato 29/05 2009

6.6 Prioritetsåret Hvis der går mere end et år fra datoen for indlevering af den prioritetsska- bende. Det følger af BEK § 11, at der også kan gives prioritet fra ansøgnin- ger indleveret i et land, som har ratificeret eller tiltrådt overenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen (WTO). ansøgning til indlevering af den efterfølgende ansøgning, informerer styrel- sen ansøger om, at prioriteten ikke kan gælde for ansøgningen, med mindre ansøger:

(i) angiver en korrekt dato, der ligger indenfor 12 måneders perio- den før indleveringsdagen og gør dette indenfor en frist på 4 måneder (se III, 6.5.2), eller

(ii) anmoder om genoprettelse af rettigheden mht. prioritetsåret og gør dette inden for udløbet af 2 måneder efter prioritetsårets ud- løb, og dette efterfølgende bevilges (se nedenstående). Dette gælder kun, hvis ansøger også har indleveret en dansk patentan- søgning indenfor samme periode på 2 måneder.

Det er ansøgers eget ansvar, at styrelsen har modtaget rettelserne eller begæ- ringen rettidigt.

Det er muligt at få genoprettet rettigheden mht. prioritetsperioden ifølge PL § 72. Begæringen om genoprettelse af prioritet skal indleveres inden 2 må- neder efter, at den hindring, der bevirkede fristoverskridelsen, er bortfaldet, dog senest 1 år efter fristens udløb. Indenfor samme frister, skal ansøger foretage den undladte handling, og betale genoprettelsesgebyret. Begærin- gen skal indleveres separat og være begrundet.

6.7 Kopi af den tidligere ansøgning (prioritetsdokumentet)

En kopi af den tidligere ansøgning fra hvilken prioritet påberåbes (priori- tetsdokumentet), skal indleveres inden udløbet af 16 måneder efter priori- tetsdatoen. Undladelse af dette medfører, at prioritetsretten mistes. Når flere prioriteter påberåbes, løber fristen for indlevering af prioritetsdo- kument fra den tidligste prioritet.

Kopien skal være bekræftet af den myndighed, som modtog den tidligere ansøgning, som værende en tro kopi af den tidligere ansøgning, og skal også være bekræftet af myndigheden hvad angår ansøgningens indleveringsdato.

Denne bekræftelse kan ske i form af et separat certifikat udstedt af den på- gældende myndighed, angivende indleveringsdatoen på den tidligere indle- verede ansøgning eller kan være en integreret del af selve prioritetsdoku- mentet. Bekræftelsen af ægtheden af kopien kan også være et selvstændigt dokument.

PL § 6

PL § 72

DEL A III-34

PDK 3.1A A-III Gyldighedsdato 29/05 2009

Det er også muligt at indlevere en kopi af den tidligere ansøgning (priori- tetsdokumentet) på andre fysiske medier end papir, f.eks. CD-rom forudsat at:

(i) det fysiske medie, der indeholder prioritetsdokumentet eller en del heraf, er fremstillet af den myndighed, som modtog den tid- ligere ansøgning, for at garantere, at dets indhold ikke efterføl- gende kan ændres, uden at det bliver opdaget,

(ii) indholdet af det fysiske medie er bekræftet af myndigheden som værende en tro kopi af den tidligere ansøgning eller en del heraf, og

(iii) indleveringsdagen på den tidligere ansøgning også er bekræftet af denne myndighed.

Attesten kan indleveres separat i papirudgave. Det indleverede medie skal være læsbart.

Der gælder følgende undtagelser til kravet om indsendelse af et prioritetsdo- kument:

Hvis den tidligere indleverede ansøgning er:

(i) en dansk patentansøgning eller brugsmodelansøgning, (ii) en international ansøgning (PCT); indleveret via NPI

vil styrelsen inkludere en kopi af den tidligere ansøgning i sagens akter uden betaling herfor. Det er ikke nødvendigt at anmode om dette. Så snart styrel- sen har inkluderet kopien af den tidligere ansøgning, informeres ansøger herom. Hvis ansøger allerede har indleveret en kopi af prioritetsdokumentet i forbindelse med en anmodning om at basere senere indleverede dele af be- skrivelsen eller tegninger på en påstået prioritet (se A-II, 5,4(v)), behøver ansøger ikke at indlevere det igen. Hvis den allerede indleverede kopi imid- lertid ikke var en bekræftet kopi, hvad angår dens indhold og/eller indleve- ringsdag, skal ansøger tilvejebringe den manglende bekræftelse inden for den ovenfor angivne frist på 16 måneder.

Hvis ansøger ikke fremsender en bekræftet kopi af prioritetsdokumentet inden den ovenfor angivne frist, mister ansøgeren prioritetsretten.

BEK § 12, stk. 3

DEL A III-35

PDK 3.1A A-III Gyldighedsdato 29/05 2009

6.8 Oversættelse af den tidligere ansøgning (prioritetsdokumentet)

Når der begæres prioritet fra en tidligere ansøgning, og denne ikke er på et af de af styrelsen accepterede sprog, skal styrelsen, når det er relevant for be- dømmelsen af patenterbarheden, opfordre ansøger eller indehaveren af et dansk patent til at indlevere en oversættelse til et af de accepterede sprog hos styrelsen inden for en tidsfrist, som vil blive specificeret nærmere.

Da ansøgeren af et dansk patent ikke behøver at indlevere en oversættelse, kan styrelsen, i de tilfælde hvor gyldigheden af den påståede prioritet er re- levant for vurdering af patenterbarhed i en behandling af indsigelse, anmode om at ansøger indleverer en oversættelse i indsigelsesperioden.

Hvis en ansøger eller patenthaver af et dansk patent ikke indleverer oversæt- telsen i tide, så vil de(t) mellemliggende dokument(er), som gav grundlag for en gældende prioritet og værende relevant for vurderingen af patenterbarhed, blive anset for at en del af kendt teknik ifølge PL § 2. Der gives ikke flere opfordringer til ansøger eller patentindehaver til at indlevere oversættelsen.

Hvis ansøger allerede har indleveret en oversættelse af prioritetsdokumentet i forbindelse med en anmodning om at basere senere indleverede dele af beskrivelsen eller tegninger på en påstået prioritet (se II, 5.4(vi)) behøver ansøger ikke at indlevere oversættelsen igen.

Ansøger eller indehaver af et dansk patent kan indlevere en oversættelse af prioriteten af egen fri vilje på ethvert tidspunkt i behandlings- eller indsigel- ses-perioden.

Alternativt kan en erklæring om, at den danske patentansøgning er en kom- plet oversættelse af den tidligere ansøgning indsendes indenfor de samme tidsfrister (se også C-V, 3.4). Denne erklæring er kun gyldig, hvis teksten af den indleverede danske ansøgning er en tro oversættelse af teksten af den tidligere ansøgning, hvorfra prioritet er begæret. Hvis den danske ansøgning ikke indeholder patentkrav på indleveringsdagen (se II, 4.1) kan ansøger indlevere disse senere (se III, 13). For at erklæringen kan være gældende i sådanne tilfælde, skal beskrivelsen i den danske ansøgning være en tro over- sættelse af beskrivelsen i den påståede prioritet, uanset om prioritetsansøg- ningen indeholdt patentkrav på indleveringsdagen. Imidlertid hvis den dan- ske ansøgning indeholder patentkrav på indleveringsdagen og prioritetsan- søgningen ikke indeholdt patentkrav på dennes indleveringsdag, eller inde- holdt færre patentkrav på indleveringsdagen, anses erklæringen for ikke at være gældende. Hvis den danske ansøgning endvidere indeholder mere eller mindre tekst i forhold til, hvad der var indeholdt i den tidligere indleverede ansøgning, kan en sådan erklæring ikke accepteres. Når en erklæring ikke kan accepteres, af de ovennævnte årsager, skal en komplet oversættelse ind- leveres indenfor en nærmere specificeret tidsfrist, for at opfylde betingelser- ne for at indlevere en oversættelse. En ændret rækkefølge af de forskellige elementer (f.eks. patentkravene versus beskrivelsen) i ansøgningen har ikke nogen indvirkning på gyldigheden af en sådan erklæring.

DEL A III-36

PDK 3.1A A-III Gyldighedsdato 29/05 2009

6.9 Manglende ret til at påberåbe prioritet

En ansøgning om patent har ikke ret til prioritet, hvis:

(i) ansøgningen ikke blev indleveret inden udløbet af 12 måneders fristen i III, 6.1 (iii), og ansøgeren ikke:

(a) har angivet en rettet prioritetsdato, som ligger in- denfor året forud for indleveringsdatoen for an- søgningen, eller

(b) rettidigt har indleveret en begæring om genopret- telse af retten til prioritet(se III, 6.6) (Det vil sige, at enten skal behandlingen af genoprettelsen være påbegyndt eller rettigheden skal være genoprettet efter PL § 72.)

(ii) den tidligere ansøgning ikke vedrørte en immateriel rettighed, som giver ret til at påberåbe prioritet (se III, 6.1), eller

(iii) den tidligere ansøgning ikke giver ret til at påberåbe prioritet for så vidt angår det land, hvor den blev indleveret (se III, 6.1(i) og 6.2).

6.10 Bortfald af retten til prioritet

Retten til at påberåbe prioritet i en ansøgning bortfalder, hvis:

(i) begæringen om prioritet ikke indleveres inden fristens udløb (se III, 6.5), eller

(ii) begæringen om prioritet ikke er ændret inden fristens udløb (se III, 6.5.2 and III, 6.5.3); eller

(iii) kopi af den tidligere ansøgning eller en oversættelse af den tid- ligere ansøgning ikke indleveres inden fristens udløb (se III, 6.7).

6.11 Meddelelse

Ansøger bliver bekendtgjort med en manglende ret til at påberåbe sig priori- tet eller om bortfald af prioritetsretten. Udregning af tidsfrister, som hænger sammen med prioriteten, vil tage denne nye situation i betragtning. Dette gælder også, når retten til at påberåbe prioritet er blevet opgivet. Bortfaldet af en prioritetsret har ingen indflydelse på en frist, der allerede er udløbet (se også C-V, 3.4). Hvis nyhedsundersøgelsen endnu ikke er foretaget, vil sty- relsens patentsekretariat informere den sagsbehandlende examiner om tabet af prioritet eller den manglende ret til prioritet.

BEK § 10

DEL A III-37

PDK 3.1A A-III Gyldighedsdato 29/05 2009

7. Opfindelsens titel

7.1 Krav

Ansøgningsdokumentet skal indeholde opfindelsens titel. Titlen skal kort og sagligt angive opfindelsens tekniske formål, og må ikke indeholde fantasi- navne. I den henseende tages følgende i betragtning:

(i) personnavne, fantasinavne, ordet ”patent” eller lignende ud- tryk af ikke-teknisk art, som ikke har til formål at afdække opfindelsen, må ikke anvendes,

(ii) da forkortelsen ”etc.” er uklar, må den ikke anvendes og skal erstattes af en angivelse af det, som den havde til formål at dække,

(iii) titler som ”Metode”, ”Apparat”, ”Kemiske sammensætnin- ger”, eller lignende uklare titler, opfylder ikke kravet om, at titlen klart skal angive opfindelsens tekniske formål,

(iv) firmanavne og varemærker bør heller ikke anvendes; patent- sekretariatet behøver dog kun at gribe ind, hvis det anvendte navn ifølge almen viden er et firmanavn eller et varemærke.

BEK § 3, stk. 1, nr. 3 BEK § 18, stk. 1, nr. 1

7.2 Ansvar

Det endelige ansvar for at sikre, at titlen stemmer overens med betingelserne i BEK § 3, stk. 1, nr. 3 og § 18, stk. 1, nr. 1, påhviler styrelsen.

Styrelsen forsøger at undgå, at der sker offentliggørelse af ansøgninger, der har titler, som klart ikke er informative, eller som er misvisende. I tilfælde af åbenlyse uoverensstemmelser med reglerne vil styrelsen anmode ansøger om at ændre titlen.

DEL A III-38

PDK 3.1A A-III Gyldighedsdato 29/05 2009

8. Forbudt indhold

8.1 Sædelighed eller offentlig orden

En patentansøgning må ikke vedrøre opfindelser, hvis kommercielle udnyttel- se ville stride mod sædelighed eller offentlig orden. Sådan indhold skal udela- des, når ansøgningen offentliggøres med en angivelse af, hvor i ansøgningen og antallet af ord eller tegninger, der er blevet udeladt (Hvis tegninger udela- des, skal der tages hensyn til de fysiske krav i III, 3.2). Styrelsen gennemgår derfor beskrivelsen, kravene og tegninger for at sikre sig, at de ikke har noget stødende indhold. For ikke at forsinke formalitetsbehandlingen unødigt, er det tilstrækkeligt, at der foretages en hurtig gennemgang for at sikre, at ansøgnin- gen ikke indeholder følgende forbudt indhold: Udsagn, som indeholder opfor- dringer til oprør eller til handlinger imod den offentlige orden, racistiske, religiøse eller lignende diskriminerende propaganda, eller kriminelle handlin- ger og andre upassende forhold. Ansøger bliver orienteret om det udeladte materiale.

PL § 1b

8.2 Nedsættende udtalelser

En patentansøgning må ikke indeholde nedsættende udtalelser om en bestemt persons produkter eller fremgangsmåder, eller om værdien eller gyldigheden af ansøgninger eller patenter tilhørende denne person. Imidlertid skal rene sammenligninger med kendt teknik ikke anses for at være nedsættende i sig selv. Udsagn, der klart er nedsættende, og som konstateres under styrelsens indledende gennemgang, som omtalt i afsnit III, 8.1, skal udelades, når an- søgningen offentliggøres. Den offentliggjorte ansøgning skal angive hvor, og antallet af ord, som er udeladt, og styrelsen skal efter anmodning udlevere en kopi af den udeladte passage. (Se også behandling af forbudt indhold, C-II, 7).

DEL A III-39

PDK 3.1A A-III Gyldighedsdato 29/05 2009

9. Kravgebyr

En patentansøgning, der indeholder flere end ti patentkrav på indleveringsda- gen, medfører et tillægsgebyr for hvert krav udover ti. Kravenes rækkefølge er deres rækkefølge på indleveringsdagen. Bliver kravgebyret ikke betalt ved indlevering af ansøgningen, gives 1 måneds frist til at betale dette.

Hvis kravgebyret ikke er betalt indenfor fristen, henlægges ansøgningen. Ansøger har dog mulighed for at få genoptaget sagen, hvis ansøger inden 4 måneder efter fristens udløb betaler et genoptagelsesgebyr samt det krævede kravgebyr. Såfremt ansøgeren ikke har betalt det manglende kravgebyr samt genoptagelsesgebyr inden udløbet af fristen på 4 måneder, fremsender styrel- sen en skrivelse om endelig henlæggelse.

Hvis det indbetalte kravgebyr ikke dækker for betalingen af alle krav (f.eks. krav 11 og opad), og hvis betalingen er foretaget uden angivelse af, hvilke krav betalingen angår, bliver ansøger bedt om at angive for hvilke krav, beta- lingen skal gælde. Ansøger kan vælge hvilke krav, han vil have behandlet, ved at indsende et nyt fortløbende kravsæt.

Kaakteriske træk ved et patent krav, som der ikke er sket betaling for, og som ellers ikke findes omtalt i beskrivelse eller tegninger, kan ikke efterfølgende blive genindført i ansøgningen og, i særdeleshed, ikke i patentkravene.

10. Sammendrag

10.1 Generelle bemærkninger

Enhver ansøgning om patent skal indeholde et sammendrag. Konsekvensen af ikke at opfylde dette krav er omtalt i III, 14.

10.2 Sammendragets indhold

Det endelige indhold af sammendraget er ansøgers ansvar. Når det imidlertid er klart, at det indleverede sammendrag ikke hører til patentansøgningen, hvilket normalt skal bekræftes af styrelsen, bliver ansøger gjort bekendt med, at det indleverede dokument ikke udgør et sammendrag og at hvis manglen ikke rettes, vil sanktionen omtalt i III, 14 være gældende.

GEBYRBEK § 1, stk. 1, nr. 1

PL § 15, stk. 3

10.3 Figur som hører med til sammendraget

Hvis ansøgningen indeholder tegninger, skal ansøger angive hvilken figur (eller undtagelsesvist hvilke figurer), han vil foreslå offentliggjort med sam- mendraget. Hvis dette ikke er opfyldt, afgør styrelsen hvilken figur, der skal publiceres. For den videre sagsbehandling se B-XI, 4.

DEL A III-40

PDK 3.1A A-III Gyldighedsdato 29/05 2009

11. Gebyrer

Ansøgningsgebyret består af grundgebyr + et evt. ekstra kravgebyr for krav udover de første 10. Bliver ansøgningsgebyret ikke betalt ved indlevering af ansøgningen, gives 1 måneds frist til at betale dette. Styrelsen sender som en service et indbetalingskort til ansøger sammen med kvitteringen for modtagel- sen af ansøgningen. Betalingsfristen løber fra datoen for afsendelsen af styrel- sens brev. Betales ansøgningsgebyret ikke inden fristens udløb, henlægges ansøgningen med mulighed for genoptagelse jf. reglerne i PL § 15, stk. 3. Den øvrige for- malitetsbehandling sker først, når ansøgningsgebyret er betalt.

GEBYRBEK § 1, stk. 1, nr. 1, litra a og b

12. Oversættelse

Styrelsen behandler ansøgningen, herunder foretager nyhedsundersøgelse og patenterbarhedsvurdering, på basis af beskrivelse, patentkrav, sammendrag, tegninger og fotografier, hvis dette foreligger på dansk, engelsk, norsk eller svensk. Andre dokumenter kan ligeledes være affattet på dansk, engelsk, norsk eller svensk.

Er et dokument affattet på et andet sprog end nævnt ovenfor, skal der indleve- res en oversættelse inden en af styrelsen fastsat frist. Ansøgeren kan anmode om en forlængelse af fristen i indtil to måneder efter fristens udløb. Foreligger beskrivelse, tegninger, fotografier og patentkrav ved ansøgningens indlevering på et andet sprog end dansk, engelsk, norsk eller svensk, kan styrelsen dog undlade at kræve oversættelse af de dele heraf, som ikke medtages i basisdo- kumenterne, jf. § 24, stk. 2. Styrelsen kan endvidere undlade at kræve over- sættelse af andre dokumenter end beskrivelse, tegninger, fotografier, patent- krav og sammendrag eller tillade oversættelse af sådanne andre dokumenter til et andet sprog end de førnævnte. Oversættelser kan kræves bekræftet af en translatør eller på anden nærmere bestemt godkendt måde.

Er ansøgningen nyhedsundersøgt og patenterbarhedsvurderet på basis af do- kumenter affattet på engelsk, svensk eller norsk, kræver styrelsen en oversæt- telse af patentkravene til dansk, når styrelsen har vurderet, at patentet kan meddeles. For ansøgninger indleveret før d. 1/1 2009 skal både beskrivelse, tegninger, fotografier, sammendrag og patentkrav oversættes til dansk. For ansøgninger indleveret fra d. 1/1 2009 skal beskrivelse, tegninger, fotografier og sammendrag indsendes enten på dansk eller engelsk, jf. PL § 19, stk. 3. Hvis ansøgeren ønsker, at Færøerne og Grønland skal være omfattet af paten- tet, skal både beskrivelse, tegninger, fotografier, sammendrag og patentkrav oversættes til dansk.

BEK § 8, stk. 1

BEK § 8, stk. 2

PL § 19, stk. 3

13. Senere indlevering af patentkrav

Ifølge PL § 8b er det ikke nødvendigt at ansøgningsdokumentet indeholder patentkrav, for at ansøgningen kan tildeles en indleveringsdag.

I tilfælde, hvor ansøgningen på indleveringsdagen ikke indeholder patentkrav, vil styrelsen anmode ansøger om at indlevere patentkrav. Disse patentkrav må ikke komme til at omfatte andet end, hvad der fremgår af basisdokumentet.

PL § 8b

BEK § 26

DEL A III-41

PDK 3.1A A-III Gyldighedsdato 29/05 2009

14. Afhjælpning af mangler

14.1 Procedure vedrørende formelle mangler

Når styrelsen ved formalitetsbehandlingen opdager, at der er formelle krav som omtalt tidligere i dette kapitel, der ikke er overholdt, gives ansøger en mulighed for at opfylde kravet indenfor en given periode. Tidsfristen for ansøger er i visse tilfælde nævnt i det foregående (se III, 5.5, 6.6, 9 og 10). I andre tilfælde fastsæt- tes tidsfristen af styrelsen. Tidsfristen fastsættes som udgangspunkt til maksimalt 2 måneder. Styrelsen skal i sit første brev til ansøger angive alle de formelle mangler, som er indlysende ved en første gennemgang af ansøgningen. Styrelsen skal derimod ikke, som nævnt i III, 3.2, oplyse ansøgeren om eventuelle mangler i forhold til BEK § 15, stk. 5 (henvisningsbetegnelser i patentkrav), BEK § 20, nr. 1 (henvis- ningsbetegnelser til tegninger/fotografier), § 20, stk. 1, nr. 4 (ingen tekst i teg- ninger/på fotografier). Det er muligt, at visse forhold ikke kan blive endeligt afklaret på dette tidspunkt, f.eks. indsendelse af prioritetsdokumenter, hvor fristen herfor ikke er udløbet, og efterfølgende korrespondance kan derfor blive nødvendig.

14.2 Frist for afhjælpning af mangler

Styrelsen fastsætter frister for afhjælpning af følgende mangler:

(i) manglende indlevering af fuldmagt, hvor dette er påkrævet (se IX, 1.5);

(ii) ansøgningens dokumenter opfylder ikke fysiske krav (se III, 3);

(iii) ansøgningsdokumentet er ikke tilfredsstillende (med undtagelse af pri- oritetsspørgsmålet) (se III, 4);

(iv) sammendrag er ikke indleveret (se III, 10);

(v) kravgebyr er ikke betalt (se III, 9); og

(vi) prioritetsdokument, ansøgningsnummer eller oversættelse af den tidli- gere ansøgning mangler (se III, 6).

Hvis manglerne ikke afhjælpes indenfor de fastsatte frister, vil ansøgningen i tilfældene (i) – (iv) blive afvist, og i tilfældene (v) – (vi) vil ansøger miste en rettighed, og ansøger vil modtage en meddelelse fra styrelsen herom.

DEL A IV-42

PDK 3.1A A-IV Gyldighedsdato 1/3 2009

Kapitel IV - Specielle forhold

1. Afdelte ansøgninger (se også C-VI, 9.1)

1.1 Generelle bemærkninger

1.1.1 Hvornår kan en afdelt ansøgning indleveres

Enhver dansk patentansøgning, der er under behandling, kan blive delt. For at dele en dansk patentansøgning, skal ansøger indlevere en eller flere afdelte patentan- søgninger. Det er uvedkommende, hvilken slags ansøgning stamansøgningen er. Stamansøgningen kan således være en tidligere afdelt ansøgning. I tilfælde, hvor stamansøgningen er en PCT-ansøgning, kan den afdelte ansøgning først indleve- res, når PCT-ansøgningen er i national fase i Danmark.

Stamansøgningen skal være i behandling, når en afdelt ansøgning indleveres. I tilfælde, hvor en indleveret ansøgning er afdelt af en ansøgning, som selv er afdelt, er det tilstrækkeligt, at den sidstnævnte stadig er under behandling på ind- leveringsdagen af den anden afdelte ansøgning. En ansøgning er under behandling indtil (men ikke inklusiv) datoen, hvor styrelsen afsender meddelelse om patent. Det er ikke muligt gyldigt at indlevere en afdelt ansøgning, når stamansøgningen er blevet afslået, tilbagetaget eller endeligt henlagt (se også de to næste afsnit). Genoprettelse efter PL § 72 er ikke muligt for så vidt angår indlevering af en af- delt ansøgning, idet der ikke er en tidsfrist for indlevering af en afdelt ansøgning, men nærmere et tidspunkt ved hvilket den skal indleveres.

Hvis en ansøgning er endelig henlagt på grund af overskridelse af en tidsfrist, f.eks. som følge af manglende angivelse af opfinder, jf. PL § 8, stk. 4, eller mang- lende rettidig betaling af publicerings- eller kravgebyr, er ansøgningen ikke læn- gere under behandling, når fristen er udløbet, medmindre den tabte rettighed er blevet genoprettet efter PL § 72.

Så snart en ansøgning er blevet afslået, kan en afdelt ansøgning ikke længere gyl- digt indleveres, med mindre ansøger indleverer en begæring om anke. I dette til- fælde kan beslutningen om, at ansøgningen er blevet afslået ikke træde i kraft før ankesagen er afgjort. Da reglerne for indlevering af en afdelt ansøgning også gæl- der under behandling af en ankesag efter PL § 24, kan en afdelt ansøgning indle- veres, imens en ankesag er under behandling.

PL § 11 BEK § 28

PDK 3.1A A-IV Gyldighedsdato 1/3 2009

1.1.2 Hvem kan indlevere en afdelt ansøgning

Kun den ansøger, som fremgik af den oprindelige ansøgning, kan indlevere en afdelt ansøgning. Det betyder, at i tilfælde, hvor ansøgningen er blevet overdraget, kan en afdelt ansøgning kun indleveres af eller på vegne af den nye ansøger, hvis overdragelsen er noteret i patentregistret på tidspunktet for indlevering af den afdelte ansøgning.

1.2 Indleveringsdag af en afdelt ansøgning med prioritet

1.2.1 Indleveringsdag

En afdelt ansøgning må ikke angå noget, der ikke kan optages i stamansøgningens patentkrav på tidspunktet for den afdelte ansøgnings indlevering. Under forudsæt- ning af at dette er opfyldt, anses den afdelte ansøgning for at have samme indleve- ringsdag som stamansøgningen, og har prioritet fra stamansøgningen.

En afdelt ansøgning, der er indleveret i behørig form, dvs. den opfylder betingel- serne i PL § 8b mm betingelsen for at få en indleveringsdag, tildeles samme ind- leveringsdag som stamansøgningen. Spørgsmålet, om hvorvidt den kan anerken- des i forhold til indholdet af stamansøgningen, afgøres først når nyhedsundersø- gelsen foretages (se C-VI, 9.1.4 f.f.).

Da PL § 8b ikke kræver, at en dansk patentansøgning indeholder patentkrav ved indleveringsdagen, gælder det samme for en afdelt ansøgning. Ansøger kan indle- vere patentkrav efter indleveringen af den afdelte ansøgning (se III, 13). Dette kan ske efter, at stamansøgningen ikke længere er under behandling, forud- sat at kravene til tildeling af indleveringsdag, i henhold til PL § 8b, var opfyldt for den afdelte ansøgning, mens stamansøgningen stadig var under behandling.

BEK § 28, stk. 1

PL § 8b

1.2.2 Påberåbelse af prioritet

En påberåbelse af prioritet i en stamansøgning gælder også for en afdelt ansøg- ning. Under forudsætning af, at stamansøgningens prioritet ikke er bortfaldet, bibeholder den afdelte ansøgning dens prioritet, og det er ikke nødvendigt at påbe- råbe den formelt endnu engang. En stamansøgnings prioritetspåberåbelse vil imid- lertid ikke kunne bibeholdes, hvis påberåbelsen af prioritet er trukket tilbage i den afdelte ansøgning. For tilbagetrækning af prioritetspåberåbelse (se C-V, 3.5). Hvis en kopi og en oversættelse af den prioritetsgivende ansøgning er blevet indleveret til stamansøgningens akter før den afdelte ansøgning er blevet indleveret, er det ikke nødvendigt at indlevere prioritetsdokumenter igen i den afdelte ansøgning.

BEK § 10, stk. 3

PDK 3.1A A-IV Gyldighedsdato 1/3 2009

1.3 Indlevering af en afdelt ansøgning

1.3.1 Hvor og hvordan skal en afdelt ansøgning indleveres

En afdelt ansøgning kan indleveres hos styrelsen, se II, 1.2.

Den afdelte ansøgning kan indleveres med reference til en tidligere ansøgning hvorfra den stammer (stamansøgning). Proceduren fremgår af II, 4.1.3.1. Det er ikke nødvendigt, at ansøger indsender en kopi eller oversættelse af stamansøgnin- gen, da denne allerede er tilgængelig for styrelsen.

1.3.2 Ansøgning om patent

En ansøgning om patent skal angive, at den er afdelt fra en tidligere indleveret ansøgning, samt dennes ansøgningsnummer. Fremgår det ikke, at ansøgningen er en afdelt ansøgning eller mangler ansøgningsnummeret på stamansøgningen, skal manglen rettes i henhold til III, 14.

1.3.3 Sproglige krav

En afdelt ansøgning skal indleveres på det samme behandlingssprog som staman- søgningens (VIII, 1.3).

1.4 Gebyrer

1.4.1 Grundgebyr

Ansøgningsgebyret består af grundgebyr + et evt. ekstra kravgebyr for krav ud- over de første 10. Bliver ansøgningsgebyret ikke betalt ved indlevering af ansøg- ningen, gives 1 måneds frist til at betale dette.

Hvis gebyrerne ikke er blevet betalt inden fristens udløb, kan de stadig betales i henlæggelsesfristens periode under forudsætning af, at genoptagelsesgebyret også betales. Se også III, 11.

1.4.2 Kravgebyr

Hvis en afdelt ansøgning på indleveringsdagen indeholder flere end 10 krav, skal kravgebyret betales for hvert krav ud over de 10. Kravgebyret skal betales selvom de blev betalt i stamansøgningen, idet indholdet nu er indeholdt i den afdelte an- søgning. Se også III, 9.

GEBYRBEK § 1, stk. 1, nr. 1, litra b

PDK 3.1A A-IV Gyldighedsdato 1/3 2009

1.4.3 Årsgebyrer

Som ved enhver anden patentansøgning skal der for en afdelt ansøgning betales årsgebyrerne til styrelsen. De forfalder til betaling fra det 3. år og hvert efterføl- gende år, beregnet fra stamansøgningens indleveringsdag. De første to årsgebyrer forfalder således samtidig med gebyret for 3. gebyrår. Ifølge PL § 41, stk. 2, er stamansøgningens indleveringsdato også datoen, hvorfra betalingsfristen for beta- ling af årsgebyrer for den afdelte ansøgning beregnes. Hvis årsgebyret for staman- søgningen allerede er blevet betalt, når den afdelte ansøgning indleveres, skal årsgebyrene for denne betales, når den indleveres. Fristen for betaling af disse gebyrer er 2 måneder efter den afdelte ansøgnings indleveringsdag. Hvis gebyrer- ne ikke betales inden 2 måneders fristens udløb, kan de stadig anses for rettidigt betalt beregnet 6 måneder fra den afdelte ansøgnings indleveringsdag under for- udsætning af, at der betales et forhøjelsesgebyr på 20 % af årsgebyret. Det samme gælder, hvis der på indleveringsdagen af den afdelte ansøgning er et yderligere årsgebyr forfaldent til betaling tillige med betaling af årsgebyrer for tidligere år, eller hvis årsgebyrerne er forfaldne til betaling for første gang.

Hvis der indenfor 2 måneders perioden omtalt ovenfor er et yderligere årsgebyr forfaldent til betaling, eller årsgebyrerne skal betales for første gang, kan de in- denfor fristen betales uden forhøjelsesgebyret på 20 %. Indenfor en frist på 6 må- neder kan gebyrerne anses for rettidigt betalt, hvis der betales forhøjelsesgebyr på 20 % af årsgebyret.

I tilfælde af begæring om genoprettelse på grund af manglende betaling af for- faldne årsgebyrer, begynder 1-års fristen i PL § 72 først at løbe, når fristen for betaling inkl. forhøjelsesgebyr er udløbet.

Eksempel:

05.03.2000 indleveringsdato for stamansøgningen; 31.03.2002 1. til 3. års årsgebyr er forfaldne til betaling 31.03.2003 4. årsgebyr forfaldent til betaling for stamansøgningen.

13.11.2002 indleveringsdato for den afdelte ansøgning 31.01.2003 1.-3. årsgebyrer skal betales for den afdelte ansøgning 31.03.2003 4. årsgebyr forfaldent til betaling for den afdelte ansøgning.

Årsgebyrer skal ifølge PL § 41 betales på den sidste dag i den måned, hvori de forfalder. Udløber fristen i en weekend, anses betaling på førstkommende hverdag derefter som rettidigt.

PL § 41

GEBYRBEK § 2, stk. 2

1.5 Angivelse af opfinder

Kravene i III, 5 ang. angivelse af opfinder gælder også for afdelte ansøgninger. Afdelte ansøgninger kræver således separat angivelse af opfinder uafhængigt af stamansøgningen.

PDK 3.1A A-IV Gyldighedsdato 1/3 2009

1.6 Fuldmagt

Kravene i IX, 1.5 og 1.6, med hensyn til fuldmagter gælder for afdelte ansøgnin- ger. Hvis den fuldmægtige skal indsende en fuldmagt ifølge disse krav, kan han kun anvende en fuldmagt indleveret i forbindelse med stamansøgningen, såfremt denne fuldmagt udtrykkeligt bemyndiger ham til at indlevere afdelte ansøgninger.

1.7 Andre formelle eftersyn

Udover de omtalte forhold i IV, 1.1 til 1.6, udføres det formelle eftersyn af en afdelt ansøgning som i andre ansøgninger.

1.8 Den videre behandling

Afdelte ansøgninger bliver nyhedsundersøgt og meddelt på samme måde, som alle andre patentansøgninger.

PDK 3.1A A-IV Gyldighedsdato 1/3 2009

2. Overførsel af retten til en patentansøgning

2.1 Generelt

Det kan ved retten afgøres, at en anden person end ansøger er berettiget til opfin- delsen. Efter den endelige domstolsafgørelse kan denne person begære ansøgnin- gen overført til sig.

PL § 17 og 18

2.2 Berostillelse af behandling af patentansøgning

Hvis tredjemand skriftligt godtgør overfor styrelsen, at han har anlagt sag om retten til en opfindelse, jf. PL § 17, stk. 2, f.eks. godtgjort ved, at retten bekræfter dette, stiller styrelsen behandlingen af patentansøgningen i bero, indtil retssagen er endelig afgjort. Tredjemand kan dog anmode om, at behandlingen af patentan- søgningen fortsættes. Behandlingen af patentansøgningen kan ikke stilles i bero før patentansøgningen er offentlig tilgængelig.

2.3 Genoptagelse af behandlingen af en patentansøgning

Når der træffes beslutning om, at behandlingen af en patentansøgning stilles i bero, skal styrelsen samtidigt informere tredjemand, ansøger og eventuelt andre parter, om at behandlingen af ansøgningen genoptages, når endelig domstolsafgø- relse foreligger.

Såfremt tredjemand gennem en retssag får tillagt retten til en patentansøgning, skal styrelsen på tredjemands begæring overføre patentansøgningen til ham. Sty- relsen meddeler samtidig, at sagsbehandlingen genoptages som følge af den ende- lige domstolsafgørelse.

PL § 18, stk. 1

2.4 Afbrydelse af tidsfrister

De tidsfrister, som gjaldt på tidspunktet for berostillelsen, undtagen gebyr og gen- optagelsesfrister, afbrydes af en berostillelse. Når behandlingen genoptages, løber de frister, som endnu ikke er udløbet, fra den dato, hvor behandlingen genoptages.

2.5 Begrænsning i muligheden for at tilbagetage en ansøgning

I perioden fra tredjemand beviser overfor styrelsen, at han har indledt en sag om bedre ret (se IV, 2.2) og op til den dag, hvor styrelsen genoptager behandlingen, kan ansøgningen ikke tages tilbage.

PDK 3.1A A-IV Gyldighedsdato 1/3 2009

2.6 Overførsel af en ansøgning til tredjemand

Hvis tredjemand ønsker at benytte muligheden for overførsel af patentansøgnin- gen til sig, skal han begære dette skriftligt overfor styrelsen.

Han overtager dermed den tidligere ansøgers rettighed.

PL § 18

3. Fremvist på udstilling

3.1 Udstillingscertifikat, identifikation af opfindelsen

Når en ansøger ved indlevering af en ansøgning angiver, at ansøgningens indhold er blevet vist på en officiel eller officielt anerkendt international udstilling som omhandles i den i Paris den 22. november 1928 indgåede konvention om interna- tionale udstillinger, skal han inden 2 måneder fra indleveringsdatoen indsende et udstillingscertifikat. Certifikatet skal:

(a) være udstedt under udstillingen af den ansvarlige myndighed, (b) angive at opfindelsen har været udstillet ved udstillingen, (c) angive udstillingens åbningsdato, og datoen for den første fremvisning,

hvis denne dato er forskellig fra åbningsdatoen, (d) være fulgt af en identifikation af selve opfindelsen, godkendt af den an-

svarlige myndighed.

PL § 2, stk. 6, nr. 2

3.2 Mangler i certifikat eller identifikationen

Styrelsen bekræfter modtagelse af certifikatet og identifikationen af opfindelsen. Styrelsen gør ansøger opmærksom på eventuelle mangler i denne forbindelse, og ansøger vil få en periode på 2 måneder til at rette op på denne mangel.

PDK 3.1A A-IV Gyldighedsdato 1/3 2009

4. Ansøgninger, der relaterer til biologisk materiale

4.1 Biologisk materiale og deponering heraf

I overensstemmelse med PL § 1, stk. 6, betyder ”biologisk materiale” ethvert materiale, der indeholder genetisk information, der kan reproducere sig selv eller kan reproduceres i et biologisk system.

Hvis en ansøger i forbindelse med en ansøgning, der angår biologisk materiale, angiver, at han har deponeret biologisk materiale i overensstemmelse med PL § 8a, stk. 1, hos en deponeringsmyndighed anerkendt til formålet ifølge BEK § 22, stk. 1 og 2, skal han, hvis det ikke fremgår af den indleverede ansøgning, indleve- re navnet på deponeringsmyndigheden og adgangsnummeret på den deponerede kultur og hvis det biologiske materiale er blevet deponeret af en anden end ansø- ger selv, navn og adresse på den person, der foretog deponeringen inden for den tidsfrist, der vil springe først:

(i) inden 16 måneder efter indleveringsdagen af patentansøgningen eller prioritetsdatoen, denne tidsfrist anses for at være opfyldt, hvis informationen indleveres inden færdiggørelse af tekniske forbere- delser for offentliggørelse af ansøgningen,

(ii) hvis ansøger har anmodet om tidlig offentliggørelse, indtil indleve- ringsdagen for en sådan anmodning, eller

(iii) hvis der givet samtykke til at en anden person gør sig bekendt med ansøgningen efter PL § 56, stk. 1, samtidig med afgivelsen af sam- tykke.

Hvis den person, der har deponeret, og ansøger ikke er identisk, gælder den samme frist for indsendelse af dokumentation, der viser styrelsen, at den der fore- tog deponeringen har givet ansøger lov til at referere til det deponerede biologi- ske materiale i ansøgningen og har givet hans uforbeholdne og uigenkaldelige tilladelse til, at det deponerede materiale bliver offentliggjort.

Deponeringsmyndigheden skal være en af dem, der fremgår af listen i BEK § 22, stk. 1 og 2 over deponeringsmyndigheder anerkendt til formålet. Styrelsen ud- færdiger en fortegnelse over de institutioner, hvor deponering kan finde sted, jf. BEK § 22, stk. 3.

PL § 1, stk. 6

PL § 8a BEK § 22, stk. 1 og 2

BEK § 23, stk.1

BEK § 22, stk. 2

PDK 3.1A A-IV Gyldighedsdato 1/3 2009

4.1.1 Ny deponering af biologisk materiale

Hvis biologisk materiale, deponeret ifølge BEK § 22, ophører med at være til- gængelig ved den anerkendte deponeringsmyndighed, skal et ophør i tilgængelig- hed anses for ikke at have fundet sted, hvis:

(i) en ny deponering af materialet er udført i overensstemmelse med Bu- dapest traktaten, og

(ii) en kopi af modtagelsen af den nye deponering udstedt af deponerings- myndigheden er sendt til styrelsen inden for 4 måneder fra den nye de- poneringsdato, angivende enten patent- eller ansøgningsnummer.

Ikke tilgængelighed kan for eksempel forekomme af følgende grunde:

(a) materialet er nedbrudt, således at det ikke længere er levende, eller (b) myndigheden, ved hvilken den oprindelige deponering foregik, ikke læn-

gere anerkendes til opbevaring af et sådan materiale under Budapest trak- taten.

I både tilfælde (a) og (b) skal en ny deponering foretages indenfor 3 måneder fra den dag, hvor deponeringsmyndigheden angiver, at det deponerede materiale ikke længere er tilgængeligt (Art. 4(1)(d) i Budapest traktaten).

Der gøres dog en undtagelse i tilfælde, hvor den ikke tilgængelige deponering skyldes (b), og den, som foretog deponeringen, ikke har modtaget den førnævnte meddelelse fra deponeringsmyndigheden indenfor 6 måneder fra den dag, hvor det er offentliggjort ved det internationale kontor, at deponeringsmyndigheden ikke længere anerkendes til opbevaring af et sådan materiale.

I dette tilfælde skal den nye deponering foretages indenfor 9 måneder fra publice- ringsdatoen af dette ved det internationale kontor (Art. 4(1)(e) Budapest Treaty).

BEK § 24, stk. 2

4.1.2 Indlevering af en patentansøgning med reference til en tidligere indleveret ansøgning

Når en ansøgning indleveres med reference til en tidligere indleveret ansøgning i overensstemmelse med procedurerne beskrevet i II, 4.1.3.1, og den tidligere ind- leverede ansøgning, som der refereres til, allerede opfylder de formelle krav i BEK § 23, stk. 1, på indleveringsdagen, er disse krav også opfyldt i forhold til den danske ansøgning.

Hvis informationen om det deponerede materiale, som er til stede i den tidligere indleverede ansøgning, ikke opfylder kravene i PL § 8a, kender styrelsen ikke til dette før end ansøger indleverer en bekræftet kopi og eventuelt en krævet oversæt- telse af den tidligere indleverede ansøgning. Dette skal ske senest 2 måneder fra indleveringsdagen. Selv når den bekræftede kopi og en eventuel krævet oversæt- telse er indleveret indenfor 2 måneder fra indleveringsdagen, og kravene i PL § 8a ikke er opfyldt, vil tidsfristen i BEK 23, stk. 1, være upåvirket.

PDK 3.1A A-IV Gyldighedsdato 1/3 2009

4.2 Manglende information, meddelelser

Når styrelsen opdager, at den fornødne information ifølge BEK § 23, stk. 1, eller informationen og dokumentet omtalt i BEK § 23, stk. 4, ikke er indeholdt i ansøg- ningen eller endnu ikke er indleveret, skal styrelsen meddele ansøger dette for- hold, idet disse oplysninger kun kan anses for rettidigt indleveret indenfor den angivne frist i BEK § 23, stk. 1. Hvis sagen angår manglende information ifølge BEK § 23, skal deponeringen kunne identificeres i patentansøgningen, som den var på indleveringsdagen på en sådan måde, at senere indleverede adgangsnumre kan spores tilbage uden tvetydighed. Dette kan normalt ske ved at angive identifi- kationsnummeret (se Budapest traktaten, regel 6 (1)(iv) der er oplyst af den per- son, der har foretaget deponeringen. Ansøger bliver også informeret, når en depo- nering i en anerkendt deponeringsinstitution er angivet, men hvor der ikke er ble- vet indleveret en kvittering fra en deponeringsinstitution. Se også C-II, 6, i særdeleshed 6.3(ii), hvad angår styrelsens behandling af ansøg- ninger, der angår biologisk materiale.

4.3 Adgang til deponeret biologisk materiale kun for særlig sagkyndig

Ifølge PL § 22, stk. 7, kan ansøgeren begære, at udlevering af en prøve i tiden, indtil patent er meddelt, kun kan ske til en særlig sagkyndig. Hvis en ansøgning er blevet afslået, tilbagetaget eller anses for tilbagetaget, kan ansøgeren begære, at en prøve af det deponerede materiale i 20 år fra patentansøgningens indlevering, kun må udleveres til en særlig sagkyndig.

Begæringen skal være i form af en skriftlig erklæring adresseret til styrelsen. Denne erklæring behøver ikke at være indeholdt i ansøgningens beskrivelse og krav, men kan være angivet på ansøgningsdokumentet.

Hvis erklæringen giver adgang for særlig sagkyndig, vil det være omtalt på forsi- den af patentet, når det bliver meddelt (se også VI, 1.3).

Hvis ansøger rettidigt informerer styrelsen ifølge PL § 22, stk. 7, vil det biologi- ske materiale kun blive udleveret til en særlig sagkyndig anerkendt af styrelsen, eller andre personer der er godkendt af ansøger.

PL § 22, stk. 7

PDK 3.1A A-IV Gyldighedsdato 1/3 2009

5. Ansøgninger, der angår nucleotider og aminosyresekvenser

Hvis nuclotid- og aminosyre sekvenser indenfor betydningen af BEK § 19 er an- givet i patentansøgningen, skal de angives i en sekvensliste, som er i overens- stemmelse med WIPO standard ST. 25. Sekvenslisten skal, når den er indleveret sammen med en ansøgning, placeres i slutningen af ansøgningen (se WIPO stan- dard ST. 25, point 3). Sekvenslisten kan indleveres elektronisk eller i papirform. Hvis sekvenslisten indleveres i papirform skal den også indsendes i en pc-læsbar form. Når ansøgningen er indleveret elektronisk, skal den pc-læsbare form ved- hæftes. Dataene i den pc-læsbare form skal være i overensstemmelse med WIPO standard ST. 25, § 39ff. Når ansøgningen indleveres i papir, skal informationen, som indleveres elektronisk, være identisk med sekvenslisten i papirform. Ansøger eller dennes repræsentant skal indsende en erklæring om at dette er tilfældet, jf. BEK § 19, stk. 2, og WIPO standard ST. 25. Når en sekvensliste er indleveret eller rettet efter indleveringsdagen, skal ansøger erklære, at indholdet ikke omhandler noget, som ikke fremgik af basisdokumentet, jf. BEK § 26, stk. 4.

Styrelsen vil informere ansøger, hvis der er nogle mangler i sekvenslisten eller erklæringen efter BEK § 26, stk. 4, og give ham mulighed for at afhjælpe mang- lerne inden for en frist af 2 måneder. Såfremt manglerne ikke afhjælpes inden fristens udløb, vil ansøgningen blive afslået.

BEK § 19

5.1 Sekvensliste indleveret ifølge BEK § 5, stk. 4-7

Hvis den oprindeligt indleverede ansøgning ikke indeholder sekvenser, sådan at styrelsen ikke har mulighed for at se nogle mangler, vil der ikke blive fremsendt en meddelelse til ansøger. I sådanne tilfælde kan ansøger på egen fri vilje ifølge BEK § 5, stk. 5, indsende de manglende dele af beskrivelsen, som vedrører se- kvenser indenfor 2 måneder fra indleveringsdagen (se II, 5.2).

5.2 Sekvensliste i en ansøgning indleveret med reference til en tidligere indleve- ret ansøgning

Når en ansøgning er indleveret med reference til en tidligere indleveret ansøgning (se II, 4.1.3.1) og den tidligere indleveret ansøgning indeholdt sekvenslister på indleveringsdagen, skal disse sekvenslister udgøre en del af den oprindeligt indle- verede ansøgning.

Undtaget er tilfælde, hvor sekvenserne kun findes i patentkravene og ikke i be- skrivelsen eller tegningerne af den tidligere indleverede ansøgning, og ansøger ikke har inkluderet patentkravene af den tidligere indleverede ansøgning i referen- cen. I disse tilfælde er sekvenserne ikke inkluderet i ansøgningen, som oprindeligt indleveret, selv om ansøger, senere i behandlingen af den tidligere indleverede ansøgning, efterfølgende indleverer en sekvensliste, som opfylder WIPO standard ST. 25.

BEK § 19

DEL A IV-53

PDK 3.1A A-IV Gyldighedsdato 1/3 2009

Når den tidligere indleverede ansøgning ikke er tilgængelig for styrelsen, vil det ikke være muligt at checke den for formelle mangler, før ansøger indleverer en bekræftet kopi og eventuelt krævet oversættelse, hvilket skal gøres indenfor 2 måneder fra indleveringsdagen. Hvis der er formelle mangler i den bekræftede kopi og oversættelse (hvis nødvendigt), opfordres ansøger til at rette manglerne.

Hvis den tidligere indleverede ansøgning er en dansk ansøgning eller en internati- onal ansøgning indleveret ved NPI eller DK som modtagende kontor, og opfylder denne ansøgning kravene i BEK § 19 eller PCT Rule 5(2) kombineret med WIPO standard ST. 25 på indleveringsdagen, er alle de formelle krav for den senere an- søgning, indleveret med reference til den tidligere ansøgning, automatisk opfyldt på indleveringsdagen.

I alle andre tilfælde skal ansøger sikre, at kravene i BEK § 19 er opfyldt. Det betyder, at hvis den tidligere indleverede ansøgning, der er refereret til, ikke er en af de førnævnte typer af ansøgninger, selv når den indeholder en skreven sekvensliste i henhold til WIPO standard ST. 25, skal ansøger fremsende en pc- læsbar form af sekvenslisten, som opfylder WIPO standard ST. 25, og erklære at informationen på datamediet er identisk med den skrevne sekvensliste. Dette inkluderer også tilfælde, hvor den tidligere indleverede ansøgning var en dansk ansøgning eller en international ansøgning indleveret til styrelsen eller NPI som modtagende kontor, men hvor et eller flere af kravene i BEK § 19 eller PCT Rule 5(2) samt WIPO standard ST. 25, ikke var opfyldt på indleveringsdagen.

DEL A V-54

PDK 3.1A A-V Gyldighedsdato 1/3 2009

Kapitel V - Fremsendelse af brev om formelle mangler, ændringer af ansøgnin- gen og rettelse af fejl

1. Fremsendelse af brev om formelle mangler

Efter et formalitetseftersyn udarbejdes et brev til ansøger, hvis der findes formelle mangler i ansøgningen. Brevet vil afdække de formelle betingelser i patentloven og bekendtgørelsen, som ansøgningen ikke opfylder. Ansøger opfordres til at rette de formelle mangler inden for en særlig frist (se III, 14). Ansøger vil samtidig blive gjort bekendt med konsekvenserne, f.eks. at ansøgningen anses for at være endeligt henlagt, tab af prioritet, som resultat af manglerne eller undladelse af at afhjælpe manglerne inden fristens udløb.

Generelt vil en tidsfrist være specificeret til at imødegå hver enkelt mangel.

2. Ændringer af ansøgningen

2.1 Indlevering af ændringer

Før ansøger modtager første behandlingsbrev med nyhedsundersøgelsesrapport fra styrelsen, kan ansøger af egen vilje ændre beskrivelse, krav og tegninger. En patentansøgning må imidlertid ikke ændres på en sådan måde, at den vil indeholde noget, der går ud over indholdet af ansøgningen på indleveringstidspunktet. An- søgeren skal markere, hvori ændringerne består.

PL § 13 BEK § 26

2.2 Eftersyn af ændringer angående formalia

Hvis ansøger har indleveret ændrede bilag, før ansøger modtager første behand- lingsbrev med nyhedsundersøgelsesrapport, vil styrelsen undersøge, om de fore- tagne ændringer opfylder de formelle krav.

3. Rettelse af fejl i ansøgningsdokumenter

Ansøger kan til enhver tid rette sproglige fejl, fejl i oversættelser og åbenlyse misforståelser ved at indlevere nye bilag (se også C-VI, 5.4). Ved rettelse af fejl i beskrivelsen, krav og tegninger, skal fejlene være åbenlyse. Indholdet af nye bilag må ikke ændres således, at de kommer til at indeholde noget, som ikke fremgår af basisdokumenterne, jf. PL § 13 og BEK § 26.

DEL A VI-55

PDK 3.1A A-VI Gyldighedsdato 1/3 2009

Kapitel VI - Offentliggørelse af ansøgningen

1. Offentliggørelse af ansøgning

1.1 Dato for offentliggørelse

Ansøgningen offentliggøres så hurtigt som muligt efter udløbet af perioden på 18 måneder efter indleveringsdagen, eller når der er prioritetspåstand, regnes perio- den fra den tidligste prioritetsdato. Ansøgningen kan imidlertid blive offentlig- gjort før denne dag, hvis ansøger anmoder derom. Hvis beslutningen om at med- dele patent bliver taget inden udløbet af ovennævnte periode, vil både ansøgnin- gen og sagens akter blive publiceret før 18 måneder fra indleveringsdagen, med mindre ansøger beder om at få udsat patentmeddelelsen til det tidspunkt, hvor ansøgningen bliver almindeligt tilgængelig.

Hvis ansøger giver afkald på prioritetsdatoen, bliver offentliggørelsen udskudt under forudsætning af, at meddelelse om afkaldet er modtaget af styrelsen senest på dagen for udløbet af 18-måneders dagen. Hvis meddelelse om afkald af på prioritet modtages efter det ovennævnte tids- punkt, sker offentliggørelsen, hvis den ikke allerede har fundet sted, som hvis prioriteten var gældende, selvom en meddelelse angående afkaldet af prioriteten vil fremgå af Patenttidende (se C-V, 3.5). Den samme fremgangsmåde bliver fulgt, når retten til prioritet tabes.

PL § 22, stk. 2

PL § 22, stk. 3 BEK § 46

1.2 Ingen offentliggørelse, forhindring af offentliggørelse

Ansøgningen gøres ikke tilgængelig, når der er truffet beslutning om henlæggelse eller afslag inden udløbet af 18-måneders dagen for offentliggørelsen.

Ønsker ansøger, at hans ansøgning ikke skal offentliggøres, skal han skriftligt anmode om tilbagetagelse til styrelsen. Anmodningen skal være modtaget i styrel- sen senest dagen før udløbet af 18-måneders dagen for offentliggørelse. Modtages anmodningen senere, vil ansøgningen blive offentliggjort.

PL § 22, stk. 2, 2. pkt.

1.3 Indholdet af offentliggørelsen

Offentliggørelsen skal indeholde den indleverede beskrivelse, krav og tegninger, senere indleverede manglende dele af beskrivelsen eller tegninger (se II, 5) under forudsætning af, at disse bilag ikke senere er tilbagetaget (se II, 5.5), og skal om muligt specificere opfinder(ne). Hvis kravene er indleveret efter indleveringsda- gen ifølge procedurerne i III, 13, bliver dette indikeret, når ansøgning publiceres.

Patenttidende

Patentansøgningen offentliggøres i Patenttidende og indeholder oplysning om ansøgningens nummer og IPC-klasser, indleveringsdag, løbedag, hvis denne er en anden end indleveringsdagen, opfindelsens titel, ansøgerens navn eller firmanavn og postadresse, og hvis denne er repræsenteret af en fuldmægtig, fuldmægtigens navn eller firmanavn, samt opfinderens navn og postadresse.

BEK § 32, stk. 2

DEL A VI-56

PDK 3.1A A-VI Gyldighedsdato 1/3 2009

Er der begæret prioritet, indeholder bekendtgørelsen oplysning om, hvor den prio- ritetsbegrundende ansøgning er indleveret, dagen for dennes indlevering, samt ansøgningens nummer. Omfatter ansøgningen deponering af en prøve af biologisk materiale, angives dette i bekendtgørelsen. Har ansøgeren efter patentlovens § 22, stk. 7, begæret, at udlevering af en prøve kun skal kunne ske til en særlig sagkyn- dig, bekendtgøres dette ligeledes.

Publicering

Patentansøgningen offentliggøres ved publicering af ansøgningen indeholdende ovenstående oplysninger, jf. BEK § 32, stk. 2, samt sammendrag, tegninger og kravsæt.

Esp@cenet®

Patentansøgningen offentliggøres ved publicering af ansøgningen indeholdende ovenstående oplysninger, jf. BEK § 32, stk. 2.

PVSonline

Hele patentansøgningen, jf. BEK § 32, stk. 2, samt korrespondance mellem styrel- sen og ansøger bliver tilgængeligt på PVSonline.

DEL A VII-57

PDK 3.1A A-VII Gyldighedsdato 29/05 2009

Kapitel VII - Internationale patentansøgninger, der skal videreføres i Danmark

1. Hvor og hvordan indleveres internationale patentansøgninger, der skal videreføres i Danmark

Ønsker ansøger at videreføre en international patentansøgning i Danmark, skal han inden 31 måneder (jf. dog punkt 2 vedrørende de særlige frister for Færøerne of Grønland) fra ansøgningens indleveringsdag/prioritetsdag som minimum indle- vere:

et ansøgningsdokument med oplysninger om (i) det internationale ansøgningsnummer (PCT) (ii) den internationale indleveringsdato (iii) ansøgers navn (iv) prioritets dato (v) prioritetsland (vi) prioritetsnummer.

Desuden skal ansøger betale ansøgningsgebyret samt kravgebyret.

Hvis ansøgningen på datoen for videreførelse i Danmark ikke er oversat til dansk eller engelsk (jf. dog punkt 2 vedrørende krav om dansk for Færøerne of Grøn- land), kan ansøger mod betaling af et tillægsgebyr på kr. 1.100 få en yderligere frist på 2 måneder til at indlevere en oversættelse af den internationale ansøgning. Indlevering af oversættelsen samt betaling af tillægsgebyret skal ske senest 33 måneder efter ansøgningens indleveringsdag/prioritetsdag. Overholdes denne frist ikke anses den internationale ansøgning som værende tilbagetaget for Danmark.

Øvrige forhold for indlevering er som for en dansk grundansøgning, se II, III, IV og VI.

PL kap. 3

PL § 31, stk. 1

PL § 31, stk. 2

GEBYRBEK § 1, nr. 2, litra c

PL § 31, stk. 2 PL § 31, stk. 3

PDK 3.1A A-VII Gyldighedsdato 29/05 2009

2. Særligt vedrørende gyldighed på Grønland og Færøerne

Ønsker ansøgeren at videreføre en international patentansøgning for Færøerne og/eller Grønland, gælder der særlige frister for videreførelse.

For så vidt angår Grønland, er fristen for videreførelse 20 måneder. Hvis ansøge- ren har anmodet om en international forberedende patenterbarhedsprøvning er fristen for videreførelse 30 måneder.

For så vidt angår Færøerne, er fristen for videreførelse 20 måneder uden mulighed for at forlænge fristen ved anmodning om international forberedende patenterbar- hedsprøvning.

Ovenstående medfører, at i tilfælde, hvor en PCT-ansøgning er videreført efter udløbet af fristen på 20 måneder, og hvor ansøgeren ikke har anmodet om en in- ternational forberedende patenterbarhedsprøvning (gælder kun for Grønland), er ansøgningen ikke videreført for Færøerne og Grønland.

Hvis ansøgeren ønsker at videreføre en internationale patentansøgning for Færø- erne og Grønland, skal han desuden videreføre på basis af en dansk oversættelse af ansøgningen.

3. Behandling af internationale patentansøgninger, der videreføres i Dan- mark

Behandlingen af internationale ansøgninger følger reglerne i PL, kap. 2 og BEK, kap. 19, dog med de undtagelser, der følger af PL §§ 33-37.

PL § 33, stk. 1

PDK 3.1A A-VIII Gyldighedsdato 29/05 2009

Kapitel VIII - Sprog

1. Bestemmelser vedrørende sprog i sagsbehandlingen 1.1 Tilladte sprog og tidsfrister for indlevering af oversættelse af ansøgningen

Styrelsen behandler en patentansøgning, herunder foretager nyhedsundersøgelse og patenterbarhedsvurdering, på basis af beskrivelse, patentkrav, sammendrag, tegninger og fotografier, hvis disse foreligger på dansk, engelsk, norsk eller svensk. Andre dokumenter kan ligeledes være affattet på dansk, engelsk, norsk eller svensk.

Hvis der ved indleveringen af ansøgningen alene foreligger en beskrivelse, krav og sammendrag på engelsk, norsk eller svensk, behandler styrelsen ansøgningen på grundlag af disse bilag. Styrelsen forlanger altså ikke ved den indledende for- malitetsbehandling, at der indsendes beskrivelse, krav og sammendrag på dansk. Derimod skal alle andre formelle forhold være i orden, før ansøgningen kan be- handles.

Den tekniske behandling af sådanne ansøgninger sker på helt normal vis indtil tidspunktet for eventuel godkendelse til patentmeddelelse. Dette gælder også, hvis ansøgningen angår flere uafhængige opfindelser. Styrelsen gennemfører en nor- mal behandling af sagen, foretager en patenterbarhedsvurdering og sender brev(e) om første (og eventuelle yderligere) tekniske behandling(er) til ansøgeren. Af- hængigt af ansøgningens karakter gør styrelsen ansøgeren opmærksom på, at an- søgningen ikke kan godkendes til patentmeddelelse, før der foreligger beskrivelse, sammendrag, tegninger og fotografier på dansk eller engelsk. For ansøgninger indleveret fra d. 1/1 2009 forlanger styrelsen patentkravene over- sat til dansk, når ansøgningen er klar til godkendelse, hvis patentkravene ikke foreligger på dansk. For ansøgninger indleveret før d. 1/1 2009 forlanger styrel- sen, at både beskrivelse, tegninger, fotografier, sammendrag og patentkrav over- sættes til dansk, når ansøgningen er klar til godkendelse, hvis den ikke foreligger på dansk. Dette sker ved fremsendelse af et brev om "berigtigelse af bilag". Sty- relsen gør endvidere ansøgeren opmærksom på, at hvis han ønsker, at patentet skal omfatte Færøerne og Grønland, skal både beskrivelse, sammendrag, tegnin- ger, fotografier og patentkrav foreligge på dansk, inden patent meddeles.

Hvis der ikke foreligger dansksprogede dokumenter, når ansøgningen skal offent- liggøres, bliver ansøgningen offentliggjort med den engelske, norske eller svenske tekst. Dette vil ofte forekomme for ansøgninger med prioritet. Den engelsk-, norsk- eller svensksprogede beskrivelse med krav, som forelå på indleveringsda- gen, udgør basisdokumentet i ansøgningen, jf. BEK § 25, stk. 1.

BEK § 8

PL § 19, stk. 3

Når styrelsen kræver indsendelse af en oversættelse, gives der en frist hertil på 2 måneder. Fristen kan på ansøgerens anmodning udvides med yderligere to måne- der, jf. BEK § 8, stk. 2, 2. pkt. Overholder ansøger ikke den fastsatte frist henlæg- ges patentansøgningen efter reglerne i PL § 15, stk. 2. Behandlingen af ansøgnin- gen genoptages dog, hvis ansøgeren indsender oversættelsen inden 4 måneder efter fristens udløb og indbetaler det fastsatte genoptagelsesgebyr. Reglerne i PL § 72 om genoprettelse af rettigheder finder tillige anvendelse.

PL § 15, stk. 2 PL § 15, stk. 3

DEL A VIII-60

PDK 3.1A A-VIII Gyldighedsdato 29/05 2009

1.2 Sagsbehandlingssprog

Styrelsens sagsbehandlingssprog er som udgangspunkt dansk.

Styrelsen kan foretage sagsbehandling på engelsk, hvis ansøger anmoder om det- te. Anmodningen kan for eksempel foretages ved at sætte kryds i ansøgningsblan- ketten under ”Engelsk behandling af ansøgning m.m. ønskes”. Ved engelsksproget sagsbehandling forstås, at korrespondancen foregår på en- gelsk.

BEK § 123, stk. 1

2. Dokumenter indleveret på ikke godkendte sprog

Er en patentansøgning eller dens dokumenter affattet på andre sprog end dansk, engelsk, norsk eller svensk, skal der indleveres en oversættelse før behandlingen kan foretages. Styrelsen kan dog undlade at kræve oversættelse af de dele, som ikke medtages i basisdokumenterne, jf. BEK § 8, stk. 2. Styrelsen kan endvidere undlade at kræve oversættelse af andre dokumenter end beskrivelse, tegninger, fotografier, patentkrav og sammendrag, eller tillade oversættelse af sådanne andre dokumenter til et andet sprog end dansk, engelsk, norsk eller svensk.

BEK § 8, stk. 2

3. Oversættelse af prioritetsdokumentet

Se nærmere under III, 6.8.

4. Basisdokumenter

Basisdokumenterne i en dansk patentansøgning, består af den på dansk, engelsk, norsk eller svensk affattede ansøgning, som den forelå ved ansøgningens indleve- ring.

BEK § 25, stk. 1

5. Bekræftelse af oversættelsen

Styrelsen kan kræve en oversættelse bekræftet af en translatør eller på anden nærmere bestemt godkendt måde. Hvorvidt dette er nødvendigt afgøres af styrelsen i den konkrete sag, men kræves som udgangspunkt alene i tilfælde, hvor der er alvorlig tvivl om rigtigheden af oversættelsen.

Bekræftelsen kan indhentes både hos den person, som har lavet oversættelsen, og fra anden kompetent person. Hvis bekræftelsen ikke indleveres, vil det oversatte dokument ikke indgå i sagsbehandlingen, medmindre styrelsen beslutter anderle- des.

BEK § 8, stk. 2

DEL A IX-61

PDK 3.1A A-IX Gyldighedsdato 1/3 2009

Kapitel IX - Fælles bestemmelser

1. Repræsentation

1.1 Repræsentation ved fuldmægtig

Der er ikke krav om, at hverken patentansøger, ejere af patent eller tredjemand, skal lade sig repræsentere ved en fuldmægtig i forbindelse med sagsbehandlingen i styrelsen.

Styrelsen kan imidlertid opfordre en ansøger til at udpege en fuldmægtig, som kan repræsentere ansøger i alt vedrørende ansøgningen. Tilsvarende gælder efter meddelelsen af patent.

Styrelsen opfordrer alene til udpegning af fuldmægtig i tilfælde, hvor styrelsen skønner, at en fuldmægtig er nødvendig af hensyn til ansøgerens interesser. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor fraværet af en fuldmægtig kan medføre henlæggel- se af ansøgningen, idet ansøger ikke kan kommunikere på et sprog, som accepte- res af styrelsen. Styrelsen kan også opfordre ansøgeren til at udpege en fuldmæg- tig, hvis ansøgeren ikke er i stand til at varetage sine interesser på grund af særlige tekniske eller juridiske komplikationer i forbindelse med behandlingen af ansøg- ningen.

Der er ikke krav til, hvem der kan optræde som fuldmægtig. Der er heller ikke særlige kvalifikationskrav til fuldmægtigen bortset fra, at den pågældende skal være myndig. Både fysiske og juridiske personer kan være fuldmægtige.

Der er ikke knyttet retsvirkninger til undladelse af at udpege en fuldmægtig i de tilfælde, hvor styrelsen har opfordret til dette. Der vil eksempelvis ikke blive givet afslag på ansøgningen. Konsekvensen kan dog blive, at ansøgningen kun imøde- kommes delvist eller helt må afslås som følge af ansøgerens manglende evne til varetagelse af sine interesser under ansøgningsprocessen.

PL § 12

PL § 66

1.2 Repræsentation ved en ansat

Både fysiske og juridiske personer kan lade sig repræsentere af en af deres ansat- te. Den ansatte behøver ikke være fuldmægtig, men skal have ansøgerens bemyn- digelse til at varetage sagsbehandlingen overfor styrelsen.

Al kommunikation med styrelsen skal foregå via den fuldmægtige eller den ansat- te, der er bemyndiget til at varetage sagsbehandlingen overfor styrelsen.

DEL A IX-62

PDK 3.1A A-IX Gyldighedsdato 1/3 2009

1.3 Fælles repræsentant

I tilfælde hvor der er flere ansøgere på samme ansøgning, flere ejere af opfindel- sen eller flere tredjemænd, som f.eks. gør fælles indsigelse, kan disse kun lade sig repræsentere ved en fælles fuldmægtig. Hvis parterne ikke selv udpeger, hvem der er den fælles fuldmægtig, anser styrelsen automatisk den først nævnte part som værende den fælles fuldmægtig. Denne fuldmægtig kan både være en fysisk eller juridisk person.

Det samme gælder, hvis opfindelsen i løbet af sagsbehandlingstiden overdrages til mere end én person, og disse personer ikke har udpeget en fælles fuldmægtig. Såfremt det ikke er muligt at gå frem efter proceduren ovenfor, vil styrelsen bede parterne om at udpege en fælles fuldmægtig inden 2 måneder. Får styrelsen ikke svar indenfor de 2 måneder, udpeger styrelsen selv den fælles fuldmægtig efter proceduren beskrevet ovenfor.

1.4 Indsendelse af underskreven fuldmagt

Vælger ansøger at lade sig repræsentere af en fuldmægtig, skal fuldmægtigen indsende en underskrevet fuldmagt, når styrelsen forlanger dette (se IX, 2.2) in- den for den af styrelsen fastsatte frist på 2 måneder.

Styrelsen forlanger ikke i alle tilfælde en fuldmagt indleveret, jf. BEK § 122.

Som hovedregel kræves ikke indsendelse af fuldmagt fra advokater. Styrelsen vil som udgangspunkt heller ikke kræve fuldmagt af IP-rådgivere (patentagenter og andre rådgivere) der;

1) er ansat i et firma, der i de seneste tre år har fungeret som repræsentant for ansøgere / rettighedshavere i forbindelse med ansøgninger om og ved- ligeholdelse af patenter og/eller brugsmodeller.

2) erklærer, at den pågældende personligt fremgår af EPO’s liste over pro- fessionelle repræsentanter.

3) erklærer, at den pågældende personligt har beskæftiget sig med IP- rettigheder og har fungeret som repræsentant for ansøgere / rettighedsha- vere i forbindelse med ansøgninger om og vedligeholdelse af patenter og brugsmodeller i en sammenhængende periode på tre år forud for ansøg- ningens indlevering.

4) henviser til en tidligere indleveret generalfuldmagt.

Hvis ansøger/indehaver eller dennes fuldmægtig ikke har tilkendegivet opfyldelsen af en af de ovenstående 4 betingelser overfor styrelsen, vil styrelsen kræve fuldmagt indleveret. Denne fuldmagt kan fremsendes elektronisk i form af et indscannet dokument. Det skal endvidere understreges, at det er muligt at fremsende en generalfuldmagt.

Fuldmagten kan indsendes af enten ansøger eller fuldmægtig.

PDK 3.1A A-IX Gyldighedsdato 1/3 2009

Fuldmagten skal angive de omhandlede parter og være dateret og underskrevet. Nævnes intet om fuldmagtens grænser, går styrelsen ud fra, at fuldmagten giver adgang til fuldstændigt at repræsentere ansøgeren i alle forhold vedrørende ansøgningen overfor styrelsen.

En ikke tidsbegrænset fuldmagt er gyldig indtil styrelsen får besked om dens ophør. Fuldmagten ophører ikke i tilfælde af ansøgers død, medmindre dette følger af fuldmagtens indhold.

1.5 Generalfuldmagt

En fuldmagt kan omfatte mere end en enkelt patentansøgning eller et enkelt patent. Endvidere kan en fuldmagt omfatte alle processer i ansøgningsfasen, samt efter udstedelsen af patent. Samme retningslinier gælder ved tilbagetagel- sen af en fuldmagt.

1.6 Anmodning om indsendelse af fuldmagt

Når styrelsen får besked om udpegelsen af en fuldmægtig, uden at der samtidig indsendes en fuldmagt, giver styrelsen, i de tilfælde hvor styrelsen kræver fuld- magt indsendt, en frist på 2 måneder til indsendelse heraf. Fristen kan forlænges efter anmodning.

Hvis fuldmagt ikke indsendes indenfor fristen, vil eventuelle handlinger foreta- get af fuldmægtigen, bortset fra selve indsendelsen af ansøgningen, ikke have gyldighed, og styrelsen vil anse handlingerne for ikke at være foretaget. Styrelsen informerer ansøger herom.

2. Underskrivelse af dokumenter

2.1 Generelt

Der kræves som udgangspunkt ikke underskrift af dokumenter, der indleveres til styrelsen. Dette gælder alle dokumenter i forbindelse med patentansøgninger og udstedte patenter. Det skal dog altid kunne identificeres, hvem der har ind- leveret dokumentet, idet styrelsen altid foretager en undersøgelse af, om det er en berettiget person, der har indsendt et dokument. Overdragelsesdokumenter skal dog være underskrevet.

2.2 Selve ansøgningsdokumentet

Styrelsen kræver som udgangspunkt ikke underskrift af ansøgningsdokumentet.

2.3 Fuldmagt

Hvis ansøger udpeger en fuldmægtig, skal fuldmægtigen indsende en under- skrevet fuldmagt, jf. 1.4 ovenfor. Dette gælder dog ikke i de tilfælde, hvor sty- relsen undtager fra krævet om indsendelse af fuldmagt.

DEL A X-64

PDK 3.1A A-X Gyldighedsdato 1/3 2009

Kapitel X - Tegninger

Dette kapitel angår de formelle krav, som tegningerne skal opfylde i en ansøg- ning eller et patent. De formelle krav i henhold til BEK § 9 gælder for de doku- menter, der udgør en patentansøgning/et patent og de dokumenter, der erstattet dem.

BEK § 9 BEK § 19

1. Grafiske udformninger som kan anses for en tegning

1.1 Tekniske tegninger

Alle typer af tekniske tegninger, f.eks. perspektiver, udsnit og tværsnit, samt detaljer i forskellige målestoksforhold, kan betragtes som tegninger.

Tegninger dækker også ”flowdiagrammer” som omfatter funktionelle diagram- mer og grafiske repræsentationer af et givent fænomen, der udtrykker en sam- menhæng mellem to eller flere størrelser.

Andre grafiske former for præsentationer som f.eks. kemiske og matematiske formler og opstillinger, der er inkluderet i beskrivelsen, krav eller sammendrag, er ikke omfattet af de formelle krav, der gælder for tegninger. Kravene til disse er omtalt nedenfor i punkt 10. Hvis grafiske præsentationer indsendes som tegninger, skal de opfylde de for- melle krav, der gælder for tegninger.

1.2 Fotografier

Fotografier er tilladte under forudsætning af, at de er direkte reproducerbare i sort/hvid og opfylder de anviste krav til tegninger for så vidt angår papirstørrelse og marginer m.v. Fotografier accepteres ved indleveringen både i sort/hvid og i farver. Ved publi- ceringen skal fotografier dog altid foreligge i sort/hvid. Fotografier må ikke indeholde tekst, medmindre der er tale om et enkelt eller nogle ganske få ord, der er absolut nødvendige for forståelsen af fotografiet.

BEK § 30

DEL A X-65

PDK 3.1A A-X Gyldighedsdato 1/3 2009

2. Præsentation af tegninger

2.1 Generelt om tegninger

Tegninger skal indleveres på selvstændige sider og må dermed ikke være en del af beskrivelsen, kravene eller sammendraget. Dette gælder også i tilfælde, hvor beskrivelse, krav eller sammendraget slutter på toppen af en side eller efterlader tilstrækkelig plads til en tegning på en side.

2.2 Reproducerbarhed af tegninger

I overensstemmelse med BEK § 9 skal tegningerne være egnet til reproduktion. De skal derfor være udført således, at de tillader elektronisk og direkte repro- duktion ved skanning m.v.

BEK § 9

2.3 Tegningen, der ledsager sammendraget

Tegningen, undtagelsesvist tegningerne, der ledsager sammendraget skal være den figur (de figurer), der er den mest repræsentative for opfindelsen og skal vælges blandt de tegninger, der ledsager ansøgningen. Det er derfor ikke tilladt at tegne en speciel figur til sammendraget, og som er forskellig fra de andre figurer i ansøgningen. Vedrørende tegningen(erne), der ledsager et sammendrag, henvises til III, 11.3 og B-XI, 3(vi) og 4.

DEL A X-66

PDK 3.1A A-X Gyldighedsdato 1/3 2009

3. Forhold, der angår det anvendte papir

Tegningerne skal være egnet til sort tryk på hvidt ulinieret A4 papir (29.7 cm x 21 cm).

Alle sider, der indleveres på papir, skal være uden revner og folder. Kun den ene side af papiret må anvendes.

Hver side skal være fri fra udviskninger og skal være uden ændringer, over- skrivninger og uden tekst mellem linierne. Uoverensstemmelse med dette kan dog accepteres, hvis indholdet ikke giver anledning til tvivl og de formelle krav til reproduktion fortsat er opfyldt.

Alle foretagne rettelser skal være holdbare og permanente, så de ikke giver anledning til tvivl. Specielle produkter til rettelser, såsom korrekturlak kan anvendes, under forudsætning af, at de er uudslettelige og opfylder de øvrige formelle krav til tegningerne.

Siderne skal være samlet på en sådan måde, at de nemt kan vendes, skilles ad og samles igen.

Permanente samlinger (f.eks. messingnitter eller lim) er ikke tilladte. Der må således kun anvendes midlertidige samlinger (hæfteklammer, papirclips og klemmer etc.), der kun efterlader lette mærker i papiret.

4. Layout af tegninger

4.1 Layout af sider med tegninger

Så vidt det er muligt skal alle figurerne i tegningerne være anbragt opret på arkene. Hvis en figur er bredere end den er høj, kan den anbringes således, at top og bund af figuren ligger langs siden af arket med toppen af figuren mod den venstre side af arket. I dette tilfælde, hvis der er andre figurer tegnet på samme side, skal de være anbragt på samme måde, således at alle figurerne på en enkelt side ligger langs en parallel akse.

Når en side skal vendes for at se figurerne skal nummereringen af figurerne være anbragt på højre side af arket, svarende til toppen af siden ved indscan- ning.

4.2 Nummerering af figurerne

De forskelle figurer skal være nummereret med fortløbende arabertal, uafhæn- gigt af nummereringen af ansøgningens øvrige sider.

Denne nummerering skal være indledt med forkortelsen ”FIG”, uanset ansøg- ningens officielle sprog. Hvis en enkelt figur er nok til at illustrere opfindelsen, skal den ikke nummereres og forkortelsen ”FIG” skal ikke benyttes. Tal og bogstaver, der identificerer figurerne, skal være enkle og klare og må ikke an- vendes i forbindelse med parenteser, cirkler eller citationstegn. De skal være større end de tal, der anvendes til referencetegn.

En undtagelse til det ovenfor omtalte, kan kun tillades, hvis det angår del-

BEK § 20, stk. 1, nr. 3

DEL A X-67

PDK 3.1A A-X Gyldighedsdato 1/3 2009

figurer, der udgør en hel figur, uanset om de vises på én eller flere sider. I dette tilfælde kan hele figuren refereres til med det samme figurnummer efterfulgt af et stort bogstav (f.eks. FIG 7A, FIG 7B).

4.3 Figurer, der fylder mere end én side

Hvor figurer er tegnet på to eller flere sider udgørende én hel figur, skal figu- rerne på de øvrige sider anbringes på en sådan måde, at hele figuren kan samles uden, at der skjules nogle dele af del-figurerne.

Del-figurer tegnet på flere sider skal altid kunne forbindes kant til kant, det vil sige, at ingen figur må indeholde dele af en anden. Der må således ikke være overlap.

5. Forbudt indhold

Tegningerne må ikke indeholde udtryk, der strider imod sædelighed eller of- fentlig orden (se kap. III, 8.1 og del C kap. II, 7.2). Derudover må de heller ikke indeholde udtalelser, som angår forskellige former for annoncering. For eksempel må der i tegningerne ikke inkluderes klare forretnings- eller funkti- onsmæssige bemærkninger eller reference til et industrielt design eller model, uanset om det er registreret eller ej.

6. Udfærdigelse af tegninger

6.1 Tegning af linier og streger

Standarder for linier og streger i en tegning, der sikrer en tilfredsstillende re- produktion er følgende:

Linier og streger skal udfærdiges i sort.

Heliografiske tryk opfylder sjældent standarderne for tegninger og det anbefa- les derfor, at kopier af denne slags ikke indleveres.

Tykkelsen af linier og streger skal tage højde for læsbarheden af tegningen.

6.2 Skygger

Anvendelse af skygger på figurer er tilladt, under forudsætning af, at disse medvirker til forståelsen og ikke besværliggør læsbarheden.

6.3 Tværsnit

6.3.1 Sektionsopdelte figurer

Når en figur er et tværsnit af en anden figur, skal sidstnævnte angive positio- nen og kan også angive synsvinkelen.

DEL A X-68

PDK 3.1A A-X Gyldighedsdato 1/3 2009

6.3.2 Skravering

Et tværsnit skal være udført og tegnet på samme måde som andre tegninger. Tværsnittet skal være skraveret med regulære streger med mellemrum, afstan- den mellem stregerne vælges ud fra det totale område, der skal skraveres.

Skravering må ikke forhindre den klare læsning af referencetegn og ledelinier. Hvis det ikke er muligt at placere referencer udenfor det skraverede område, kan skraveringen brydes, hvor referencerne indsættes.

6.4 Størrelsen af tegninger

Hvis størrelsen af en tegning medfører, at alle væsentlige detaljer ikke klart kan skelnes, hvis figuren bliver indscannet med en lineær nedsættelse i en størrelse af 2/3 del, må figuren gentegnes i et større mål. Hvis det er nødven- digt, kan figuren deles op i del-figurer, således at en lineær nedsættelse til en størrelse af 2/3 del stadig er tydelig.

De grafiske oplysninger af målene på tegninger, i de tilfælde, hvor deres in- kludering anses for at være nyttige, skal de være på en sådan måde, at de sta- dig er anvendelige, når tegningen bliver reproduceret i nedsat format. Dette gælder ikke angivelser af størrelser såsom ”egentlig størrelse” eller ”½ størrel- se” både i tegningerne og i beskrivelsen til fordel for de grafiske oplysninger af målene.

6.5 Tal, bogstaver og referencetegn

Tal, bogstaver, referencetegn samt andre informationer, angivet på sider med tegninger, skal være simple og klare og må ikke anvendes i sammenhæng med parenteser, situationstegn, cirkler eller skitseringer. Tegn som 6’ og 35” anses ikke for at være situationstegn og er derfor tilladte.

6.5.1 Henvisningslinier

Henvisningslinier er linier mellem henvisningsbetegnelser og de detaljer, der refereres til. Sådanne linier kan være lige eller buede og skal være så korte som muligt. De skal være tegnet i umiddelbar nærhed af henvisningsbetegnel- sen.

Henvisningslinier skal være udført på samme måde, som de øvrige linier i en tegning, jævnfør afsnit 6.1.

DEL A X-69

PDK 3.1A A-X Gyldighedsdato 1/3 2009

6.5.2 Pile

Det er tilladt at anvende pile for enden af henvisningslinier, forudsat at deres betydning er klar. De kan angive en række punkter:

(i) en fritstående pil angiver hele delen, som den peger imod,

(ii) en pil, der rører en linie, angiver den viste overflade, set ved linien langs retningen af pilen.

6.5.3 Højde på tal og bogstaver i tegninger

Der kræves en minimum størrelse på 2.1 mm af alle anvendte tal og bogstaver i tegninger, således at disse er let læselige.

6.5.4 Konsistent anvendelse af henvisningsbetegnelser mellem beskrivelse, krav og tegninger

Henvisningsbetegnelser, der ikke er angivet i beskrivelse og krav må ikke fremgå af tegningen og omvendt.

Henvisningsbetegnelser, der fremgår af tegningen, skal være angivet i beskri- velsen og kravene set som en helhed. Hvad angår anvendelse af disse beteg- nelser i kravene, henvises til C-III, 4.17.

Trækkene i en tegning må ikke indeholde henvisningsbetegnelser, i de tilfæl- de, hvor trækket ikke er beskrevet i beskrivelsen. Denne situation kan opstå som følge af rettelser i beskrivelsen, der har omfattet sletning af sider eller hele afsnit. En løsning kan være at slette den henvisningsbetegnelse på tegnin- gen, som er blevet slettet i beskrivelsen.

Hvis en figur er blevet slettet, bør ansøger eller patenthaver som følge heraf slette alle henvisningsbetegnelser, der alene fremgik af den slettede figur.

I tilfælde, hvor ansøgningen omfatter et større antal tegninger, kan en henvis- ningstabel vedlægges i slutningen af beskrivelsens almindelige del. En henvisningstabel bør indeholder alle henvisningsbetegnelser sammen med en omtale af de tekniske træk, som de angiver.

DEL A X-70

PDK 3.1A A-X Gyldighedsdato 1/3 2009

6.5.5 Konsistent anvendelse af henvisningsbetegnelser mellem tegninger

Tekniske træk skal gennem hele beskrivelsen være angivet med de samme tegn.

Det vil give væsentlig anledning til forveksling, hvis et enkelt træk får tildelt forskellige henvisningstegn på de forskellige tegninger. Hvis flere varianter af en opfindelse imidlertid er beskrevet, hver med hen- visning til en bestemt figur, og hvor hver variant indeholder træk, hvis funkti- on er den samme eller grundlæggende den samme, kan trækkene, hvis dette er angivet i beskrivelsen, identificeres ved henvisningsbetegnelse benyttende det tal af figuren, som det relaterer til, fulgt af tallet på trækket, som er det sam- me på alle varianter, således dannes et enkelt tal, dvs. det samme fællestræk ”15” vil blive angivet som ”115” på figur 1, mens det tilsvarende træk vil blive angivet som ”215” på figur 2. Dette system har den fordel, at et særskilt træk og figuren på hvilken det betragtes kan angives på samme tid. Det kan også gøre omfattende sager med mange sider med tegninger nemmere at læse. I stedet for det almindelige henvisningstegn, der sættes foran nummeret på figuren, kan det, hvis de særskilte varianter er beskrevet med henvisning til en bestemt gruppe af figurer, sættes foran det antal af særskilte varianter de hen- hører til, dette skal forklares i beskrivelsen.

6.6 Variationer i proportioner

Dele af en figur skal være i de samme proportioner, med mindre en forskel i proportionen er uundværlig for klarheden af figuren. I sådanne tilfælde kan en supplerende figur tilføjes. Dette kan gøres ved, at tegne delen af den pågæl- dende figur i en større målestok. Det anbefales, at det forstørrede viste ele- ment i den anden figur vises enten med en fint tegnet eller gennembrudt cir- kel på den første figur, for at præcisere dens placering. Dette må dog ikke gøre den første figur uklar.

DEL A X-71

PDK 3.1A A-X Gyldighedsdato 1/3 2009

7. Tekst på tegninger

Tegningerne må ikke indeholde tekst, medmindre der er tale om et enkelt eller nogle få ord, der er absolut nødvendige for forståelsen.

Hvorvidt tekster er berettiget på tegninger, se C-II, 5.1.

8. Symboler

Under forudsætning af, at ikke yderligere forklaringer er nødvendige for forståel- sen af ansøgningens indhold, kan komponenter illustreres ved symboler, der har en almindelig anerkendt betydning.

Andre tegn og symboler kan anvendes på betingelse af, at de ikke er forvekslelige med eksisterende konventionelle symboler samt at de er let identificerbare. De skal desuden være tydeligt forklaret i teksten i beskrivelsen.

Forskellige typer af skraveringer kan også have almindelig anerkendt betydning, for eksempel ved angivelsen af et materiale set i et tværsnit.

BEK § 20, nr. 4

9. Rettelser af tegninger

Det er tilladt at foretage rettelser af tegninger. Rettelser kan foretages på begæring af de involverede parter eller på begæring af styrelsen. Rettelserne kan angå både småfejl eller mere væsentlige ændringer.

Rettelser af tegninger er generelt genstand for de samme regler, som gælder med hensyn til rettelser af ansøgningens øvrige dokumenter. Der henvises til kap. III, 14 og kap. V, 2.

Den generelle regel for at foretage rettelser er, at rettelserne ikke må føre til en udvidelse af ansøgningens indhold, i forhold til det, der blev indleveret på indle- veringsdagen.

PL § 13 BEK § 26, stk. 4

PDK 3.1A A-X Gyldighedsdato 1/3 2009

10. Grafiske former der ikke anses for at være tegninger

10.1 Kemiske og matematiske formler

Kemiske og matematiske formler kan skrives i hånden eller tegnes om nødven- digt, men det anbefales at dertil egnede hjælpemidler benyttes. Formler kan grupperes sammen på en eller flere sider, som bilag til ansøgningen, og sidenummereres sammen med den. Det anbefales, at hver formel i disse tilfæl- de gives en henvisningsbetegnelse. Beskrivelsen skal indeholde henvisninger til disse formler, når det er nødvendigt.

De kemiske eller matematiske formler skal gøre brug af almindeligt kendte sym- boler, og være udført på en sådan måde, at de er helt tydelige. Figurer, bogstaver og tegn, der ikke er skrevet på maskine, skal være let læselige og identiske i ud- formningen i de forskellige formler. Dette gælder uanset hvilket dokument, de optræder i.

Kemiske og matematiske formler som fremgår af beskrivelsen i ansøgningen eller i et patent skal have symboler, store bogstaver, som mindst 22 mm høje. Tilsva- rende gælder, når de fremgår på sider som tegninger.

Matematiske symboler benyttet i en formel, som fremgår af beskrivelsen, i et til- læg eller på sider med tegninger skal forklares i beskrivelsen, medmindre deres væsentlighed klart fremgår af sammenhængen. Anvendte matematiske symboler kan også være konfereret på en liste.

10.2 Tabeller

10.2.1 Tabeller i beskrivelsen

Tabeller kan også grupperes sammen på en eller flere sider som bilag til beskri- velsen og sidenummereres sammen med denne.

Hvis to eller flere tabeller er nødvendige, skal hver tabel forsynes med romertal, uafhængigt af nummereringen af tegninger eller figurer, eller med store bogstaver, eller med en titel, der angiver dens indhold.

Hver linie eller række i en tabel skal begynde med en angivelse, der forklarer hvad den repræsenterer og om nødvendigt de benyttede enheder.

Det maksimalt benyttede sideareal og tegnstørrelser, der gælder for tekst, er til- svarende gældende for tabeller.

10.2.2 Tabeller i patentkrav

Patentkravene kan indeholde tabeller. I sådanne tilfælde skal tabellen være inde- holdt i teksten i de relevante patentkrav. Tabellen må dermed ikke være angivet som bilag til patentkravene. Tabellen må heller ikke være angivet som reference til tabellerne i (eller som bilag til) beskrivelsen. Tabeller i krav accepteres under forudsætning af, at kravene ikke dermed bliver uklare, jf. BEK § 15, stk. 4.

PDK 3.1A A-X Gyldighedsdato 1/3 2009

11. Særligt om modeller og store tegninger

Styrelsen kan i henhold til BEK § 41 forlange, at ansøgeren indsender model, prøve og lignende, eller lader udføre undersøgelser eller forsøg. Derudover forekommer det en sjælden gang, at styrelsen modtager modeller og store tegninger uopfordret.

Modeller og store tegninger anses ikke for at være en del af ansøgningens bilag. Har ansøger et ønske om, at dette materiale skal indgå i ansøgningen, må ansøge- ren fremsende materialet i en form, der kan indscannes (evt. henvisning). Store tegninger kan for eksempel opsplittes eller indleveres i mindre målestok, se 6.6.

Modeller og store tegninger, der ikke kan indscannes, håndteres på følgende måde af styrelsen: • materialet mærkes med det aktuelle ansøgningsnummer • når sagen er endeligt afgjort, (dvs. når styrelsen har truffet afgørelse i sagen),

vil styrelsen returnere materialet til ansøger.

Indlevering af fysisk materiale sker på eget ansvar. Dette gælder f.eks. for indle- vering af modeller. Styrelsen er derfor ikke erstatningspligtig for eventuelle ska- der, der måtte opstå på en model. Styrelsen er heller ikke erstatningspligtig for bortkomst af indleverede modeller.

Hvis indlevering af fysisk materiale sker efter styrelsens anmodning herom i med- før af BEK § 41 hæfter styrelsen for eventuelle skader, der måtte opstå på det indleverede materiale i det omfang, der har lidt et økonomisk tab. Tilsvarende gælder såfremt det indleverede materiale er bortkommet, mens det er i styrelsens varetægt.

BEK § 41

BEK § 8

DEL A XI-74

PDK 3.1A A-XI Gyldighedsdato 1/3 2009

Kapitel XI - Gebyrer

1. Oversigt over gebyrer

I forbindelse med ansøgning, udstedelse og opretholdelse af et patent er der en række gebyrer. Gebyrerne er fastlagt i Bekendtgørelse nr. 58 af 29 januar 2009 om Patent- og Varemærkestyrelsens gebyrer (GEBYRBEK). Gebyrerne fremgår desuden af Patent- og Varemærkestyrelsens prisliste på hjem- mesiden www.dkpto.dk.

Patentloven og patentbekendtgørelsen fastlægger tidsfristerne for gebyrbetaling og de retlige konsekvenser af manglende overholdelse af tidsfristerne. Tidsfrister- ne, for gebyrbetaling og de retlige konsekvenser af ikke at overholde tidsfristerne, er omtalt i de øvrige kapitler i patenthåndbogen, der dækker de relevante trin i patenteringsprocessen. Nedenfor behandles betalingsmåder, hvilken dag betalingen anses for udført, for- faldsdag, specifikke emner om formålet med betalingerne og tilbagebetaling af gebyrer.

2. Betalingsmåder

Betalingsmåder er gennemgået i kap. II, 1.6.

3. Valuta

Gebyrer til styrelsen skal altid betales i danske kroner.

4. Hvilken dag anses betalingen for udført?

4.1 Betaling eller overførsel til styrelsens bankkonto

Betalingen anses for at have fundet sted den dag, hvor det aktuelle beløb er truk- ket på ansøgerens eller indehaverens konto.

4.2 Betaling med check

Betalingen anses for at være fuldført den dag, checken er modtaget i styrelsen. Udenfor styrelsens åbningstid kan checken afleveres via styrelsens fysiske post- kasse. I dette tilfælde anses betalingen for at være fuldført den efterfølgende dag.

5. Kontoordning hos styrelsen

5.1 Generelle bemærkninger

Forskellige forhold gør sig gældende for styrelsens kontoordning, idet der skelnes mellem:

(i) generel indbetaling til kontoordning, og (ii) gebyrbetaling fra kontoordning.

5.2 Generel indbetaling til kontoordning

Indbetaling til kontoordning skal udføres i danske kroner.

PDK 3.1A A-XI Gyldighedsdato 1/3 2009

5.3 Betaling fra kontoordningen

Betalingen/betalingsordren skal være klar og entydig og skal i alle tilfælde inde- holde en beskrivelse med detaljerede oplysninger om, hvad betalingen dækker, herunder oplysninger om ansøger/indehaver, ansøgnings-/registreringsnummer, samt hvilket/hvilke gebyr(er), der skal betales for. Hvis ansøgningsnummeret endnu ikke er modtaget kan ansøgningens titel eller anden angivelse, som identificerer ansøgningen, skrives ind som reference. Hvis beløbet skal betales via kundens kontoordning hos styrelsen, skal kundens kontonummer nævnes, samt hvilket beløb, der skal hæves. Hvis styrelsen ikke kan identificere den rettighed, der betales for, kontakter styrelsen indbetaleren telefonisk med henblik på at få fastlagt, hvad indbetalingen dækker.

6. Forfaldsdag for gebyrer

6.1 Generelt

6.1.1 Forfaldsdag

Forfaldsdagen er den sidste dag for rettidig betaling. Forfaldsdagen fremgår af de indbetalingskort som styrelsens fremsender. Forfaldsdagen fremgår desuden af de enkelte gebyrbestemmelser i PL, f.eks. § 72, stk. 1, om genoprettelse af rettighe- der.

6.1.2 Gebyrstørrelse

Størrelsen på de enkelte gebyrer fremgår af GEBYRBEK.

7. Rettidig betaling

Et gebyr betragtes som betalt rettidigt, hvis betalingen er foretaget før eller på forfaldsdagen. I tilfælde, hvor forfaldsdagen er en lørdag, søndag eller helligdag, anses betalin- gen som værende rettidig, såfremt den er foretaget den først følgende hverdag.

Det er altid ansøgerens/indehaverens ansvar, at betaling sker rettidigt. Styrelsen er således ikke ansvarlig for manglende indbetaling.

Årsgebyrer, der betales efter forfaldsdag og indtil 6 måneder derefter, forhøjes med 20 %.

GEBYRBEK § 2, stk. 2

DEL A XI-76

PDK 3.1A A-XI Gyldighedsdato 1/3 2009

8. Tilbagebetaling af gebyrer

Gebyrer indbetalt til styrelsen tilbagebetales som hovedregel ikke. Det fremgår af GEBYRBEK § 27, stk. 1, at hvis en person eller et firma har betalt et gebyr rettidigt og med frigørende virkning, har styrelsen ikke hjemmel til at betale gebyret tilbage. Baggrunden herfor er, at styrelsen ved modtagelsen af ge- byret igangsætter en sagsbehandling, der påbegyndes umiddelbart efter indtast- ningen af indbetalingen.

Der er dog en undtagelse for denne generelle regel, som er fastlagt i GEBYRBEK § 27, stk. 2. Af denne bestemmelse fremgår det, at der kun kan ske tilbagebetaling af rettidigt indbetalte gebyrer, såfremt styrelsen afviser den handling, der er betalt for.

Det er styrelsens vurdering, om der skal ske afvisning. Der sker derfor ikke afvis- ning blot fordi en ansøger anmoder om dette. Er en betaling sket rettidigt og er de øvrige formelle krav til ansøgningen opfyldt, kan ansøger ikke anmode om afvis- ning af sagen. Det er alene i sager, hvor der er formelle eller materielle mangler i sagen, at der kan ske afvisning.

F.eks. sker der kun afvisning af en patentansøgning i de tilfælde, hvor de formelle krav i PL § 8b, stk. 1, ikke er opfyldt. PL § 8b, stk. 1, opstiller 3 formelle krav for tildeling af en indleveringsdag (se også II, 4.1):

(i) der skal foreligge en tilkendegivelse af, at der er tale om en pa- tentansøgning,

(ii) det indleverede materiale muliggør, at ansøgerens identitet kan fastlægges, eller at ansøgeren kan kontaktes, og

(iii) det indleverede materiale indeholder en beskrivelse.

Derudover skal ansøgningsgebyret betales, jf. PL § 8, stk. 5.

Såfremt ovenstående formelle krav er opfyldt ved indleveringen af en patentan- søgning, kan der ikke ske afvisning af ansøgningen. I dette tilfælde kan ansøg- ningsgebyret ikke tilbagebetales, jf. GEBYRBEK § 27, stk. 1.

Opfylder en indleveret patentansøgning ikke kravene i PL § 8b, stk. 1, gives der i medfør af PL § 8b, stk. 3, en frist på 2 måneder til at udbedre manglerne. Såfremt ansøgningen efter fristens udløb fortsat ikke opfylder betingelserne i § 8B, stk. 1, afvises ansøgningen og ansøgningsgebyret tilbagebetales.

GEBYRBEK § 27, stk. 2

DEL A XII-77

PDK 3.1A A-XII Gyldighedsdato 1/3 2009

Kapitel XII - Aktindsigt, meddelelse af information indeholdt i sagsakter, regi- steradgang, udstedelse af bekræftede kopier

1. Generelt

Det er muligt at få aktindsigt og meddelelse om information indeholdt i sagsakter- ne i en patentsag. Dette gælder dog alene sagsakter i almindeligt tilgængelige patentansøgninger og udstedte patenter.

Reglerne om aktindsigt findes i forvaltningsloven for så vidt angår ansøge- ren/indehaveren, og i offentlighedsloven for så vidt angår andre personer.

Udover de generelle regler om aktindsigt i forvaltningsloven og offentlighedslo- ven, er der fastlagt særlige regler om aktindsigt i PL § 22 vedrørende sagsakternes tilgængelighed.

Sagsakterne i en patentansøgning bliver tilgængelige for enhver, når der er forlø- bet 18 måneder fra indleveringsdagen eller, hvis der er begæret prioritet efter PL § 6, fra den dag, fra hvilken der er begæret prioritet.

I henhold til PL § 22, stk. 2, 2. pkt, kan der således som udgangspunkt ikke med- deles aktindsigt i sager, hvori, der er truffet afgørelse om henlæggelse eller afslag.

PL § 22

PL § 22, stk. 2, 1. pkt.

PL § 22, stk. 2, 2. pkt.

2. Aktindsigt

2.1 Aktindsigtens udstrækning

Aktindsigt i patentansøgninger og udstedte patenter kan gives i enten de originale dokumenter, kopier heraf eller, hvis akterne opbevares på et andet medie, i dette medie. Der er som udgangspunkt adgang til alle sagsakterne fra sagsbehandlingen, indsigelsesproceduren og ankeprocessen. Nyhedsundersøgelsesrapporten er også omfattet. Aktindsigt i originale dokumenter kan alene gives i tilfælde, hvor ansø- geren om aktindsigt møder op i styrelsen.

Indvendinger og indsigelser fra tredjemand er en del af sagsakterne og er dermed undergivet aktindsigt. Hvis tredjemand anmoder om, at hans indvendinger eller indsigelser behandles fortroligt, kan denne anmodning ikke imødekommes, og tredjemand informeres herom.

Indeholder et dokument forretningshemmeligheder, som ikke angår opfindelsen, kan styrelsen, når særlige grunde foreligger, på begæring bestemme, at dokumen- tet helt eller delvist ikke skal være tilgængeligt og dermed ikke er undergivet akt- indsigt.

Herudover gælder de i forvaltningsloven og offentlighedsloven opregnede undta- gelser for aktindsigten, herunder undtagelsen om en myndigheds interne arbejds- dokumenter.

PL § 22, stk. 5

DEL A XII-78

PDK 3.1A A-XII Gyldighedsdato 1/3 2009

2.2 Procedure for aktindsigt

Akter, som er tilgængelige i elektronisk form, kan gennemses gratis online via PVS-Online, hvortil der er adgang fra styrelsens hjemmeside www.dkpto.dk.

Andre former for aktindsigt, f.eks. i form af papirkopier, kan opnås ved an- modning herom til styrelsen. Anmodningen om aktindsigt kan fremsættes både skriftligt og mundtligt, herunder telefonisk. Der stilles således ikke formkrav til begæringen. Begæringen om aktindsigt skal angive den sag eller de dokumen- ter, der søges aktindsigt i. Dette indebærer, at begæringen skal indeholde så- danne oplysninger, at styrelsen via sine registre og journalsystem kan identifi- cere sagen eller dokumenterne. Såfremt en begæring ikke indeholder klar iden- tifikation af en sag eller dokumenter, kan styrelsen dog ikke af den grund afvi- se aktindsigt. Dette skyldes, at der overfor en part gælder en vidtgående vejled- ningspligt med hensyn til, hvilke oplysninger styrelsen skal bruge for at kunne finde frem til de sager, hvor den pågældende er part. Styrelsen vil således i fællesskab med den person, der søger om aktindsigt, forsøge at finde frem til de sager eller dokumenter, der søges aktindsigt i.

2.3 Indskrænkninger i aktindsigten

Når patentansøgningen er offentliggjort, kan enhver person få adgang til sags- akterne med de indskrænkninger, der følger af forvaltningsloven, offentlig- hedsloven og PL.

2.4 Information til ansøger

Brevveksling vedrørende adgang til aktindsigt mellem styrelsen og personen, som anmoder om aktindsigt, journaliseres blandt den offentlige del af akterne. Styrelsen sender som udgangspunkt anmodningen om aktindsigt i høring hos ansøgeren.

2.5 Aktindsigt før ansøgningens offentliggørelse

Indtil tidspunktet for ansøgningens offentliggørelse er det kun ansøger, der har adgang til sagsakterne, med mindre ansøger har givet sit samtykke til andres adgang. Hvis tredjemand anmoder om aktindsigt uden samtidig indlevering af ansøgers samtykke, udleverer styrelsen ikke akterne, før end ansøgerens samtykke fore- ligger.

En patentansøger, der over for en anden påberåber sig retten til en patentansøg- ning, inden ansøgningens akter er blevet tilgængelige, er på den andens begæ- ring forpligtet til at give sit samtykke til, at den anden får adgang til at gøre sig bekendt med ansøgningens akter, jf. PL § 56, stk. 1. Patentansøgeren kan dog modsætte sig, at den, der fremsætter begæring efter PL § 56, stk. 1, bliver gjort bekendt med dokumenter, der er omfattet af PL § 22, stk. 5.

I tilfælde af en anmodning om adgang til sagens akter, har ansøger ret til at få oplysninger om identiteten af den person, der beder om adgang til sagens akter.

PL § 56, stk. 1

DEL A XII-79

PDK 3.1A A-XII Gyldighedsdato 1/3 2009

Fuldmægtige, der beder om adgang til sagens akter på vegne af en tredje part, skal dokumentere, at denne repræsenterer en part med retlig interesse omfattet af PL § 56. Derved opnås både identifikation og dokumentation for den retlige interesse.

En afgørelse af en anmodning om adgang til sagens akter træffes først efter, at ansøger er blevet hørt. Hvis ansøger protesterer og inden for en frist på 5 dage godtgør, at begrundelsen for aktindsigten ikke er opfyldt, vil styrelsen herefter træffe en afgørelse. Fristen i forbindelse med høringen om anmodning om akt- indsigt, kan som udgangspunkt ikke forlænges. Dette skyldes, at styrelsen iføl- ge offentlighedslovens § 16, stk. 2, skal besvare anmodninger om aktindsigt inden 10 dage.

Afgørelser om aktindsigt er ikke omfattet af Patentankenævnets kompetence. Afgørelser i aktindsigtssager kan påklages til Økonomi- og Erhvervsministeri- et.

Før offentliggørelsen af en udskilt dansk ansøgning kan adgang til sagens akter af denne udskilte ansøgning kun gives i tilfælde, hvor ansøger samtykker til dette, eller hvis tredjemand kan bevise, at en ansøger har påberåbt sig hans rettighed. Dette gælder også, hvis stamansøgningen allerede er blevet offent- liggjort.

Hvis en patentansøgning er udskilt fra en tidligere ansøgning og den tidligere ansøgning allerede er offentliggjort, kan den udskilte ansøgning offentliggøres uden samtykke. Dette gælder også for ansøgninger indleveret efter PL § 18, vedrørende retten til opfindelsen.

3. PVS-Online

PVS-Online - http://www.dkpto.dk/pvsonline/ - kan benyttes for at få oplys- ninger vedrørende status af behandlingen af en patentansøgning, sagens korre- spondance, samt informationer om den retlige status af patentrettigheder. I tilfælde, hvor det materiale, der ønskes aktindsigt i fremgår af PVS-Online, vil styrelsen henvise til denne database og give vejledning til brug af databasen.

4. Bekræftede kopier

Styrelsen kan på anmodning udstede en bekræftet kopi af den danske patentan- søgning eller et dansk patentskrift, af andre dokumenter fra arkiverne af danske ansøgninger eller patenter, under forudsætning af, at betingelserne for register- adgang er opfyldt. Der opkræves et gebyr for udstedelse af bekræftede kopier, jf. GEBYRBEK § 29.

Omkostninger ved udfærdigelsen af de bekræftede kopier vil blive opkrævet hos anmoder.

Hvis det ved anmodningens indlevering er angivet, at gebyret skal debiteres fra anmoderens kontoordning, vil gebyrer blive trukket herfra.

GEBYRBEK § 29

PDK 3.1A A-XII Gyldighedsdato 1/3 2009

5. Prioritetsdokumenter udstedt af styrelsen

Alle prioritetsdokumenter (dvs. en bekræftet kopi af den danske ansøgning sam- men med en erklæring der bekræfter ansøgningens indleveringsdag) udstedes kun til den oprindelige ansøger eller hans efterfølger. I tilfælde af ansøgninger, der er indleveret på et andet sprog end de, der accepteres af styrelsen, vil priori- tetsdokumentet relatere sig det oprindeligt indleverede og ikke til oversættelsen til et af de accepterede sprog.

DEL A XIII-81

PDK 3.1A A-XIII Gyldighedsdato 1/3 2009

Kapitel XIII - Fristforlængelser

1. Generelt

Frister, for besvarelse af styrelsens breve til ansøgere m.v. som led i sagsbehand- lingen, kan som hovedregel kun forlænges, hvis der foreligger ekstraordinære forhold. Herved forstås forhold, som ansøgeren (eller hans fuldmægtig) er uden skyld i, og som han ikke har kunnet forudse, forebygge eller afhjælpe inden fri- stens udløb. Det skal bemærkes, at lovbestemte frister ikke kan forlænges.

Svarfristerne kan i enkelte tilfælde forlænges, hvis dette indebærer en administra- tiv forenkling for styrelsen uden forsinkelse af sagsbehandlingen.

Fristforlængelse forudsætter, at: (i) anmodningen herom er skriftlig og begrundet, (ii) anmodningen er styrelsen i hænde inden udløbet af den oprin-

delige frist.

I alle tilfælde vurderes det konkret, om der foreligger ekstraordinære eller administrative forhold, der kan begrunde en ønsket fristforlængelse.

2. Eksempler

I følgende tilfælde bevilges altid fristforlængelse:

(xiii) ansøgeren skal bruge mere tid til praktiske forsøg, som skal danne grundlag for udførelseseksempler eller sammenlig- ningseksempler, der er forlangt af styrelsen,

(xiv) ansøgeren er syg, (xv) patentbureauets sagsbehandler for den pågældende sag skal

uventet på forretningsrejse, (xvi) patentbureauets tekstbehandlingsanlæg er brudt sammen, (xvii) ansøgningens videre behandling er overgået til en anden ansø-

ger og/eller en anden fuldmægtig, som endnu ikke har haft til- strækkelig tid til at sætte sig ind i sagens akter,

(xviii) de af styrelsen forlangte ændringer af patentansøgningen i for- bindelse med berigtigelse af bilag er så drastiske, at der kræves korrespondance mellem fuldmægtig og ansøger,

(xix) styrelsens brev om berigtigelse af bilag besvares ufuldstæn- digt, og der søges om fristforlængelse for den fornødne sup- plerende besvarelse,

(xx) ansøgeren har anmeldt betalingsstandsning til skifteretten.

PDK 3.1A A-XIII Gyldighedsdato 1/3 2009

I følgende tilfælde bevilges ikke fristforlængelse:

(i) sygdom blandt patentbureauets sagsbehandlere, (ii) patentbureauets sagsbehandler for den pågældende sag er

syg, (iii) ferie, inkl. den pågældende sagsbehandlers ferie, (iv) fuldmægtigen har ikke eller først for nylig modtaget ansø-

gerens instruktioner, (v) overvældende travlhed på patentbureauet, (vi) ansøgeren ønsker at vente med at tage stilling til styrelsens

behandling som følge af igangværende licensforhandlinger eller forhandlinger om salg af patentrettigheder.

3. Fristforlængelsens længde

De bevilgede fristforlængelser udgør normalt 2 måneder.

Hvis ansøgeren søger fristen forlænget med mindre end 2 måneder, bevilges den pågældende kortere fristforlængelse.

Hvis ansøgeren godtgør, at der er behov for en længere fristforlængelse, bevilger styrelsen en passende længere frist, såfremt styrelsen vurderer, at en sådan frist er påkrævet.

Der gives kun undtagelsesvis (f.eks. ved sygdom af uforudset lang varighed) mere end én fristforlængelse til besvarelse af samme brev.

4. Orientering til anmoderen

Såfremt der ikke indleveres anmodning om fristforlængelse inden udløbet af den oprindelige frist, meddeler styrelsen, at anmodningen om fristforlængelse er modtaget for sent, og at fristforlængelse derfor nægtes.

Såfremt anmodningen om fristforlængelse er indleveret rettidigt, men nægtes fordi anmoderen ikke har anført forhold, der berettiger til fristforlængelse, meddeles dette anmoderen.

Såfremt styrelsen imødekommer anmodningen om fristforlængelse, meddeles dette også til anmoderen.

Indhold

PDK 3.1 A B Gyldighedsdato 1/3 2009 1

DEL B 10

KAPITEL I 10

INTRODUKTION 10

1. FORMÅL MED DEL B 10

KAPITEL II 11

GENERELT 11

1. NYHEDSUNDERSØGELSE OG SUBSTANTIEL BEHANDLING 11 2. FORMÅLET MED NYHEDSUNDERSØGELSEN 11 3. SØGEMATERIALE 11 4. NYHEDSUNDERSØGELSESRAPPORT 11 4.1 DANSKE NYHEDSUNDERSØGELSER 11 4.2 YDERLIGERE NYHEDSUNDERSØGELSER 11 4.3 NYHEDSUNDERSØGELSER I ANSØGNINGER MED NYHEDSRAPPORTER FRA ANDRE MYNDIGHEDER 12 4.5 NYHEDSUNDERSØGELSER AF INTERNATIONAL TYPE 13 4.7 SUPPLERENDE NYHEDSUNDERSØGELSE EFTER CA. 24 MÅNEDER. 13 4.8 ORIENTERING TIL ANSØGER OM MULIGHEDEN FOR SUPPLERENDE NYHEDSUNDERSØGELSE EFTER

CA. 24. MÅNEDER. 13

KAPITEL III 15

KARAKTERISTIKA VED NYHEDSUNDERSØGELSEN 15

1. FORMÅLET MED NYHEDSUNDERSØGELSEN 15 1.1 VURDERINGER VEDRØRENDE NYHEDSUNDERSØGELSESRAPPORTEN 15 1.2 VURDERINGER AF EMNER VEDRØRENDE BEGRÆNSNINGEN AF NYHEDSUNDERSØGELSEN 15 2. NYHEDSUNDERSØGELSENS OMFANG 15 2.1 FULDSTÆNDIGGØRELSE AF NYHEDSUNDERSØGELSESRAPPORTEN 15 2.2 EFFEKTIVITETEN OG UDBYTTET AF NYHEDSUNDERSØGELSEN 15 2.4 NYHEDSUNDERSØGELSE I ANALOGE TEKNIKOMRÅDER 16 3. NYHEDSUNDERSØGELSEN 16 3.1 BASIS FOR NYHEDSUNDERSØGELSEN 16 3.2 FORTOLKNING AF KRAV 16 3.3 ÆNDREDE KRAV 17 3.4 OPGIVELSE AF KRAV 17 3.5 FOREGRIBELSE AF ÆNDRINGER I KRAV 17 3.6 BREDE KRAV 17 3.7 SELVSTÆNDIGE OG USELVSTÆNDIGE KRAV 18 3.8 NYHEDSUNDERSØGELSE AF USELVSTÆNDIGE KRAV 19 3.9 KOMBINATION AF ELEMENTER I ET KRAV 19 3.10 FORSKELLIGE KRAV KATEGORIER 19 3.11 EMNER, DER ER SKAL UDELUKKES FRA NYHEDSUNDERSØGELSEN 20 3.12 MANGLENDE ENHED 20 3.13 TEKNOLOGISK BAGGRUND 20 3.14 NYHEDSUNDERSØGELSENS TIDSPUNKT 20

KAPITEL IV 22

SØGEPROCEDURE OG STRATEGI 22

1. ANSØGNINGENS BEHANDLING INDEN NYHEDSUNDERSØGELSE 22 1.1 GENNEMGANG AF ANSØGNINGEN. 22 1.2 FORMELLE MANGLER 22 1.3 CITEREDE DOKUMENTER I ANSØGNINGEN. 23 1.4 KLASSIFIKATION OG TITEL, I FORBINDELSE MED PUBLICERING 23 2. SØGESTRATEGI 23 2.1 OMFANGET AF NYHEDSUNDERSØGELSEN, BEGRÆNSNINGER 23 2.1.1 SPECIELT OM HIDTIL UKENDTE KEMISKE FORBINDELSER 24 2.2 FORMULERING AF EN SØGESTRATEGI 24 2.3 UDFØRELSE AF NYHEDSUNDERSØGELSEN, TYPER AF DOKUMENTER 25 2.5 DEN NÆRMESTE KENDTE TEKNIK OG DENS EFFEKT PÅ NYHEDSUNDERSØGELSEN. 25

PDK 3.1 A B Gyldighedsdato 1/3 2009 2

2.6 AFSLUTNING AF NYHEDSUNDERSØGELSEN 26 3. PROCEDURE EFTER NYHEDSUNDERSØGELSEN 26 3.1 UDARBEJDELSE AF NYHEDSUNDERSØGELSESRAPPORTEN 26 3.2 DOKUMENTER FUNDET EFTER AFSLUTNING AF NYHEDSUNDERSØGELSEN 26 3.3 FEJL I NYHEDSUNDERSØGELSESRAPPORTEN 27

KAPITEL V 28

OFFICIEL KLASSIFIKATION AF PATENTANSØGNINGER 28

1. DEFINITIONER 28 4. OFFICIEL KLASSIFIKATION AF ANSØGNINGEN 28 6. KLASSIFIKATION NÅR OPFINDELSENS BESKYTTELSESOMFANG ELLER TEKNISKE KARAKTER IKKE ER

KLAR (EN UFULDSTÆNDIG NYHEDSUNDERSØGELSE) 29 7. KLASSIFIKATION I TILFÆLDE AF MANGLENDE ENHED I OPFINDELSEN 29 9. KLASSIFIKATION VED PATENTUDSTEDELSE 29

KAPITEL VI 30

KENDT TEKNIK 30

1. GENERELT 30 2. KENDT TEKNIK – MUNDTLIG FREMLÆGGELSE, OSV. 30 3. PRIORITET 30 4. KONFLIKTENDE ANSØGNINGER JF. PL § 2 STK. 2, 2. OG 3. PUNKTUM 30 4.1 POTENTIELT KONFLIKTENDE INTERNATIONALE ANSØGNINGER 31 4.2 NATIONALE TIDLIGERE RETTIGHEDER 31 5. REFERENCEDATO FOR DOKUMENTER, DER ER CITERET I NYHEDSUNDERSØGELSESRAPPORTEN;

INDLEVERINGSDAG OG PRIORITETSDATO 31 5.1 BEKRÆFTELSE AF PRIORITETSDATO(ER) 31 5.2 MELLEMLIGGENDE DOKUMENTER 32 5.3 TVIVL MED HENSYN TIL PRIORITETENS GYLDIGHED; UDVIDELSE AF NYHEDSUNDERSØGELSEN 32 5.4 DOKUMENTER, DER ER OFFENTLIGGJORT EFTER INDLEVERINGSDAGEN 34 5.5 IKKE-SKADELIGE OFFENTLIGGØRELSER 34 6. INDHOLDET AF FREMDRAGET KENDT TEKNIK 34 6.1 GENERELT 34 6.2 CITATION AF DOKUMENTER, DER SVARER TIL DOKUMENTER, DER IKKE ER TILGÆNGELIGE ELLER

IKKE ER OFFENTLIGGJORTE PÅ ET AF SPROGENE: DANSK, SVENSK, NORSK, ENGELSK, TYSK, FRANSK 35

KAPITEL VII 36

OPFINDERISK ENHED 36

1. GENERELT 36 1.1 NYHEDSUNDERSØGELSESRAPPORTEN 36 1.3 DOKUMENTER, DER KUN ER RELEVANTE FOR ANDRE OPFINDELSER END DEN, DER ER ANGIVET

FØRST I KRAVENE. 36 2. PROCEDURER I TILFÆLDE AF MANGLENDE ENHED 37 2.2 VURDERING AF OPFINDERISK ENHED 37 2.3 FULDSTÆNDIG NYHEDSUNDERSØGELSE PÅ TRODS AF MANGLENDE ENHED 37 2.4 SUPPLERENDE NYHEDSUNDERSØGELSE 37

KAPITEL VIII 38

EMNER, DER SKAL UDELUKKES FRA NYHEDSUNDERSØGELSEN 38

1. GENERELT 38 2. FREMGANGSMÅDER TIL BEHANDLING AF MENNESKER ELLER DYR; DIAGNOSTISKE

FREMGANGSMÅDER 38 3. INGEN MENINGSFULD NYHEDSUNDERSØGELSE ER MULIG 39

KAPITEL IX 41

SØGEMATERIALE 41

1. GENERELT 41

PDK 3.1 A B Gyldighedsdato 1/3 2009 3

1.1 ORGANISERING OG SAMMENSÆTNING AF SØGEMATERIALET TILGÆNGELIGT FOR SAGSBEHANDLERE I PATENT- OG VAREMÆRKESTYRELSEN 41

1.2 ELEKTRONISK TILGÆNGELIGT SØGEMATERIALE 41 2. SYSTEMATISK TILGÆNGELIGE PATENTDOKUMENTER 41 2.1 PCT-MINIMUMSDOKUMENTATION 41 2.2 ANDRE NATIONALE PATENTER 42 2.3 IKKE OFFENTLIGGJORTE PATENTANSØGNINGER 42 2.4 NYHEDSUNDERSØGELSESRAPPORTER 42 2.5 PAPIRARKIVET 43 3. SYSTEMATISK TILGÆNGELIG IKKE-PATENTLITTERATUR 43 3.1 TIDSSKRIFTER, RAPPORTER, BØGER, OSV. 43 4. IKKE-PATENTLITTERATUR 43 4.1 FORMÅL 43 7. ELEKTRONISK SØGEMATERIALE 43 7.1 ELEKTRONISK SØGEMATERIALE STILLET TIL RÅDIGHED AF EPO 43

KAPITEL X 44

RAPPORT OVER NYHEDSUNDERSØGELSEN 44

1. GENERELT 44 2. NYHEDSUNDERSØGELSESRAPPORTER UDARBEJDET AF PATENT- OG VAREMÆRKESTYRELSEN 44 3. NYHEDSUNDERSØGELSESRAPPORTENS FORM 45 3.1 NYHEDSUNDERSØGELSESRAPPORTENS FORM 45 3.2 SPROG 45 4. IDENTIFICERING AF ANSØGNINGEN 45 5. KLASSIFIKATION AF PATENTANSØGNINGEN 45 6. TEKNIKOMRÅDER OMFATTET AF NYHEDSUNDERSØGELSEN 46 8. BEGRÆNSNINGER I NYHEDSUNDERSØGELSEN 46 9. DOKUMENTER ANGIVET I NYHEDSUNDERSØGELSESRAPPORTEN 48 9.1 IDENTIFIKATION AF DOKUMENTER I NYHEDSUNDERSØGELSESRAPPORTEN. 48 9.1.1 BIBLIOGRAFISKE OPLYSNINGER 48 9.1.2 TILSVARENDE DOKUMENTER 51 9.1.3 SPROGET I DE OMTALTE DOKUMENTET 53 9.2 KATEGORIER AF DOKUMENTER (X, Y, A, D, P OSV.) 54 9.3 SAMMENHÆNG MELLEM DOKUMENTER OG KRAV 58 10. GYLDIGHED OG DATOER 58 11. VEDLAGTE KOPIER TIL NYHEDSUNDERSØGELSESRAPPORTEN. 58 11.1 GENERELLE BEMÆRKNINGER 58 11.2 ELEKTRONISK VERSION AF ET OMTALT DOKUMENT 59 11.3 PATENTFAMILIER, ”&”-TEGN 59 11.4 TIDSSKRIFTER ELLER BØGER 59 11.5 REFERATER, UDDRAG ELLER SAMMENDRAG 59 12. FREMSENDELSE AF NYHEDSUNDERSØGELSESRAPPORTEN 59 13. REFERENCELISTEN 60

KAPITEL XI 61

SAMMENDRAGET 61

1. FORMÅLET VED ET SAMMENDRAG 61 2. SAMMENDRAGETS UDFORMNING. 61 3. SAMMENDRAGETS INDHOLD. 61 4. FIGURER, DER LEDSAGER SAMMENDRAGET 62 6. SAMMENDRAGET SENDES TIL ANSØGER. 62

DEL C 63

KAPITEL II 63

INDHOLDET AF EN DANSK PATENTANSØGNING (UD OVER KRAV) 63

1. GENERELT 63 1.1 SÆRLIGT OM UDFORMNINGEN AF BESKRIVELSE, PATENTKRAV OG SAMMENDRAG 63 2. SAMMENDRAG 63

PDK 3.1 A B Gyldighedsdato 1/3 2009 4

3. TITLEN 64 3.1 HVILKE TITLER FORLANGES ÆNDRET? 64 4. BESKRIVELSEN 65 4.1 GENERELT 65 4.1.1 BESKRIVELSENS ALMINDELIGE DEL 65 4.1.2 BESKRIVELSENS SPECIELLE DEL 66 4.2 TEKNISK OMRÅDE 66 4.3 BAGGRUNDSTEKNIK 67 4.3.1 ERKLÆRING OM ÆNDRINGER I BESKRIVELSE OG KRAV 68 4.3.2 HENVISNINGER I PATENTBESKRIVELSEN 70 4.4 IRRELEVANT STOF 70 4.5 TEKNISK PROBLEM OG DETS LØSNING 71 4.6 BEK § 18, STK. 1, 3 VERSUS PL § 1, STK. 1 OG PL § 2, STK. 1 71 4.7 TEGNINGER 71 4.7.1 TEGNINGER OG FIGURFORTEGNELSER 72 4.8 HENVISNINGSBETEGNELSER 72 4.9 TILSTRÆKKELIG ANGIVELSE AF OPFINDELSEN 72 4.10 PL § 8, STK. 2 VERSUS PL § 13 73 4.11 UTILSTRÆKKELIG ANGIVELSE AF OPFINDELSEN 73 4.12 INDUSTRIEL UDNYTTELSE 74 4.13 PRÆSENTATIONSMÅDE OG –RÆKKEFØLGE 74 4.14 TERMINOLOGI 74 4.15 COMPUTERPROGRAMMER 75 4.16 FYSISKE VÆRDIER, ENHEDER 75 4.17 EGENNAVNE, VAREMÆRKER OG VAREBETEGNELSER 75 4.18 REGISTRERET VAREMÆRKE 76 4.19 REFERENCEDOKUMENTER 76 4.20 NÅR PL § 2, STK. 2, 2. OG 3. PKT.-TEKNIK ER FREMDRAGET 77 4.20.1 ANVENDELSE AF PL § 2, STK. 2, 2. OG 3. PKT.-TEKNIK SOM MEST RELEVANT TEKNIK 77 4.20.2 TEKNIK SOM IKKE HAR VÆRET FREMDRAGET EFTER IV, 6.1 ELLER PUNKT 4.20.1 78 4.20.3 ANGIVELSE I NYHEDSRAPPORT 78 5. TEGNINGER OG FOTOGRAFIER 78 5.1 FORM OG INDHOLD 78 5.2 TRYKNINGSKVALITET 78 6. OPFINDELSER VEDRØRENDE BIOLOGISK MATERIALE 79 6.1 BIOLOGISK MATERIALE 79 6.2 ALMINDELIG TILGÆNGELIGHED AF BIOLOGISK MATERIALE 79 6.3 DEPONERING AF BIOLOGISK MATERIALE 79 7. HVAD, DER IKKE TILLADES 81 7.2 FORHOLD, DER STRIDER MOD SÆDELIGHED OG OFFENTLIG ORDEN 81 7.4 IRRELEVANT STOF 81

KAPITEL II BILAG 1 82

1. SI-ENHEDER OG DERES DECIMAL-MANGEFOLD OG DECIMALDELE 82 1.1 SI-GRUNDENHEDER 82 1.1.1 SÆRLIGT NAVN OG SYMBOL FOR SI-TEMPERATURENHEDEN VED ANGIVELSE AF CELSIUS-

TEMPERATURER 83 1.2 ANDRE SI-ENHEDER 83 1.2.1 SUPPLERENDE SI-ENHEDER 83 1.2.2 AFLEDTE SI-ENHEDER 83 1.2.3 SI-ENHEDER MED SÆRLIGE NAVNE OG SYMBOLER 84 1.3 PRÆFIKSER TIL ANGIVELSE AF EN RÆKKE DECIMALE OVER- OG UNDERENHEDER. 85 1.4 TILLADTE SÆRLIGE NAVNE OG SYMBOLER FOR DECIMALE OVER- OG UNDERENHEDER AF SI-

ENHEDER. 85 2. ENHEDER, DER ER DEFINERET UD FRA SI-ENHEDER, MEN IKKE ER DECIMALE OVER- ELLER

UNDERENHEDER AF DISSE. 86 3. ENHEDER ANVENDT MED SI, HVIS VÆRDIER I SI OPNÅS EKSPERIMENTELT. 86 4. ENHEDER OG BETEGNELSER FOR ENHEDER, DER KUN ER TILLADT INDEN FOR SÆRSKILTE

ANVENDELSESOMRÅDER. 87 5. SAMMENSATTE ENHEDER 87

KAPITEL II – BILAG 2 88

PDK 3.1 A B Gyldighedsdato 1/3 2009 5

VISKOSITETSANGIVELSER FOR POLYMERER 88

1. INDLEDNING 88 2. ENTYDIGE ANGIVELSER 88 3. VALG AF BETEGNELSER OG ENHEDER 88 4. EKSEMPLER 89

KAPITEL II – BILAG 3 90

DEPONERING 90

1. PROBLEMSTILLING 90 2. AFKRYDSNING I ANSØGNINGSDOKUMENTET 90 3. DEPONERINGSOPLYSNINGER 90 3.1 SPECIELT OM PCT-ANSØGNINGER 91 3.2 SPECIELT OM UDSKILTE OG AFDELTE ANSØGNINGER 91 4. EKSPERTLØSNING 91 4.1 SPECIELT OM PCT-ANSØGNINGEN 91 4.2 SPECIELT OM UDSKILTE OG AFDELTE ANSØGNINGER 91 5. ORIENTERING TIL ANSØGER 91 6. DEPONERINGSDATO 91 7. NY DEPONERING 92

KAPITEL II – BILAG 4 93

SEKVENSLISTER 93

1. GENERELT 93

KAPITEL III 94

KRAV 94

1. GENERELT 94 2. KRAVENES FORM OG INDHOLD 94 2.1 TEKNISKE TRÆK 94 2.2 DEN INDLEDENDE OG DEN KENDETEGNEDE DEL AF KRAV 94 2.3 DEN TODELTE FORM IKKE EGNET 95 2.3.1 INGEN OPDELING AF KRAVET 95 2.3.2 OPDELING AF KRAVET, HVOR DET ER HENSIGTSMÆSSIGT 96 2.4 FORMLER OG TABELLER 96 3. TYPER AF KRAV 96 3.1 KATEGORIER 96 3.2 ANTAL AF SELVSTÆNDIGE KRAV 97 3.4 SELVSTÆNDIGE OG USELVSTÆNDIGE KRAV 97 3.4A BEHANDLING AF USELVSTÆNDIGE KRAV 98 3.5 SAMMENSTILLING AF KRAV 99 3.6 INDHOLDET AF USELVSTÆNDIGE KRAV 99 3.7 ALTERNATIVER I ET KRAV 99 3.8 SELVSTÆNDIGE KRAV, DER HENVISER TIL ET ANDET KRAV 99 4. KLARHED I OG FORTOLKNING AF KRAV 100 4.1 KRAVENES KLARHED 100 4.2 FORTOLKNING 100 4.3 UOVERENSSTEMMELSE MELLEM KRAV OG BESKRIVELSE 100 4.4 GENERELLE VILDLEDENDE UDSAGN, (OPFINDELSENS ”ÅND”) 101 4.5 ESSENTIELLE TRÆK 102 4.6 RELATIVE TERMER 102 4.7 TERMER SÅSOM ”CIRKA” OG ”OMTRENT” 102 4.8 VAREMÆRKER 103 4.9 VALGFRIE TRÆK 103 4.10 RESULTAT SOM ØNSKET OPNÅET (OPGAVEMÆSSIGE KRAV) 103 4.11 PARAMETRE 103 4.12 PRODUKT DEFINERET VED FREMSTILLINGSMÅDE (”PRODUCT-BY-PROCESS”) 104 4.13 APPARAT ELLER PRODUKT TIL ET BESTEMT FORMÅL ”APPARAT TIL …”, ”FREMGANGSMÅDE

TIL …”, ETC. 104

PDK 3.1 A B Gyldighedsdato 1/3 2009 6

4.14 DEFINITION VED HENVISNING TIL ANVENDELSE ELLER TIL EN ANDEN ENHED (DEFINITION AF EN ENHED VHA. EN ANDEN ENHED) 105

4.15 UDTRYKKET ”I” 106 4.16 ANVENDELSESKRAV 106 4.17 HENVISNINGER TIL BESKRIVELSEN ELLER TEGNINGERNE 107 4.18 METODE OG MIDLER TIL AT MÅLE PARAMETRE, DER HENVISES TIL I KRAV 107 4.19 HENVISNINGSBETEGNELSER 107 4.20 ”DISCLAIMERE” (MATERIALE EKSPLICIT UNDTAGET FRA BESKYTTELSESOMFANGET - NEGATIVE

BEGRÆNSNINGER) 108 4.21 ”OMFATTENDE” I MODSÆTNING TIL ”BESTÅENDE AF” 108 4.22 FUNKTIONEL DEFINITION AF EN PATOLOGISK TILSTAND 109 4.23 ANVENDELSE AF PUNKTUM 109 4.24 BIOTEKNOLOGISKE OPFINDELSER 109 5. KORTFATTETHED - ANTAL AF KRAV 109 6. UNDERBYGGELSE I BESKRIVELSEN 110 6.1 GENERELLE BEMÆRKNINGER 110 6.2 OMFANGET AF KRAVENE 110 6.3 INDVENDING MOD MANGLENDE UNDERBYGNING (SANDSYNLIGGØRELSE) 110 6.4 MANGLENDE UNDERBYGNING KONTRA UTILSTRÆKKELIG ANGIVELSE OM AF OPFINDELSEN 111 6.5 FUNKTIONELLE KRAV 112 6.6 UNDERBYGNING AF USELVSTÆNDIGE KRAV 112 7. ENHED I OPFINDELSEN 112 7.1 GENERELLE BEMÆRKNINGER 112 7.2 SÆRLIGE TEKNISKE TRÆK 112 7.3 MELLEM- OG SLUTPRODUKTER 114 7.4 ALTERNATIVER 114 7.4.1 MARKUSH FORMLER 115 7.5 INDIVIDUELLE TRÆK I ET KRAV 115 7.6 MANGEL PÅ ENHED FØR ELLER EFTER NYHEDSUNDERSØGELSEN 115 7.7 SAGSBEHANDLERENS BEHANDLING AF ANSØGNINGEN 115 7.8 USELVSTÆNDIGE KRAV 116

KAPITEL IV 117

PATENTERBARHED 117

1. GENERELT 117 1.1 GENERELLE BETINGELSER 117 1.2 YDERLIGERE BETINGELSER 117 1.3 TEKNISKE FREMSKRIDT, FORDELAGTIGE VIRKNINGER 117 2. OPFINDELSER 118 2.1 UNDTAGELSER 118 2.2 SAGSBEHANDLINGSPRAKSIS 118 2.3 LISTE OVER UNDTAGELSER 118 2.3.1 OPDAGELSER 119 2.3.2 VIDENSKABELIGE TEORIER 119 2.3.3 MATEMATISKE FREMGANGSMÅDER 119 2.3.4 ÆSTETISKE FREMBRINGELSER 120 2.3.5 PLANER, REGLER OG FREMGANGSMÅDER FOR INTELLEKTUELVIRKSOMHED, FOR SPIL ELLER

ERHVERVSVIRKSOMHED 120 2.3.6 PROGRAMMER TIL COMPUTERE 121 2.3.7 FREMLÆGGELSE AF INFORMATION 122 3. BIOTEKNOLOGISKE OPFINDELSER 123 3.1 GENERELT OG DEFINITIONER 123 3.2 PATENTERBARE BIOTEKNOLOGISKE OPFINDELSER 123 4. UNDTAGELSER TIL PATENTERBARHED 125 4.1 OPFINDELSER, DER STRIDER MOD ”OFFENTLIG ORDEN” ELLER SÆDELIGHED 125 4.2 FORBUDTE FORHOLD 126 4.3 STØDENDE OG IKKE-STØDENDE ANVENDELSE 126 4.4 ØKONOMISKE VIRKNINGER 126 4.5 BIOTEKNOLOGISKE OPFINDELSER 126 4.6 PLANTESORTER OG DYRERACER, FREMGANGSMÅDER TIL FREMSTILLING AF PLANTER ELLER DYR 128 4.6.1 PLANTESORTER 128 4.6.2 FREMGANGSMÅDER TIL FREMSTILLING AF PLANTER ELLER DYR 129

PDK 3.1 A B Gyldighedsdato 1/3 2009 7

4.7 MIKROBIOLOGISKE FREMGANGSMÅDER 129 4.7.1 GENERELT 129 4.7.2 REPRODUCERBARHED AF RESULTATER AF MIKROBIOLOGISKE FREMGANGSMÅDER 130 4.7.3 TEKNISKE FREMGANGSMÅDER 130 4.8 KIRURGI, TERAPI OG DIAGNOSTISKE FREMGANGSMÅDER 130 4.8.1 BEGRÆNSNINGER FOR UNDTAGELSER I HENHOLD TIL PL § 1, STK. 3 132 5. INDUSTRIEL UDNYTTELSE 134 5.1 GENERELT 134 5.2 TESTMETODER 134 5.3 INDUSTRIEL UDNYTTELSE VERSUS UNDTAGELSE I HENHOLD TIL PL § 1, STK. 2-3 134 5.4 SEKVENSER OG DELSEKVENSER AF GENER 135 6. KENDT TEKNIK 135 6.1 GENERELT OG DEFINITIONER 135 6.2 NØDVENDIG INFORMATION 136 6.3 INDLEVERINGSDAG ELLER PRIORITETSDATO SOM GÆLDENDE DATO 137 6.4 DOKUMENTER PÅ ET IKKE UMIDDELBART FORSTÅELIGT SPROG 137 7. KONFLIKT MED ANDRE DANSKE ANSØGNINGER 138 7.1 KENDT TEKNIK I HENHOLD TIL PL § 2, STK. 2 138 7.1A BETINGELSER 139 7.2 DK PCT-ANSØGNINGER 140 7.4 DOBBELTPATENTERING 140 9. NYHED 141 9.1 KENDT TEKNIK I HENHOLD TIL PL § 2, STK. 2, 1. PKT. 141 9.2 UNDERFORSTÅEDE TRÆK ELLER VELKENDTE ÆKVIVALENTE 141 9.3 RELEVANT DATO FOR ET TIDLIGERE DOKUMENT 141 9.4 ANGIVELSER I MODHOLD, DER MULIGGØR UDØVELSE AF OPFINDELSEN 142 9.5 GENERISKE ANGIVELSER OG SPECIFIKKE EKSEMPLER 142 9.6 UNDERFORSTÅEDE ANGIVELSER OG PARAMETRE 142 9.7 BEHANDLING MED HENSYN TIL NYHED 143 9.8 UDVALGSOPFINDELSER 143 10. IKKE-SKADELIGE ANGIVELSER 145 10.1 GENERELT 145 10.2 TIDSFRIST 145 10.3 ÅBENBART MISBRUG 145 10.4 INTERNATIONAL UDSTILLING 145 11. VÆSENTLIG ADSKILLELSE FRA KENDT TEKNIK 146 11.1 GENERELT 146 11.2 KENDT TEKNIK; INDLEVERINGSDAG 146 11.3 FAGMAND 146 11.4 NÆRLIGGENDE 147 11.5 KOMBINATION KONTRA SIDESTILLING ELLER SAMLING 147 11.6 EN OPFINDELSES OPRINDELSE 148 11.6A MELLEMPRODUKTER OG KEMISKE FORBINDELSER 149 11.6A.1 PATENTERBARHED AF MELLEMPRODUKTER 149 11.6A.2 ANALOGIFREMGANGSMÅDER TIL FREMSTILLING AF KEMISKE FORBINDELSER 150 11.7 PROBLEM AND SOLUTION APPROACH (PSA) 150 11.7.1 BESTEMMELSE AF DEN NÆRMESTE KENDTE TEKNIK 150 11.7.2 FORMULERING AF DET OBJEKTIVE TEKNISKE PROBLEM 151 11.7.3 KAN - VIL PROBLEMATIKKEN 152 11.8 KOMBINATION AF MODHOLD 153 11.9 INDIKATORER 154 11.9.1 FORUDSIGELIGE ULEMPER; IKKE-FUNKTIONELLE MODIFIKATIONER; VILKÅRLIGE VALG 154 11.9.2 ”EX POST FACTO”-ANALYSE; OVERRASKENDE TEKNISK FORDEL 154 11.9.3 UVENTET TEKNISK EFFEKT; BONUSEFFEKT 154 11.9.4 LÆNGE NÆRET ØNSKE (LONG-FELT NEED); FORRETNINGSMÆSSIG SUCCES 155 11.10 ARGUMENTER OG DOKUMENTATION INDLEVERET AF ANSØGEREN 155 11.11 UDVALGSOPFINDELSER 156 11.12 AFHÆNGIGE KRAV; KRAV I FORSKELLIGE KATEGORIER 156 11.13 EKSEMPLER 156

KAPITEL IV - BILAG 157

PDK 3.1 A B Gyldighedsdato 1/3 2009 8

EKSEMPLER VEDRØRENDE KRAVET OM VÆSENTLIG ADSKILLELSE – INDIKATORER (SE IV, 11.13) 157

1. ANVENDELSE AF KENDTE SYSTEMER 157 1.1 OPFINDELSER, DER INVOLVERER ANVENDELSEN AF KENDTE SYSTEMER PÅ EN NÆRLIGGENDE

MÅDE, OG FOR HVILKE VÆSENTLIG ADSKILLELSE DERFOR SKAL UDELUKKES: 157 1.2 OPFINDELSER, DER INVOLVERER ANVENDELSEN AF KENDTE SYSTEMER PÅ EN IKKE-

NÆRLIGGENDE MÅDE, OG FOR HVILKE VÆSENTLIG ADSKILLELSE SKAL ANERKENDES: 158 2. NÆRLIGGENDE KOMBINATIONER AF TRÆK? 158 2.1 NÆRLIGGENDE OG DERMED IKKE-OPFINDERISK KOMBINATION AF TRÆK: 158 2.2 IKKE-NÆRLIGGENDE OG FØLGELIG OPFINDERISK KOMBINATION AF TRÆK: 158 3. NÆRLIGGENDE UDVÆLGELSE? 159 3.1 NÆRLIGGENDE OG FØLGELIG IKKE-OPFINDERISK UDVÆLGELSE BLANDT EN RÆKKE KENDTE

MULIGHEDER: 159 3.2 IKKE-NÆRLIGGENDE OG FØLGELIG OPFINDERISK UDVÆGELSE BLANDT ET ANTAL KENDTE

MULIGHEDER: 160 4. AT OVERVINDE TEKNISKE FORDOMME? 160

KAPITEL V 161

PRIORITET 161

1. RETTEN TIL PRIORITET 161 1.1 INDLEVERINGSDAG SOM LØBEDAG 161 1.2 PRIORITETSDATO SOM LØBEDAG 161 1.3 GYLDIG PRIORITETSPÅBERÅBELSE 161 1.4 FØRSTE ANSØGNING 162 1.4.1 EFTERFØLGENDE ANSØGNING, DER ANSES FOR FØRSTE ANSØGNING 162 1.5 FLERE PRIORITETER 163 2. BESTEMMELSE AF PRIORITETSDATOER 164 2.1 UNDERSØGELSE AF GYLDIGHEDEN AF EN PRIORITETSRETTIGHED 164 2.2 DEN SAMME OPFINDELSE 165 2.3 PRIORITETSKRAVET IKKE GYLDIGT 165 2.4 NOGLE EKSEMPLER PÅ BESTEMMELSE AF PRIORITETSDATOER 165 2.4.1 MELLEMLIGGENDE OFFENTLIGGØRELSE AF INDHOLDET I PRIORITETSANSØGNINGEN: 166 2.4.2 MELLEMLIGGENDE OFFENTLIGGØRELSE AF EN ANDEN DANSK ANSØGNING: 166 2.4.3 FLERE PRIORITETER PÅBERÅBT FOR FORSKELLIGE OPFINDELSER I ANSØGNINGEN MED EN

MELLEMLIGGENDE OFFENTLIGGØRELSE AF EN AF OPFINDELSERNE: 166 2.4.4 EN SITUATION, HVOR DET SKAL TJEKKES, OM DEN ANSØGNING, DER FAKTISK PÅBERÅBES

PRIORITET FRA, ER DEN ”FØRSTE ANSØGNING” SOM DEFINERET I BEK § 13, STK. 1: 167 3. PÅBERÅBELSE AF PRIORITET 167 3.1 GENERELT 167 3.2 PRIORITETSPÅSTAND 167 3.3 KOPI AF DEN TIDLIGERE ANSØGNING (PRIORITETSDOKUMENT) 167 3.5 OPGIVELSE AF PRIORITETSKRAV 168

KAPITEL VI - BEHANDLINGSPROCEDURE 169

KAPITEL VI 169

BEHANDLINGSPROCEDURE 169

2. SAGSBEHANDLING GENERELT 169 2.1. KOMMUNIKATION MED ANSØGER 169 2.2 GODKENDELSE TIL PATENTMEDDELELSE 169 2.2.1 SAGSBEHANDLINGSSPROG 169 2.2.2 ENIGHED OM PATENTTEKSTEN 170 2.2.3 GODKENDELSE 170 2.2.4 BERIGTIGELSE AF BILAG 171 2.2.5 MEDDELELSE FØR 18 MÅNEDERS DAGEN 171 2.2.6 ANSØGNINGEN ER I ORDEN ALLEREDE VED 1. BEHANDLING 172 2.2.7 MEDDELELSE KAN SKE EFTER SKRIFTVEKSLING MED ANSØGER MEN FØR 18 MÅNEDERS

DAGEN 172 2.2.8 BETALING AF PUBLICERINGSGEBYRET 172 2.3 AFSLAG PÅ ANSØGNING 172

PDK 3.1 A B Gyldighedsdato 1/3 2009 9

2.3.1 EVENTUEL VIDEREBEHANDLING 172 2.3.2 KRAVENE ER FOR OMFATTENDE 173 2.3.3 BESKRIVELSE OG/ELLER KRAV LIDER AF VÆSENTLIGE MANGLER 173 2.3.4 FORMULERING AF AFSLAG 173 2.3.5 ANSØGERS RET TIL UDTALELSE 173 2.4 BEROSTILLELSE AF EN PATENTANSØGNING 174 2.4.1 ANDRE TILFÆLDE 174 5. ÆNDRINGER 174 5.1 AT FORETAGE ÆNDRINGER 174 5.2 TILLADELIGHEDEN AF ÆNDRINGER 175 5.3 TILFØJELSE AF NOGET NYT 176 5.3.1 GRUNDLÆGGENDE PRINCIPPER, PRIORITETSDOKUMENT 176 5.3.2 EKSEMPLER 177 5.3.3 PRÆCISERING AF EN TEKNISK VIRKNING 177 5.3.4 INDFØRELSE AF FLERE EKSEMPLER OG NYE VIRKNINGER 177 5.3.5 DOKUMENTATION 178 5.3.6 SUPPLERENDE TEKNISK INFORMATION 178 5.3.7 REVURDERING AF ET PÅSTÅET TEKNISK PROBLEM 178 5.3.8 HENVISNINGSDOKUMENTER 179 5.3.9 ÆNDRINGER, FJERNELSE ELLER TILFØJELSE AF TEKST. 179 5.3.10 ERSTATNING ELLER FJERNELSE AF ET TRÆK FRA ET KRAV. 180 5.3.11 DISCLAIMERE SOM IKKE ER OMTALT I DEN OPRINDELIGE ANSØGNING. 180 5.4 RETTELSE AF FEJL 182 9. SPECIELLE ANSØGNINGER 182 9.1 AFDELTE ANSØGNINGER 182 9.1.1 GENERELLE BEMÆRKNINGER 182 9.1.2 FRIVILLIG OG TVUNGEN DELING 183 9.1.3 TIDSFRIST; AFKALD PÅ DELE AF STAMANSØGNING 183 9.1.4 NYHEDSUNDERSØGELSE AF EN AFDELT ANSØGNING 183 9.1.5 BESKRIVELSE OG TEGNINGER 184 9.1.6 KRAV 184

Del B I Kapitel I

PDK 3.1 A B-I Gyldighedsdato 19/5 2008 10

DEL B

Kapitel I

Introduktion

1. Formål med del B

Del B blev udarbejdet til og gælder for nyhedsundersøgelser af danske patentansøgninger, dvs. nyhedsundersøgelser udført af Patent- og Vare- mærkestyrelsen af danske ansøgninger. Udover disse nyhedsundersøgelser anmodes Patent- og Varemærkestyrelsens patentenhed om at udføre andre typer af søgninger (se II, 4). Patent- og Varemærkestyrelsen udfører også søgninger i erhvervsservicesager og for fremmede myndigheder, men disse er ikke omfattet af denne vejledning.

Fra 1. januar 2008 gælder endvidere følgende: Søgninger inden for ram- merne af Patent Co-operation Treaty (PCT) behandles i vejledningen for PCT nyhedsundersøgelser og patenterbarhedsundersøgelser (PCT Search and Examination Guidelines).

Del B II Kapitel II

PDK 3.1 A B-II Gyldighedsdato 1/3-2009 11

Kapitel II

Generelt

1. Nyhedsundersøgelse og substantiel behandling

Den procedure, som en patentansøgning går igennem fra indleveringen af ansøgningen til meddelelsen af patent (eller afslag af ansøgningen) kan opdeles i mindst to faser: 1. behandling med nyhedsundersøgelse og efter- følgende behandlinger. Så vidt muligt er det den samme sagsbehandler der udfører samtlige behandlinger.

PL § 7, stk. 1

2. Formålet med nyhedsundersøgelsen

Formålet med nyhedsundersøgelsen er at finde frem til den kendte teknik, som er relevant for at kunne vurdere, om (og i givet fald i hvilket omfang) den opfindelse, som ansøgningen vedrører, er ny og adskiller sig væsent- ligt fra den kendte teknik.

BEK § 37, stk. 1

Behandlingen af patentansøgningen er baseret på resultatet af nyhedsun- dersøgelsen, der afdækker den relevante kendte teknik, og danner grund- lag for vurdering af opfindelsens patenterbarhed. Nyhedsundersøgelsen skal derfor være så fuldstændig og så effektiv som muligt inden for de begrænsninger, den nødvendigvis er pålagt af begreber som opfinderisk enhed og andre overvejelser som fremgår af kapitlerne III (afsnit 2), VII og VIII.

3. Søgemateriale

Nyhedsundersøgelsen foretages i interne og/eller eksterne samlinger af dokumenter eller databaser, hvis indhold er systematisk tilgængeligt, fx ved hjælp af ord, klassifikationssymboler eller indekskoder. Disse doku- menter er hovedsageligt patentdokumenter fra forskellige lande suppleret med et antal artikler fra tidsskrifter og anden ikke-patentlitteratur (se IX).

4. Nyhedsundersøgelsesrapport

En nyhedsundersøgelsesrapport udarbejdes, og indeholder resultatet af nyhedsundersøgelsen ved at angive de dokumenter, som udgør den rele- vante kendte teknik (se X, 9).

BEK § 37, stk. 1

Nyhedsundersøgelsesrapporten giver information om den relevante kendte teknik til ansøgeren og ved dens offentliggørelse til offentligheden.

PL § 22, stk. 2-3

Patent- og Varemærkestyrelsen formidler resultatet af nyhedsundersøgel- sen til ansøger i en nyhedsundersøgelsesrapport sammen med 1. behand- lingen af ansøgningen.

4.1 Danske nyhedsundersøgelser

Patentenhedens hovedopgave er at udføre nyhedsundersøgelser og paten- terbarhedsvurderinger af danske patentansøgninger. Udover disse almin- delige undersøgelser, kan patentenheden blive pålagt at udføre forskellige andre typer af nyhedsundersøgelser, som fremgår af følgende afsnit.

4.2 Yderligere nyhedsundersøgelser

I en patentansøgnings substantielle behandlingsfase kan en yderligere nyhedsundersøgelse blive nødvendig. Grundene til en yderligere nyheds-

Del B II Kapitel II

PDK 3.1 A B-II Gyldighedsdato 1/3-2009 12

undersøgelse kan for eksempel være: (i) Ansøger ændrer kravene, så de omfatter genstande, der ikke er

dækket af den oprindelige nyhedsundersøgelse. (ii) ansøger fjerner de mangler, som resulterede i den delvise ny-

heds-undersøgelse; ved at ændre eller tilbagevise disse under den substantielle sagsbehandling,

(iii) sagsbehandleren ændrer standpunkt i sin bedømmelse af nyhed eller vurdering af væsentlig adskillelse fra kendt teknik (se III, 1.1) eller af andre årsager (se III, 1.2), fx efter yderligere for- klaringer fra ansøger, eller

(iv) begrænsninger eller mangelfuldheder i den første nyhedsun- dersøgelse.

Sagsbehandleren anvender dokumenter, han finder i en sådan yderligere nyhedsundersøgelse, hvis de anses for relevante for sagsbehandlingen af ansøgningen. Hvis et nyt dokument anvendes senere under sagsbehandlin- gen, fremsendes en kopi af dette til ansøgeren.

4.3 Nyhedsundersøgelser i ansøgninger med nyhedsrapporter fra andre myndigheder

Nyhedsrapporter fra tilsvarende ansøgninger indleveret i udlandet anven- des til at begrænse nyhedsundersøgelsen mest muligt. Sagsbehandleren vil udarbejde en supplerende nyhedsundersøgelsesrapport som beskrevet nedenfor, hvis:

(a) Der foreligger en nyhedsrapport fra EPO, PCT, AT, DE, FR (EPO nyhedsundersøger for FR), GB og NL:

Nyhedsundersøgelsen foretages kun i materiale fra DK, FI, NO og SE. Hvis PCT nyhedsundersøgelsen er udført i SE eller FI, undersøges kun i materiale fra DK. Hvis PCT nyhedsundersøgelsen er udført af NPI, skal der ikke foretages yderligere undersøgelser. Hvis PCT nyhedsundersøgelsen ikke er foretaget af EPO udfører EPO efterfølgende en supplerende nyhedsundersøgelse. Denne nyhedsundersø- gelse kan også indgå i sagsbehandlerens vurderingsgrundlag.

(b) Der foreligger en nyhedsrapport fra FI, NO, SE: Nyhedsundersøgelsen foretages kun i materiale fra DK.

(c) Der foreligger en nyhedsrapport fra US, CH, JP, KR, RU eller SU: Der undersøges ikke i materiale fra det pågældende land.

Generelt set skal Patent- og Varemærkestyrelsen undgå overflødigt arbej- de og dobbeltarbejde, og bør i videst muligt omfang stole på kvaliteten af internationale nyhedsundersøgelser. Når citerede dokumenter ikke er af- fattet på et af følgende sprog: dansk, svensk, norsk, engelsk, tysk, fransk, og sagsbehandleren har brug for en oversættelse til et af disse sprog, skal han selv sørge for det (fx ved at identificere et patentfamiliemedlem eller alternativt et sammendrag af dokumentet, se VI, 6.2), medmindre det er muligt at få oversættelsen fra en anden kilde, fx ansøgeren. For PCT ansøgninger, der er videreført i Danmark, skal både behandling og en eventuel nyhedsundersøgelse baseres på den nationalt videreførte danske ansøgning.

Del B II Kapitel II

PDK 3.1 A B-II Gyldighedsdato 1/3-2009 13

4.5 Nyhedsundersøgelser af international type

Inden tre måneder fra den dag, ansøgningen er indleveret eller skal anses for indleveret, kan ansøger skriftligt bede Patent- og Varemærkestyrelsen om at bestille en nyhedsundersøgelse af international type, jf. PL § 9 hos en international søgemyndighed mod et fastsat gebyr. Ansøger kan vælge mellem EPO og den svenske (PRV) som international søgemyndighed. Pr. 1. januar 2008 kan Nordisk Patent Institut (NPI) også vælges som interna- tional søgemyndighed.

PL § 9 BEK § 38

4.7 Supplerende nyhedsundersøgelse efter ca. 24 måneder.

En nyhedsundersøgelse er ikke fuldstændig, hvis den er foretaget på et tidspunkt, hvor det nyeste relevante materiale (se VI, 4) endnu ikke indgik i Patent- og Varemærkestyrelsens klasseordnede samling eller i elektroni- ske patentdatabaser. Situationen vil navnlig opstå ved nyhedsundersøgelse af grundansøgninger, men kan også opstå i andre sager, hvis de nyhedsun- dersøges meget hurtigt efter indleveringen, fx ved en fremskyndet behand- ling. Der kan også være relevant materiale, der endnu ikke er offentligt tilgæn- geligt, dvs. ”PL § 2.2.2/3-materiale”, som består af

(a) Danske grundansøgninger, der er indleveret indtil 18 måneder før den ansøgning, der nyhedsundersøges, og brugsmodelan- søgninger indleveret indtil 15 måneder før den ansøgning, der nyhedsundersøges.

(b) PCT-ansøgninger, som er omfattet af PL § 29, 2. punktum, el- ler PL § 38, stk. 4, hhv. BML § 27, 2. punktum eller BML § 35, stk. 4, samt EP-ansøgninger, der er omfattet af PL § 82, stk. 2.

Dette giver ikke noget problem, hvis det fremdragne materiale er tilstræk- keligt til at dokumentere, at opfindelsen ikke er patenterbar. I modsat fald er det nødvendigt at supplere nyhedsundersøgelsen på et senere tidspunkt, hvis nyhedsundersøgelsen skal være fuldstændig. Det er op til ansøger selv at vælge, om den supplerende nyhedsundersøgelse ønskes foretaget. En supplerende nyhedsundersøgelse i alt det relevante materiale foretages først efter ansøgningens 24-måneders dag (regnet fra indleveringsdagen i grundansøgningen og fra prioritetsdagen i ansøgninger med prioritet). Hvis der ved undersøgelsen fremdrages et relevant WO-offentliggørelses- dokument, stilles ansøgningens videre behandling i bero, indtil det er af- klaret, om PCT-ansøgningen videreføres i Danmark, jf. C-VI, 2.2-2.4.

PL § 29, 2. punktum PL § 38, stk. 4 PL § 82, stk. 2 BML § 27, 2. punktum BML § 35, stk. 4

4.8 Orientering til ansøger om muligheden for supplerende nyhedsun- dersøgelse efter ca. 24. måneder.

(a) Ved 1. behandling: Hvis nyhedsundersøgelsen er ufuldstændig, og patentering ikke er udelukket på det foreliggende grundlag, skal ansøgeren i forbindel- se med 1. behandling have at vide, at undersøgelsen er ufuldstændig og senere kan suppleres. Også i de tilfælde, hvor der ikke er fremdraget relevant materiale, og der ikke er andre indvendinger, der hindrer patentmeddelelse, skal ansøgeren naturligvis have en 1. behandling, hvori orienteres om, at undersøgelsen er ufuldstændig. Ansøgeren får da orientering

Del B II Kapitel II

PDK 3.1 A B-II Gyldighedsdato 1/3-2009 14

om muligheden dels for supplerende nyhedsundersøgelse, dels for udsættelse af patentmeddelelsen, jf. C-VI, 2.2-2.4.

(b) Efter 1. behandling: I den situation, hvor patentering er udelukket på det foreliggende grundlag, men at det på baggrund af den efterfølgende brevveksling viser sig, at patentering ikke er udelukket, skal ansøgeren i forbin- delse med meddelelse om den ændrede konklusion orienteres om, at undersøgelsen er ufuldstændig, og at der er mulighed for at få fore- taget en supplerende nyhedsundersøgelse og have information om muligheden for udsættelse af patentmeddelelsen, jf. C-VI, 2.2-2.4.

(c) Efter den supplerende nyhedsundersøgelse ved 24- måneder:

Hvis resultat af 24-måneders nyhedsundersøgelsen er, at behandlin- gen skal stilles i bero i længere tid på grund af 33-måneders fristen for videreførelse, jf. PL § 31, skal ansøgeren have dette at vide. An- søgeren skal også have at vide, hvornår fristen udløber.

Del B III Kapitel III

PDK 3.1 A B-III Gyldighedsdato 1/3 2009 15

Kapitel III

Karakteristika ved nyhedsundersøgelsen

1. Formålet med nyhedsundersøgelsen

1.1 Vurderinger vedrørende nyhedsundersøgelsesrapporten

Som det fremgår af II, 2, er formålet med nyhedsundersøgelsen at finde frem til den relevante kendte teknik for at kunne bestemme nyhed og vur- dere væsentlig adskillelse. Beslutninger om nyhed og væsentlig adskillel- ses er sagsbehandlerens opgave. Vurderinger vedrørende patenterbarhed udtrykkes også implicit i nyhedsundersøgelsesrapporten ved anførelse af dokumentkategorier som defineret i X, 9.2. Vurderingen af patenterbarhed i nyhedsundersøgelsesfasen kan have di- rekte indflydelse på udførelsen af selve nyhedsundersøgelsen, se: III, 3.8 (søgning efter uselvstændige krav), III, 2.4 (søgning indenfor analoge tekniske felter) og IV, 2.6 (søgningen stoppes, når der kun er trivielle og almindeligt kendte detaljer tilbage).

BEK § 37, stk. 1

1.2 Vurderinger af emner vedrørende begrænsningen af nyhedsunder- søgelsen

Lejlighedsvis har sager om substantiel behandling udover nyhed eller væsentlig adskillelse en direkte forbindelse med udførelsen af nyhedsun- dersøgelsen og kan resultere i en begrænsning af den, II 4.2 (iii).

2. Nyhedsundersøgelsens omfang

2.1 Fuldstændiggørelse af nyhedsundersøgelsesrapporten

Nyhedsundersøgelsen er i al væsentlighed en grundig og altomfattende nyhedsundersøgelse af høj kvalitet. Ikke desto mindre skal man være klar over, at nyhedsundersøgelser ikke altid kan blive 100 % fuldstændige på grund af faktorer såsom de uundgåelige unøjagtigheder, der er ved ethvert informationsøgningssystem, og dets implementering. Fuldstændige ny- hedsundersøgelser er ikke altid økonomisk rentable, hvis omkostningerne skal holdes inden for rimelighedens grænser. Nyhedsundersøgelsen skal udføres på en sådan måde, at risikoen for at overse dokumenter, der fuld- stændig foregriber et eller flere krav eller anden særdeles relevant kendt teknik, begrænses til et minimum. For mindre relevant kendt teknik, som ofte findes i rimelige mængder blandt dokumenterne i søgematerialet, kan en lavere forholdsmæssig træfprocent accepteres (se imidlertid i denne sammenhæng III, 2.4). Vedrørende begrænsninger af det nyhedsundersøg- te emne, se VIII,1. Omfanget af nyhedsundersøgelsen skal være således, at der tilstræbes at finde frem til så meget af den kendte teknik, som faciliteterne tillader (BEK § 37, stk. 2). Det betyder i praksis, at nyhedsundersøgelsen svarer til en international nyhedsundersøgelse i overensstemmelse med PCT- reglerne suppleret med skandinavisk materiale.

2.2 Effektiviteten og udbyttet af nyhedsundersøgelsen

Effektiviteten og udbyttet af enhver søgning efter relevante dokumenter afhænger af graden af den inddeling, som de er tilgængelig i eller som kan anvendes på samlingen af dokumenter, der skal nyhedsundersøges. Indde-

Del B III Kapitel III

PDK 3.1 A B-III Gyldighedsdato 1/3 2009 16

lingen giver sagsbehandleren mulighed for at bestemme de dele af materi- alet, der skal tages hensyn til. Den enkelte sagsbehandleren skal af øko- nomiske grunde bruge sin dømmekraft baseret på hans viden om den på- gældende teknologi og det informationssøgningssystem der er til rådighed, til at tilrettelægge sit arbejde, ved at udelade de dele af søgematerialet, hvor sandsynligheden for at finde dokumenter, der er relevante i forbin- delse med nyhedsundersøgelsen, er forsvindende lille. Sagsbehandleren kan normalt udelade dokumenter inden for en bestemt periode, der ligger forud for tidspunktet, hvor det pågældende teknologiske felt begyndte at blive udviklet. Ligeledes behøver han kun at tager hensyn til et medlem af en patentfamilie, medmindre han, i særlige tilfælde har god grund til at formode, at der er relevante substantielle forskelle i indholdet af forskelli- ge medlemmer af samme familie.

2.3 -

2.4 Nyhedsundersøgelse i analoge teknikområder

Nyhedsundersøgelsen udføres i samlinger af dokumenter eller i databaser, som kan indeholde materiale inden for alle de tekniske områder, der ved- rører opfindelsen. Den valgte søgestrategi skal bestemme de dele af søge- materialet, som skal medtages i nyhedsundersøgelsen, og skal dække alle direkte relevante tekniske områder. det kan desuden være relevant at ny- hedsundersøgelsen udvides til de dele af søgematerialet, som dækker ana- loge teknikområder. Sagsbehandleren vurderer i hver enkelt sag behovet for at udvide nyhedsundersøgelsen til også at omfatte analoge områder. Vurderingen er afhængig af resultatet af nyhedsundersøgelsen i de dele af søgematerialet, der først blev taget i betragtning (se III, 3.2). Spørgsmålet om, hvilket teknisk område, der i et givent tilfælde skal anses for det analoge område, skal overvejes i lyset af, hvad der viser sig at være opfindelsens essentielle tekniske bidrag og ikke kun de specifikke funkti- oner, der udtrykkeligt er angivet i ansøgningen. Beslutningen om at udvide nyhedsundersøgelsen til områder, der ikke er nævnt i ansøgningen, skal overlades til sagsbehandlerens skøn, som ikke skal sætte sig i opfinderens sted og prøve at forestille sig alle mulige an- vendelsesmuligheder af opfindelsen. Det altoverskyggende princip i udvi- delsen af nyhedsundersøgelsen til også at omfatte de analoge teknikområ- der bør være, om det er sandsynligt, at en rimelig indvending om mang- lende væsentlig adskillelse kan rejses på basis af, hvad der sandsynligvis kan findes ved en nyhedsundersøgelse i disse områder.

3. Nyhedsundersøgelsen

3.1 Basis for nyhedsundersøgelsen

Nyhedsundersøgelsen rettes mod opfindelsen defineret af kravene, da dette afgør omfanget af beskyttelsen som vil blive givet ved patentmedde- lelse. Til forståelse af kravene kan vejledning hentes i beskrivelsen og eventuelle tegninger.

PL § 39 BEK § 15

3.2 Fortolkning af krav

Nyhedsundersøgelsen skal på den ene side ikke være begrænset til krave- nes ordlyd, men på den anden side skal den heller ikke udvides til at om- fatte alt, som kan udledes af en fagmand efter vurdering af beskrivelsen og

Del B III Kapitel III

PDK 3.1 A B-III Gyldighedsdato 1/3 2009 17

tegningerne. Formålet med nyhedsundersøgelsen er at finde den kendte teknik, der er relevante for bedømmelsen af nyhed og/eller vurdering af væsentlig adskillelse (se II, 2). Nyhedsundersøgelsen skal rettes mod det, der synes at være de essentielle træk ved opfindelsen og tage hensyn til ændringer i det (objektive) tekniske problem, der ligger til grund for op- findelsen, som kan opstå under nyhedsundersøgelsen som et resultat af den fundne kendte teknik (se IV, 2.3, og C-IV 11.7.2). Bemærk, at selvom udtrykkelige henvisninger i kravene til træk, der er belyst i beskrivelsen, kun kan tillades, hvor det er ”absolut nødvendigt” (BEK § 15, stk. 5.2 – se også III, 3.5 og C-III, 4.17), skal krav, der indeholder sådanne henvisnin- ger stadig nyhedsundersøges, hvis disse tekniske træk er klart definerede i specifikke dele af beskrivelsen. Når kravene fortolkes i forbindelse med nyhedsundersøgelsen, vil nyheds- undersøgelsen også tage kendt teknik i betragtning, der omfatter tekniske træk, som er velkendte ækvivalente til de tekniske træk ved den påberåbte opfindelse, og som kan underminere væsentlig adskillelse fra den kendte teknik (se C-IV-Bilag, 1.1(ii)).

3.3 Ændrede krav

Hvis en ansøgning stammer fra en tidligere international ansøgning, kan ansøgeren have ændret den internationale ansøgning i den internationale fase, enten efter modtagelsen af den internationale nyhedsundersøgelses- rapport (Art. 19(1) PCT) eller i forbindelse med den internationale paten- terbarhedsvurdering (Art. 34(2)(b) PCT). Ansøgeren kan så angive, at han ønsker at videreføre ansøgningen nationalt med disse eller på anden vis ændrede ansøgningsdokumenter (herunder krav) i henhold til BEK § 25, stk. 3 og BEK § 108, stk. 2. Derudover, giver Patent- og Varemærke- styrelsen ansøgeren muligheden for at ændre ansøgningsdokumenterne (herunder kravene) inden for en fastsat tidsfrist (BEK § 25, stk. 3). Den ændrede ansøgning danner grundlaget for enhver nyhedsundersøgelse, der skal udføres (se II, 4.3).

BEK § 24, stk. 3 BEK § 25, stk. 2 BEK § 105, stk. 2

3.4 Opgivelse af krav

Krav der anses for opgivet på grund af manglende betaling af gebyrer, skal udelukkes fra nyhedsundersøgelsen. Dette gælder både for nyhedsun- dersøgelser, som skal udføres i forbindelse med direkte indleverede an- søgninger, og for nyhedsundersøgelser, som skal udføres i forbindelse med PCT ansøgninger, der videreføres i den nationale fase.

PL § 8, stk. 5 PL § 31, stk. 1 Gebyr BEK § 1, stk. 1- 2

3.5 Foregribelse af ændringer i krav

I princippet, og så vidt det er muligt og rimeligt, skal nyhedsundersøgel- sen dække alt det, som kravene omfatter, eller mod hvilke de med rime- lighed kan forventes at blive rettet, efter at de er blevet ændret (se imidler- tid VII, 1.3, i tilfælde af manglende enhed).

Eksempel: En ansøgning vedrørende et elektrisk kredsløb indehol- der en eller flere krav, som kun er rettet mod funktionen og virke- måden, og hvor beskrivelsen og tegningerne indeholder et eksempel med et detaljeret ikke-trivielt transistorkredsløb. Nyhedsundersø- gelsen skal derfor også omfatte dette transistorkredsløb.

3.6 Brede krav

Der gøres ikke nogen speciel indsats for at nyhedsundersøgelse urimeligt brede eller spekulative krav, ud over genstanden, som er tilstrækkeligt

PL § 8, stk. 2 PL § 39

Del B III Kapitel III

PDK 3.1 A B-III Gyldighedsdato 1/3 2009 18

beskrevet i ansøgningen (PL § 8, stk. 2), og som er underbygget af beskri- velsen (PL § 39).

Eksempel 1: Kravene i en ansøgning, der vedrører og i detaljer be- skriver en automatisk telefoncentral, og retter sig mod en automa- tisk kommunikationsomkoblingscentral. Nyhedsundersøgelsen skal ikke udvides til automatiske telegrafcentraler, dataokoblingscentra- ler, osv., blot på grund af den brede formulering af kravet, men kun hvis det er sandsynligt, at en sådan udvidet nyhedsundersøgelse kan fremskaffe et dokument, på baggrund af hvilket en rimelig indven- ding med hensyn til manglende nyhed eller væsentlig adskillelse kan rejses. Eksempel 2: Et krav er rettet mod en fremgangsmåde til fremstilling af et ”impedans element”, men beskrivelsen og tegningerne vedrø- rer kun fremstillingen af et modstandselement og ikke giver nogen angivelse af, hvordan andre typer impedans elementer kunne frem- stilles ved opfindelsens fremgangsmåde. Udvidelsen af nyhedsun- dersøgelsen til for eksempel at omfatte fremstilling af kondensato- rer vil i dette tilfælde ikke være berettiget. Eksempel 3: Et selvstændigt krav vedrører en kemisk behandling af et substrat, hvorimod det fremgår af beskrivelsen eller alle eksem- plerne, at problemet, der skal løses, udelukkende er afhængig af be- skaffenheden af naturlæder. Her er det klart, at nyhedsundersøgel- sen ikke skal udvides til at omfatte teknikområderne for plastik, stof eller glas. Eksempel 4: Beskrivelsen og tegningerne er rettet mod en lås med en sikkerhedscylinder, hvorimod kravene henviser til en anordning, der tillader indekseringen af vinkelindstillingen af et førsteelement med hensyn til to andre roterende elementer. Nyhedsundersøgelsen begrænses i dette tilfælde til låse.

Når kravene mangler uddybning eller underbygning i beskrivelsen i en sådan grad, at en meningsfuld nyhedsundersøgelse af hele omfanget af kravene derved bliver umulig, kan det være passende at udføre en ufuld- stændig nyhedsundersøgelse eller en erklæring, som træder i stedet for en nyhedsundersøgelsesrapport (se VIII, 3).

3.7 Selvstændige og uselvstændige krav BEK § 16, stk. 2, 4

Nyhedsundersøgelsen tager udgangspunkt i opfindelsen som den er angi- vet i de selvstændige krav. Samtidigt undersøger sagsbehandleren, om der findes kendt teknik, der er relevant for bedømmelse af patenterbarheden af de uselvstændige krav og de ikke-trivielle udførelsesformer fra beskrivel- sen, som vi med rimelighed kan forvente at kravene kan blive rettet mod ved en senere ændring af kravsættet. Uselvstændige krav skal fortolkes som værende begrænsede af alle træk- kene i de krav, som de er afhængige af. Hvor genstanden i et selvstændigt krav er ny, vil genstanden i dets uselvstændige krav derfor også være ny. Når patenterbarheden af genstanden i det selvstændige krav ikke bestrides efter nyhedsundersøgelsen, er det ikke nødvendigt at foretage en yderlige- re nyhedsundersøgelse eller at citere dokumenter med hensyn til genstan- den i de uselvstændige krav som sådan (se imidlertid II, 4.2 (iii)).

Eksempel 1: I en ansøgning vedrørende katodestråle-oscilloskop- rør, i hvilken det selvstændige krav er rettet mod specifikke tekni- ske træk til illuminering af skærmen langs kanten af fronten på rø- ret, og et uselvstændigt krav er rettet mod en specifik forbindelse mellem fronten og hoveddelen af røret. Sagsbehandleren skal også søge efter de forbindende tekniske træk og om de er i kombination med illumineringsmidlerne eller ej, indenfor de dele af søgemateria-

Del B III Kapitel III

PDK 3.1 A B-III Gyldighedsdato 1/3 2009 19

let, han tager hensyn til i nyhedsundersøgelsen af illumineringsmid- lerne. Hvis patenterbarheden af illumineringsmidlerne ikke bestri- des efter denne nyhedsundersøgelse, skal sagsbehandleren ikke ud- vide sin søgning efter de forbindende tekniske træk til også at om- fatte yderligere dele af søgematerialet, som sandsynligvis indehol- der materiale, der vedrører, eller som specifikt indeholder disse for- bindelser. Eksempel 2: En ansøgning omhandler en farmaceutisk stofblanding til behandling af negleinfektioner. Hvis patenterbarheden af gen- standen i det selvstændige krav, der vedrører specifikke kombinati- oner af de aktive ingredienser, ikke bestrides efter udførelsen af ny- hedsundersøgelsen, er der ingen grund til at fortsætte søgningen ef- ter uselvstændige krav, der omhandler anvendelsen af en specifik flygtig organisk opløsning som bærer i en stofblanding.

3.8 Nyhedsundersøgelse af uselvstændige krav

Hvor patenterbarheden af genstanden i de selvstændige krav imidlertid bestrides, kan det være nødvendigt at forsætte søgningen i andre dele af søgematerialet for at kunne bestemme, om genstanden i de uselvstændige krav er ny og adskiller sig væsentligt fra den kendte teknik. Der skal ikke foretages en speciel nyhedsundersøgelse efter træk, der er trivielle eller almindeligt kendte inden for teknikken. Hvis en håndbog eller andet do- kument, der viser, at et træk er almindeligt kendt, kan findes hurtigt, skal dette dokument citeres (se C-IV, 11.8(iii)). Når de uselvstændige krav tilføjer et yderligere træk (i stedet for at give flere detaljer om et element, der allerede fremgår af det selvstændige krav), skal det uselvstændige krav behandles i kombination med trækkene i det selvstændige krav, og skal behandles i overensstemmelse hermed (se C-III, 3.4).

3.9 Kombination af elementer i et krav

For krav, der er kendetegnet ved en kombination af elementer (fx A, B og C), skal nyhedsundersøgelsen være rettet mod kombinationen. Når der søges i dele af søgematerialet i denne hensigt, skal underkombinationer, herunder elementerne individuelt (fx A og B, A og C, B og C og også A, B og C enkeltvis) imidlertid nyhedsundersøges samtidigt i disse dele af materialet. En nyhedsundersøgelse i yderligere dele af søgematerialet, enten efter underkombinationer eller efter individuelle delelementer af kombinationen skal kun udføres, hvis det stadig er nødvendigt for at kun- ne påvise nyheden ved delelementet for at kunne vurdere væsentlig adskil- lelse af selve kombinationen.

3.10 Forskellige krav kategorier

Når ansøgningen indeholder krav af forskellige kategorier, skal alle disse omfattes af nyhedsundersøgelsen. Imidlertid hvis et produktkrav klart synes både nyt og ikke-nærliggende, skal sagsbehandleren ikke gøre sig nogen specielle anstrengelser for at nyhedsundersøge fremgangsmåde- krav, som uundgåeligt resulterer i fremstillingen af dette produkt, eller efter anvendelse af produktet (jf. C-III, 3.8 og C-IV, 11.12). Når ansøg- ningen kun indeholder krav fra én kategori, kan det være ønskeligt at in- kludere andre kategorier i nyhedsundersøgelsen.

Eksempel: Man kan almindeligvis (dvs. undtagen når ansøgningen indeholder indikationer om det modsatte) formode, at udgangspro- dukterne i et krav rettet mod en kemisk proces er en del af den

Del B III Kapitel III

PDK 3.1 A B-III Gyldighedsdato 1/3 2009 20

kendte teknik og derfor behøver disse ikke at blive nyhedsunder- søgt. Mellemprodukterne nyhedsundersøges kun, når de er genstand for et eller flere krav, mens slutprodukterne altid skal nyhedsunder- søges, undtaget når de er åbenbart kendte.

3.11 Emner, der er skal udelukkes fra nyhedsundersøgelsen

Sagsbehandleren kan udelukke bestemte emner fra sin nyhedsundersøgel- se. Disse udelukkelser kan ske, hvis ansøgningen indeholder emner, som helt eller delvis er omfattet af undtagelsesbestemmelserne* i det danske regelsæt eller som ikke indebærer industriel anvendelighed (se VIII, 1 og 2). Udelukkelse af emner fra nyhedsundersøgelse kan også opstå, hvor ansøgningen ikke opfylder bestemmelserne i det danske regelsæt, således at en meningsfuld nyhedsundersøgelse er umulig for nogen af eller alle kravene, eller for en del af et krav, eller af andre grunde (se VIII, 3).

PL §1 , stk 1-2.

3.12 Manglende enhed

Når kravene i en ansøgning ikke kun vedrører en opfindelse eller en grup- pe af opfindelser, der er sådan forbundet, at de udgør et enkelt overordnet opfinderisk koncept, vil nyhedsundersøgelsen normalt blive begrænset til den opfindelse eller gruppe af opfindelser, der først er angivet i kravene (se Kapitel VII). Begrænsning af nyhedsundersøgelsen af ovennævnte grunde meddeles ansøgeren i 1. behandlingsbrevet, der ledsager nyheds- undersøgelsesrapporten (se VII, 1.2).

3.13 Teknologisk baggrund

Under visse omstændigheder kan det være ønskeligt at udvide nyhedsun- dersøgelsen til at omfatte den ”teknologiske baggrund” ved opfindelsen. Dette ville omfatte:

• indledningen til det første krav, dvs. den del, der går forud for udtrykket ”kendetegnet ved”,

• den kendte teknik, som i indledningen i ansøgningens beskrivel- se siges at være kendt, men ikke er identificeret ved specifikke citationer eller,

• den almindelige teknologiske baggrund for opfindelsen (ofte kal- det ”almindeligt kendt teknik”).

3.14 Nyhedsundersøgelsens tidspunkt

Det er ofte i ansøgerens interesse, at nyhedsundersøgelsen sker så tidligt som muligt efter indleveringen af patentansøgningen. Omvendt sker ny- hedsundersøgelsen på et mere solidt grundlag, hvis man venter med den. Udenlandske patenter, fremlæggelses- og offentliggørelsesskrifter er nem- lig først på plads i samlingen eller medtaget i de elektroniske patentdata- baser med en vis forsinkelse. Typisk vil forsinkelsen være seks måneder. Nyhedsundersøgelsen foretages derfor normalt omkring 7,5 måneder efter ansøgningens indlevering, og resultatet af undersøgelsen meddeles ansø- geren senest 10 måneder efter indleveringen. Hvis ansøgeren anmoder om det, kan undersøgelsen foretages tidligere, se A-II, 6. Resultatet af nyhedsundersøgelsen kan dog ikke forventes tidlige- re end 3 måneder efter, at de formelle forhold er bragt i orden, se A-III.

Hvis undersøgelsen efter ønske fra ansøgeren sker tidligere end 6 måneder efter indleveringen, kan det (jf. ovenstående) ikke forventes, at alle uden- landske skrifter med publikationsdag før ansøgningens indleveringsdag er

Del B III Kapitel III

PDK 3.1 A B-III Gyldighedsdato 1/3 2009 21

på plads i samlingen eller er medtaget i de elektroniske patentdatabaser. Nyhedsundersøgelsen i disse skrifter suppleres i så fald, hvis der omkring 24 måneder efter ansøgningens indlevering foretages supplerende nyheds- undersøgelse, jf. II, 4.8.

* Krav, der vedrører opfindelser, der er omfattet af undtagelsesbestemmelserne, vil blive nyhedsun- dersøgt, hvis det er muligt at udføre en meningsfuld nyhedsundersøgelse. Eksempel: Opfindelser, der udgør rene forretningsmetoder, er omfattet af undtagelsesbestemmelserne, og krav vedrørende denne type metoder vil ikke blive nyhedsundersøgt. Hvis kravene vedrørende forretningsmetoden også indeholder tekniske træk, vil sagsbehandleren rette sin nyhedsundersøgelse mod disse træk i kravene i det omfang, det er muligt at udføre en meningsfuld nyhedsundersøgelse.

Del B IV Kapitel IV

PDK 3.1 A B-IV Gyldighedsdato 1/3 2009 22

Kapitel IV

Søgeprocedure og strategi

1. Ansøgningens behandling inden nyhedsundersøgelse

1.1 Gennemgang af ansøgningen.

Når en ansøgning tages til behandling og nyhedsundersøgelse, skal sags- behandleren først tage stilling til, hvad ansøgningen omhandler for at fast- slå, hvad der søges patent på under iagttagelse af den vejledning, der er angivet i III, 3. Til dette formål skal han foretage en kritisk gennemgang af kravene set i lyset af beskrivelsen og tegningerne. Han skal specielt tage stilling til omfanget af kravene, beskrivelsen og tegningerne for at kunne identificere problemet, der ligger til grund for opfindelsen, det op- finderiske koncept der fører til løsning af problemet, de tekniske træk der er nødvendige for løsningen, som fremgår af kravene, samt de opnåede resultater og virkninger (se III, 3.5). Hvis de tekniske træk, der er nødven- dige for løsningen af det påståede problem, ikke fremgår af kravene men er angivet i beskrivelsen, skal disse træk medtages i nyhedsundersøgelsen (se C-III, 4.3(ii)).

1.2 Formelle mangler

Nyhedsundersøgelsen foretages efter formalbehandlingen. Hvis sagsbe- handleren bemærker nogle formelle mangler, som er blevet overset ved formalbehandlingen, gør sagsbehandleren opmærksom på disse i 1.behandlingsbrevet. De mangler, som bemærkes af sagsbehandleren, kan være:

PL § 8, stk. 2 PL § 1b, stk. 1 PL § 8a BEK §§ 15-21

(i) Fysiske mangler i ansøgningen indbefatter: (a) ingen sekvensliste i papir- og/eller elektronisk format, (b) ukorrekt rækkefølge og/eller forkert anbringelse af sidenumme-

rering og/eller mangler på anvendelse af arabiske tal i side- nummereringen, se A-III, 3.2,

(c) tegninger placeret i beskrivelsen og/eller krav, (d) udviskninger og/eller rettelser i ansøgningsdokumentet således

at ægtheden af indholdet og/eller betingelserne for god repro- duktion er nedsat, se BEK § 9.

BEK § 3, stk. 2-5 BEK § 19 BEK § 9

(ii) Tilstedeværelsen af forbudt materiale i ansøgningen: (a) indhold som strider mod offentlig orden (se C-II, 7.2 og C-IV,

4.1 til 4.3) eller (b) fremsætning af nedvurderende erklæringer.

PL § 1b, stk. 1

(iii) Mangelfuld opfyldelse af retningslinierne for oplysninger i beskri- velsen om deponering af biologisk materiale (se A-IV, 4), især hvad angår korrekt identifikation af deponeringsmyndigheden og ad- gangsnummeret på det biologiske materiale, som det har fået tildelt af deponeringsmyndigheden.

BEK §§ 22-24

Del B IV Kapitel IV

PDK 3.1 A B-IV Gyldighedsdato 1/3 2009 23

(iv) Mangelfuld eller ukorrekt angivelse af at ansøgningen er en afdelt ansøgning ifølge BEK § 28, se også BEK § 30, stk.1.

BEK § 23 BEK § 28 BEK § 30, stk.1

(v) Kontrol af, om der er betalt kravafgift for alle krav udover de 10. Gebyr BEK § 1 stk. 1

1.3 Citerede dokumenter i ansøgningen.

Citerede dokumenter i ansøgningen skal undersøges, hvis de er omtalt som udgangspunktet for opfindelsen, hvis de angiver den kendte teknik, hvis de giver alternative løsninger til det omhandlede problem, eller når de er nødvendige for en korrekt forståelse af ansøgningen. Imidlertid hvis sådanne omtalte dokumenter tydeligvis kun angår detaljer, som ikke er direkte relevante for den ansøgte opfindelse, kan sagsbehandleren se bort fra dem.

1.4 Klassifikation og titel, i forbindelse med publicering

Hvis offentliggørelse af ansøgningen skal finde sted før nyhedsundersø- gelsen er påbegyndt (fx publicering ved indlevering), skal sagsbehandle- ren fastlægge den officielle klassificering af ansøgningen meget tidligere end selve nyhedsundersøgelsen (se V, 4).

PL § 22

2. Søgestrategi

2.1 Omfanget af nyhedsundersøgelsen, begrænsninger

Efter at have fastslået omfanget af opfindelsen som angivet i 1.1, kan det være en fordel for sagsbehandleren at definere omfanget af søgningen så præcist som muligt. På dette tidspunkt skal overvejelser angående undta- gelser for patentering (se VIII, 1 og 2) og manglende opfinderisk enhed (se VII, 1.1) huskes. Sagsbehandleren kan også være nødt til at begrænse nyhedsundersøgelsen fordi bestemmelserne i regelsættet ikke er tilstræk- keligt opfyldt, så en meningsfyldt nyhedsundersøgelse bliver umulig (se VIII, 3).

Del B IV Kapitel IV

PDK 3.1 A B-IV Gyldighedsdato 1/3 2009 24

2.1.1 Specielt om hidtil ukendte kemiske forbindelser

For ansøgninger, der angår hidtil ukendte forbindelser, fx karakteriseret ved en generisk formel (Markush-formel), lægges hovedvægten i nyheds- undersøgelsen på de eksemplificerede forbindelser, uanset om disse er karakteriserede ved data eller ej, og på andre forbindelser, der er nævnt med data. Tilhører en meget stor del af disse forbindelser en enkelt eller nogle få klasser og resten en eller flere andre klasser, kan undersøgelsen begrænses til den eller de klasser, hvor hovedparten af forbindelserne hører til. Det vil i disse tilfælde ofte være uforholdsmæssigt tidskrævende at undersøge i de øvrige klasser, jf. det i afsnit 1 nævnte. Teoretiske pro- dukter - dvs. produkter, som blot er nævnt specifikt uden data, men ikke eksemplificeret - nyhedsundersøges normalt ikke, medmindre det kan ske uden udvidelse af søgeprofilen. Stofkrav på hidtil ukendte forbindelser nyhedsundersøges ikke i anvendel- sesklassen, medmindre nyhedsundersøgelsen i stofklassen viser, at forbin- delserne er kendte fra materiale, hvori den pågældende anvendelse ikke er omtalt. Det samme gælder for anvendelseskrav eller "middel"- krav, der ikke er egentlige "præparatkrav", hvis disse krav har samme omfang som stofkravet.

2.2 Formulering af en søgestrategi

Sagsbehandleren skal begynde nyhedsundersøgelsen ved at formulere en søgestrategi. Normalt er flere forskellige søgestrategier mulige, og sagsbehandleren bør bruge sin dømmekraft, baseret på hans erfaring og viden om de tilgænge- lige søgeværktøjer, til at vælge den søgestrategi, der er bedst egnet til den pågældende sag (se III, 2.2). Han skal vælge en søgestrategi, der vil føre ham til de dele af dokumentationen, hvor sandsynligheden for at finde relevante dokumenter er størst. Normalt gives opfindelsens primære tek- nikområde forrang, og heri søges med de bedst dækkende søgetermer (ord, klasser osv.), som er mest relevante for konkrete eksempel(er) og fore- trukne udførelsesformer for den ansøgte opfindelse.

Del B IV Kapitel IV

PDK 3.1 A B-IV Gyldighedsdato 1/3 2009 25

2.3 Udførelse af nyhedsundersøgelsen, typer af dokumenter

Sagsbehandleren skal derpå udføre nyhedsundersøgelsen, idet han skal rette opmærksomheden på de dokumenter, der er relevante for bedømmel- se af nyhed, men selvsagt også samtidig være opmærksom på eventuelle dokumenter, som er relevante med hensyn til vurdering af væsentlig ad- skillelse fra den kendte teknik. Han bør også udtage andre dokumenter, der kan være relevante af andre årsager såsom:

(i) konfliktende ansøgninger (se VI, 4), omtales i nyhedsundersø- gelsesrapporten som ”P” dokumenter (se X 9.2(iv)) eller som ”E” dokumenter (se X 9.2(vi))

(ii) dokumenter som sår tvivl om gyldigheden af den påberåbte pri- oritet (se VI 3, og C-V, 1.4.1), omtales i nyhedsundersøgelses- rapporten som ”L” dokumenter (se X 9.2(viii)(a)),

(iii) dokumenter, som bidrager til en bedre eller mere korrekt forstå- else af den ansøgte opfindelse, omtales i nyhedsundersøgelses- rapporten som ”T” dokumenter (se X, 9.2(v)),

(iv) dokumenter, som viser den tekniske baggrund, omtales i ny- hedsundersøgelsesrapporten som ”A” dokumenter (se X, 9.2(ii)), når disse dokumenter ikke udgør den nærmeste kendte teknik (se IV, 2.5), og

(v) Danske patentansøgninger som har den samme indleverings- el- ler prioritetsdato som ansøgningen med hensyn til hvilken ny- hedsundersøgelsen foretages, fra den samme ansøger og angår den samme opfindelse og derfor er relevant for spørgsmålet om dobbelt patentering (se C-IV, 7.4), som er omtales i nyhedsun- dersøgelsen som ”L” dokumenter (se X, 9.2.(viii)(c)).

Sagsbehandleren skal ikke bruge væsentlig tid på at finde disse dokumen- ter, eller på overvejelser af sådanne forhold, med mindre der er en speciel grund til at gøre det (se VI, 5.3 og XII, 4). Sagsbehandleren skal anvende en søgestrategi, som vil lede til de områder af dokumentationen, hvor sandsynligheden for at finde relevant mod- holdsmateriale er størst. Han skal altid tage hensyn til de allerede opnåede søgeresultater i sine overvejelser om at udvide nyhedsundersøgelsen til andre mindre relevante områder af dokumentationen.

2.4 -

2.5 Den nærmeste kendte teknik og dens effekt på nyhedsundersøgel- sen.

Det kan ske, at sagsbehandleren ikke finder nogle dokumenter, der er pub- liceret før den tidligste prioritetsdato, som forgriber nyhed eller væsentlig adskillelse for den ansøgte ansøgning. I sådanne tilfælde skal sagsbehand- leren, hvis det er muligt, citere i det mindste den kendte teknik, som blev fundet under nyhedsundersøgelsen, i nyhedsundersøgelsesrapporten. Den citerede kendte teknik skal angive en løsning på det samme problem som ligger til grund for den ansøgte opfindelse (dette tekniske problem kan ændre sig afhængigt af den fundne kendte teknik (C-IV, 11.7.2)) og hvor den kendte løsning teknisk ligger nærmest på den ansøgte opfindelse (”nærmest kendte teknik”). Sådan kendt teknik skal omtales som et ”A” dokumenter i nyhedsundersøgelsesrapporten (se X, 9.2(ii)). Hvis sådant et dokument ikke kan findes, skal sagsbehandleren citere et dokument som løser et problem nært beslægtet med det problem, som

Del B IV Kapitel IV

PDK 3.1 A B-IV Gyldighedsdato 1/3 2009 26

ligger til grund for den ansøgte opfindelse, som den nærmeste kendte tek- nik, og hvor løsningen teknisk set har størst lighed med ansøgningen un- der behandling. Sagsbehandleren kan fremdrage, dokumenter som er tilfældigt nyhedsska- delige for opfindelsen angivet i kravene, men som ikke forgriber nyhed eller væsentlig adskillelse efter behørig ændring af ansøgningen. Hvis sagsbehandleren ikke fremdrager andre dokumenter som er skadelige for væsentlig adskillelse, bør han fortsætte som angivet ovenfor.

2.6 Afslutning af nyhedsundersøgelsen

Af økonomiske grunde må, sagsbehandleren bruge sin dømmekraft til at afslutte nyhedsundersøgelsen, når sandsynligheden for at finde yderligere relevant materiale andre steder er lille set i forhold til tidsforbruget. Ny- hedsundersøgelsen kan også stoppes, hvis de fundne dokumenter klart viser at hele opfindelsen, dvs. at både de selvstændige krav, de uselvstæn- dige krav og de udførelsesformer fra beskrivelsen, som det med rimelig- hed kan forventes at kravene kan blive rettet mod, mangler nyhed, bortset fra træk hvorom det umiddelbart og ubestrideligt vides, at de er velkendte inden for ansøgningens tekniske område. Søgningen efter konfliktende ansøgninger (Kap VI, 4) bør dog altid være gennemført i det omfang, dis- se ansøgninger er til stede i den tilgængelige dokumentation.

3. Procedure efter nyhedsundersøgelsen

3.1 Udarbejdelse af nyhedsundersøgelsesrapporten

Efter gennemførelse af nyhedsundersøgelsen, skal sagsbehandleren vælge mellem de fremdragne dokumenter, som skal omtales i nyhedsundersøgel- sesrapporten. Disse skal altid inkludere de mest relevante dokumenter (som vil blive kategoriseret efter relevans i nyhedsundersøgelsesrapporten (se X, 9.2). Mindre relevante dokumenter skal kun omtales, hvis de angår aspekter eller detaljer ved den ansøgte opfindelse, når de ikke findes i de dokumenter, der allerede er valgt. For at undgå unødvendige omkostninger, bør sagsbehandleren ikke omtale flere dokumenter end nødvendigt. Det vil sige, hvis der er flere dokumen- ter af tilsvarende relevans, bør nyhedsundersøgelsesrapporten normalt ikke omtale mere end et af disse. Når sagsbehandleren udvælger relevante dokumenter, bør han tage hensyn til passende sprog og fortrinsvis omtale (eller i det mindste bemærke) dokumenter på samme sprog som ansøgnin- gen (se X, 9.1.2). Herefter udarbejder sagsbehandleren nyhedsundersøgelsesrapporten.

3.2 Dokumenter fundet efter afslutning af nyhedsundersøgelsen

I nogle tilfælde kan det ske, at sagsbehandleren finder flere relevante do- kumenter efter afslutningen af nyhedsundersøgelsesrapporten (fx i en se- nere nyhedsundersøgelse i en relateret (afdelt) ansøgning). Sådanne senere fundne dokumenter bør meddeles til ansøgeren i et behandlingsbrev og denne information vil blive offentliggjort i en nyhedsundersøgelsesrap- port.

Del B IV Kapitel IV

PDK 3.1 A B-IV Gyldighedsdato 1/3 2009 27

3.3 Fejl i nyhedsundersøgelsesrapporten

Hvis der findes afgørende fejl i nyhedsundersøgelsesrapporten inden of- fentliggørelsen af den, bliver en ny nyhedsundersøgelsesrapport udarbej- det som erstatning for den foregående. Hvis nyhedsundersøgelsesrappor- ten er blevet sendt til ansøger, bør fejlen øjeblikkeligt meddeles til ansø- ger. Hvis fejlen også har medført fremsendelse af et forkert dokument, skal det rigtige dokument sendes til ansøger.

Del B V Kapitel V

PDK 3.1 A B-V Gyldighedsdato 1/3 2008 28

Kapitel V

Officiel klassifikation af patentansøgninger

1. Definitioner

Patent og Varemærkestyrelsen anvender Det internationale patentklassifi- kationssystem (IPC systemet) ved officiel klassifikation af patentansøg- ninger. Ved ”officiel klassifikation” forstås den tildeling af passende klas- sifikationer, som identificerer det tekniske aspekt af den ansøgte opfindel- se (eller aspekter for hver af de ansøgte opfindelser, hvis der er flere end én). Denne identifikation skal være så præcis og fyldestgørende som klas- serne i det tekniske område tillader. Derover kan yderligere (ikke- obligatoriske) klasser eller indekseringskoder tildeles for at give yderlige- re informationer om det dokument, der klassificeres. Disse yderligere klasser og/eller indekseringskoder skal identificeres som angivet i IPC- guiden (”Guide for International Patent Classification” (”IPC”)) publiceret af WIPO (se WIPO’s hjemmeside: www.wipo.int/classifications/ipc/en/about_ipc.html).

Den obligatoriske officielle klassifikation af en patentansøgning foretages af sagsbehandleren med udgangspunkt i opfindelsen/opfindelserne, som den/de er angivet i patentkravene ved anvendelse af relevante IPC-klasser og ud fra retningslinierne for IPC-klassifikation (Obligatorisk klassifikati- on, se IPC-guiden)). Han kan også anvise yderligere klasser og/eller in- dekseringskoder til yderligere information (ikke-obligatorisk klassifikati- on) som foreslået i IPC-guiden.

2. -

3. -

4. Officiel klassifikation af ansøgningen

Den officielle klassifikation af en ansøgning udføres af sagsbehandleren som anført ovenfor i afsnit 1. Dette bør fortrinsvis ske, når sagsbehandle- ren har undersøgt indholdet af ansøgningen for at udføre nyhedsundersø- gelsen. Hvis offentliggørelsen af ansøgningen skal ske før afslutningen af nyhedsundersøgelsen og 1. behandlingen af ansøgningen, er det nødven- digt for sagsbehandleren at undersøge ansøgningen tilstrækkeligt for at fastlægge den officielle klassifikation på dette tidlige stadie (se kapitel X, 5).

Hvis den officielle klassifikation af ansøgningen er i mere end en under- klasse, eller i flere end én hovedgruppe (”00”) inden for en underklasse, bør alle disse klasser angives. Den obligatoriske klassifikation af den an- søgte opfindelse (”invention information”) skal kunne skelnes fra enhver yderligere klasse og/eller indekseringskode (”additional information”). Hvis det er nødvendigt at angive mere end en klasse for selve opfindelsen, skal den klasse som efter sagsbehandlerens mening dækker opfindelsen bedst, angives først, eller, hvis dette giver anledning til problemer, angive den klasse som giver mest information om opfindelsen først.

Når en ansøgning bliver offentliggjort, publiceres den, som den var på

Del B V Kapitel V

PDK 3.1 A B-VI Gyldighedsdato 19/5 2008 29

indleveringsdagen. Klassifikationen foretages derfor ud fra ansøgningen, som den så ud ved indleveringen (basisdokumentet), idet klassifikationen skal angå indholdet af den offentliggjorte ansøgning, og altså uden at tage hensyn til det indholdet af ansøgningen efter eventuelle ændringer eller tilføjelser.

Hvis sagsbehandlerens opfattelse af ansøgningen, eller af indholdet af ansøgningen på indleveringsdagen, ændres betydeligt som et resultat af nyhedsundersøgelsen (det vil sige som et resultat af funden kendt teknik eller efter afklaring af åbenbare fejl, mangler og/eller uklarheder), bør klasser tilføjes tilsvarende, hvis forberedelserne til offentliggørelse ikke er afsluttet på dette tidspunkt.

5. -

6. Klassifikation når opfindelsens beskyttelsesomfang eller tekni- ske karakter ikke er klar (en ufuldstændig nyhedsundersøgelse)

Hvis opfindelsens beskyttelsesomfang eller tekniske karakter ikke er klar, må klassifikationen baseres på, hvad der fremgår at være opfindelsen, så længe dette kan forstås. Det kan derfor blive nødvendigt at tilføje eller ændre i klassifikationen når uklarhederne er blevet afklaret, fx som omtalt ovenfor i afsnit 4, sidste afsnit.

7. Klassifikation i tilfælde af manglende enhed i opfindelsen

Hvis ansøgningen indeholder flere uafhængige opfindelser, bør alle opfin- delser klassificeres, idet alle vil blive offentliggjort i den offentliggjorte ansøgning. Hver af de ansøgte opfindelser skal klassificeres som angivet i afsnit 4 til 6.

8. -

9. Klassifikation ved patentudstedelse

Når patentansøgningen er klar til patentudstedelse, skal sagsbehandleren sikre at den endelige klassifikation er udført efter den gældende IPC ver- sion, og at der er anvendt korrekt klassifikation for opfindelsen.

Del B VI Kapitel VI

PDK 3.1 A B-VI Gyldighedsdato 19/5 2008 30

Kapitel VI

Kendt teknik

1. Generelt

De generelle overvejelser vedrørende den kendte teknik og patenterbar- hed, særligt med hensyn til bedømmelse af nyhed og opfindelseshøjde, fremgår af C-IV.

Ved "almindelig tilgængelig teknik" forstår man al teknik, som var almin- delig tilgængelig før en given patentansøgnings indleveringsdag (priori- tetsdag).

2. Kendt teknik – mundtlig fremlæggelse, osv.

I henhold til PL § 2, stk. 2 betragtes et offentligt foredrag eller offentlig brug som kendt teknik. Imidlertid skal sagsbehandleren ved udførelse af nyhedsundersøgelsen kun citere et mundtligt foredrag, osv. som kendt teknik, hvis han har skriftlig bekræftelse til rådighed eller han på anden måde er overbevist om, at fakta kan bevises. Sådanne henvisninger til mundtlige foredrag, tidligere offentlig brug, offentliggørelse ved salg, osv., frembringes ellers oftest af indsigere under indsigelsesforløbet.

3. Prioritet

Hvis de påberåbte prioritetsdatoer ikke kan verificeres på tidspunktet for nyhedsundersøgelsen, vil der være usikkerhed med hensyn til deres gyl- dighed, og søgningen efter betingede modhold (jf. PL § 2.2.2/3) skal ud- vides til også at dække alle offentliggjorte ansøgninger med en tidligste påberåbt prioritetsdato op til indleveringsdatoen (ikke de(n) påberåbte prioritetsdato(er) af den ansøgning, der er under behandling (se IV, 2.3).

4. Konfliktende ansøgninger jf. PL § 2 stk. 2, 2. og 3. punktum

Ved "PL § 2.2.2/3-teknik" (PL § 2, stk.2, 2. og 3. punktum) forstår man:

(i) Hele indholdet (beskrivelse, krav og tegninger) af patentansøgninger og ansøgninger om registrering af brugsmodel, som er indleveret eller skal anses for indleveret her i landet før en given, anden ansøgning om patent, men som først er blevet almindeligt tilgængelige på eller efter nævnte anden ansøgnings indleveringsdag (prioritetsdag);

PL § 2, stk. 2, 2. og 3. punktum PL § 31

Del B VI Kapitel VI

PDK 3.1 A B-VI Gyldighedsdato 19/5 2008 31

(ii) Hele indholdet (beskrivelse, krav og tegninger) af sådanne internatio- nale ansøgninger (se VI, 4.1), som er omfattet af PL § 29, 2. punktum eller PL § 38, stk. 4, hhv. BML § 27, 2. punktum eller BML § 35, stk. 4; og

(iii) Indholdet af sådanne europæiske ansøgninger (se VI, 4.2), som er omfattet af PL § 82, stk. 2.

PL § 2.2.2/3-teknik skal og bør kun fremdrages, hvis denne teknik

- kan give anledning til ændring (fx begrænsning) af beskyttelsesom- fanget, udover hvad den almindeligt tilgængelige teknik gør nødven- digt, eller

- medfører, at angivelser i beskrivelsen med hensyn til, hvad der er ukendt og overraskende, ikke længere er korrekte.

PL § 29

4.1 Potentielt konfliktende internationale ansøgninger

Der kan senere, via PCT-ordningen, blive indleveret danske ansøgninger (eller EP-ansøgninger, som Danmark er designeret i) med prioritet, såle- des at deres indhold er nyhedsskadeligt med tilbagevirkende kraft (se II, 4.7-4.8). Herved forstås PCT-ansøgninger, som er omfattet af PL § 29, 2. punktum, eller PL § 38, stk. 4, hhv. BML § 27, 2. punktum eller BML § 35, stk. 4, samt EP-ansøgninger, der er omfattet af PL § 82, stk. 2.

PL § 2, stk. 2

4.2 Nationale tidligere rettigheder

Der kan også være nationale ansøgninger (patentansøgninger, brugsmo- delansøgninger eller EP-ansøgninger, som Danmark er designeret i), hvis indleveringsdag ligger forud for ansøgningens indleveringsdag eller prio- ritetsdato, og som bliver offentliggjort som nationale ansøgninger eller patenter på eller senere end indleveringsdatoen (se II, 4.7-4.8). Dvs. tidli- gere rettigheder kan være danske patentgrundansøgninger, der er indleve- ret indtil 18 måneder før den ansøgning, der nyhedsundersøges, og brugs- model-grundansøgninger, der er indleveret indtil 15 måneder før den an- søgning, der nyhedsundersøges.

5. Referencedato for dokumenter, der er citeret i nyhedsundersø- gelsesrapporten; indleveringsdag og prioritetsdato

5.1 Bekræftelse af prioritetsdato(er)

I de tilfælde hvor gyldigheden af den ønskede prioritet ikke kan bekræftes på tidspunktet for nyhedsundersøgelsen, bliver den egentlige referenceda- to for nyhedsundersøgelsen betragtet som ansøgningens indleveringsdag.

Del B VI Kapitel VI

PDK 3.1 A B-VI Gyldighedsdato 19/5 2008 32

5.2 Mellemliggende dokumenter

Sagsbehandleren medtager i nyhedsundersøgelsen dokumenter, der er offentliggjort mellem den tidligste prioritetsdato og ansøgningens indleve- ringsdag, og disse dokumenter angives som sådan i nyhedsundersøgelses- rapporten (se X, 9.2 (iv)). Når en ansøgning har mere end en prioritetsda- to, skal den ældste dato anvendes til at identificere disse dokumenter. Ved vurdering af, hvilke dokumenter der skal vælges til citationer i nyhedsun- dersøgelsesrapporten, henviser sagsbehandleren til disse datoer og skal helst vælge et dokument, der er offentliggjort før prioritetsdatoen. Sagsbe- handleren skal for eksempel, hvor der er to dokumenter, den ene offent- liggjort før prioritetsdatoen og den anden efter denne dato, men før indle- veringsdatoen, men ellers lige relevante, vælge førstnævnte (se IV, 3.1, 2. punktum).

5.3 Tvivl med hensyn til prioritetens gyldighed; udvidelse af nyhedsun- dersøgelsen

Hvis det bliver nødvendigt, er det sagsbehandlerens ansvar at kontrollere, om og i hvilket omfang prioritetskravet er berettiget. Det er nødvendigt, når der er fundet mellemliggende kendt teknik (se 5.2) eller PL § 2.2.2/3- teknik” (se 4.) I disse tilfælde skal sagsbehandleren, hvis det er muligt, kontrollere prioritetens gyldighed (se C-V, 1.2-1.5 og C-V, 2). Ydermere skal dokumenter, der viser, at den ønskede prioritet måske ikke er holdbar (fx en tidligere ansøgning eller et patent fra den samme ansøger, der indi- kerer, at ansøgningen, fra hvilken prioritet påberåbes, måske ikke er den første ansøgning om den pågældende opfindelse) citeres i nyhedsundersø- gelsesrapporten (se X, 9.2 (viii)). Imidlertid skal der normalt ikke gøres en speciel indsats ved nyhedsundersøgelsen med dette formål, undtagen når der er en speciel grund til at gøre det, fx når prioritetsansøgningen er en ”continuation-in-part” af en tidligere ansøgning, fra hvilken ingen prioritet påberåbes (se IV, 2.3 og C-V, 2.4.4). Hvis ansøgerens bopælsland er for- skelligt fra landet for prioritetsansøgningen, kan det også være en indika- tion af, at det ikke er en førstegangsindlevering, hvilket berettiger en vis udvidelse af nyhedsundersøgelsen.

Del B VI Kapitel VI

PDK 3.1 A B-VI Gyldighedsdato 19/5 2008 33

Når nyhedsundersøgelsen udvides pga. tvivl om prioriteten, skal den rettes mod:

(i) offentliggjorte patentdokumenter indleveret tidligere end den påbe- råbte prioritetsdato, fx (idet det formodes, at ansøgeren er den samme for alle ansøgninger):

dato: ansøgning: indhold:

01.03.98 GB1 indleveret A

30.05.98 GB2 indleveret A

30.05.99 EP1 indleveret A

(påberåbende prioritet fra GB2)

10.09.99 GB1 offentliggjort A

Under nyhedsundersøgelsen af EP1 fremdrog sagsbehandleren den offentliggjorte ansøgning GB1. GB1 kan være skadelig for EP1’s prioritetskrav, da den blev indleveret før GB2. Den offentliggjorte GB1 skal derfor citeres i nyhedsundersøgelsesrapporten som et ”L”- dokument ifølge X, 9.2(viii)(a); eller

(ii) offentliggjorte patentdokumenter, som påberåber sig prioritet fra en ansøgning, der er indleveret tidligere end prioritetsdatoen for den ansøgning, der nyhedsundersøges. For eksempel (det formodes igen, at ansøgeren er den samme for alle ansøgninger):

dato: ansøgning: indhold:

01.03.98 GB1 indleveret A

30.05.98 GB2 indleveret A

01.03.99 US1 indleveret A

(påberåbende prioritet fra GB1)

30.05.99 EP1 indleveret A

(påberåbende prioritet fra GB2)

15.04.00 US1 offentliggjort A

Offentliggørelsen US1 blev fundet under søgningen efter EP1. GB1 kan være skadelig for prioriteten i EP1, da den var indleveret tidli- gere end GB2. US1, som påberåber sig GB1 som prioritet, skal der- for citeres i nyhedsundersøgelsesrapporten som et ”L”-dokument ifølge X, 9.2 (viii)(a).

Del B VI Kapitel VI

PDK 3.1 A B-VI Gyldighedsdato 19/5 2008 34

5.4 Dokumenter, der er offentliggjort efter indleveringsdagen

Nyhedsundersøgelsen tager normalt ikke hensyn til dokumenter, der er offentliggjort efter indleveringen af ansøgningen. Imidlertid er nogen ud- videlse af specielle grunde nødvendig, som det fremgår af VI, 2-4 og VI, 5.3.

Der kan opstå andre situationer, hvor et dokument, der er offentliggjort efter indleveringsdatoen, er relevant. Eksempler er et senere dokument, der indeholder princippet eller teorien bag opfindelsen, som kan være nyttig for en bedre forståelse af opfindelsen, eller et senere dokument, der viser, at ræsonnementet eller fakta bag opfindelsen, er ukorrekt (se C-III, 6.3). Nyhedsundersøgelsen skal ikke udvides af denne grund, men doku- menter af denne slags, som er kendt af sagsbehandleren, kan udvælges til citation i rapporten (se X, 9.2(v)).

5.5 Ikke-skadelige offentliggørelser

Der skal ikke tages hensyn til offentliggørelser af opfindelsen, der sker optil seks måneder forud for indleveringen af patentansøgningen, hvis de skyldtes et åbenbart misbrug i relation til ansøgeren eller dennes retlige forgænger, eller på grund af fremvisning på en officiel eller officielt aner- kendt international udstilling. Sagsbehandleren skal ikke desto mindre i nyhedsundersøgelses-rapporten citere dokumenter, hvis der er grund til at tro at de falder inden for en af de kategorier, der er nævnt i X, 9.2(viii). Også i dette tilfælde vil referencedatoen for nyhedsundersøgelsen være ansøgningens indleveringsdag (se VI, 5.1). Da sagen vedrørende misbrug almindeligvis først vil blive rejst efter fremsendelsen af 1. behandlings- brevet og nyhedsundersøgelsesrapporten, og da fremvisning på en udstil- ling medfører spørgsmålet om identitet mellem den fremviste og den an- søgte opfindelse, undersøges begge tilfælde nærmere af Patent- og Vare- mærkestyrelsen (C-IV, 10).

PL § 2, stk. 5

6. Indholdet af fremdraget kendt teknik

6.1 Generelt

Generelt udvælger patentafdelingen kun citationer fra dokumenter, som findes blandt søgematerialet, eller som den på anden vis har adgang til. På den måde er der ingen tvivl om indholdet af de citerede dokumenter, da sagsbehandleren almindeligvis har gennemgået ethvert citeret dokument.

Del B VI Kapitel VI

PDK 3.1 A B-VI Gyldighedsdato 19/5 2008 35

6.2 Citation af dokumenter, der svarer til dokumenter, der ikke er til- gængelige eller ikke er offentliggjorte på et af sprogene: dansk, svensk, norsk, engelsk, tysk, fransk

Under visse omstændigheder kan et dokument, hvis indhold ikke er blevet bekræftet, citeres, forudsat at der er begrundet formodning om, at der er indholdsidentitet med et andet dokument, som sagsbehandleren har gen- nemgået. Begge dokumenter skal så nævnes i nyhedsundersøgelsesrappor- ten på den måde, der er angivet i slutningen af X, 9.1.2.

For eksempel i stedet for dokumentet, der er offentliggjort før indleve- ringsdagen på et sprog, som ikke er dansk, svensk, norsk, engelsk, tysk, eller fransk og udvalgt til citering, kan sagsbehandleren have gennemgået et tilsvarende dokument (fx et andet medlem af samme patentfamilie, eller en oversættelse af en artikel) på et af de ovennævnte sprog der muligvis er offentliggjort efter indleveringsdagen.

Det må også formodes, at, hvor der ikke er udtrykkelige indikationer om det modsatte, er indholdet af et sammendrag indeholdt i det oprindelige dokument. Ydermere, skal det formodes, at indholdet i en rapport om en mundtlig præsentation er i overensstemmelse med senere præsentationer.

Før sagsbehandleren citerer dokumenter på et sprog, som han ikke er for- trolig med, skal han sikre sig, at dokumentet er relevant (fx gennem en oversættelse foretaget af en kollega eller maskinelt, gennem et tilsvarende dokument eller sammendrag på et sprog, han er fortrolig med, eller gen- nem en tegning eller kemisk formel i dokumentet eller ved at benytte da- tabaseindekser vedrørende det tekniske indhold af dokumentet (se X, 9.1.3)).

Del B VII Kapitel VII

PDK 3.1 A B-VII Gyldighedsdato 1/3 2009 36

Kapitel VII

Opfinderisk enhed

1. Generelt

1.1 Nyhedsundersøgelsesrapporten

Hvis sagsbehandleren mener, at ansøgningen ikke opfylder betingelserne om opfinderisk enhed (se C-III, 7), nyhedsundersøges de dele af ansøg- ningen, som vedrører den opfindelse (eller gruppe af samhørende opfin- delser), der er angivet først i kravene. Nyhedsundersøgelsesrapporten sup- pleres med en specifikation af de enkelte opfindelser. Angår krav 1 flere opfindelser, er det den først angivne opfindelse i kravet, der nyhedsunder- søges og behandles. Ansøger gøres opmærksom på dette i 1. behandlings- brevet. Samtidigt orienteres ansøger om mulighederne for afdeling af den anden (de øvrige) opfindelse(r) og retningslinierne i et særskilt bilag, der vedlægges 1. behandlingsbrevet.

Patent- og Varemærkestyrelsen tilstræber, at eventuelt afdelte grundan- søgninger gives prioritet i forhold til øvrige ansøgninger, men der kan ikke gives garanti for, at eventuelt afdelte ansøgninger vil blive nyhedsunder- søgt og behandlet inden for prioritetsåret.

Når sagsbehandleren bestemmer, hvilken opfindelse der er den først an- givne opfindelse eller gruppe af samhørende opfindelser, tages højde for indholdet af de uselvstændige krav, medens der ses bort fra de trivielle krav (se III, 3.8).

PL § 10 BEK § 39

1.2 -

1.3 Dokumenter, der kun er relevante for andre opfindelser end den, der er angivet først i kravene.

Medens dokumenter, der kun er relevante for andre opfindelser, kan blive fremdraget under nyhedsundersøgelsen af den første opfindelse, der er angivet i kravene, citeres disse ikke nødvendigvis i nyhedsundersøgelses- rapporten. Disse dokumenter skal imidlertid citeres i nyhedsundersøgel- sesrapporten, hvis de danner grundlaget for den manglende enhed a poste- riori (dvs. den manglende enhed afhænger af modhold fundet ved nyheds- undersøgelse) (se C-III, 7.6 og C-III, 7.8).

Del B VII Kapitel VII

PDK 3.1 A B-VII Gyldighedsdato 1/3 2009 37

2. Procedurer i tilfælde af manglende enhed

2.1 -

2.2 Vurdering af opfinderisk enhed

Sagsbehandleren skal i særdeleshed ikke rejse en indvending om mang- lende enhed, udelukkende fordi de ansøgte opfindelser er klassificeret i separate klassifikationsområder, eller udelukkende for at begrænse ny- hedsundersøgelsen til visse områder af materialet, fx visse klassifikations- områder (se imidlertid V, 7).

2.3 Fuldstændig nyhedsundersøgelse på trods af manglende enhed

I sjældne tilfælde er sagsbehandleren på trods af manglende enhed, særligt a posteriori (manglende enhed pga. fundne modhold), i stand til at foreta- ge en fuldstændig nyhedsundersøgelse af alle opfindelser uden nævnevær- digt yderligere arbejde eller omkostninger, især når opfindelserne be- grebsmæssigt ligger meget tæt på hinanden. I de tilfælde laves der en fuld- stændig nyhedsundersøgelse af de(n) yderligere opfindelse(r) samtidig med nyhedsundersøgelsen af den første opfindelse, der er angivet i krave- ne. Alle resultaterne bliver indeholdt i en enkelt nyhedsundersøgelsesrap- port, og 1. behandlingsbrevet rejser (hvor relevant, se XII, 8) indvendin- gen om manglende enhed og identificerer de forskellige opfindelser (se XII, 6).

2.4 Supplerende nyhedsundersøgelse

Når der i en supplerende nyhedsundersøgelse, der kommer efter en inter- national (PCT) nyhedsundersøgelse, opstår et problem om opfinderisk enhed, skal sagsbehandleren så vidt muligt undgå at fravige den holdning, der er taget under den internationale fase, undtagen hvor:

(i) kravene blev ændret før udførelsen af den supplerende nyheds- undersøgelse således, at det afføder manglende opfinderisk en- hed, som ikke var tilfældet i den internationale fase;

(ii) fortolkningen af betingelsen for opfinderisk enhed i den inter- nationale fase var klart ukorrekt; eller

(iii) den supplerende danske nyhedsundersøgelse afslører et eller flere dokumenter, som ikke var tilgængelige i den internationa- le fase, og som fører til a posteriori manglende opfinderisk en- hed (se C-III, 7.6 og C-III, 7.8).

Del B VIII Kapitel VIII

PDK 3.1 A B-VIII Gyldighedsdato 10/9 2008 38

Kapitel VIII

Emner, der skal udelukkes fra nyhedsundersøgelsen

1. Generelt

Hvis en ansøgning angår en opfindelse, som ikke anses for en opfindelse, jf. PL § 1, stk. 2 eller en opfindelse, som enten ikke kan udnyttes industri- elt, jf. PL § 1, stk. 1, er undtaget fra patentering i henhold til PL § 1, stk. 3-5 eller er udelukket fra patentering jf. PL § 1a, stk. 1 og lb, stk. 1, ny- hedsundersøges den normalt ikke. Hvis kun nogle af kravene eller dele af kravene er omfattet af disse bestemmelser, foretages dog en nyhedsunder- søgelse af de øvrige krav eller dele af krav, der ikke er omfattet af be- stemmelserne. Sagsbehandleren vurderer i hvert enkelt tilfælde, om en meningsfuld nyhedsundersøgelse er mulig. Er der således i opfindelsen tekniske træk eller virkemidler, som vurderes at angå noget, der ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelserne, nyhedsundersøges dette aspekt af opfindelsen. I det konkrete tilfælde med fremgangsmåder til kirurgisk eller terapeutisk behandling eller diagnosticering se 2 nedenfor.

PL § 1, stk. 1-5 PL § 1b, stk. 1

Det er sagsbehandleren, der i disse tilfælde vurderer om den ansøgte op- findelse falder indenfor undtagelsesbestemmelserne, og overvejer eventu- elle begrænsninger i nyhedsundersøgelsen. Sagsbehandleren skal således også tage andre betingelser end patenterbarheden under overvejelse, som det fremgår af C-IV, 2-4. Når ovennævnte situation opstår for nogle af kravene eller for en del af et krav, angives dette i 1. behandlingsbrevet.

PL § 1, stk. 2-5

2. Fremgangsmåder til behandling af mennesker eller dyr; diag- nostiske fremgangsmåder

Med hensyn til fremgangsmåder til kirurgisk eller terapeutisk behandling eller diagnosticering som anvendes på det menneskelige legeme eller dyr, skal det bemærkes, at produkter, især stoffer eller stofblandinger, egnet til anvendelse i nogen af disse fremgangsmåder, ikke er udelukket fra paten- tering, forudsat at anvendelsen af produktet til en sådan fremgangsmåde ikke er omfattet af den kendte teknik (se også C-IV, 4.8). Det skal bemær- kes, at et krav udformet som ”Brug af et stof eller stofblanding X til frem- stilling af et medikament til terapeutisk brug Z” kan tillades for enten en første eller senere indikations anvendelse (jf. C-IV, 4.8). Selv hvis et krav er formuleret som en fremgangsmåde for medicinsk be- handling, og det af denne grund ikke er rettet mod en patenterbar gen- stand, kan en meningsfuld nyhedsundersøgelse være mulig, hvis det be- stemmende tekniske træk er virkningen af stoffet, som kan nyhedsunder- søges. Hvis der imidlertid er konkrete fremgangsmådetræk til stede (fx doseringsinstrukser til brugeren, eller en kombination af et lægemiddel med fysisk behandling), er en meningsfuld nyhedsundersøgelse måske ikke mulig. I tvivlstilfælde, skal sagsbehandleren udføre nyhedsundersø- gelsen i det omfang, det er muligt i det tilgængelige materiale.

PL § 1, stk. 3

Del B VIII Kapitel VIII

PDK 3.1 A B-VIII Gyldighedsdato 10/8 2008 39

3. Ingen meningsfuld nyhedsundersøgelse er mulig

En begrænsning af nyhedsundersøgelsen kan også følge af, at det ikke er muligt at foretage en meningsfuld nyhedsundersøgelse af kravene, eller nogle af kravene, eller af en del af et krav. I disse tilfælde skal sagsbe- handleren foretage en så meningsfuld nyhedsundersøgelse som, det er muligt. Hvad der er ”meningsfuldt” eller ”ikke-meningsfuldt” er et spørgsmål, som det er op til sagsbehandleren at afgøre. Sagsbehandlerens skøn vil afhænge af sagens fakta. Der er helt klart tilfælde, hvor en nyhedsunder- søgelse de facto umuliggøres. På den ene side skal ordet ”meningsfuld” ikke fortolkes så snævert, at det anvendes, blot fordi nyhedsundersøgelsen er vanskelig. På den anden side kan det være tilfældet, at et givent krav teoretisk kunne blive fuldstændigt nyhedsundersøgt, men at det i realiteten er formålsløst. Sagsbehandleren kan fx efter behørig vurdering af de relevante bestemmelser i regelsættet komme til den konklusion, at det ikke ville være meningsfuldt at gennem- føre nyhedsundersøgelsen, da det vil være formålsløst under hensyntagen til for eksempel en fremtidig behandling af ansøgningen. I andre tilfælde kan det være, at selve resultatet af nyhedsundersøgelsen ville være ret meningsløst.

Et antal ikke-begrænsende eksempler illustrerer, hvor en ufuldstændig søgning kan finde anvendelse: (i) krav, der mangler underbygning; utilstrækkelig angivelse

Et eksempel vil være tilfældet med et bredt eller spekulativt krav, der kun er underbygget af en begrænset forklaring, der dækker en lille del af kravets omfang. Hvis kravet er formuleret så bredt, at en meningsfuld nyhedsundersøgelse af hele kravets omfang er umulig, udfører sagsbehandleren nyhedsundersøgelsen på grundlag af op- findelsen, som er underbygget i beskrivelsen og/eller de nærmere angivne eksempler. I dette tilfælde vil det ofte være de facto umu- ligt at lave en fuldstændig nyhedsundersøgelse af hele kravet på grund af den brede formuleringsmåde. I andre tilfælde begrænses nyhedsundersøgelsen, fordi det ville være formålsløst at nyhedsun- dersøge hele kravet, da omfanget ikke ville kunne opretholdes efter- følgende. Her bliver nyhedsundersøgelsen begrænset, fordi betin- gelserne jf. PL § 8, stk. 2 (se C-II, 4.9, 4.10; C-III, 6) om tilstræk- kelig angivelse og underbygning ikke er opfyldt.

(ii) krav, der ikke er bestemte/præcise (kortfattede) Et eksempel vil være, hvor der er så mange krav eller så mange mu- ligheder inden for et krav, at det bliver urimeligt vanskeligt at be- stemme, hvad der søges beskyttelse for. En fuldstændig nyhedsun- dersøgelse (eller en ufuldstændig nyhedsundersøgelse) kan være de facto umulig, eller måske formålsløs, da kravet eller kravsættet ikke ville kunne opretholdes i en efterfølgende behandlingsfase. Hvis det ikke er muligt at udføre en meningsfuld nyhedsundersøgelse (se PL § 8, stk. 2), kan der sendes et behandlingsbrev om ufuldstændig ny- hedsundersøgelse eller ingen nyhedsundersøgelse overhovedet.

Del B VIII Kapitel VIII

PDK 3.1 A B-VIII Gyldighedsdato 10/8 2008 40

(iii) krav, der mangler klarhed Et eksempel vil være, hvor ansøgerens valg af parameter til at defi- nere sin opfindelse umuliggør en meningsfuld sammenligning med den kendte teknik, måske fordi den kendte teknik ikke har anvendt samme parametre, eller ikke har anvendt nogen parametre overho- vedet. I dette tilfælde kan de parametre, der er valgt af ansøgeren, mangle klarhed (se PL § 8, stk. 2; C-III, 4.11). Det kan være, at pa- rametrenes manglende klarhed gør, at det er umuligt at udføre en meningsfuld nyhedsundersøgelse af kravene eller et krav eller af en del af et krav, fordi resultaterne af enhver nyhedsundersøgelse ville være meningsløse, når valget af parameter gør en fornuftig sam- menligning af den ansøgte opfindelse med kendt teknik umulig. I disse tilfælde vil en ufuldstændig nyhedsundersøgelse (eller i sjæld- ne tilfælde ingen nyhedsundersøgelse overhovedet) være på sin plads. Nyhedsundersøgelsen vil sandsynligvis blive begrænset til eksemplerne, i det omfang de kan forstås, eller til måden, hvorved de ønskede parametre opnås.

Disse eksempler er ikke udtømmende. Grundprincippet er, at der skal være klarhed og åbenhed for både ansøgeren og tredjemand med hensyn til, hvad der er og hvad der ikke er blevet nyhedsundersøgt. I sjældne tilfælde kan sagsbehandleren efter eget skøn, hvor han synes det er på sin plads, uformelt bede ansøgeren om afklaring, før han beslutter, om nyhedsundersøgelsen skal begrænses, for nogle eller alle krav eller for en del af et krav, eller om der skal udfærdiges et behandlingsbrev uden nyhedsundersøgelsesrapporten. Hvis manglerne, som gjorde en meningsfuld nyhedsundersøgelse umulig, efterfølgende udbedres ved ændring, eller hvis de med succes imødegås af ansøgeren under den efterfølgende behandling, kan en yderligere nyheds- undersøgelse foretages senere under behandlingsproceduren (se II, 4.2).

Del B IX Kapitel IX

PDK 3.1 A B-IX Gyldighedsdato 10/9 2008 41

Kapitel IX

Søgemateriale

1. Generelt

1.1 Organisering og sammensætning af søgematerialet tilgængeligt for sagsbehandlere i Patent- og Varemærkestyrelsen

Den primære del af søgematerialet består af en systematisk samling af patenter tilgængelige på en måde, der er egnet til søgning. Sagsbehandler- ne har desuden tidsskrifter og andre publikationer af teknisk litteratur til rådighed. Ikke-patentlitteratur er især tilgængelig via eksterne databaser. Søgematerialet omfatter den minimumsdokumentation som kræves af en international nyhedsundersøgende myndighed ifølge PCT rule 34 og 36.1 (ii) og går i nogen grad udover disse minimumskrav, idet Patent- og Va- remærkestyrelsen også søger i skandinavisk materiale (fra Danmark, Sve- rige, Finland og Norge).

Nyhedsundersøgelsen foretages på grundlag af det materiale, der er angi- vet i afsnit 2-3 nedenfor, dvs. det obligatoriske materiale. Ved obligatorisk materiale forstås her Patent- og Varemærkestyrelsens samling af klasse- ordnede patent- og brugsmodelpublikationer og publikationer, der er of- fentliggjort i relevante elektroniske patentdatabaser, samt relevante elek- troniske databaser med systematisk tilgængelig ikke-patentlitteratur.

1.2 Elektronisk tilgængeligt søgemateriale

Alle sagsbehandlere har computer til rådighed til søgning i det elektroni- ske søgemateriale. Disse tillader blandt andet anvendelse af klassifikati- onssystemet fra EPO (ECLA som er baseret på det internationale patent klassifikationssystem (IPC) men omfatter en langt finere interne inddelin- ger), samt IPC-systemet. Søgninger kan også udføres ved at benytte andre klassifikationssystemer og/eller ord.

2. Systematisk tilgængelige patentdokumenter

2.1 PCT-minimumsdokumentation

Søgematerialet omfatter nationale patenter, som angivet i PCT Rule 34.1(b)(i)-(ii) og (c):

(i) patenter og/eller offentliggjorte patentansøgninger, offentlig- gjort i eller efter 1920 af Frankrig, Det tidligere Tyske Rige, Schweiz (dog kun på fransk og tysk), Storbritannien, For- bundsrepublikken Tyskland og Amerikas Forenede Stater;

(ii) brugsmodelregistreringer og/eller offentliggjorte brugsmodel- ansøgninger udstedt i Frankrig;

(iii) patenter og/eller offentliggjorte patentansøgninger uden priori- tet, publiceret af Østrig, Australien og Canada efter 1970 ud- valgt og gjort tilgængelige af disse lande;

(iv) engelske sammendrag af patenter og/eller offentliggjorte pa- tentansøgninger udstedt i Japan, Korea, Det tidligere Sovjet- unionen og den Russiske Federation, og de opfindercertifika- ter, der er udstedt i Det tidligere Sovjetunionen og den Russi- ske Federation, i hvilke engelsk sammendrag er almindeligt tilgængeligt, er inkluderet.

Del B IX Kapitel IX

PDK 3.1 A B-IX Gyldighedsdato 10/9 2008 42

Indbefattet er også publicerede internationale (PCT) og regionale (fx Eu- ropæiske) patentansøgninger, patenter og opfindercertifikater.

2.2 Andre nationale patenter

Søgematerialet omfatter endvidere følgende nationale patenter: (i) patenter udstedt af Frankrig, Tyskland eller Storbritannien før

1920

(ii) patentskrifter, fremlæggelsesskrifter, eller publicerede patent- ansøgninger fra Danmark, Sverige, Finland og Norge, og brugsmodelskrifter1 eller publicerede brugsmodelansøgninger1 fra Danmark.

Bemærk: en lille del af disse, der er uden prioritet og publiceret på fransk eller tysk er analoge til den del af PCT-minimum der henvises til i punkt 2.1 (iii) ovenfor. 1 Brugsmodelansøgninger og registrerede brugsmodeller er kun obligato- risk materiale for patentansøgninger, der er indleveret i Danmark 1. juli 1992 eller senere. Se i øvrigt BML § 24 angående bestemmelserne for almindelig tilgængelighed for brugsmodelansøgninger.

2.3 Ikke offentliggjorte patentansøgninger

På tidspunktet for nyhedsundersøgelsen kan nogle af de udenlandske pa- tenter og offentliggørelsesskrifter mangle i det obligatoriske materiale. På et senere tidspunkt kan der derfor foretages en supplerende nyhedsunder- søgelse efter disse dokumenter. Det er kun almindelig tilgængelige patent- ansøgninger, der citeres i nyhedsundersøgelsesrapporten (se VI, 4. og X, 11.1).

2.4 Nyhedsundersøgelsesrapporter

De officielle Europæiske og internationale (PCT) nyhedsundersøgelser bliver normalt publiceret sammen med de europæiske- og internationale ansøgninger. De er tilgængelig i det elektroniske søgemateriale sammen med disse ansøgninger. De officielle søgerapporter, der angår nationale ansøgninger, er også omfattet i søgemateriale i det omfang at de er offent- lige tilgængelige.

Del B IX Kapitel IX

PDK 3.1 A B-IX Gyldighedsdato 10/9 2008 43

2.5 Papirarkivet

Papirarkivet består af papirdokumenter arrangeret efter IPC klassifikation for det nyere materiale og efter ældre klassifikationssystemer (DPK, IDT) for ældre materiale. En stor del af materialet i papirarkivet er også tilgæn- geligt elektronisk, og arkivering er derfor ophørt for en række lande. Fra den 1. januar 2004 arkiveres kun dansk og norsk materiale. For at begrænse omfanget af papirarkivet og omfanget af klassificerings- arbejdet, når en ansøgning bliver genpubliceret eller når patentet bliver udstedt, findes normalt kun et af disse dokumenter i papirarkivet.

3. Systematisk tilgængelig ikke-patentlitteratur

3.1 Tidsskrifter, rapporter, bøger, osv.

Søgematerialet omfatter relevante artikler fra listen af tidsskrifter tilhøren- de PCT-minimumsdokumentation, fastlagt af WIPO og artikler fra andre tidsskrifter, som anses for egnede af sagsbehandlerne. Patent- og Varemærkestyrelsen abonnerer også på andre tidsskrifter end minimumsdokumentation. Ikke-patentlitteratur er især tilgængelig via eks- terne databaser.

4. Ikke-patentlitteratur

4.1 Formål

Udover at ikke-patentlitteratur er en del af søgematerialet (se 3.), er det også en vigtig kilde til information og uddannelse af sagsbehandlere, både hvad angår generel og teknisk baggrundsviden, og hvad angår ny teknisk udvikling.

5. -

6. -

7. Elektronisk søgemateriale

7.1 Elektronisk søgemateriale stillet til rådighed af EPO

EPO stiller dets elektroniske søgemateriale til rådighed som beskrevet i IX 2.1 til 2.3, for de nationale kontorer, herunder Danmark, og dets medlems- lande. Søgematerialet dækker patentlitteratur indenfor PCT-minimums- dokumentation og en række andre lande, samt ikke-patentlitteratur.

Del B X Kapitel X

PDK 3.1 A B-X Gyldighedsdato 1/3 2009 44

Kapitel X

Rapport over nyhedsundersøgelsen

1. Generelt

Resultatet af nyhedsundersøgelsen bliver noteret i en nyhedsundersøgel- sesrapport. En række forskellige situationer kan begrænse omfanget af nyhedsundersøgelsen. Disse kan være:

(i) når krav udover ti skal anses for at være opgivet på grund af manglende betaling af kravgebyr se III, 3.4 IV 1.2,

(ii) en ufuldstændig nyhedsundersøgelse på grund af undtagel- sesbestemmelserne (se VIII),

(iii) en ufuldstændig nyhedsundersøgelse på grund af manglen- de enhed ifl. PL § 10, og BEK §§ 28 og 39, og

(iv) en supplerende nyhedsundersøgelse kan være ufuldstændig på grund af det, der er anført i (i), (ii) eller (iii).

Nyhedsundersøgelsesrapporten sendes til ansøger sammen med 1. behand- lingen og danner grundlag for behandlingen af ansøgningen. Dette kapitel indeholder den information, som er nødvendig for at sagsbe- handleren kan udarbejde nyhedsundersøgelsesrapporten. En nyhedsundersøgelsesrapport må ikke indeholde andet end det der er nødvendigt for udfyldelse af formularen, eller som det er angivet i III, 1.1 og 1.2 eller X, 9.2(viii). En nyhedsundersøgelsesrapport må i særdeleshed ikke indeholde udtryk i form af vurderinger, begrundelser, argumenter eller forklaringer.

2. Nyhedsundersøgelsesrapporter udarbejdet af Patent- og Vare- mærkestyrelsen

Patent- og Varemærkestyrelsen udarbejder nyhedsundersøgelsesrapporter i følgende tilfælde:

(i) nyhedsundersøgelser af grundansøgninger (se II, 4.1), (ii) nyhedsundersøgelser af prioritetsansøgninger, herunder vi-

dereførte PCT-ansøgninger (se II, 4.3), og (iii) supplerende nyhedsundersøgelser af grundansøgninger efter

ca. 24 måneder (se II 4.5). Dette kapitel fastsætter kravene til nyhedsundersøgelsesrapporterne i ovennævnte tilfælde, da det er intentionen at alle nyhedsundersøgelses- rapporter udarbejdes så ensartede som muligt.

Del B X Kapitel X

PDK 3.1 A B-X Gyldighedsdato 10/7 2009 45

3. Nyhedsundersøgelsesrapportens form

3.1 Nyhedsundersøgelsesrapportens form

Nyhedsundersøgelsesrapporten udarbejdes af sagsbehandleren og inde- holder en forside til notering af de vigtigste kendetegn ved søgningen, som fx

(i) ansøgningsnummer, (ii) klassifikation af ansøgningen, (iii) de undersøgte teknikområder, (iv) de undersøgte krav, (v) relevante dokumenter fremkommet ved søgningen, (vi) dato for færdiggørelse af nyhedsundersøgelsen, og (vii) navn på den sagsbehandler, der udførte søgningen,

og en supplerende side D til angivelse af flere dokumenter end der er plads til på forsiden.

Datoer i nyhedsundersøgelsesrapporten skal angives ifølge WIPO stan- dard St.2 (DD.MM.YYYY). Datoangivelser for dokumenter omtalt i ny- hedsundersøgelsesrapporten, se afsnit 9.1.1.

WIPO standard ST. 2

3.2 Sprog

Nyhedsundersøgelsesrapporten affattes normalt på dansk.

Hvis ansøgeren har anmodet om, at sagsbehandlingen foregår på engelsk, vil nyhedsundersøgelsesrapporten blive affattet på engelsk.

BEK § 123

4. Identificering af ansøgningen

På forsiden og den supplerende side D af nyhedsundersøgelsesrapporten angives ansøgningsnumret.

5. Klassifikation af patentansøgningen

Nyhedsundersøgelsesrapporten angiver de officielle klassifikationer af patentansøgningen i overensstemmelse med V, 4.

Del B X Kapitel X

PDK 3.1 A B-X Gyldighedsdato 10/7 2009 46

6. Teknikområder omfattet af nyhedsundersøgelsen

I nyhedsundersøgelsesrapporten angives de teknikområder, hvor nyheds- undersøgelsen er foretaget. Denne information medtages i rapporten i form af

(i) en liste af de undersøgte klasser: ved angivelse af klassifi- kationssystem efterfulgt af klassifikationssymboler på over- klasse niveau, fx IPC: H04B,

(ii) en liste af andet dokumentation gennemsøgt udover PCT minimum: hvis skandinaviske patentliteratur er søgt, angi- ves der landekoderne, fx DK, NO, SE, FI, og

(iii) en liste af de anvendte elektroniske databaser: fx EPODOC, WPI, TXTE. Det er normalt ikke nødvendigt at angive sø- getermer.

Det er ikke nødvendigt at angive hvordan adgangen til databasen fandt sted, fx der er ingen grund til at specificere at adgangen til EPODOC skete via Internal og EPOQUENET, eller MEDLINE via STN.

7. -

8. Begrænsninger i nyhedsundersøgelsen

I de følgende eksempler vil nyhedsundersøgelsesrapporten eller det med- følgende behandlingsbrev angive om nyhedsundersøgelsen blev begræn- set, og hvilke krav der blev og hvilke der ikke blev nyhedsundersøgt.

(i) krav udover ti hvor der ikke er betalt ekstra kravgebyr (se III, 3.4). Der angives, hvilke krav, der ikke er blevet ny- hedsundersøgt,

Gebyr BEK § 1

Del B X Kapitel X

PDK 3.1 A B-X Gyldighedsdato 10/7 2009 47

(ii) manglende opfinderisk enhed (se VII). De enkelte opfindel- ser (eller grupper af samhørende opfindelser), skal omtales ved at angive, hvad de angår og de tilhørende krav. Ved en begrænset nyhedsundersøgelse (se VII, 1.1) angives det, at den er foretaget på baggrund af den opfindelse der er angi- vet først i kravene. Dette gælder både for manglende enhed før (a priori) og undervejs i (a posteriori) nyhedsundersø- gelsen.

BEK § 17, stk. 2-3

(iii) krav for hvilke ingen meningsfuld nyhedsundersøgelse eller kun en ufuldstændig nyhedsundersøgelse kan udarbejdes (se VIII). Et behandlingsbrev udarbejdes når:

(a) en meningsfyldt nyhedsundersøgelse har ikke været mulig på baggrund af alle kravene. Her erstatter be- handlingsbrevet nyhedsundersøgelsesrapporten, eller

PL § 1, stk. 2-5 PL § 1b

(b) en meningsfyldt nyhedsundersøgelse har ikke været mulig for nogle krav eller for en del af et krav. I dette tilfælde skal de omhandlede krav omtales i det be- handlingsbrev der ledsages af nyhedsundersøgelses- rapporten. Nyhedsundersøgelsesrapporten vil da kun omhandle den del af ansøgningen, der har været ny- hedsundersøgt.

I begge tilfælde (a) og (b) skal årsagen til den manglende eller begrænsede nyhedsundersøgelse angives (fx at opfindelsen er omfattet af undtagelses- bestemmelserne eller helt uklare krav).

PL § 8, stk. 2

Del B X Kapitel X

PDK 3.1 A B-X Gyldighedsdato 10/7 2009 48

9. Dokumenter angivet i nyhedsundersøgelsesrapporten

9.1 Identifikation af dokumenter i nyhedsundersøgelsesrapporten.

9.1.1 Bibliografiske oplysninger

Alle dokumenter, der er omtalt i nyhedsundersøgelsesrapporten, skal klart identificeres ved at angive de nødvendige bibliografiske oplysninger. Dis- se oplysninger skal være angivet i overensstemmelse med WIPO Standard ST. 14 (Anbefaling af format for referencer citeret i patentdokumenter), WIPO Standard ST. 3 (2-bogstavskoder) og ST. 16 (Typekoder til identi- fikation af forskellige typer af patentdokumenter). Dette udelukker ikke afvigelser i særlige tilfælde, hvor en nøje overholdelse af standarderne vil kræve betydelige meromkostninger og indsats, hvis det ikke er nødvendigt for en klar og let identifikation af et dokument.

(i) Patentpublikationer angives med: (a) WIPO’s 2-bogstavkode (ST.3), (b) dokumentnummer (for Japanske patentdokumenter før år

2000, skal kejserens år angives før patentdokuments serie- nummer),

(c) dokumentkode (ST.16), hvis en sådan er angivet på doku- mentet, ellers dokumenttype,

(d) navn på patenthaver eller ansøger (i versaler, evt. passende forkortet),

(e) publiceringsdato for det citerede patentdokument (med 4 ciffer i årstallet ifølge den Gregorianske kalender) eller ved rettede patentdokumenter, publiceringsdato for det rettede patentdokument iflg. INID kode (48) i WIPO Standard ST.9 og hvis oplyst på dokumentet, den supplerende rettelsesko- de iflg. INID kode (15) og

(f) oplysninger om dokumentets relevante dele.

Oplysningerne i punkterne (d) og (e) kan pt. ikke medtages i nyhedsunder- søgelsesrapporten.

De følgende eksempler illustrerer ovenstående punkter (a)-(f): (1) EP 0982974 A1 (SEIKO EPSON CORP) 1. marts 2000,

afsnit [0026] til [0030]. (2) DE 3744403 A1 (JOSEK) 29. august 1991, side 1, sam-

mendraget. (3) SE 504901 C2 (SWEP INTERNATIONAL AB) 26. maj

1997, krav 1. (4) US 5635683 A (MC DERMOTT et al.) 3. juni 1997, spalte

10, linie 30 til 40, figur 3.

WIPO standard ST. 3 WIPO standard ST. 14 WIPO standard ST. 16

Del B X Kapitel X

PDK 3.1 A B-X Gyldighedsdato 10/7 2009 49

(ii) Bøger elle andre publikationer, der udgives enkeltvis angi- ves med:

(a) forfatterens (eller redaktørens) navn, (b) titel, og gerne udgave og/eller bind, (c) trykkeår, gerne forlag og udgivelsessted, og (e) oplysninger om relevante sider.

De følgende eksempler illustrerer ovenstående: (1) H. Walton: ”Micorwave Quantum Theory”, bind 2, 1973,

Sweet and Maxwell (London), se side 138-192, specielt side 146-148.

(2) DROP, J.G. ”Integrated Circuit Personalization at the Mod- ule Level”, IBM tech. dis. bull. oktober 1974, Vol.17, No.5, side 1344 og 1345, ISSN 2345-6789.

For bøger, der indeholder kapitler med egne forfattere og titler: (3) C.-G. Hedén, ”Selection of Bacteria as Sources of En-

zymes” i Z. Bohak-N.Sharon, “Biotechnological Applica- tions of Proteins and Enzymes”, 1977, Academic Press (New York), se side 21-37.

WIPO standard ST. 14 inkl. anneks

Del B X Kapitel X

PDK 3.1 A B-X Gyldighedsdato 10/7 2009 50

(iii) Artikler i tidsskrifter eller seriepublikationer angives med: (a) fuldstændig titel (evt. almindelig anvendt forkortelse her-

for), (b) bind/årgang og gerne nummer eller hæfte, (c) udgivelsesår og gerne udgivelsessted, (d) artiklens forfatter og titel samt sidetal og (e) gerne relevante dele.

Eksempel: Melliand Textilberichte, bind 50, december 1969, Heidelberg, R. Grösser, „Jaquardrichtungen an Grossrundstrickmachinen“, se side 1436-1445, specielt side 1443, spalte 1, linie 1 – spalte 2, linie 18, fig. 19 og 20.

(iv) Sammendrag/referat publiceret sammen med den tekst, som er grundlaget for det: Publikationen angives som ovenfor (ii)-(iii), afhængigt af hvilken type publikation, der er tale om, og der henvises endvidere til sammendra- get/referatet. (v) Sammendrag/referat, der ikke er publiceret sammen med den tekst, som er grundlaget for det: Henvisningen angiver både, hvor sammendraget og den fuldstændige tekst findes, og gerne hvilket sprog der er anvendt i originalteksten, jf. de op- lysninger, der er givet i sammendraget. De følgende eksempler illustrerer ovenstående:

(1) Derwent’s abstract nr. 1979-88963B/49, SU 653273 A (2) JP 3002404 A (sammendrag). [Fundet online d. 02.09.1998

i EPODOC]. (3) Database Chemical Abstracts, vol. 75 (1971), sammendrag

nr. 120718, Fiz.-Khim.Mekh, Mater, 1971, 7(2), 7-11 (rus- sisk)

(4) Chemical Abstracts, vol. 92 (1980), sammendrag nr. 215278, SU 697515.

WIPO standard ST. 14 inkl. anneks

Del B X Kapitel X

PDK 3.1 A B-X Gyldighedsdato 10/7 2009 51

9.1.2 Tilsvarende dokumenter

Sagsbehandleren vil blive konfronteret med tilstedeværelsen af ”tilsvaren- de” dokumenter, (se VI, 6.2). Det vil sige dokumenter, der har det samme eller stort set det samme tekniske indhold. De kan sædvanligvis inddeles i to grupper, nemlig patentdokumenter fra en patentfamilie og sammendrag: (i) patentdokumenter i den samme patentfamilie Disse er patentdokumenter fra det samme land eller fra andre lande, og som har mindst en fælles prioritetsdato. Hvis et omtalt patentdokument hører til en patentfamilie, behøver sagsbe- handleren ikke at angive alle de medlemmer af patentfamilien som er kendte eller tilgængelige for ham. Han kan imidlertid omtale et eller flere patentfamiliemedlemmer udover det omtalte (se IV, 3.1). Sådanne doku- menter skal identificeres ved oprindelsesmyndighed, type og nummer på dokumentet (se 9.1.1), og indledt med tegnet &. Der kan være andre muli- ge grunde til at sagsbehandleren ønsker at gøre opmærksom på mere end et patentfamiliemedlem i nyhedsundersøgelsesrapporten, fx:

(a) et dokument i patentfamilien er offentliggjort før den tidlig- ste prioritetsdato i ansøgningen, men er ikke offentliggjort på et af Patent- og Varemærkestyrelsens anvendte sprog (se VI, 6.2), mens et andet medlem af samme patentfamilie er offentliggjort på et af Patent- og Varemærkestyrelsens anvendte sprog, men efter den tid- ligste prioritetsdato.

Eksempel: En europæisk ansøgning har prioritet den 3. september 1999. Under nyhedsundersøgelsen findes et relevant dokument WO9912395 A. Dette dokument er offentliggjort på japansk den 11. marts 1999 – tidsnok til at udgøre kendt teknik ifølge PL § 2 stk. 2. Der findes også et europæisk patentfamiliemedlem offentliggjort i en engelsk oversættelse den 1. marts 2000 – for sent til at udgøre den kendte teknik. EP dokumentet bliver omtalt i nyhedsundersø- gelsesrapporten som et ”&” dokument til WO dokumentet på ja- pansk og sendt til ansøger (se X, 11.3). Det vil blive brugt til be- handlingen af ansøgningen til at fortolke indholdet af den japansk- sprogede publikation (se C-IV, 6.4). I nyhedsundersøgelsesrappor- ten skal disse dokumenter angives som følgende (hvad angår omta- len af kravene til hvilke de omtalte dokumenter angår, her krav 1- 10, se X 9.3): X WO 9912395 A (SEIKO EPSON CORP) 1-10

11. marts 1999, se figur 1 [& EP0982974 A1 (SEIKO EPSON CORP) 1. marts 2000, figur 1 og krav 1]

PL § 2 stk. 2

Del B X Kapitel X

PDK 3.1 A B-X Gyldighedsdato 10/7 2009 52

(b) forskellige dokumenter indenfor den samme patentfamilie, som alle indeholder relevante tekniske træk, som ikke er til- stede i andre patentfamiliemedlemmer,

(c) et dokument er omtalt i ansøgningen på et sprog, der ikke er anvendt af Patent- og Varemærkestyrelsen, og der findes et andet patentfamiliemedlem på et sprog der er anvendt af Pa- tent- og Varemærkestyrelsen. Begge er publiceret før den tidligste påberåbte prioritetsdato og anføres begge i nyheds- undersøgelsesrapporten. Eksempel: Y EP1564182 A (BAOLAB MICRO- 1-10

SYSTEMS S L) 17.august 2005, krav 1 D,Y ES2239549 B (BAOLAB MICRO- 1-10

SYSTEMS S L) 16. september 2005 Det faktum, at ansøger allerede har omtalt det relevante ES dokument i ansøgningen, som er i patentfamilie med det relevante EP dokument, be- tyder at ansøger allerede har opfyldt betingelsen, at han omtaler den kend- te teknik i beskrivelsen.

(ii) Sammendrag af dokumenter (se VI, 6.2) Disse stilles til rådighed af flere databaseudbydere (fx Chemical Abstracts, Derwent eller japanske sammendrag fra JAPIO) og kan angå mange for- skellige typer af publikationer såsom patentdokumenter, avisartikler, Ph.d. afhandlinger, bøger osv. Sammendraget giver et resume af de vigtigste aspekter af det tekniske indhold i det originale dokument. De fleste an- vendte sammendrag er på engelsk. I alle tilfælde, hvor et sammendrag er nævnt i en nyhedsundersøgelsesrapport, skal sagsbehandleren indtaste originaldokumentet til hvilket sammendraget hører til efter ”&” tegnet.

Eksempel: Y Derwent AN 88-255351 1-10

[& SU 1374109 A (KARELIN) 15. februar 1988]

Sagsbehandleren kan vælge at omtale sammendraget i stedet for at omtale det originale dokument af flere forskellige årsager, og så skal det originale dokument omtales som et ”&” dokument. Disse grunde kan være:

- at det originale dokument er ikke let tilgængeligt for sagsbe- handleren (fx i tilfældet med fremskaffelse af Ph.d. afhandlin- ger), eller

- det originale dokument er ikke på et sprog anvendt af Patent- og Varemærkestyrelsen, og der findes ikke et andet tilsvarende dokument (fx et japansk patentdokument uden patentfamilie- medlemmer, eller en avisartikel på russisk).

Del B X Kapitel X

PDK 3.1 A B-X Gyldighedsdato 10/7 2009 53

9.1.3 Sproget i de omtalte dokumentet

Medlemmer af den samme patentfamilie er ofte publiceret på flere forskel- lige sprog. Dermed har sagsbehandleren et valg, hvad angår sprog i det dokument, som omtales i nyhedsundersøgelsesrapporten. Hvis det rele- vante tekniske indhold ikke er forskelligt mellem de forskellige familie- medlemmer, og hvis de alle er offentliggjort før ansøgningens tidligste påberåbte prioritet, så er alle medlemmerne af patentfamilien af lige stor relevans for ansøgningen. I sådanne tilfælde skal sagsbehandleren vælge det dokument, der skal omtales i kraft af dets offentliggørelsessprog, og ifølge efterfølgende liste med angivelse af de foretrukne sprog først:

(1) et af de anvendte sprog i Patent- og Varemærkestyrelsen (fx engelsk, fransk, tysk, dansk, svensk eller norsk)

(2) et andet sprog som vil kunne læses af en kollega hvis på- gældende sagsbehandler ikke har kendskab til dette sprog (se VI, 6.2).

I sidstnævnte tilfælde kan sagsbehandleren overveje at omtale et sammen- drag på engelsk i stedet for det originale dokument.

9.1.4 Supplerende nyhedsundersøgelsesrapport ved ca. 24 måneder.

I tilfælde med en supplerende nyhedsundersøgelse ca. 24 måneder fra indleveringsdagen kan det ske at der ikke findes yderligere relevante do- kumenter. I disse tilfælde er det tilladt ikke at omtale dokumenter i ny- hedsundersøgelsesrapporten (se IV, 2.5). Udtrykket ”ikke fundet flere relevante dokumenter” vil fremgå af nyhedsundersøgelsesrapporten.

Del B X Kapitel X

PDK 3.1 A B-X Gyldighedsdato 10/7 2009 54

9.2 Kategorier af dokumenter (X, Y, A, D, P osv.)

Alle omtalte dokumenter i nyhedsundersøgelsesrapporten kategoriseres efter deres relevans. Hvor det er nødvendigt, er kombinationer af flere kategorier mulige. De følgende bogstaver anvendes til kategorisering: (i) særligt relevante dokumenter (X, Y)

Kategori ”X”: Opfindelsen har ikke nyhed eller adskiller sig ikke væsentligt fra kendt teknik, når dokumentet vurderes alene. Dokument angives i nyhedsundersøgelsesrapporten, med kategorien ”X”. Kategori ”Y”: Kategori ”Y” anvendes når den ansøgte opfindelse ikke adskiller sig væsentligt fra kendt teknik, når ét dokument kombineres med ét eller flere dokumenter af samme art, og kombinationen af disse er nærliggende for fagmanden. Hvis et dokument (udgangsdokument) imidlertid udtrykkeligt hen- viser til et andet dokument som et dokument, der giver mere detal- jeret information om visse træk (se C-IV, 9.1), og kombinationen af disse dokumenter anses for at være nærliggende for fagmanden, skal udgangsdokumentet angives med kategorien ”X” og ikke ”Y”. Det andet dokument skal angives som et ”X” eller ”L”, hvis det er hensigtsmæssigt.

(ii) dokumenter, der angiver teknikkens stade og som ikke foregriber nyhed eller væsentlig adskillelse (A) Kategori ”A”: Dokumenter i nyhedsundersøgelsesrapporten, der repræsenterer den kendte teknik (teknikkens stade) uden at foregribe nyhed eller væ- sentlig adskillelse, skal angives med kategorien ”A”. De efterfølgende kategorier O, P, E, D, L, og M kan ikke bruges alene, men skal knyttes til en af de ovenstående kategorier X, Y el- ler A. Da nyhedsundersøgelsesrapporten ikke kan håndtere flere kategori- er på samme dokument, tilføjes den yderligere kategori i bemærk- ningsfeltet.

Del B X Kapitel X

PDK 3.1 A B-X Gyldighedsdato 10/7 2009 55

(iii) dokumenter der angiver ikke-skriftlig offentliggørelse (O) Kategori ”O”: Dokumenter, der omhandler ikke-skriftlig offentliggørelse, fx fore- drag, udstillinger eller film. Eksempler på sådanne oplysninger in- kluderer mødereferater. I de tilfælde, hvor mundtlige oplysninger fandt sted på en officielt anerkendt international udstilling, se VI, 5.5. Dokumenter vedrørende ikke-skriftlig offentliggørelse angives med kategorien ”O” i nyhedsundersøgelsesrapporten (se VI, 2). Dokumenter i kategorien ”O” er altid ledsaget af en kategori, der angiver relevansen af dokumentet ifølge (i) eller (ii), fx ”O, X”, ”O,Y”, eller ”O, A”.

(iv) mellemliggende dokumenter (P) Kategori ”P”: Dokumenter, der er publiceret i perioden mellem prioritets- og ind- leveringsdatoen, dvs. dokumenter, der kan få betydning, hvis priori- teten bortfalder (se VI, 5.2). Sådanne dokumenter skal angives med kategorien ”P”. Kategorien ”P” skal også anføres for dokumenter der er offentliggjort på den samme dag som den tidligste påberåbte prioritetsdato i ansøgningen. Dokumenter i kategori ”P” er altid ledsaget af en kategori, der angi- ver relevansen af dokumentet ifølge (i) eller (ii), fx: ”P, X”, ”P, Y”, ”P, A”.

(v) dokumenter angående teorier eller principper, der ligger til grund for opfindelsen (T) Kategori ”T”: Dokument, som kan give en uddybende forståelse for det princip el- ler den teori, som opfindelsen bygger på eller er omtalt for at påvise at begrundelsen eller de fakta der ligger til grund for opfindelsen ikke er korrekte. I nyhedsundersøgelsesrapporten angives disse med kategorien ”T”.

(vi) mulige konfliktende patentdokumenter (E)

Kategori ”E”: Et patentdokument har indleverings- eller prioritetsdato, der ligger før indleveringsdatoen for den behandlede ansøgning (ikke priori- tetsdatoen – se VI, 3) men som er offentliggjort senere end indleve- ringsdatoen. Hvis dette patentdokument har et indhold som vil ud- gøre teknik der er relevant for bedømmelse af nyhed (kategori X), dvs. § 2.2.2 eller 2.2.3 dokumenter, kategoriseres det som kategori ”E”.

PL § 2, stk. 2 PL §§ 29, 31

PL § 82

Del B X Kapitel X

PDK 3.1 A B-X Gyldighedsdato 10/7 2009 56

Hvis patentdokumentet og den behandlede ansøgning har samme indleverings- og/eller prioritetsdato (se C-IV, 7.4) skal patentdoku- mentet også have angivelsen ”E”. Patentdokumenter, der kræver prioritet fra samme patentdokument(er), som den behandlede an- søgning, skal ikke omtales. Dokumenter i kategori ”E” er altid ledsaget af kategori ”X”, dvs. ”E, X”.

(vii) dokumenter omtalt i ansøgningen (D) Kategori ”D”

PL § 2, stk. 2.2 eller 2.3

Når nyhedsundersøgelsesrapporten omtaler dokumenter, der allere- de er omtalt i beskrivelsen i den behandlede ansøgning, skal disse angives med kategorien ”D” (se IV, 1.3). Dokumenter i kategori ”D” er altid ledsaget af en kategori, der an- giver relevansen af dokumentet ifølge (i) eller (ii) fx ”D, X”, ”D, Y”, eller ”D, A”.

BEK § 18, stk. 1.2

Del B X Kapitel X

PDK 3.1 A B-X Gyldighedsdato 10/7 2009 57

(viii) dokumenter omtalt af andre årsager (L) Kategori ”L” Kategorien ”L” anvendes når nyhedsundersøgelsesrapporten omta- ler et dokument af andre årsager (specielt som bevis for) end de om- talte i de foregående afsnit, fx (a) et dokument, som kan kaste tvivl over et påstået prioritets-

krav (se VI, 5.3), (b) et dokument, som fastlægger offentliggørelsesdatoen for et

andet dokument, navnlig dokumenter i kategorien ”O”, eller (c) et dokument, der er relevant i problemstillingen om dobbelt

patentering (se IV, 2.3(v), og C-IV, 7.4). Disse dokumenter skal angives med kategorien ”L”. En kort be- grundelse for omtalen af dokument bør gives. Omtalen af dokumen- ter af denne art behøver ikke at være knyttet til nogle af kravene. Hvis et dokument af kategorien ”L” kun er relevant for nogle af kravene i den behandlede ansøgning (fx kan ”L” dokumentet omtalt i nyhedsundersøgelsesrapporten kun underkende den påståede prio- ritetspåstand i forhold til visse krav), så skal omtalen af dokumentet kædes sammen med disse krav som omtalt i 9.3.

(ix) Model (M) Kategori ”M” Dokumenter, der er foreslået anvendt som model for udformning af den danske ansøgning.

(x) Intern kategori (S) Kategori ”S” Supplerende teknik, der kun anvendes til internt brug. Oplysninger- ne trækkes ikke til nyhedsundersøgelsesrapporten.

Del B X Kapitel X

PDK 3.1 A B-X Gyldighedsdato 10/7 2009 58

9.3 Sammenhæng mellem dokumenter og krav

Alle dokumenter omtalt i nyhedsundersøgelsesrapporten skal være ledsa- get af en angivelse af hvilket krav de angår, med mindre dokumentet er angivet i kategorien ”L” (se X, 9.2 (viii)). Et og samme dokument kan omtales i forskellige kategorier i forhold til forskellige krav, og hver kate- gori bliver tilknyttet bestemte krav.

Eksempel: X WO9001867 A (WIDEGREN) 8. marts 1990 1 Y se spalte 3, linje 27-43 og figur 1 2-5 A se fig. 2 6-10

Ovenstående eksempel betyder, at det omtalte dokument angiver forhold, som foregriber nyhed og/eller væsentlig adskillelse af indholdet af krav 1. Samtidigt er dokumentet relevant for vurdering af væsentlig adskillelse af indholdet i krav 2 til 5 i kombination med et andet dokument som også har kategorien ”Y” i nyhedsundersøgelsesrapporten. Dokumentet udgør tek- nikkens stade for indholdet af kravene 6 til 10. Behandlingsbrevet henvi- ser til de relevante passager i beskrivelsen eller figurer i dokumentet. Nyhedsundersøgelsesrapporten skal identificere den nærmeste kendte teknik i forhold til hvert af de selvstændige krav i den behandlede ansøg- ning. Dvs. alle de selvstændige krav skal omtales i nyhedsundersøgelses- rapporten mindst en gang i forbindelse med mindst et dokument, der er offentliggjort før den tidligste prioritetsdato (med mindre de(t) selvstæn- dige krav er undtaget i nyhedsundersøgelsen fx af de grunde, der er angi- vet i afsnit 8)(se IV, 2.5).

10. Gyldighed og datoer

Sagsbehandleren angiver sit navn og den dato hvor nyhedsundersøgelses- rapporten er udarbejdet. Dato og navn skal fremgå af nyhedsundersøgel- sesrapporten.

11. Vedlagte kopier til nyhedsundersøgelsesrapporten.

11.1 Generelle bemærkninger

Nyhedsundersøgelsesrapporten sendes til ansøger og nyhedsundersøgel- sesrapporten skal være ledsaget af kopier af alle de dokumenter der er omtalt (se også IV, 3.3). Undtaget herfra er de dokumenter, som fremgår af nyhedsundersøgelsesrapporten efter ”&”-tegnet, og som derfor ikke er udvalgt til kopiering og fremsendelse til ansøger. (se X, 11.3). De omtalte dokumenter benyttes til vurdering af patenterbarhed af den ansøgte opfindelse.

Del B X Kapitel X

PDK 3.1 A B-X Gyldighedsdato 10/7 2009 59

11.2 Elektronisk version af et omtalt dokument

Hvis der er tale om et patentdokument vedlægges en komplet kopi, også når patentet er omfangsrigt. I de tilfælde, hvor en del eller hele dokumentet kun er offentliggjort på elektronisk form, vil en elektronisk version af de dele af dokumentet, der ikke findes i papirudgave, blive gjort tilgængelig for ansøger. Ansøger får stillet hele dokumentet til rådighed enten i en kombination af papir og elektronisk form eller hele dokumentet på elektronisk form.

11.3 Patentfamilier, ”&”-tegn

I visse tilfælde kan et eller flere patentdokumenter i den samme patentfa- milie være omtalt i nyhedsundersøgelsesrapporten efter ”&”-tegnet (se X, 9.1.2(i)). I disse tilfælde vedlægges normalt kun en kopi af det familie- medlem der er omtalt i 1. behandlingsbrevet og/eller nyhedsundersøgel- sesrapporten. Sagsbehandleren kan vælge at det patentdokument, der fremgår efter ”&”-tegnet, kopieres og sendes til ansøger.

11.4 Tidsskrifter eller bøger

Omtales et tidsskrift eller en bog i nyhedsundersøgelsesrapporten, skal ansøger have en kopi af forsiden samt de relevante sider af den omhandle- de publikation.

11.5 Referater, uddrag eller sammendrag

Et referat, uddrag eller et sammendrag af et andet dokument, kan fx være offentliggjort senere end det dokument, det omtaler. Når det omtalte do- kument er et referat, uddrag eller et sammendrag sendes en kopi af dette til ansøger sammen med nyhedsundersøgelsesrapporten.

Hvis sagsbehandleren har besluttet, at hele dokumentet er nødvendigt, skal dokumentet omtales og en kopi vedlægges nyhedsundersøgelsesrapporten (se X 9.1.2(ii)). Er et dokument fundet ved en onlinesøgning, og hverken en trykt version fra databasen (fx Compendex, Paperchem2 og NTIS) eller den originale artikel er tilgængelig i Patent- og Varemærkestyrelsen på det tidspunkt, hvor udarbejdelsen af nyhedsundersøgelsesrapporten sker, er- statter en udskrift af filen den originale artikel.

12. Fremsendelse af nyhedsundersøgelsesrapporten

Patent- og Varemærkestyrelsen fremsender nyhedsundersøgelsesrapporten og kopier af alle omtalte dokumenter til ansøger sammen med 1. behand- lingsbrevet (se 11.1), inklusiv de dokumenter der står efter ”&”-tegnet, og som er valgt til at blive kopieret og sendt til ansøger (se 11.3).

Del B X Kapitel X

PDK 3.1 A B-X Gyldighedsdato 10/7 2009 60

13. Referencelisten

Inden ansøgningen godkendes til patentmeddelelse, udarbejder sagsbe- handleren en elektronisk referenceliste (relevante publikationer). På pa- tentdokumentet anføres alle de dokumenter, som er anført i den elektroni- ske referenceliste som relevante for bedømmelse af opfindelsens paten- terbarhed. Er der tale om en udskilt eller afdelt ansøgning, medtages også eventuelle dokumenter, der har været anført i stamansøgningen, og som har haft betydning for behandlingen af den afdelte/udskilte ansøgning. Dokumenter, der af en eller anden grund har været anvendt fejlagtigt, medtages derimod ikke på listen. Patentdokumenter anføres alene med dokumentkode og -nummer (jf. 9.1.1) i den rækkefølge, de er indtastet i den elektroniske referenceliste. Efter eventuel indsigelse suppleres den elektroniske referenceliste, om nødvendigt, med nyt materiale, der har været brugt ved indsigelsen. Efter eventuel administrativ omprøvning, hvor der har været brugt nyt relevant materiale, og hvor patentet opretholdes i ændret form, suppleres referencelisten med det nye materiale.

Del B XI Kapitel XI

PDK 3.1 A B-XI Gyldighedsdato 1/3-2009 61

Kapitel XI

Sammendraget

1. Formålet ved et sammendrag

En patentansøgning skal indeholde et sammendrag. Formålet med sam- mendraget er at give læseren en kortfattet teknisk information om den eller de beskrevne opfindelse(r), sådan som de ser ud i beskrivelse med krav og eventuelle tegninger.

2. Sammendragets udformning.

Ansøger indleverer et sammendrag, fx sammen med ansøgningens øvrige bilag. Sagsbehandleren kan ændre ordlyden i sammendraget, som herefter publiceres sammen med ansøgningen. Når sagsbehandleren vurderer sammendragets ordlyd skal han tage udgangspunkt i patentansøgningen som den så ud ved indleveringen (basisdokumentet).

BEK § 21, stk. 1

Når sagsbehandleren vurderer sammendragets indhold, tager han højde for at sammendraget udelukkende anvendes som teknisk information. Sam- mendraget må især ikke anvendes til at tolke beskyttelsesomfanget i pa- tentansøgningen. Sammendraget bør affattes så det bliver et effektivt værktøj ved nyhedsundersøgelsen, og så det kan anvendes ved vurdering af, om det er nødvendigt at nærlæse selve ansøgningen.

PL § 8, stk. 3

Har en international nyhedsundersøgende patentmyndighed eller Den Europæiske Patentmyndighed fastlagt sammendraget for en international ansøgning eller for en konverteret europæisk patentansøgning, anvender Patent- og Varemærkestyrelsen dette. Ellers fastlægger Patent- og Vare- mærkestyrelsen også sammendraget for sådanne ansøgninger.

BEK § 21, stk. 2

3. Sammendragets indhold.

Sammendraget skal:

(i) angive titlen for opfindelsen,

(ii) angive det tekniske område, som opfindelsen er en del af,

(iii) indeholde et entydig sammendrag af ansøgningen, som den ser ud i beskrivelsen med krav og tegninger. Sammendraget bør være formuleret sådan, at det giver en klar forståelse af det tekniske problem, der ligger til grund for opfindelsen. Ligeledes gives en kort beskrivelse af løsningen på det tek- niske problem, dvs. essensen i opfindelsen og dens primære anvendelsesområde. Hvis opfindelsen består i kemiske for- bindelser vil det være hensigtsmæssigt at sammendraget in- deholder den eller de kemiske formler, der bedst karakteri- serer opfindelsen,

(iv) ikke indeholde spekulationer over opfindelsens påståede egenskaber, værdi eller spekulative anvendelser af opfindel- sen,

(v) være kort og præcist, og helst ikke over ca. 150 ord, og

BEK § 21, stk. 1

PDK 3.1 A B-XI Gyldighedsdato 1/3-2009 62

(vi) angive hvilken af tegningens figurer, der skal ledsage sam- mendraget. Hvis sammendraget nævner tekniske træk, der fremgår af denne figur, bør der indføres henvisningsbeteg- nelser, der angives i parentes. I særlige tilfælde kan der an- vendes mere end en figur.

4. Figurer, der ledsager sammendraget

Sagsbehandleren skal ikke kun vurdere teksten i sammendraget, men også se på valget af figur, der skal ledsage sammendraget, når ansøgningen bliver publiceret. Sagsbehandleren kan ændre ordlyden i sammendraget, så det kommer til, at opfylde bestemmelserne i afsnit 3. Ligeledes kan sagsbehandleren vælge en anden figur (eller figurer), hvis han vurderer at denne karakteriserer opfindelsen bedre.

Hvis ingen af ansøgningens figurer kan bruges til at understøtte forståel- sen af sammendraget, kan sagsbehandleren vælge at det publiceres uden figurer. Sagsbehandleren kan også vælge at se bort fra figurer valgt af ansøger, hvis de ikke understøtter forståelsen af sammendraget.

Ved vurdering af sammendragets indhold, fokuserer sagsbehandleren på at teksten er klar og entydig, og undlade at ændre i sammendraget udeluk- kende for at forskønne sproget (sproglige ændringer uden teknisk betyd- ning).

5. -

6. Sammendraget sendes til ansøger.

Indholdet af sammendraget sendes til ansøger senest i forbindelse med publicering af ansøgningen.

Del C II Kapitel II

PDK 3.1 A C-II Gyldighedsdato 1/3-2009 63

DEL C

Kapitel II

INDHOLDET AF EN DANSK PATENTANSØGNING (UD OVER KRAV)

1. Generelt

Kravene til en dansk patentansøgning fremgår af PL § 8 og BEK § 3. An- søgningen skal indeholde: (i) en beskrivelse af opfindelsen; (ii) et eller flere krav; (iii) tegninger, der er henvist til i beskrivelsen eller i kravene; og (iv) et sammendrag. (v) en titel. Dette kapitel omhandler alle disse krav, i det omfang de vedkommer sags- behandleren, bortset fra punkt (ii), som er emnet for Kapitel III. Punkt (iv) behandles først.

PL § 8 BEK § 3

1.1 Særligt om udformningen af beskrivelse, patentkrav og sammen- drag

Det fremgår af BEK § 9, at beskrivelse, patentkrav og sammendrag skal være egnede til reproduktion. Herudover skal beskrivelse, patentkrav og sammendrag være udført i sort maskinskrift eller sort tryk på hvidt ulinie- ret papir i format A4 (210 x 297 mm). Teksten skal skrives med 1 ½ linieafstand med margen til venstre på 24- 40 mm og foroven på 20-40 mm. Teksten skal endvidere sidenummereres med arabertal, og hver femte linie i beskrivelse og patentkrav nummereres fortløbende. Sidenumrene placeres i midten ca. 2 cm fra øverste kant, og de skal stå isoleret uden forudgående eller efterfølgende punkter, streger eller lignende. Linienummereringen placeres ca. 2,5 cm fra venstre kant. Beskrivelse, patentkrav og sammendraget påbegyndes hver især på en ny side.

2. Sammendrag

De generelle overvejelser vedrørende sammendraget fremgår af B-XI. Sammendraget vedrører ansøgningen som indleveret og offentliggjort, og sammendragets endelige form til offentliggørelse bestemmes af sagsbe- handleren. Det er ikke nødvendigt at bringe det i overensstemmelse med indholdet af det offentliggjorte patent, selv hvis dette patent i substansen adskiller sig fra ansøgningen, da patentbeskrivelsen ikke indeholder et sammendrag. Sagsbehandleren skal derfor ikke bede om at få sammendra- get ændret. Han skal imidlertid være opmærksom på, at sammendraget ikke har nogen retsvirkning på den ansøgning, det er indeholdt i; for ek- sempel kan det ikke bruges til at fortolke beskyttelsesomfanget eller til at berettige indførelsen af noget nyt i beskrivelsen.

PL § 8, stk. 3 BEK § 21 PL § 20, stk. 2 PL § 15, stk. 1

Del C II Kapitel II

PDK 3.1 A C-II Gyldighedsdato 1/3-2009 64

3. Titlen

Titlen skal kort og præcist angive opfindelsen og må ikke indeholde fanta- sibegreber o. lign. Sagsbehandleren skal vurdere titlen på baggrund af sin gennemlæsning af beskrivelsen og kravene og rettelser dertil, for at sikre, at titlen, ud over at være kortfattet, giver en klar og tilstrækkelig angivelse af opfindelsen. Derfor skal sagsbehandleren, hvis der foretages ændringer, der ændrer kravkategorierne (fx ved deling), tjekke, om en tilsvarende ændring af titlen er nødvendig.

BEK § 3, stk. 1.3

3.1 Hvilke titler forlanges ændret?

Kun få titler er nærmest intetsigende. Det er ikke muligt at give konkrete regler for, hvornår en titel er nærmest intetsigende. Det afhænger bl.a. af ansøgningen og vurderes derfor fra ansøgning til ansøgning ved brug af sund fornuft. Som klassisk eksempler på titler, der er så godt som intetsigende, kan nævnes stof, produkt, materiale, præparat, genstand, apparat, maskine, anordning, fremgangsmåde og proces. Også titler som ”hidtil ukendt for- bindelse” og ”biologisk aktive molekyler” er nærmest intetsigende, fordi de kun oplyser, at opfindelsen handler om kemi. Sådanne titler forlanges altid præciseret ved formalitetsbehandlingen. Derimod er titler som protein, DNA-sekvens, heterocyklisk forbindelse, smøremiddel, motor og bygningsdel normalt ikke så intetsigende, at de forlanges præciseret.

Del C II Kapitel II

PDK 3.1 A C-II Gyldighedsdato 1/3-2009 65

4. Beskrivelsen

4.1 Generelt

Ansøgningen skal angive opfindelsen på en så tilstrækkelig klar og fyl- destgørende måde, at opfindelsen kan udøves af en fagmand. ”Fagman- den” i denne henseende anses for at være den almindelige praktiker, der ikke kun er bevidst om den lære, der er i selve ansøgningen og henvisnin- gerne deri, men også om, hvad der er generel almenviden inden for fag- området på datoen for ansøgningens indlevering. Han skal også forudsæt- tes at kunne udføre rutinearbejde og til at kunne udføre eksperimenter inden for pågældende tekniske område til sin rådighed. Som ”generel al- menviden” kan som regel anses information indeholdt i basishåndbøger, monografier og lærebøger om det pågældende emne (se EPO T 171/84, OJ 4/1986,95). Undtagelsesvis kan det også være den information, der er indeholdt i patentbeskrivelser eller videnskabelige udgivelser, hvis opfin- delsen ligger inden for et forskningsområde, som er så nyt, at den relevan- te tekniske viden endnu ikke er tilgængeligt fra lærebøger (se EPO T 51/87, OJ 3/1991, 177). Om opfindelsen er tilstrækkeligt angivet skal vurderes på grundlag af ansøgningen under ét, herunder beskrivelsen, kravene og eventuelle tegninger. Bestemmelserne vedrørende indholdet af beskrivelsen fremgår af BEK § 18. Hensigten med bestemmelserne i PL § 8, stk. 2 og BEK § 18 er: (i) at sikre, at ansøgningen indeholder nok teknisk information til at

gøre en fagmand i stand til at udøve den påberåbte opfindelse i praksis; og

(ii) at gøre det muligt for læseren at forstå det bidrag til teknikken, som den påberåbte opfindelse har givet.

PL § 8, stk. 2 BEK § 18

4.1.1 Beskrivelsens almindelige del

Ved den tekniske sagsbehandling lægges især vægt på beskrivelsens al- mindelige del. Den almindelige del skal klart og tydeligt redegøre for op- findelsen som forlangt i BEK § 18. Angivelserne af, hvad der opnås med opfindelsen på baggrund af teknikkens standpunkt, og de tekniske træk dertil skal stemme overens med angivelserne i kravet. Angivelsen af de tekniske træk kan bestå af henvisninger til kravene.

Del C II Kapitel II

PDK 3.1 A C-II Gyldighedsdato 1/3-2009 66

4.1.2 Beskrivelsens specielle del

Det overlades i vidt omfang til ansøgeren at sørge for, at den specielle del af beskrivelsen formelt lever op til kravene i PL og BEK. Eventuelle uoverensstemmelser mellem kravene og den specielle del står først og fremmest for ansøgerens regning. Styrelsen bruger ikke megen tid på at tilpasse beskrivelsen, på den sproglige udformning eller på den tekniske terminologi, osv., når blot en fagmand kan forstå opfindelsen, og der ikke kan opstå misforståelser. Det kontrolleres heller ikke, at samtlige beteg- nelser på en tegning, er omtalt i beskrivelsen. Den specielle del gennemgås dog bl.a. for bemærkninger, der kan omfor- tolke det beskyttelsesomfang, der fastlægges af kravene. Beskrivelsen må, som det fremgår af BEK § 18, stk. 3 heller ikke indeholde andet, end hvad der bidrager til forståelsen af opfindelsen.

Nye angivelser af fordele kan tillades, forudsat at de ikke indfører noget i beskrivelsen, som ikke kunne have været udledt af ansøgning, som oprin- deligt indleveret (se VI, 5.3.4).

PL § 2, stk. 2

4.2 Teknisk område

Opfindelsen skal indplaceres ved nærmere at angive det tekniske område, den vedrører.

BEK § 18, stk. 1, 2

Del C II Kapitel II

PDK 3.1 A C-II Gyldighedsdato 1/3-2009 67

4.3 Baggrundsteknik

Beskrivelsen skal også nævne baggrundsteknik, som ansøgeren har kend- skab til, og som kan anses for nyttig for forståelsen af opfindelsen og dens forbindelse til den kendte teknik; identifikation af dokumenter, der afspej- ler denne teknik, i særdeleshed patentbeskrivelser, skal helst indeholdes i beskrivelsen. Dette gælder især for den baggrundsteknik, der svarer til den første del eller den del, der udgør ”kendt teknik”, af det eller de selvstæn- dige krav (se III, 2.2). Det skal, hvor nødvendigt kræves, i fremstillingen af kendt teknik indsæt- tes henvisninger til dokumenter, der er identificeret efterfølgende, for eksempel ved nyhedsrapporten, for at sætte opfindelsen i det rette per- spektiv (EPO T 11/82, OJ 12/1983, 479). For eksempel medens den op- rindeligt indleverede beskrivelse af kendt teknik kan give det indtryk, at opfinderen har udviklet opfindelsen fra et vist punkt, kan de citerede do- kumenter vise, at visse trin eller aspekter i denne påståede udvikling alle- rede var kendte. I dette tilfælde skal sagsbehandleren kræve en henvisning til disse dokumenter og et kortfattet resumé af det relevante indhold. Det strider ikke mod PL § 13 efterfølgende at inkludere dette resumé i beskri- velsen. PL § 13 bestemmer kun, at, hvis ansøgningen ændres, for eksem- pel ved at begrænse den på baggrund af yderligere information om bag- grundsteknikken, må dens genstand ikke gå ud over indholdet af ansøg- ningen som indleveret. Men genstanden i den danske patentansøgning som defineret i PL § 13 skal forstås som – med udgangspunkt i den kendte teknik – indeholdende de træk, som, inden for rammerne af angivelsen af opfindelsen betinget af PL § 8, stk. 2, vedrører opfindelsen (se også VI, 5.3). Henvisninger til den kendte teknik fremkommet efter indlevering skal være rent faktuelle. Påståede fordele ved opfindelsen skal om nødvendigt tilpasses på baggrund af den kendte teknik.

BEK § 18, stk. 1, 2 PL § 13

Del C II Kapitel II

PDK 3.1 A C-II Gyldighedsdato 1/3-2009 68

4.3.1 Erklæring om ændringer i beskrivelse og krav

(a) Problemstilling Når ansøgeren ændrer i beskrivelse og/eller krav, kan det påføre styrelsen et betydeligt kontrolarbejde. For at lette sagsbehandlingen har ansøgeren derfor principielt pligt til at afgive visse erklæringer om ændringerne. På denne måde overtager ansøgeren på nogle punkter selv ansvaret for indholdet af beskrivelse og krav. Nedenfor gennemgås, hvilke erklæringer der er tale om, og hvordan de bruges under sagsbehandlingen. Det bemærkes, at erklæringerne ikke gælder oversættelse, men kun ændringer i forhold til dansksprogede bilag.

(b) Hvem skal afgive erklæring? I princippet skal enhver ansøger afgive erklæring, men det er styrel- sens praksis, at der aldrig forlanges erklæring fra privatkunder.

(c) Erklæringens indhold og brug Ændringer i beskrivelsen (BEK § 26.5-erklæring) Denne erklæring er aktuel under hele sagsbehandlingen, indtil der foreligger et godkendt offseteksemplar. I forbindelse med svar på brev om godkendelse erstattes den dog i visse tilfælde af en BEK. § 45.2-erklæring, se nedenfor. BEK § 26.5-erklæringen er todelt, som det fremgår af det følgende: (i) Ansøgeren skal erklære, på hvilke punkter beskrivelsen ik-

ke stemmer ordret overens med en tidligere indleveret be- skrivelse, som skal være nærmere identificeret. Styrelsen (sagsbehandleren) skal naturligvis tage stilling til de æn- dringer, der fremgår af erklæringen, men den nye beskrivel- se som sådan gennemgås ikke. Det er ansøgerens ansvar, at de angivne ændringer er udført korrekt ved renskrivningen, og at der ikke er sket andre ændringer. Ofte er en ny beskrivelse omarbejdet, så den svarer til et be- stemt udenlandsk patent (modelsager). Det er da tilstrække- ligt at angive dette i erklæringen uden nærmere specifikati- on af de enkelte ændringer. Styrelsen vil i sådanne situatio- ner gennemgå den nye almindelige del af beskrivelsen, mens resten af beskrivelsen står for ansøgers ansvar.

(ii) Erklæringen skal også angive, om ændringerne medfører, at der er indført noget nyt i saglig henseende (f. eks. supple- rende udførelseseksempler). Der ligger ikke andet heri end en understregning af spørgsmålets vigtighed. Det er styrel- sens ansvar at kontrollere, om ændringerne er tilladelige i denne henseende.

Ændringer i kravene (BEK. § 26.1-erklæring) Det er styrelsens ansvar, at kravene kun godkendes, hvis de er i or- den. Når der kommer nye krav, skal sagsbehandleren derfor altid gennemgå dem i sin helhed. Ansøgeren skal ikke oplyse, hvilke ændringer der er foretaget i kra- vene. Derimod skal han oplyse, hvor i basisdokumenterne der er grundlag for de eventuelle ændringer. Dette kan være en hjælp, når

Del C II Kapitel II

PDK 3.1 A C-II Gyldighedsdato 1/3-2009 69

sagsbehandleren skal afgøre, om ændringerne er tilladelige. Ændringer i forbindelse med godkendelse til patentmeddelelse (BEK. § 45.2-erklæring) Denne erklæring gælder både beskrivelse og krav. Ved godkendelse til patentmeddelelse kan styrelsen kun forlange ubetydelige rettelser, som ansøgeren med sikkerhed kan acceptere. Meningen er, at sagsbehandlingen kan anses for afsluttet med god- kendelsen. Hvis der ikke er noget offseteksemplar ved godkendel- sen, forlanger styrelsen derfor principielt, at offseteksemplaret, når det bliver fremsendt, stemmer overens med de godkendte dokumen- ter. Ansøgeren skal afgive erklæring herom og har selv ansvaret for dens rigtighed. Hvis ansøgeren undtagelsesvis foretager andre ændringer end de godkendte, skal han både for beskrivelse og krav angive, hvori de består. Det er herefter styrelsens ansvar, at der kun godkendes tilla- delige ændringer.

(d) Erklæringernes form Det eneste krav, der stilles til erklæringerne, er, at deres indhold er i orden. Et par eksempler på §25.5-erklæringer kan illustrere, at er- klæringernes ordlyd må vurderes nøje: Eksempel 1 "Hermed fremsendes ny beskrivelse med krav. Beskrivelsen er ret- tet som forlangt." Denne erklæring er fyldestgørende, idet det anses for underforstået, at styrelsen ikke har foreslået utilladelige ændringer. Det anses også for underforstået, at der ikke er foretaget andre rettelser. Eksempel 2 "Hermed fremsendes ny beskrivelse med krav. Beskrivelsens al- mindelige del er rettet som forlangt og er ikke ændret på andre punkter." Denne erklæring er mangelfuld, da den ikke omfatter beskrivelsens specielle del. For at undgå usikkerhed om erklæringernes indhold har styrelsen lavet en standardformular til § 25.5-erklæringen, idet det især er denne erklæring, der giver fortolkningsproblemer. Det er dog ikke obligatorisk at bruge formularen.

(e) Konsekvenser, hvis erklæring mangler Hvis erklæringen mangler eller ikke er fyldestgørende, anmodes an- søgeren om at sende en erklæring, der er i orden. Der findes en sær- lig standardskrivelse, som styrelsen bruger, hvis det drejer sig om BEK. § 26.5- og § 45.2-erklæring. Ansøgningen kan afslås, hvis der herefter ikke kommer fyldestgø- rende erklæring.

Del C II Kapitel II

PDK 3.1 A C-II Gyldighedsdato 1/3-2009 70

4.3.2 Henvisninger i patentbeskrivelsen

Hvis en publikation vedrører opfindelsens forudsætninger og er uden be- tydning for vurderingen af patenterbarheden, kontrollerer styrelsen ikke, om henvisningen til publikationen er korrekt. Hvis publikationens indhold direkte angår selve opfindelsen, f.eks. detal- jer om en af komponenterne i et apparat, der er genstand for krav, eller fremstillingen af udgangsmaterialer for en fremgangsmåde, der er gen- stand for krav, skal henvisningen imidlertid være så tydelig, at publikatio- nen let kan identificeres. Da beskrivelsen skal være så tydelig, at en fag- mand på grundlag deraf kan udøve opfindelsen (PL § 8, stk. 2), kan det i nogle tilfælde være nødvendigt, at relevante dele af publikationen gengi- ves i patentbeskrivelsen. Når ansøgningen godkendes til patentmeddelelse, må patentbeskrivelsen ikke indeholde henvisninger til publikationer, der ikke er almindeligt til- gængelige. Det er op til ansøger at sørge for, at standarden følges, når der i patentbe- skrivelsen henvises til relevante publikationer.

4.4 Irrelevant stof

Da læseren forudsættes at besidde den fornødne almindelige tekniske bag- grundsviden om teknikken, skal sagsbehandleren ikke kræve, at ansøgeren indsætter noget som et videnskabeligt skrift eller nyhedsrapport eller for- klarende stof, der er tilgængelig fra lærebøger eller på anden vis er vel- kendt. Sagsbehandleren skal heller ikke kræve en detaljeret beskrivelse af indholdet af citerede modholdsdokumenter. Det er tilstrækkeligt, at be- grundelsen for at inkludere henvisningen er anført, medmindre en mere detaljeret beskrivelse i en bestemt sag er nødvendig for at få en fuldstæn- dig forståelse af ansøgningens opfindelse (se også II, 4.18 og III, 2.3a). En liste over flere referencedokumenter, der vedrører samme træk eller aspekt af den kendte teknik er ikke påkrævet; det er kun nødvendigt at henvise til det mest hensigtsmæssige. På den anden side skal sagsbehandleren ikke insistere på fjernelsen af unødvendigt stof, bortset fra når det er meget omfattende (se II, 7.4).

BEK § 18, stk. 3

Del C II Kapitel II

PDK 3.1 A C-II Gyldighedsdato 1/3-2009 71

4.5 Teknisk problem og dets løsning

Opfindelsen som påberåbt skal angives på en sådan måde, at det tekniske problem eller de tekniske problemer, som den drejer sig om, kan forstås rigtigt og at løsningen kan forstås. For at opfylde denne betingelse skal der udelukkende indeholdes enkeltheder, der er nødvendige for at klarlægge opfindelsen. I tilfælde hvor genstanden i et uselvstændigt krav enten kan forstås ved formuleringen af selve kravet eller ved beskrivelsen af en måde at udøve opfindelsen på, er ingen yderligere forklaring af denne genstand nødven- dig. En omtale i beskrivelsen af, at en bestemt udførelsesform af opfindel- sen fremgår af det uselvstændige krav, vil så være tilstrækkelig. Når der imidlertid er tvivl om, hvorvidt visse enkeltheder er nødvendige, skal sagsbehandleren ikke insistere på, at de fjernes. Det er desuden ikke nødvendigt, at opfindelsen fremlægges eksplicit i en problem-og-løsning- form. De fordelagtige virkninger, som opfindelsen efter ansøgeren opfat- telse besidder i forhold til den kendte teknik, bør anføres, men dette skal ikke gøres ved at forklejne et/en bestemt kendt produkt eller proces. Ydermere skal der hverken henvises til den kendte teknik eller til ansøge- rens opfindelses på en måde, der kan være vildledende. Dette kan for ek- sempel gøres ved en uklar præsentation, som giver det indtryk, at den kendte teknik havde løst en mindre del af problemet end tilfældet rent faktisk var. Vedrørende ændring af eller tilføjelse til fremstillingen af problemet, se VI, 5.3.7.

BEK § 18, stk. 1, 3

4.6 BEK § 18, stk. 1, 3 versus PL § 1, stk. 1 og PL § 2, stk. 1

Hvis det besluttes, at et selvstændigt krav definerer en patenterbar opfindelse som defineret i PL § 1, stk. 1 og PL § 2, stk. 1, skal det være muligt at udlede et teknisk problem fra ansøgningen. I dette tilfælde op- fyldes betingelsen i BEK § 18, stk. 1, 3 (se EPO T 26/81, OJ 6/1982, 211).

BEK § 18, stk. 1, 3

4.7 Tegninger

Hvis der er indeholdt tegninger, skal de først kort beskrives på en måde såsom: ”Figur 1 er en plantegning af et transformatorhus; Figur 2 er side- elevation af huset; Figur 3 er endeelevation, hvor der kigges i retning mod pilen X i Figur 2; Figur 4 er et tværsnit taget gennem AA i Figur 1.” Når det i beskrivelsen er nødvendigt at henvise til elementer i tegningerne, skal der henvises både til elementets navn og til dets nummer, f.eks. skal hen- visningen ikke udformes som: ”3 er forbundet med 5 gennem 4”, men ”modstand 3 er forbundet med kondensator 5 gennem kontakt 4”.

Del C II Kapitel II

PDK 3.1 A C-II Gyldighedsdato 1/3-2009 72

4.7.1 Tegninger og figurfortegnelser

Når der i beskrivelsen henvises til tegninger, bør beskrivelsen indeholde en samlet figurfortegnelse som indledning til opfindelsens nærmere for- klaring. Beskrivelsens tekst og tegninger skal normalt holdes adskilt. Tabeller, kurver og diagrammer kan dog optages i teksten, hvis det er mest hen- sigtsmæssigt. Kemiske og matematiske formler, der er en del af teksten, skal medtages i beskrivelsens tekst.

4.8 Henvisningsbetegnelser

Beskrivelsen og tegningerne skal svare til hinanden, især når det drejer sig om henvisningsnumre og andre betegnelser, og hvert nummer eller beteg- nelse skal forklares. Hvor hele passager imidlertid slettes som en følge af ændringer i beskrivelsen, kan det være langsommeligt at slette alle over- flødige henvisninger fra tegningerne, og i dette tilfælde skal sagsbehandle- ren ikke for strengt forfølge en hindring i henhold til BEK § 20 hvad angår overensstemmelse. Den modsatte situation bør aldrig opstå, dvs. alle hen- visningsnumre eller -betegnelser, der anvendes i beskrivelsen eller i kra- vene skal også fremgå af tegningerne.

BEK § 20

4.9 Tilstrækkelig angivelse af opfindelsen

Der skal gives en detaljeret beskrivelse af mindst en måde at udøve opfin- delsen på. Da ansøgningen henvender sig til fagmanden, er det hverken nødvendigt eller ønskværdigt, at enkeltheder om velkendte træk, som tje- ner som underbygning, skal fremgå, men beskrivelsen skal angive de træk, der er væsentlige til udøvelsen af opfindelsen, på tilstrækkelig detaljeret vis for at gøre det åbenbart for fagmanden, hvordan opfindelsen skal ud- øves. Et enkelt eksempel kan være tilstrækkeligt, men hvor kravene dæk- ker et bredt felt, skal ansøgningen normalt ikke anses for at opfylde betin- gelserne i PL § 8, stk. 2, medmindre beskrivelsen giver et antal eksempler eller beskriver alternative udførelsesformer eller variationer, som spænder over det område, som kravene beskytter. Der skal imidlertid tages hensyn til den enkelte sags fakta. Der er nogen tilfælde, hvor selv et meget bredt område belyses tilstrækkeligt ved et begrænset antal eksempler eller selv ét eksempel (se også III, 6.3). I disse sidstnævnte tilfælde skal ansøgnin- gen ud over eksemplerne indeholde tilstrækkelig information til at tillade fagmanden ved brug af generel almenviden at udøve opfindelsen over hele det påberåbte område uden unødig byrde og uden at have behov for opfin- deriske færdigheder (se EPO T 727/95, OJ 1/2001, 1). Hvis sagsbehandle- ren er i stand til at skaffe velbegrundede beviser for, at ansøgningen ikke angiver opfindelsen tilstrækkeligt tydeligt, har ansøgeren bevisbyrden for, at opfindelsen kan udøves og gentages over væsentligt hele det påberåbte område.

BEK § 18, stk. 1,4 PL § 8, stk. 2

For at betingelserne i PL § 8, stk. 2 og i BEK § 18, stk. 1, 3 og § 18, stk. 1, 4 opfyldes fuldt ud, er det nødvendigt, at opfindelsen ikke kun beskrives ved dens opbygning men også ved dens funktion, medmindre de forskelli- ge deles funktion er umiddelbart indlysende. Faktisk kan en klar beskri- velse af funktionen inden for nogle tekniske områder (f.eks. computere) være meget mere hensigtsmæssig end en over-detaljeret beskrivelse af opbygningen.

PL § 8, stk. 2 BEK § 18, stk. 1, 3 BEK § 18, stk. 1, 4

Del C II Kapitel II

PDK 3.1 A C-II Gyldighedsdato 1/3-2009 73

4.10 PL § 8, stk. 2 versus PL § 13

Det er ansøgerens ansvar at sikre, at han ved indlevering af sin ansøgning leverer en tilstrækkelig angivelse af opfindelsen, dvs. en angivelse, som opfylder betingelserne i PL § 8, stk. 2 i forhold til opfindelsen som påbe- råbt i alle kravene. Hvis kravene definerer opfindelsen eller et træk heraf ved parametre (se III, 4.11), skal ansøgningen som indleveret indeholde en klar beskrivelse af fremgangsmåderne, der anvendes til at bestemme pa- rameterværdierne, medmindre en fagmand ville vide, hvilken fremgangs- måde, der skal bruges, eller medmindre alle fremgangsmåder ville give det samme resultat (se III, 4.18). Hvis angivelsen af opfindelsen er alvorligt utilstrækkelig, kan denne mangel ikke afhjælpes efterfølgende ved at tilfø- je yderligere eksempler eller træk uden at forse sig mod PL § 13, som kræver, at ændringer ikke må resultere i indførelsen af noget nyt, som går ud over indholdet af ansøgningen som indleveret (se VI, 5.3). Derfor skal ansøgningen normalt afslås i disse tilfælde. Hvis manglen imidlertid kun viser sig med hensyn til nogle af opfindelsens udførelsesformer og ikke med hensyn til andre, kan det afhjælpes ved at begrænse kravene til kun at svare til de tilstrækkeligt beskrevne udførelsesformer, og hvor beskrivel- sen af de resterende udførelsesformer så slettes.

PL § 8, stk. 2 PL § 13

4.11 Utilstrækkelig angivelse af opfindelsen

En gang imellem indleveres ansøgninger, hvor opfindelsen er grundlig- gende utilstrækkelig i den forstand, at den ikke kan udøves af en fagmand; så opfyldes betingelserne i PL § 8, stk. 2 ikke, hvilket er essentielt uopret- teligt. To tilfælde fortjener speciel omtale. Den første er, hvor den vellykkede udøvelse af opfindelsen afhænger af et heldigt tilfælde. Det vil sige, at fagmanden ved at følge instruktionerne til udøvelsen af opfindelsen enten finder, at de påståede resultater af opfin- delsen ikke kan gengives, eller at en vellykket opnåelse af disse resultater sker på en fuldstændig usikker måde. Et eksempel på, hvor dette kunne være tilfældet er en mikrobiologisk proces med mutationer. Et sådant til- fælde skal skelnes fra et, hvor gentagen succes er sikret, selvom der opstår en del fejl, som kan ske f.eks. i fremstillingen af små magnetiske kerner eller elektroniske komponenter. I dette sidstnævnte tilfælde er der ingen hindring i henhold til PL § 8, stk. 2, forudsat at de tilfredsstillende dele uden besvær kan sorteres fra ved en ikke ikke-destruktiv testmetode. Det andet tilfælde er hvor en vellykket udøvelse af opfindelsen ifølge sagens natur er umulig, fordi det ville være i modstrid med veletablerede fysiske love – dette gælder f.eks. for en evighedsmaskine. Hvis kravene for en sådan maskine er rettet mod dens funktion og ikke kun mod dens opbygning, opstår der ikke kun en hindring i henhold til PL § 8, stk. 2 men også i henhold til PL § 1, stk. 1, ved det at opfindelsen ikke ”kan udnyttes industrielt” (se IV, 4.1).

PL § 8, stk. 2

Del C II Kapitel II

PDK 3.1 A C-II Gyldighedsdato 1/3-2009 74

4.12 Industriel udnyttelse

Beskrivelsen skal udtrykkeligt angive den måde, på hvilken opfindelsen kan udnyttes i industrien, hvis dette ikke er åbenbart ud fra beskrivelsen eller ud fra opfindelsens art. Udtrykket ”som kan udnyttes i industrien” betyder det samme som ”kan udnyttes industrielt”. I betragtning af den brede betydning, sidstnævnte udtryk har fået af PL § 1, stk. 1 (se IV, 4.1), er det forventeligt, at den måde, hvorpå opfindelsen kan udnyttes i indu- strien, i de fleste tilfælde vil være umiddelbart indlysende, så en mere udtrykkelig beskrivelse på dette punkt vil ikke være påkrævet; men der kan være nogle få tilfælde, f.eks. i relation til afprøvningsmetoder, hvor den industrielle udnyttelse ikke er åbenbar og derfor skal udtrykkeligt angives.

BEK § 18, stk. 1, 5 PL § 1, stk. 1

Endvidere er den industrielle udnyttelse ikke umiddelbart indlysende ved- rørende visse bioteknologiske opfindelser, dvs. sekvenser og delvise se- kvenser af gener. Den industrielle udnyttelse af sådanne sekvenser skal være angivet i patentansøgningen (se IV, 4.5).

BEK § 18, stk. 1, 5

4.13 Præsentationsmåde og –rækkefølge

Beskrivelsen og rækkefølgen i den skal være som nærmere angivet i BEK § 18, dvs. som det fremgår ovenfor, medmindre en anderledes måde eller rækkefølge på grund af opfindelsens art ville give en bedre forståelse og en mere rimelig præsentation. Da det er ansøgerens ansvar at give en klar og fyldestgørende beskrivelse af opfindelsen, skal sagsbehandleren ikke gøre indvending mod præsentationen, medmindre han føler sig overbevist om, at en sådan indvending vil være en korrekt udøvelse af sit skøn. No- gen fravigelse fra betingelserne i BEK § 18 kan accepteres, forudsat at beskrivelsen er klar og ordentlig og al nødvendig information er til stede. For eksempel kan betingelserne i BEK § 18, stk. 1, 3 frafaldes, hvor op- findelsen baserer sig på en tilfældig opdagelse, af hvilken den praktiske anvendelse anerkendes som nyttig, eller hvor opfindelsen er fuldstændig banebrydende. Ligeledes kan visse teknisk simple opfindelser være helt forståelige med et minimum af beskrivelse og med kun ubetydelig henvis- ning til kendt teknik.

BEK § 18

4.14 Terminologi

Selvom beskrivelsen skal være klar og ligetil, hvor unødvendig teknisk jargon bør undgås, kan brugen af anerkendte termer for teknik accepteres og vil ofte være ønskelig. Sjældne eller specielt formulerede tekniske ter- mer kan tillades, forudsat at de er tilstrækkeligt definerede, og at der ikke er nogen almindeligt anerkendt ækvivalent. Dette skøn kan udvides til udenlandske termer, hvor der ikke er nogen ækvivalent på behandlings- sproget. Det skal ikke tillades, at termer, der allerede har en almindeligt anerkendt betydning, bruges til at betyde noget andet, hvis dette sandsyn- ligvis vil skabe forvirring. Der kan imidlertid være omstændigheder, hvor en term helt berettiget kan lånes fra en analog teknik. Terminologi og betegnelser skal være overensstemmende gennem ansøgningen.

Del C II Kapitel II

PDK 3.1 A C-II Gyldighedsdato 1/3-2009 75

4.15 Computerprogrammer

I det særlige tilfælde med opfindelser inden for computerområdet, kan man ikke lade programlister på programmeringssprog være den eneste angivelse af opfindelsen. Beskrivelsen skal som inden for andre tekniske områder hovedsageligt skrives i et normalt sprog, eventuelt ledsaget af rutediagrammer eller andet, der kan hjælpe med forståelsen, så opfindel- sen kan forstås af de fagmænd, som ikke anses for programmeringseksper- ter. Korte uddrag af programmer skrevet i almindeligt anvendt program- meringssprog kan accepteres, hvis de tjener til belysning af en udførelses- form af opfindelsen.

4.16 Fysiske værdier, enheder

Når der henvises til egenskaber i et materiale, skal de relevante enheder nærmere angives, hvis kvantitative faktorer er involveret. Hvis dette gøres ved henvisning til en offentliggjort standard (f.eks. en standard for sigte- størrelser), og der henvises til denne standard ved en række initialer eller lignende forkortelser, skal den identificeres tilstrækkeligt tydeligt i beskri- velsen. Fysiske værdier skal udtrykkes i de enheder, der er anerkendt i internatio- nal praksis, fortrinsvis efter det metriske system under anvendelse af SI- enheder og de andre enheder henvist til i Kapitel I i Bilaget til EU direktiv 80/181/EF af 20. december 1979, som ændret ved EU direktiverne 85/1/EF af 18. december 1984, 89/617/EØF af 27. november 1989 og 1999/103/EF af 24. januar 2000 (se Bilaget til dette Kapitel). Værdier, der ikke opfylder disse betingelser skal også udtrykkes i de enheder, der er anerkendt i international praksis. Værdier udtrykt ved inch/pound- systemet opfylder almindeligvis ikke kriteriet ”anerkendt i international praksis”. I matematiske formler skal de almindeligt anvendte symboler benyttes, som det fremgår af BEK § 18, stk. 3. I kemiske formler skal de alminde- ligt anvendte symboler, atomvægte og molekylformler benyttes. Som hovedregel skal de tekniske termer, betegnelser og symboler, der er almindeligt accepterede inden for det pågældende område, anvendes.

BEK § 18, stk. 3

4.17 Egennavne, varemærker og varebetegnelser

Anvendelsen af egennavne, varemærker eller varebetegnelser eller lignen- de ord i henvisninger til materialer eller varer er ikke ønskeligt, i det om- fang disse ord udelukkende betegner oprindelse, eller hvor de vedrører et udvalg af forskellige produkter. Hvis et sådant ord anvendes, så skal pro- duktet, hvor det er nødvendigt for at opfylde betingelserne i PL § 8, stk. 2, tilstrækkeligt tydeligt identificeres, uden at bruge selve ordet, for at gøre det muligt for opfindelsen at blive udøvet af fagmanden på indleverings- dagen. Hvor disse ord imidlertid er blevet internationalt accepterede som beskrivende standardtermer, og som har fået en præcis betydning (f.eks. ”Bowden”-kabel, ”Belleville”-skive, ”Panhard”-stang, ”teflon”- belægning, ”caterpillar”-bælte) kan de tillades uden yderligere identifika- tion af det produkt, de vedrører.

Del C II Kapitel II

PDK 3.1 A C-II Gyldighedsdato 1/3-2009 76

4.18 Registreret varemærke

Det er ansøgerens ansvar at sikre, at registrerede varemærker anerkendes som sådan i beskrivelsen.

4.19 Referencedokumenter

Henvisninger i danske patentansøgninger til andre dokumenter vedrører enten baggrundsteknikken eller en del af angivelsen af opfindelsen. Hvor referencedokumentet vedrører baggrundsteknikken, kan det være i ansøgningen som oprindeligt indleveret eller indføjet på et senere tids- punkt (se II, 4.3 og 4.4). Hvor referencedokumentet direkte vedrører angivelsen af opfindelsen (f.eks. detaljer ved en af komponenterne i det påberåbte apparat), skal sagsbehandleren først overveje, om det i virkeligheden er essentielt at vide, hvad der står i referencedokumentet, for at udøve opfindelsen som defineret i PL § 8, stk. 2. Hvis det ikke er essentielt, skal det almindelige udtryk ”som hermed ind- føjes ved henvisning” eller et andet udtryk af samme art slettes fra beskri- velsen. Hvis der er noget i det dokument, der henvises til, der er essentielt for at opfylde betingelserne i PL § 8, stk. 2, skal sagsbehandleren kræve, at ovennævnte udtryk slettes, og at dette i stedet for udtrykkeligt indføjes i beskrivelsen, fordi patentbeskrivelsen skal hvad angår opfindelsens essen- tielle træk kunne stå alene. Denne indføjelse af noget essentielt eller af essentielle træk er underlagt følgende begrænsninger: (i) den må ikke stride mod PL § 13 (se også EPO T 689/90, OJ 10/93,

616) i den forstand, at beskrivelsen af opfindelsen som oprindeligt indleveret ikke efterlader en dygtig læser i tvivl om, at (a) beskyttelse søges eller kan søges for disse træk; (b) disse træk bidrager til løsningen af det tekniske problem,

der ligger bag ved opfindelsen; (c) disse træk i det mindste implicit klart hører til beskrivelsen

af den opfindelse, der er omfattet af ansøgningen (PL § 8, stk. 2 og BEK § 3, stk. 2, 1) og således til indholdet af an- søgningen som indleveret (PL § 13); og

(d) disse træk er nøjagtigt defineret og identificerbar inden for hele den tekniske information i referencedokumentet ved henvisning til det/de sted(er) i referencedokumentet, hvor trækkene findes.

(ii) hvis referencedokumentet ikke var almindeligt tilgængeligt på an- søgningens indleveringsdag, kan det kun tages med i vurderingen, hvis (se EPO T 737/90, ikke offentliggjort i OJ): (a) Patent- og Varemærkestyrelsen havde adgang til en kopi af

dokumentet på eller før ansøgningens indleveringsdag; og (b) dokumentet blev gjort almindeligt tilgængeligt senest på an-

søgningens offentliggørelsesdato i henhold til PL § 22, stk. 2 og stk. 3 (f.eks. ved at være i ansøgningens dossier og derfor offentliggjort via PVS-online).

Det kan være, at sagsbehandleren har anmodet ansøgeren om at indlevere det dokument, der henvises til, for at gøre ham i stand til at udføre en me- ningsfuld nyhedsundersøgelse (se B-IV, 1.3). Hvis der i en ansøgning som oprindeligt indleveret er henvist til et doku- ment til fyldestgørende angivelse af opfindelsen, skal det relevante ind- hold af dokumentet anses som værende en del af indholdet i ansøgningen

Del C II Kapitel II

PDK 3.1 A C-II Gyldighedsdato 1/3-2009 77

med det formål at citere ansøgningen i henhold til PL § 2, stk. 2 mod sene- re ansøgninger. Dette gælder kun for referencedokumenter, der ikke er almindeligt tilgængelige før ansøgningens indleveringsdag, hvis betingel- serne (ii)(a) og (ii)(b) ovenfor opfyldes. På grund af denne virkning i henhold til PL § 2, stk. 2, er det meget vig- tigt, at hvor en henvisning kun er rettet mod en bestemt del af det doku- ment, der henvises til, skal denne del tydeligt identificeres i henvisningen.

4.20 Når PL § 2, stk. 2, 2. og 3. pkt.-teknik er fremdraget

Når PL § 2, stk. 2, 2. og 3. pkt.-teknik, jf. IV, 6.1 er fremdraget, gælder følgende med hensyn til formuleringen af beskrivelse og krav:

• omfatter kravet noget, som er kendt fra PL § 2, stk. 2, 2. og 3. pkt.-teknikken, må det selvsagt indskrænkes, så det ikke omfat- ter det kendte. Der må dog ikke med henvisning til PL § 2, stk. 2, 2. og 3. pkt.-teknikken forlanges ændringer i kravets formu- lering (f.eks. vedrørende placeringen af ”kendetegnet ved”), men kravet må på sædvanlig vis udformes under hensyn til al- mindeligt tilgængelig teknik (se dog punkt 4.20.1 nedenfor).

• i beskrivelsens almindelige del må kravet på sædvanlig vis om- tales og opfindelsen på sædvanlig vis forklares over for den almindeligt tilgængelige teknik, jf. 4.1.1.

• PL § 2, stk. 2, 2. og 3. pkt.-teknikken må omtales som sådan i beskrivelsens almindelige del, fortrinsvis efter det under den almindeligt tilgængelige teknik, jf. 4.1.1.

4.20.1Anvendelse af PL § 2, stk. 2, 2. og 3. pkt.-teknik som mest relevant teknik

Hvis ansøger ønsker at inddrage PL § 2, stk. 2, 2. og 3. pkt.-teknik i den teknik, som opfindelsen adskiller sig væsentligt fra, må han formulere beskrivelse og krav i overensstemmelse hermed. Denne mulighed for an- søgeren forudsætter selvsagt, at den pågældende PL § 2, stk. 2, 2. og 3. pkt.-teknik i teknisk henseende er mere relevant end den almindeligt til- gængelige teknik. Har ansøger ved placeringen af ”kendetegnet ved” præ- ciseret kravet over for PL § 2, stk. 2, 2. og 3. pkt.-teknik, skal forklaringen af opfindelsen i beskrivelsens almindelige del stemme overens hermed. Tilsvarende skal man, såfremt forklaringen af opfindelsen i beskrivelsen alene er baseret på PL § 2, stk. 2, 2. og 3. pkt.-teknik, formulere kravet i overensstemmelse hermed, jf. 4.1.1 og 4.1.2.

Del C II Kapitel II

PDK 3.1 A C-II Gyldighedsdato 1/3-2009 78

4.20.2Teknik som ikke har været fremdraget efter IV, 6.1 eller punkt 4.20.1

Ønsker ansøger at redegøre i beskrivelsen for PL § 2, stk. 2, 2. og 3. pkt.- teknik, som ikke har været fremdraget efter IV, 6.1 eller inddraget af an- søger efter punkt 4.19.1, kan dette tillades, såfremt omtalen bidrager til forståelse af opfindelsen, jf. BEK § 18, stk. 3, 1. punktum.

4.20.3 Angivelse i nyhedsrapport

I nyhedsrapporten (relevante publikationer) angives fremdraget PL § 2, stk. 2, 2. og 3. pkt.-teknik med kategorien ”X” og der tilføjes ”E” i be- mærkningsfeltet, jf. B-X, 9.2.

5. Tegninger og fotografier

5.1 Form og indhold

Betingelserne vedrørende formen og indholdet af tegninger og fotografier fremgår af BEK § 20. De fleste af disse er formelle (se A-X), men sagsbe- handleren har til tider brug for at tage betingelserne i betragtning. Af disse er det eneste spørgsmål, der sandsynligvis kunne skabe problemer, hvor- vidt teksten indeholdt i tegningerne er absolut uundværlig, jf. BEK § 20, stk. 1,4. I mange tilfælde vil den kort forklarende tekst dog være en nød- vendighed for en umiddelbar og klar forståelse af tegningen (f.eks. ”vand”, ”damp”, ”snit A-B”, ”magnetiseringsstrøm”). Særligt i tilfælde, hvor tegningen indeholder blok- eller rutediagrammer, vil forklarende tekst, eventuelt i forkortelser, være nødvendige til at sikre den umiddelba- re forståelse af tegningen (f.eks. ”integrator”, ”CPU”, ”Spænding > 1V”).

BEK § 20 BEK § 20, stk. 1,4

5.2 Trykningskvalitet

Sagsbehandleren skal også tjekke, om tegningerne er egnede til trykning. Om nødvendigt skal en kopi af de originale tegninger forberedes til at være trykningskopien. Hvis kvaliteten af de originale tegninger imidlertid også er utilstrækkelig, skal sagsbehandleren anmode ansøgeren om at indlevere tegninger af tilstrækkelig kvalitet til trykning. Han skal imidler- tid være opmærksom på at ansøgningen ikke tilføres noget nyt (PL § 13)

Del C II Kapitel II

PDK 3.1 A C-II Gyldighedsdato 1/3-2009 79

6. Opfindelser vedrørende biologisk materiale

6.1 Biologisk materiale

Ansøgninger vedrørende biologisk materiale er underlagt de specielle bestemmelser anført i PL § 8. Ifølge PL § 1, stk. 6, 3. pkt., skal der ved termen ”biologisk materiale” forstås materiale, som indeholder genetisk information og som kan reproducere sig selv eller kan reproduceres i et biologisk system. Hvis en opfindelse indebærer brugen af eller vedrører biologisk materiale, som ikke er almindeligt tilgængeligt, og som ikke kan beskrives i den danske patentansøgning på en sådan måde, at opfindelsen kan udøves af en fagmand, anses angivelsen af opfindelsen ikke for at have opfyldt betingelserne i PL § 8, stk. 2, PL § 8a, BEK § 22, BEK § 18, stk. 4 og BEK § 23, stk. 1 og 2.

PL § 1, stk. 6 PL § 8a BEK § 22 BEK §18, stk. 4 PL § 8, stk. 2

6.2 Almindelig tilgængelighed af biologisk materiale

Sagsbehandleren skønner, om det biologiske materiale er almindeligt til- gængeligt eller ej. Der er flere muligheder. Det biologiske materiale kan være kendt som let tilgængeligt af fagmænd, f.eks. bagergær eller Bacillus natto, som er tilgængeligt i erhvervsøjemed, det kan være en ganske al- mindelig opbevaret stamme, eller andet biologisk materiale, som sagsbe- handleren ved har været opbevaret i en anerkendt deponeringsinstitution og ved er almindeligt tilgængelig. Alternativt, kan ansøgeren i beskrivel- sen have givet tilstrækkelig information hvad angår det biologiske materi- ales bestemmende karakteristika og hvad angår materialets tidligere til- gængelighed i en anerkendt deponeringsinstitution så vidt angår BEK § 22 til at stille sagsbehandleren tilfreds. I disse tilfælde er der ingen grund til at foretage sig yderligere. Hvis ansøgeren imidlertid ingen information har givet eller har givet utilstrækkelig information om almindelig tilgængelig- hed, og det biologiske materiale er en bestemt stamme, som ikke falder inden for de kendte kategorier, som for eksempel de allerede nævnte, så skal sagsbehandleren gå ud fra, at det biologiske materiale ikke er almin- deligt tilgængeligt. Han skal også undersøge, om det biologiske materiale kunne beskrives i patentansøgningen på en sådan måde, at opfindelsen kan udøves af en fagmand (se især II, 4.11 og IV, 3.5). For almindeligt tilgængeligt biologisk materiale angives det desuden, hvordan man får adgang til det.

6.3 Deponering af biologisk materiale

Hvis det biologiske materiale ikke er almindeligt tilgængeligt, og hvis det ikke i beskrivelsen kan beskrives på en sådan måde, at en fagmand kan udøve opfindelsen, skal sagsbehandleren tjekke:

(i) om ansøgningen som indleveret giver den relevante information tilgængelig for ansøgeren om det biologiske materiales karakteri- stika. Den relevante information i henhold til denne bestemmelse vedrører klassifikationen af det biologiske materiale og signifikan- te afvigelser fra andet kendt biologisk materiale. Til dette formål skal ansøgeren, i det omfang det er tilgængeligt for ham, anføre morfologiske og biokemiske karakteristika og den foreslåede ta- xonomiske beskrivelse.

Den information om det pågældende biologiske materiale, som i reglen er

BEK § 18, stk. 4

Del C II Kapitel II

PDK 3.1 A C-II Gyldighedsdato 1/3-2009 80

kendt for fagmanden på indleveringsdagen, antages i reglen at være til- gængelig for ansøgeren og skal derfor tilvejebringes af ham. Om nødven- digt skal informationen tilvejebringes via eksperimenter i overensstem- melse med den relevante standardlitteratur. Til at karakterisere for eksempel bakterier, vil det relevante standardværk være R.E. Buchanan, N.E. Gibbons: Bergey’s Manual of Determinative Bacteriology. På den baggrund skal information så gives om enhver yderligere nærmere angivet morfologisk eller fysiologisk karakteristisk egenskab, som vedrø- rer bestemmelsen og formeringen af det biologiske materiale, f.eks. egne- de medier (sammensætning af ingredienser), i særdeleshed hvor sidst- nævnte er modificeret. Forkortelser for biologisk materiale eller medier er ofte mindre kendte, end ansøgeren antager, og skal derfor undgås eller skrives i sin fulde længde i det mindste en gang. Ikke tidligere beskrevet biologisk materiale karakteriseres så udførligt, at forveksling med andre biologiske materialer undgås. Hvis biologisk materiale deponeres og ikke kan reproducere sig selv, men skal reproduceres i et biologisk system (f.eks. vira, bacteriofager, plasmi- der, vektorer eller fri DNA eller RNA), kræves ovennævnte information også for disse biologiske systemer. Hvis for eksempel andet biologisk materiale er påkrævet, såsom værtsceller eller hjælpevira, som ikke kan beskrives tilstrækkeligt eller ikke er almindeligt tilgængeligt, skal dette materiale også deponeres og karakteriseres i overensstemmelse hermed. Endvidere skal processen til fremstilling af det biologiske materiale inden for dette biologiske system angives. I mange tilfælde vil ovennævnte påkrævede information allerede være givet til deponeringsinstitutionen (se Regel 6.1(a)(iii) og 6.1(b) i Buda- pesttraktaten) og skal kun indarbejdes i ansøgningen; (ii) om navnet på deponeringsinstitutionen og det nummer, som depo-

neringsinstitutionen har tildelt deponeringen, blev givet på indle- veringsdagen. Hvis navnet på deponeringsinstitutionen og num- meret tildelt deponeringen af deponeringsinstitutionen blev indgi- vet senere, skal det tjekkes, om de blev indleveret inden for fristen i henhold til BEK § 23, stk. 1. Hvis det er tilfældet, skal det end- videre tjekkes, om der på indleveringsdagen blev givet en henvis- ning, som gør, at deponeringen kan bringes i forbindelse med det senere indleverede tildelte nummer. Normalt bruges identifikati- onshenvisningen, som deponenten selv tildelte sin deponering, i ansøgningsdokumenterne. Dokumentet til senere indlevering af data i henhold til BEK § 23, stk. 1 kunne være et brev med navnet på deponeringsinstitutionen, det nummer, som deponeringsinstitu- tionen har tildelt deponeringen og ovennævnte identifikationshen- visning eller alternativt kvitteringen for deponeringen, som inde- holder alle disse data (se også EPO G 2/93, OJ 5/1995, 275 og A- IV, 4); og

Udover at foretage de tjek, der henvises til i (i) - (ii) ovenfor, anmoder sagsbehandleren om at modtage kvitteringen for deponeringen udstedt af deponeringsinstitutionen (se Regel 7.1 i Budapesttraktaten) eller om til- svarende dokumentation for deponeringen af det biologiske materiale, hvis sådan dokumentation ikke er blevet indleveret tidligere (se (ii) oven- for og A-IV, 4). Dette gøres for at få dokumentation for de angivelser, ansøgeren har foretaget i medfør af BEK § 23, stk. 1. Hvis denne kvittering for deponeringen allerede blev indleveret inden for tidsfristen i henhold til BEK § 23, stk. 1, anses dette dokument i sig selv som indsendelse af informationen i overensstemmelse med BEK § 23, stk. 1.

Del C II Kapitel II

PDK 3.1 A C-II Gyldighedsdato 1/3-2009 81

Derudover skal den navngivne deponeringsinstitution være en af de aner- kendte institutioner i henhold til Budapesttraktaten, eller en af de øvrige deponeringsinstitutioner godkendt af EPO, hvilke fremgår af Official Journal of the EPO. En opdateret liste bliver regelmæssigt offentliggjort i Official Journal of the EPO. Hvis disse betingelser ikke opfyldes, anses det pågældende biologiske materiale ikke som værende fremlagt og angivet i henhold til PL § 8, stk. 2 ved henvisning til deponeringen.

BEK § 22

7. Hvad, der ikke tillades

7.1 -

7.2 Forhold, der strider mod sædelighed og offentlig orden

Det skal bemærkes, at udeladelsen af ansøgningens offentliggørelse er obligatorisk for disse forhold. Som eksempler på, hvad der falder inden for denne kategori er: tilskyndelse til optøjer eller til uroligheder; tilskyn- delse til kriminelle handlinger; racediskriminerende, religionsdiskrimine- rende eller lignende diskriminerende propaganda; og hvad, der er groft frastødende.

PL § 1b, stk. 1

7.3 -

7.4 Irrelevant stof

Det skal imidlertid bemærkes, at hvad der er irrelevant kun er udtrykkeligt forbudt i henhold til dette punkt, hvis det er ”åbenbart irrelevant og unød- vendigt”, for eksempel hvis det er uden relation til opfindelsens genstand eller til dens baggrund af relevant kendt teknik (se også II, 4.4). Det, der skal fjernes, kan allerede være åbenbart irrelevant eller unødvendig i den oprindelige beskrivelse. Det kan imidlertid også være noget, der først er blevet åbenbart irrelevant eller unødvendigt i løbet af sagsbehandlingen, f.eks. grundet en begrænsning af kravene i patentet til et af oprindeligt flere alternativer. Når noget tidligere er fjernet fra beskrivelsen, må dette ikke genindføres i den beskrivelse der skal meddeles til patent heller ikke selvom det fremgår af den offentliggjorte ansøgning (se også II, 4.19).

BEK § 18, stk. 3

Del C II-82 Kapitel II - Bilag

Juli 2007 * Baseret på Kapitel I i bilaget til EU direktiv 80/181/EF af 20. december 1979, som ændret ved EU

direktiverne 85/1/EF af 18. december 1984, 89/617/EØF af 27. november 1989 og 1999/103/EF af 24. januar 2000.

82

Kapitel II Bilag 1

1. SI-enheder og deres decimal-mangefold og decimaldele

1.1 SI-grundenheder

Størrelse Enhed

Navn Symbol

Længde meter m

Masse kilogram kg

Tid sekund s

Elektrisk strøm ampere A

Termodynamisk temperatur kelvin K

Stofmængde mol mol

Lysstyrke candela cd

Definitionerne for SI-grundenhederne er følgende

- Grundenheden for længde Meter er længden af den vej, lyset løber i det tomme rum i løbet af tiden 1/299792458 sekund.

- Grundenheden for masse Et kilogram er masseenheden; den er lig massen af den internationale kilogramprototype.

- Grundenheden for tid Et sekund er defineret som varigheden af 9 192 631 770 perioder af strålingen af cæsium-133 atomet ved overgang mellem grundtilstandens to hyperfinstruktur-niveauer.

- Grundenheden for elektrisk strøm En ampere er defineret som styrken af en konstant strøm, der - når den løber i to parallelle, uendeligt lange ledere med forsvindende lille cirkulært tværsnit, som har en indbyrdes afstand på 1 meter og er anbragt i det tomme rum - bevirker, at den ene leder påvirker den anden med kraften 2x10-7 newton for hver meter.

- Grundenheden for termodynamisk temperatur En kelvin, enheden for den termodynamiske temperatur, er brøkdelen 1/273,16 af vands tripelpunkts termodynamiske temperatur

- Grundenheden for stofmængde Et mol er den stofmængde af et system, der indeholder lige så mange elementære dele, som der er atomer i 0,012 kilogram kulstof 12. Ved brug af mol må de elementære dele specificeres; det kan være atomer, molekyler, ioner, elektro- ner, andre partikler eller specificerede grupper af sådanne partikler.

Del C II Kapitel II – Bilag 1

PDK 3.1 A C-II Bilag 1 Gyldighedsdato 19/5 2008 83

- Grundenheden for lysstyrke En candela er defineret som lysstyrken i en given retning af en lyskilde, som udsender monochroma- tisk lys med en frekvens på 540 x1012 hertz, og hvis strålingsstyrke i denne retning er 1/683 watt pr. steradian

1.1.1 Særligt navn og symbol for SI-temperaturenheden ved angivelse af Celsius-temperaturer

Størrelse Enhed

Navn Symbol

Celsius temperatur grad Celsius 0C

Celsius-temperaturen t er lig med differencen t = T - T0 mellem to termodynamiske temperaturer T og T0, hvor T0 = 273,15 K. Et interval eller en forskel i temperatur kan udtrykkes enten i kelvin eller i grader Celsius. Enheden ”grad Celsius” er lig enheden ”kelvin”.

1.2 Andre SI-enheder

1.2.1 Supplerende SI-enheder

Størrelse Enhed

Navn Symbol

Vinkel (plan vinkel ) radian rad

Rumvinkel steradian sr

Definitionerne for de supplerende SI-enheder er følgende:

- Planvinkelenhed Radianen er den plane vinkel mellem 2 radier i en cirken, som på omkredsen afskærer en bue med samme længde som radius.

- Rumvinkelenhed Steradianen er den rumvinkel i en kegle, som med toppunktet i centrum af en kugle afskærer et areal på kuglens overflade, der er lig arealet af et kvadrat, hvis side er lig kuglens radius.

1.2.2 Afledte SI-enheder

Enhederne, som afledes kohærent af SI-grundenheder og supplerende SI-enheder, udtrykkes algebra- isk som produktet af effekten af SI-grundenheder og/eller supplerende SI-enheder med en numerisk faktor lig med 1.

Del C II Kapitel II – Bilag 1

PDK 3.1 A C-II Bilag 1 Gyldighedsdato 19/5 2008 84

1.2.3 SI-enheder med særlige navne og symboler

Størrelse Enhed Udtryk

Navn Sym bol

andre SI- enheder

SI-grundenheder og/eller sup- plerende enheder

Frekvens hertz Hz s-1

Kraft newton N m•kg•s-2

Tryk, mekanisk spænding pascal Pa N•m-2 m-1•kg•s-2

Energi, arbejde, varmemængde joule J N•m m2•kg•s-2

Effekt(1), energistrøm watt W J•s-1 m2•kg•s-3

Elektricitetsmængde, elektrisk ladning

coulomb C s•A

Elektrisk spænding, elektrisk potential, elektromotorisk kraft

volt V W•A-1 m2•kg•s-3•A-1

Elektrisk resistans ohm Ω V•A-1 m2•kg•s-3•A-2

Konduktans siemens S A•V-1 m-2•kg•s3•A2

Elektrisk kapacitans farad F C•V-1 m-2•kg-1•s4•A2

Magnetisk flux weber Wb V•s m2•kg•s-2•A-1

Magnetisk induktion tesla T Wb• m-2 kg•s-2•A-1

Induktans henry H Wb•A-1 m2•kg•s-2•A-2

Lysstrøm lumen lm cd•sr

Belysningsstyrke lux lx lm•m-2 m-2•cd•sr

Aktivitet, ioniserende stråling becquerel Bq s-1

Absorberet dosis, afsat energi pr. masseenhed, kerma, indeks for absorberet dosis

gray Gy J•kg-1 m2•s-2

Dosisækvivalent sievert Sv J•kg-1 m2•s-2

(1) Enheders særlige betegnelse: betegnelsen voltampere, (symbol "VA"), for angivelse af tilsyneladende effekt for vekselstrøm, og betegnel- sen var, (symbol "var"), for angivelse af reaktiv effekt.

Enheder, der er afledt af SI-grundenhederne eller af supplerende SI-enheder, kan udtrykkes ved enhe- derne angivet i dette bilag.

Del C II Kapitel II – Bilag 1

PDK 3.1 A C-II Bilag 1 Gyldighedsdato 19/5 2008 85

Navnlig kan afledte SI-enheder udtrykkes ved anvendelse af de specielle navne og symboler i oven- nævnte tabel. For eksempel kan SI-enheden for den dynamiske viskositet udtrykkes som m-1•kg•s-1

eller N•s•m-2 eller Pa•s.

1.3 Præfikser til angivelse af en række decimale over- og underenheder.

Multiplum Præfiks Symbol Multiplum Præfiks Symbol

1024 yotta Y 10-1 deci d

1021 zetta Z 10-2 centi c

1018 exa E 10-3 milli m

1015 peta P 10-6 micro µ

1012 tera T 10-9 nano n

109 giga G 10-12 piko p

106 mega M 10-15 femto f

103 kilo k 10-18 atto a

102 hecto h 10-21 zepto z

101 deca da 10-24 yocto y

Navnene og symbolerne for decimale over- og underenheder af enheden for masse dannes ved, at præ- fikserne sættes foran ordet "gram" og symbolerne foran symbolet "g".

Til betegnelse af decimale over- og underenheder af en i en brøk udtrykt afledet enhed kan der forbin- des præfikser med en enhed, enten i brøkens tæller eller nævner eller i dem begge.

Sammensatte præfikser, dvs. præfikser, der dannes ved, at flere af ovennævnte præfikser sættes sam- men, må ikke anvendes.

1.4 Tilladte særlige navne og symboler for decimale over- og underenheder af SI-enheder.

Størrelse Enhed

Navn Symbol Relation

Volumen liter l eller L (1) 1 l = 1 dm3 = 10-3 m3

Masse ton t 1 t = 1 Mg = 103 kg

Tryk bar bar 1 bar = 105 Pa

(1) De to symboler "l" og " L " kan begge benyttes for enheden liter.

De under punkt 1.3 anførte præfikser og deres symboler kan også anvendes på enheder og symboler i denne tabel.

Del C II Kapitel II – Bilag 1

PDK 3.1 A C-II Bilag 1 Gyldighedsdato 19/5 2008 86

2. Enheder, der er defineret ud fra SI-enheder, men ikke er decimale over- eller underenhe- der af disse.

Størrelse Enhed

Navn Symbol Relation

omdrejning(a) 1 hel vinkel = 2 π rad

nygrad eller gon gon 1 gon = (π / 200) rad

grad (vinkel) 0 10 = (π / 180) rad

minut (vinkel) ’ 1’ = (π /10 800) rad

Vinkel (planvinkel)

sekund (vinkel) ” 1” = (π / 648 000) rad

minut min 1 min = 60 s

time h 1 h = 3 600 s

Tid

døgn d 1 d = 86 400 s

(a) Der findes ikke noget internationalt symbol

De under punkt 1.3 anførte præfikser må kun benyttes i forbindelse med enhedsnavnene ”nygrad” og ”gon” og symbolerne kun i forbindelse med symbolet ”gon”.

3. Enheder anvendt med SI, hvis værdier i SI opnås eksperimentelt.

En atommasseenhed er 1/12 af massen af et atom af 12C isotopen.

Elektronvolten er den kinetiske energi, en elektron optager ved at gennemløbe en potentialdifference på 1 volt i det tomme rum.

Størrelse Enhed

Navn Symbol Værdi

Masse af et atom atommasseenhed u 1 u = 1,66053886 (28) x 10-27 kg

Energi elektronvolt eV 1 eV = 1,60217653 (14) x 10-19 J

Værdien af disse enheder i forhold til SI-enhederne er behæftet med usikkerhed.

Præfikser og symboler under punkt 1.3 kan også anvendes på disse to enheder og på symbolerne for dem.

Del C II Kapitel II – Bilag 1

PDK 3.1 A C-II Bilag 1 Gyldighedsdato 19/5 2008 87

4. Enheder og betegnelser for enheder, der kun er tilladt inden for særskilte anvendelsesom- råder.

Størrelse Enhed

Navn Symbol Værdi

Optiske systemers styrke dioptri 1 dioptri = 1 m-1

Masse af ædelstene metrisk karat 1 metrisk karat = 2 x 10-4 kg

Areal af grunde og jorder ar a 1 a = 102 m2

Masse pr længdeenhed af tekstile garner og tråde

tex tex 1 tex = 10-6 kg.m-1

Blodtryk og tryk af andre kropsvæsker

millimeter kviksølv mmHg 1 mmHg = 133,322 Pa

Effektive tværsnits flader barn b 1 b = 10-28 m2

Præfikserne under punkt 1.3 kan også anvendes for disse enheder, undtagen millimeter kviksølv og symbolet herfor. Mangefoldet 102 a hedder dog "hektar".

5. Sammensatte enheder

Ved at kombinere de i bilaget nævnte enheder fås sammensatte enheder.

Del C II-88 Kapitel II - Bilag

Juli 2007 88

KAPITEL II – BILAG 2

VISKOSITETSANGIVELSER FOR POLYMERER

1. Indledning

Viskositeten for en polymer angives normalt ved hjælp af målinger af viskositeten af opløsninger af polymeren. Viskositetsegenskaberne skal være entydigt angivet, og der skal anvendes betegnelser og måleenheder, der er anerkendt i international praksis, fortrinsvis efter det metriske system under an- vendelse af SI-enheder, jf. BEK § 18, stk. 3, 3. punktum. Det er endvidere hensigtsmæssigt, at der i patentbeskrivelser anvendes ensartede betegnelser og enhe- der, således at viskositetsegenskaberne let kan sammenlignes, f.eks. med angivelser i modholdsmateri- ale.

2. Entydige angivelser

Hvis viskositetsegenskaberne skal være entydigt angivet, må i det mindste disse tre betingelser være opfyldt:

Den anvendte viskositetsbetegnelse (f.eks. viskositetsbrøk, viskositetstal og grænseviskositetstal) er defineret, Viskositetsangivelserne er forsynet med enhed (medmindre størrelsen er dimensionsløs), og Det er angivet, hvilke betingelser målingen af viskositeten er sket ved, dvs. 1) hvilken temperatur, 2) hvilket opløsningsmiddel, og 3) hvilken koncentration, der er anvendt. Angivelse af koncentrationen er dog unødvendig, når der er tale om grænseviskositetstal.

Er der tale om et antal viskositetsangivelser, der er målt på samme måde, f.eks. i en række eksempler i patentbeskrivelsen, er det kun nødvendigt at definere viskositetsbetegnelsen og at angive målebetin- gelserne (temperatur, opløsningsmiddel og koncentration) én gang. Derimod angives enheden altid, medmindre angivelsen er dimensionsløs.

3. Valg af betegnelser og enheder

Der bør anvendes de viskositetsbetegnelser, der er defineret, og de symboler, der er nævnt i det efter- følgende skema. Skemaet er baseret på regler, der er foreslået af IUPAC (International Union of Pure and Applied Chemistry, jf. journal of Polymer Science VIII (1952) nr. 3, side 269-270).

I skemaet er foruden definition (eller symbol) for de sædvanligt anvendte viskositetsbetegnelser anført dimension, enhed og – hvis relevant – ældre betegnelser og evt. engelske/tyske betegnelser.

Der anvendes følgende forkortelser i skemaet:

m = masse, målt i gram

l = længde, målt i cm

t = tid, målt i sekunder

c = koncentration

Koncentrationen c udtrykkes i gram polymer pr. deciliter opløsning. Hvis viskositeten angives ved et viskositetstal, dvs. c-1, bliver enheden derfor deciliter pr. gram.

Del C II Kapitel II – Bilag 2

PDK 3.1 A C-II Bilag 2 Gyldighedsdato 19/5 2008 89

4. Eksempler

Polymerens viskositetsegenskaber kan være angivet på følgende måde:

Eksempel 1 Polymeren har en viskositetsbrøk h / h 0 på n1 målt ved 125 °C og koncentrationen 2 g polymer/dl opløsning i tetrahydronaphtalen.

Eksempel 2 Polymeren har en specifik viskositetsbrøk (h – h 0) / h 0 på n2 målt ved 125 °C og koncentrationen 2 g polymer/dl i tetrahydronaphthalen.

Eksempel 3 Polymeren har et viskositetstal (h – h 0) / (h 0 x c) på n3 dl /g målt ved 125 °C og koncentrationen 2 g polymer/dl opløsning i tetrahydronaphthalen.

Eksempel 4 Polymeren har et logaritmisk viskositetstal (ln ( h / h 0))/c på n4 del / g målt ved 125 °C og koncen- trationen 2 g polymer/dl opløsning i tetrahydronaphthalen.

Eksempel 5 Polymeren har et grænseviskositetstal [ h ] på n5 dl/g målt ved 125 °C i tetrahydronaphtalen.

Del C II-90 Kapitel II - Bilag

PDK 3.1 A C-II Bilag 3 Gyldighedsdato 1/3 2009 90

KAPITEL II – BILAG 3

DEPONERING

1. Problemstilling

I ansøgninger med indleveringsdag (løbedag) efter 1. juli 1985, hvor der ved udøvelsen af opfindelsen anvendes biologisk materiale, som ikke er almindeligt tilgængeligt, er der mulighed for deponering af en prøve af det biologiske materiale til supplering af den skriftlige beskrivelse, jf. PL § 8a.

Når ansøgningen bliver almindeligt tilgængelig, har tredjemand med visse begrænsninger ret til at få udleveret en prøve af det deponerede materiale, jf. PL § 22, stk. 6 og 7.

Patentlovens bestemmelser om deponering af biologisk materiale finder ikke anvendelse på europæi- ske patenter, jf. PL § 89 a. Det er kun den Europæiske Patentorganisation (EPO), der må udlevere en prøve til tredjemand af deponeret biologisk materiale i europæiske ansøgninger og patenter meddelt af EPO.

Denne vejledning vedrører de formelle forhold, som skal være opfyldt, hvis en ansøgning omfatter deponering af biologisk materiale.

2. Afkrydsning i ansøgningsdokumentet

Det skal i ansøgningsdokumentet ved afkrydsning angives, at ansøgningen omfatter deponering af en prøve af biologisk materiale.

Hvis afkrydsningen mangler i en ansøgning, som omfatter deponering, sætter styrelsen krydset, forud- sat at der foreligger fyldestgørende oplysninger om deponeringen, jf. afsnit 3 nedenfor.

Hvis der ved udøvelsen af opfindelsen skal anvendes almindeligt tilgængeligt biologisk materiale, som er deponeret (f.eks. ved en tidligere ansøgning), skal det ikke angives i ansøgningsdokumentet, at an- søgningen omfatter deponering. Der er i så fald ikke tale om en deponering i henhold til PL § 8a, stk. 1. Det samme er tilfældet, hvis en eventuel deponeret prøve ikke skal anvendes ved udøvelsen af op- findelsen.

3. Deponeringsoplysninger

Herved forstås oplysning om,

hvilken deponeringsmyndighed deponeringen er sket hos, og hvilket deponeringsnummer myndigheden har givet den deponerede prøve.

Deponeringsmyndigheden skal være en international myndighed i henhold til Budapesttraktaten eller en anden myndighed godkendt af den Europæiske Patentmyndighed, og deponeringen skal være i overensstemmelse med Budapesttraktaten, jf. BEK § 22, stk. 1 og 2.

Deponeringsoplysningerne skal normalt indleveres inden 16 måneder fra ansøgningens indleverings- dag/prioritetsdag. Hvis ansøgeren – inden udløbet af de 16 måneder – begærer, at ansøgningen gøres almindeligt tilgængelig tidligere end normalt, skal deponeringsoplysningerne dog indleveres senest samtidig med begæringen, jf. BEK § 23, stk. 1 og 2.

Der skal gives oplysninger om hver deponering, som ansøgningen omfatter, og oplysningerne skal gives på særskilt ark, se vedlagte formular. Yderligere eksemplarer af formularen kan fås i styrelsen.

Hvis ansøgningen ved indleveringen indeholder særskilt ark med fyldestgørende deponeringsoplys- ninger om mindst én deponering, foretager styrelsen sig ikke yderligere over for ansøgeren på dette tidspunkt, dvs. ved formalitetsbehandlingen.

Del C II Kapitel II – Bilag 3

PDK 3.1 A C-II Bilag 3 Gyldighedsdato 1/3 2009 91

I alle andre ansøgninger, som omfatter elle ser ud til at omfatte deponering, orienterer styrelsen ansø- geren om de formelle forhold, som skal være i orden for deponeringen.

3.1 Specielt om PCT-ansøgninger

I internationale ansøgninger skal deponeringsoplysningerne være meddelt rettidigt til WIPO. Det be- tyder, at deponeringsoplysningerne skal fremgå enten af PCT-offentliggørelsesskriftet (pamfletten) eller af en særlig meddelelse fra WIPO. I videreførte PCT-ansøgninger skal deponeringsoplysningerne tillige indleveres til styrelsen på særskilt ark, og ansøgningsdokumentet skal afkrydses. Både afkryds- ningen og fremsendelsen af særskilt ark kan ske efter videreførelsesdagen, men før bekendtgørelsen i Dansk Patenttidende om almindelig tilgængelighed.

3.2 Specielt om udskilte og afdelte ansøgninger

I en udskilt eller afdelt ansøgning, som omfatter deponering, er deponeringsoplysninger på særskilt ark i stamansøgningen tilstrækkeligt til at identificere deponeringen. Indlevering af særskilt ark med de- poneringsoplysninger er altså ikke nødvendig.

4. Ekspertløsning

Herved forstås, at ansøgeren har begæret, at prøver af deponeret biologisk materiale – i tiden indtil ansøgningen endeligt er afgjort – kun må udleveres til en særlig sagkyndig, jf. PL § 22, stk. 7 (ekspert- løsning).

Ekspertløsning skal begæres senest samtidig med, at ansøgningen bliver almindeligt tilgængelig, jf. BEK § 34, stk. 1.

Ekspertløsning bør begæres i særlig skrivelse eller ved afkrydsning af rubrik C på deponeringsoplys- ningsformularen.

4.1 Specielt om PCT-ansøgningen

I en videreført international ansøgning skal ekspertløsning begæres samtidig med videreførelsen, idet ansøgningen normalt er almindeligt tilgængelig fra videreførelsesdagen.

4.2 Specielt om udskilte og afdelte ansøgninger

Ekspertløsning i stamansøgningen gælder også for eventuelle deponeringer, som er omfattet i en ud- skilt eller afdelt ansøgning.

5. Orientering til ansøger

Hvis styrelsen – trods afkrydsning i ansøgningsdokumentet – af en eller anden grund ikke kan anse ansøgningen for at omfatte deponering, meddeles ansøgeren dette.

Afkrydsning i ansøgningsdokumentet annulleres af styrelsen.

6. Deponeringsdato

Deponering af prøver af biologisk materiale skal ske senest samtidig med indleveringen af ansøgnin- gen, jf. PL § 8a, stk. 1.

Oplysning om, hvilken dato en deponering er sket, forlanges normalt ikke.

Styrelsen interesserer sig kun deponeringsdatoen, hvis det af særlige grunde er nødvendigt at kende datoen, f.eks. når

oplysning om, at deponering har fundet sted, først fremkommer efter indleveringen af ansøgningen

Del C II Kapitel II – Bilag 3

PDK 3.1 A C-II Bilag 3 Gyldighedsdato 1/3 2009 92

der er tvivl om, hvorvidt deponeringsmyndigheden var anerkendt på deponeringstidspunktet.

I sådanne tilfælde kan styrelsen forlange en kopi af deponeringsmyndighedens kvittering, jf. BEK § 23, stk. 4.

Er en deponering først sket uden for Budapesttraktaten, og omdannes deponeringen derefter til en de- ponering i overensstemmelse med denne traktat, skal omdannelsen ske senest samtidig med ansøgnin- gens indlevering.

7. Ny deponering

Hvis en deponeret prøve erstattes med en ny deponering, jf. PL § 8a, stk. 2, skal der indleveres kopi af deponeringsmyndighedens kvittering, jf. BEK § 24, stk. 3. Det er derfor ikke nødvendigt at indlevere de nye deponeringsoplysninger på særskilt ark.

Del C II-93 Kapitel II - Bilag

PDK 3.1 A C-II Bilag 4 Gyldighedsdato 1/3 2009 93

KAPITEL II – BILAG 4

SEKVENSLISTER

1. Generelt

Ansøgninger, der er indleveret (eller der anses for indleveret) efter 1. januar 1993, og som angår eller omfatter sekvenser af nukleotider (nukleotidsekvenser) eller aminosyrer (aminosyresekvenser), skal i beskrivelsen indeholde en sekvensliste, jf. BEK § 19. Sekvenslisten skal kun omfatte sådanne nye sekvenser, som er en del af opfindelsen, og ikke sådanne kendte sekvenser fra teknikkens stade, som er nævnt i beskrivelsen.

En sekvensliste skal være affattet i overensstemmelse med WIPO standard St. 25 (se Official Journal EPO, nr. 11 (1998) side 4-16). I standarden defineres sekvenser som uforgrenede sekvenser på 10 eller flere nukleotider eller 4 eller flere aminosyrer. Kortere sekvenser og forgrenede sekvenser skal derfor ikke medtages på sekvenslisten.

Den Europæiske Patentmyndighed (EPO) har udarbejdet computerprogrammet PATENTIN (version 2.0) til hjælp ved udarbejdelse af sekvenslister i henhold til WIPO standarden. Nærmere oplysninger herom kan fås ved henvendelse til EPO (se Official Journal EPO, nr. 11 (1998) side 59-68).

Sekvenslisten udgør en særlig del af beskrivelsen, der indledes på en ny side og står sidst i ansøgnin- gen. Den indledes med overskriften ”SEKVENSLISTE”.

Hvis styrelsen mener, at beskrivelsen skal indeholde en sekvensliste, og en sådan mangler, anmoder styrelsen ansøgeren om at indsende den samtidig med den øvrige formalitetsbehandling.

Det angives i ansøgningen, at beskrivelsen indeholder en sekvensliste.

Ved efterindlevering af en sekvensliste eller ved ændringer heri gælder de sædvanlige regler om æn- dringer og tillæg i beskrivelsen, jf. BEK § 26, stk. 4 og 5.

Se WIPO standard St. 25 for udarbejdelse af sekvenslister.

Del C III Kapitel III

PDK 3.1 A C-III Gyldighedsdato 1/3 2009 94

Kapitel III

Krav

1. Generelt

Ansøgningen skal indeholde en bestemt angivelse af, hvad der søges be- skyttet (patentkrav).

PL § 8, stk. 2

Kravene skal være underbyggede af beskrivelsen. BEK § 18, stk. 1, 4

Da patentbeskyttelsens omfang bestemmes af patentkravene (fortolket ved hjælp af beskrivelsen og tegningerne), er deres klarhed yderst vigtig (se også III, 4).

PL § 39

2. Kravenes form og indhold

2.1 Tekniske træk BEK § 15

Kravene skal være formuleret i termer, der udtrykker de tekniske træk ved opfindelsen. Dette betyder, at de ikke må indeholde angivelser, der relate- rer sig til f.eks. forretningsmæssige fordele eller andet ikke-teknisk ind- hold, men angivelse af formålet tillades, hvis det understøtter definitionen af opfindelsen. Det er ikke nødvendigt, at alle træk skal udtrykkes via en strukturel be- grænsning. Funktionelle træk må gerne medtages under forudsætning af, at en fagmand ikke har vanskeligheder ved at anvise virkemidler til ud- øvelse af funktionen (se III, 6.5). For det særlige tilfælde, der vedrører en funktionel definition af en patologisk definition, se III, 4.22. Krav rettet mod anvendelsen af en opfindelse i form af den tekniske ud- nyttelse deraf er tilladte.

2.2 Den indledende og den kendetegnede del af krav BEK § 15

Patentbekendtgørelsens § 14, stk. 1 definerer den todelte opbygning et krav skal have, når det er muligt. Den indledende del skal indeholde en angivelse, som udtrykker titlen for opfindelsen, f.eks. de generelle tekni- ske kategorier af apparater, processer osv., til hvilke opfindelsen henhører; fulgt af en angivelse af den teknik i forhold til hvilken opfindelsen udgør noget nyt (teknikkens standpunkt). Denne angivelse af den kendte tekniks træk anvendes kun i selvstændige krav og ikke i uselvstændige krav. (Se III 3.4). Det fremgår tydeligt af teksten i BEK § 15, stk. 1, at det kun er nødvendigt at referere til de kendte træk, som er relevante for opfindelsen. Hvis opfindelsen f.eks. angår et fotografiapparat, men det opfinderiske kun relaterer sig til lukkeren, vil det være tilstrækkeligt at den første del af kravet formuleres således: ”Et fotografiapparat med en fokal lukker”; og det er ikke nødvendigt at referere til andre kendte dele af et fotografiappa- rat, såsom linse og søger. Den anden del af kravet er den kendetegnende del, som skal omtale det der er nyt og særegent for opfindelsen; f.eks. de tekniske træk, som sam- men med de træk, der er angivet i kravets indledning udgør det, der søges beskyttelse for. Hvis et enkelt dokument, i det som udgør teknikkens standpunkt, i hen- hold til PL § 2, stk. 2, og som f.eks. er citeret i nyhedsrapporten, viser, at et eller flere træk i den kendetegnende del af kravet allerede var kendt i kombination med alle de træk, som angives i den indledende del af kravet,

Del C III Kapitel III

PDK 3.1 A C-III Gyldighedsdato 1/3 2009 95

og i den kombination har den samme effekt, som de har i den fulde kom- bination ifølge opfindelsen, skal den tekniske sagsbehandler forlange at disse træk flyttes til den indledende del af kravet. Hvis derimod, et krav angår en ny kombination, og opdelingen af kravets træk mellem indled- ningen og den kendetegnende del kan ske på mere end en måde, uden at der opstår unøjagtigheder, bør ansøgeren ikke presses til at foretage en anden opdeling end den, han har valgt, hvis hans version ellers er korrekt, med mindre særlige grunde taler herfor.

2.3 Den todelte form ikke egnet

Under hensyntagen til hvad der er angivet i 2.3.2 sidste sætning, bør ansø- ger opfordres til at følge opbygningen med en indledende og en kendeteg- nende del i selvstændige krav, når det f.eks. er klart, at hans opfindelse består i en væsentlig forbedring af en gammel kombination af kombinati- onselementer eller handlinger. Som anført i BEK § 15, stk. 1 bør denne opbygning kun anvendes, når det er hensigtsmæssigt. Egenskaberne ved en opfindelse kan være således, at denne form for opbygning af kravene er upassende, f.eks. fordi det ville give et fordrejet eller et forkert billede af opfindelsen eller den kendte teknik. Eksempler på hvilke slags opfindelser som måske behøver en anden slags opbygning er:

(i) kombinationen af kendte helheder af ensartet natur, den væ- sentlige adskillelse ligger udelukkende i kombinationen;

(ii) modificeringen af, til forskel fra tilføjning af, en kendt ke- misk proces, f.eks. ved at udelukke en substans eller erstat- ning af en substans med en anden, og

(iii) et komplekst system af funktionelle sammenkædede dele, den væsentlige adskillelse angår ændringer i adskillige af disse eller i sammenkædningen.

For eksempel (i) og (ii) kan den i BEK § 15, stk. 1 angivne opbygning af krav være unaturlig og uhensigtsmæssigt, medens (iii) kan føre til lange og indviklede krav. Et andet eksempel på hvornår BEK § 15, stk. 1 angiv- ne opbygning af krav kan være uegnede, er når opfindelsen er en ny ke- misk forbindelse eller en gruppe af forbindelser. Sandsynligvis vil andre situationer kunne opstå, hvor ansøger i stand til at give overbevisende grunde til at formulere krav på en anden måde.

2.3.1 Ingen opdeling af kravet BEK § 15, stk. 1

Der er en særlig situation, hvor den i BEK § 15, stk. 1 angivne opbygning af krav skal undgås. Dette er, når den eneste kendte teknik er en anden dansk patent- eller brugsmodel ansøgning, der falder ind under PL § 2.2. Tilsvarende gælder, hvis der er tale om en PCT-ansøgning videreført i Danmark, ifølge PL § 29, eller en europæisk patentansøgning, hvor desig- neringsafgiften for Danmark er betalt, jf. PL § 82, stk. 2. Denne form for kendt teknik skal dog omtales tydeligt i beskrivelsen (se II, 4.3.2). Hvis ansøger imidlertid ønsker at inddrage PL § 2.2.2/3-teknik i den teknik, som opfindelsen adskiller sig væsentligt fra, må han formulere beskrivelse og krav i overensstemmelse hermed. Denne mulighed for ansøgeren for- udsætter selvsagt, at den pågældende PL § 2.2.2/3-teknik i teknisk hen- seende er mere relevant end den almindeligt tilgængelige teknik. Har an- søger ved placeringen af ”kendetegnet ved” præciseret kravet over for PL § 2.2.2/3-teknik, skal forklaringen af opfindelsen i beskrivelsens alminde- lige del stemme overens hermed. Tilsvarende skal man, såfremt formule- ringen af opfindelsen i beskrivelsen alene er baseret på PL § 2.2.2/3- teknik, formulere kravet i overensstemmelse hermed.

Del C III Kapitel III

PDK 3.1 A C-III Gyldighedsdato 1/3 2009 96

2.3.2 Opdeling af kravet, hvor det er hensigtsmæssigt

Ved bedømmelsen af om et krav skal opbygges som angivet i BEK § 15, stk. 1 eller ej, er det vigtigt at se på, om denne opbygning er hensigtsmæs- sig. I den henseende bør der huskes på, at hensigten med en opdeling af kravet i en indledende og kendetegnende del, er at give læseren et klart indtryk af hvilke træk, der er nødvendige for at definere det, som ønskes beskyttet, i kombination med hele eller dele af den kendte teknik. Hvis dette er tilstrækkeligt klart ud fra omtalen af kendt teknik i beskrivelsen som forlangt i BEK § 18, stk. 1, 2 bør der ikke kræves en opdeling af kra- vet.

2.4 Formler og tabeller

Kravene såvel som beskrivelsen kan indeholde kemiske eller matematiske formler, men ikke tegninger. Kravene kan indeholde tabeller men kun hvis deres indhold gør brugen af tabeller ønskværdig. Set i lyset af ordet ønsk- værdig bør den tekniske sagsbehandler ikke have indvendinger over for anvendelse af tabeller i krav, hvor disse er passende.

3. Typer af krav

3.1 Kategorier

Patentbekendtgørelsen referer til forskellige kategorier af krav (produkter, apparater og fremgangsmåder eller anvendelser). For mange opfindelser er det nødvendigt med mere end en kategori af krav for at opnå fuld beskyt- telse. Faktisk er der kun to grundlæggende typer af krav, nemlig krav rettet mod fysiske enheder (produkt og apparat) og krav rettet mod aktiviteter (frem- gangsmåde og anvendelse).

Den første grundlæggende type (produktkrav) kan være rettet mod et stof eller sammensætninger (f.eks. en kemisk forbindelse eller blanding af forbindelser), så vel som en fysisk enhed (f.eks. en genstand, et produkt, et apparat, en maskine, eller system af samarbejdende apparater) som er konstrueret ved hjælp af en persons tekniske viden. Eksempler er ”en styremekanisme omfattende et automatisk tilbagekob- lingskredsløb”, ”et vævet stykke tøj omfattende”, ”et insekticid omfatten- de X, Y, Z,” eller ”et kommunikationssystem omfattende flere transmitte- rende og modtagende terminaler. Et produkt- eller apparatkrav karakteriseres så vidt muligt ved angivelse af dets sammensætning eller af bestemte konstruktive enkeltheder.

Den anden grundlæggende type af krav (fremgangsmåde og anvendelse) er egnet til alle slags aktiviteter, i hvilke anvendelse af en eller anden form for materielt produkt ved udøvelsen er underforstået. Aktiviteten kan ud- øves i forhold til materiale, produkter, energi, i forhold til andre processer (som i kontrol processer) eller i forhold til levende planter (se imidlertid IV3.4 og 4.2). Fremgangsmåder karakteriseres ved angivelse af foranstaltninger eller handlinger. Hvis et krav som helhed karakteriserer en fremgangsmåde, kan den kendetegnende del udmærket angive det nye og særegne for op- findelsen, alene udtrykt ved et produkt eller apparats sammensætninger

BEK § 15, stk. 3

Del C III Kapitel III

PDK 3.1 A C-III Gyldighedsdato 1/3 2009 97

eller særlige konstruktive enkeltheder derved. En anvendelse karakterise- res ved angivelse af det produkt/apparat/fremgangsmåde der anvendes samt af det særlige formål, der er tale om.

3.2 Antal af selvstændige krav

Ifølge BEK § 17, stk. 3 må flere selvstændige krav inden for samme kate- gori kun optages, hvis den tekniske sammenhæng er udpræget, og der foreligger åbenbare vanskeligheder ved f.eks. i form af alternativer, at angive opfindelserne tilstrækkeligt bestemt, hvis de skulle indbefattes under fælles bestemmelser i et og samme patentkrav.

Flere selvstændige krav indenfor samme kategori (produkt, fremgangsmå- de, apparat eller anvendelse) kan kun tillades, når ansøgningen omfatter

(a) flere i forhold til hinanden relaterede produkter (b) forskellige anvendelser af et produkt eller apparat eller (c) alternative løsninger på et specifikt problem, hvis disse kun

vanskeligt kan angives i et enkelt krav. Det følgende er eksempler på typiske situationer som falder ind under tilfældene a) – c).

(i) eksempler på flere i forhold til hinanden relaterede produk- ter - stik og stikkontakt - sender og modtager - mellemliggende og færdige kemiske produkter - gene – gene konstrukt – vært - protein - medikament

(ii) eksempler på flere forskellige opfinderiske anvendelser af et produkt eller apparat: - anden og yderlig medicinsk anvendelse i krav opbygning

af typen ”anden medicinsk” anvendelseskrav. (iii) eksempler på alternative løsninger af et specifikt problem:

- en gruppe af kemiske forbindelser; - to eller flere fremgangsmåder til fremstilling af disse

forbindelser.

BEK § 17, stk. 3

3.4 Selvstændige og uselvstændige krav BEK § 17, stk. 2 og 4

Alle ansøgninger vil indeholde et eller flere selvstændige krav rettet mod de essentielle træk ved opfindelsen. Ethvert af disse krav kan være efter- fulgt af et eller flere krav, der angiver foretrukne træk ved opfindelsen. Det er indlysende, at ethvert krav, der angiver foretrukne træk ved opfin- delsen, også effektivt må indeholde de essentielle træk ved opfindelsen, og derfor må indeholde alle de træk, der er angivet i mindst et selvstændigt krav. Udtrykket foretrukne træk bør tolkes som enhver mere specifik an- givelse af opfindelsen end den, som anføres i det eller de selvstændige krav. Krav, som indeholder træk fra andre krav, kaldes uselvstændige krav. Indledningen i sådant et krav skal om muligt indeholde, en henvisning til de andre krav, samt alle de træk som det omfatter (se imidlertid, III 3.8 for krav af forskellige kategorier). Et uselvstændigt krav er således et krav, der indeholder alle træk fra et andet krav og som er af samme kategori. Da et uselvstændigt krav i sig selv ikke angiver alle de essentielle træk for den teknik, som det søger at beskytte, er formuleringer som f.eks. ”kendetegnet ved” ikke nødvendige i disse krav, men dog tilladelige. Et krav, som angiver foretrukne træk for en opfindelse, kan indeholde alle træk fra et andet uselvstændigt krav og

Del C III Kapitel III

PDK 3.1 A C-III Gyldighedsdato 1/3 2009 98

skal i så tilfælde referere til det andet krav. I visse tilfælde kan et uselv- stændigt krav angive et eller flere foretrukne træk, som udmærket også kan være angivet i mere end et af de tidligere krav (selvstændigt eller uselvstændigt). Som følge heraf er der indtil flere muligheder: et uselv- stændigt krav kan henvise til et eller flere selvstændige krav, til et eller flere uselvstændige eller til både selvstændige og uselvstændige krav.

3.4a Behandling af uselvstændige krav

Uselvstændige krav som defineret i BEK § 16, stk. 2, har to funktioner, nemlig

• En offensiv, der skal sikre patenthaveren beskyttelse for en vi- dere udbygning af den opfinderiske ide, og

• En defensiv som retrætemulighed, hvis det selvstændige krav skulle blive kendt ugyldigt ved en domstol (retrætekrav)

Ved den tekniske sagsbehandling tages der først og fremmest stilling til de selvstændige krav. Hvis et selvstændigt krav kan godkendes, tillades uselvstændige krav, som henviser dertil, i vidt omfang, når blot de ikke gør kravsættet uklart og uoverskueligt. Godkendelse af uselvstændige krav forudsætter dog, at følgende betingel- ser er opfyldt: (i) Det tekniske indhold skal være korrekt.

Uselvstændige krav affattes i overensstemmelse med BEK. § 16, stk. 4.

(ii) Henvisningen til selvstændige krav skal være korrekt. Der er i det uselvstændige krav reelt tale om en udførelses form af opfindelsen i det selvstændige krav, dvs. omfanget falder inden for omfanget af det (eller de) selvstændige krav, der henvises til.

(iii) Henvisningen skal være holdbar. Henvisninger til foranstående krav (selvstændige eller uselvstændige) fortolkes som angivet i nedenstående ek sempler. Eksemplerne dækker også engelsksprogede grundansøgninger.

I følgende tilfælde skal det tekniske indhold af samtlige foranstående krav 1, 2, 3, og 4 indlæses i det uselvstændige krav:

• ”Krav X ifølge krav 1-4” (engelsk: ’Claim X according to claims 1-4’)

• ”Krav X ifølge krav 1, 2, 3 og 4.” (engelsk: ’Claim X accord- ing to claim 1, 2, 3, and 4.’)

I følgende tilfælde skal det tekniske indhold af enten krav 1, 2, 3 eller 4 indlæses i det uselvstændige krav:

• ”Krav X ifølge ethvert af de foregående krav.” (engelsk: ’Claim X according to any preceding claim’.)

• “Krav X ifølge ethvert af kravene 1-4”. (engelsk ’Claim X ac- cording to any(one) of claims 1-4’).

• “Krav X ifølge krav 1, 2, 3 eller 4”. (engelsk: Claim X accord- ing to claim 1, 2, 3, or 4’).

(iv) Der må ikke være tale om ”omnibus krav” Krav af typen ”Apparat ifølge krav 1 og som beskrevet i beskrivelsen” er ubestemte og uklare og tillades ikke.

BEK § 16, stk. 2

Del C III Kapitel III

PDK 3.1 A C-III Gyldighedsdato 1/3 2009 99

3.5 Sammenstilling af krav BEK § 17, stk. 4

Alle uselvstændige krav, som henviser til et enkelt tidligere krav, og krav, som henviser til flere tidligere krav, skal grupperes sammen i forlængelse af hinanden og på den mest hensigtsmæssige måde. Sammenstillingen af krav skal derfor foregå så sammenhængen mellem krav uden besvær kan ses og deres betydning i sammenhæng let kan forstås. Sagsbehandleren bør gøre indvending, hvis sammenstillingen af kravene er således, at den skaber uklarhed omkring, hvad der søges beskyttet. Normalt bør sagsbe- handleren ikke interessere sig unødigt for indholdet af uselvstændige krav, hvis indholdet af det selvstændige krav, som de henviser til, kan accepte- res, og de uselvstændige krav reelt er afhængige af det selvstændige krav, hvorved deres indhold på ingen måde går ud over omfanget af det selv- stændige krav (se også III, 3.7.a)

3.6 Indholdet af uselvstændige krav

Hvis et selvstændigt krav er opbygget med en indledning og en kendeteg- nende del, kan tilknyttede uselvstændige krav angive detaljer ved træk fra indledningen såvel som fra den kendetegnende del.

3.7 Alternativer i et krav

Både selvstændige og uselvstændige krav kan referere til alternativer un- der forudsætning af, at antallet og formen af alternativer i et enkelt krav ikke gør kravet uklart eller svært at fortolke, og under forudsætning af at kravet opfylder betingelsen om enhed (se også III 7.4 og 7.8). Når et krav angiver (kemiske eller ikke-kemiske) alternativer, f.eks. i form af såkaldte ”Markush-formler” kan enheden af kravets indhold anerkendes, hvis al- ternativerne er af samme natur, og de i det store hele kan erstatte hinan- den.

PL § 10

3.8 Selvstændige krav, der henviser til et andet krav

Et krav kan også henvise til et andet krav selvom det ikke er et uselvstæn- digt krav, jf. BEK § 16, stk. 3. Et eksempel på dette er et krav, der henvi- ser til et krav af en anden kategori (f.eks. ”et apparat til brug for udøvelse af fremgangsmåden ifølge krav 1”, ”fremgangsmåde til brug ved fremstil- ling af produktet ifølge krav 1”). Tilsvarende i en situationen ligesom stik og kontakt eksemplet fra III, 3.2(i) er et krav, der er rettet mod den ene af disse dele og henvisende til den anden sammenarbejdende del (f.eks. stik for sammenarbejdende med kontakten ifølge krav 1) ikke et uselvstændigt krav. I alle disse eksempler skal sagsbehandleren omhyggeligt overveje i hvilken udstrækning kravet med henvisningen indeholder de træk fra det krav, som der henvises til, og i hvilken det ikke gør det. Det er ikke nødvendigt at bedømme patenterbarheden (se IV, 9.12) af et fremgangsmådekrav separat, hvis udøvelsen af fremgangsmåden fører til et produkt, der angives i et patenterbart produktkrav, hvortil fremgangs- mådekravet henviser. Dette er dog under forudsætning af, at alle de angiv- ne træk for produktet uundgåeligt hidrører fra udøvelsen af fremgangsmå- den (se III, 4.5 og T 169/88 ikke trykt i EPO OJ). Dette er også tilfældet for et krav rettet mod anvendelsen af produktet, hvis produktet er paten- terbart og er anvendt i den form, som angives i produktkravet (se T 642/94 ikke trykt i EPO OJ) I alle andre situationer medfører tilstedeværende

Del C III Kapitel III

PDK 3.1 A C-III Gyldighedsdato 1/3 2009 100

patenterbarhed af et krav, hvortil et andet krav henviser, ikke nødvendig- vis tilstedeværende patenterbarhed for det selvstændige krav, der indehol- der henvisningen. Opmærksomheden henledes også på det forhold, at en separat bedømmelse af patenterbarhed for produkt- fremgangsmåde- og/eller anvendelseskrav er nødvendige pga. eventuelle mellemliggende dokumenter, når kravene anses for indleveret på forskellige tidspunkter (se V, 1 og 2)

4. Klarhed i og fortolkning af krav

4.1 Kravenes klarhed

Kravet om, at kravene skal være klare, gælder for de enkelte krav og for kravene som helhed, dvs. hele kravsættet. Kravenes klarhed er af yderste vigtighed grundet deres funktion til med definere, hvad der søges beskyt- tet. Derfor skal betydningen af termerne i kravet, så vidt muligt, være klare for fagmanden alene ud fra formuleringen af kravet (se også III, 4.2). I betragtning af forskellene i beskyttelsesomfang mellem forskellige kate- gorier af krav, skal sagsbehandleren sikre, at formuleringen af et krav ikke efterlader nogen tvivl om kravets kategori.

PL § 8, stk. 2 PL § 39

4.2 Fortolkning

Hvert krav bør læses således, at ordene gives den betydning og det om- fang, som de normalt har inden for den relevante teknik, undtagen i særli- ge tilfælde, hvor beskrivelsen giver ordene en speciel betydning ved tyde- lig definition eller på anden vis. Ydermere, hvis en sådan speciel betyd- ning finder anvendelse, bør sagsbehandleren så vidt muligt kræve, at kra- vet ændres således, at betydningen er klar alene ud fra formuleringen af kravet. Ved læsning af kravene skal det være muligt at få en teknisk forståelse af opfindelsen, selv når forståelsen afviger fra den strengt bogstavelige be- tydning af ordlyden i kravene. Kravene bør læses således, at der forsøges at få en teknisk mening ud af det. En sådan læsning kan betyde en fravi- gelse fra den strengt bogstavelige betydning af kravenes formulering.

4.3 Uoverensstemmelse mellem krav og beskrivelse

Enhver uoverensstemmelse mellem beskrivelsen og kravene bør undgås, hvis den med hensyn til PL § 39, kan så tvivl om beskyttelsesomfanget og dermed gøre kravene uklare eller uunderstøttede (PL § 8, stk. 2 og BEK § 18, stk. 1.4). Sådanne uoverensstemmelser kan være af følgende slags:

(i) Simpel sproglig uoverensstemmelse Eksempel: I beskrivelsen er en udtalelse, der indikerer, at opfindelsen er begrænset til et bestemt træk, men kravene er ikke således begrænsede; tillige tillægger beskrivelsen ikke dette træk særlig betydning, og der er ikke grund til at tro, at trækket er essentielt for opfindelsens udøvelse. I et sådant tilfælde kan uoverensstemmelsen fjernes enten ved at udvide beskrivelsen eller ved at begrænse kravene. På samme måde kan kravene udvides eller beskrivelsen begrænses, hvis kravene er mere begrænsede end beskrivelsen.

Del C III Kapitel III

PDK 3.1 A C-III Gyldighedsdato 1/3 2009 101

(ii) Uoverensstemmelse vedrørende tilsyneladende essentielle træk

Eksempel:

Det fremgår enten ud fra en generel teknisk viden eller ud fra, hvad der er angivet eller antydet i beskrivelsen, at et bestemt beskrevet teknisk træk, som ikke nævnes i et selvstændigt krav, er essentielt for udøvelsen af op- findelsen eller med andre ord er nødvendig for løsningen af det problem, som opfindelsen vedrører. I ovenstående tilfælde er kravet uklart og opfylder derfor ikke betingelser- ne i PL § 39, fordi når de læses sammen med indholdet af BEK § 15, stk. 1, skal de ikke kun fortolkes således, at et selvstændigt krav skal kunne forstås fra en teknisk vinkel men også således, at det klart skal definere opfindelsens genstand, dvs. angive alle essentielle træk ved opfindelsen (se EPO T 32/82, OJ 8/1984, 354). Hvis ansøgeren som svar på denne indvending på overbevisende måde viser, f.eks. ved yderligere dokumenter eller anden dokumentation, at trækket faktisk ikke er essentielt, kan han få lov til at bibeholde det uændrede krav og om nødvendigt ændre beskrivelsen i stedet. I den modsatte situation, hvor et selvstændigt krav indeholder træk, som ikke synes essentielle for udøvelsen af opfindelsen, skal der ikke gøres indvending. Dette er ansøgerens valg, hvordan han vil definere sin opfin- delse. Sagsbehandleren bør derfor ikke henstille til, at et krav udvides ved at udelade tilsyneladende ikke-essentielle træk;

(iii) Dele af genstanden i beskrivelsen eller/og tegningerne er ikke dæk- ket af kravene:

Eksempel: Alle kravene specificerer et elektrisk kredsløb som bruger halvleder- komponenter, men én af udførselsformerne i beskrivelsen og tegningerne bruger radiorør i stedet. I et sådant tilfælde kan uoverensstemmelsen normalt fjernes enten ved at udvide kravene (forudsat, at beskrivelsen og tegningerne som helhed giver tilstrækkelig understøttelse for en sådan udvidelse) eller ved at fjerne det ”overflødige” fra beskrivelsen eller tegningerne. Hvis eksempler i beskrivelsen og/eller tegningerne, som ikke dækkes af kravene, imidlertid ikke præsenteres som udførelsesformer af opfindelsen, men som baggrundsviden eller eksempler, som er nyttige til at forstå op- findelsen, kan bibeholdelse af disse eksempler tillades.

4.4 Generelle vildledende udsagn, (opfindelsens ”ånd”)

Der skal gøres indvending mod generelle udsagn i beskrivelsen og/eller tegningerne, som antyder, at beskyttelsesomfanget kan blive udvidet på en uklar og ikke præcist defineret (vag) måde. Særligt skal der indvendes imod ethvert udsagn, som refererer til, at beskyttelsesomfanget udvides til at dække opfindelsens ”ånd”. Ligeledes skal der i det tilfælde, hvor krave- ne er rettet mod en kombination af træk, indvendes mod ethvert udsagn i beskrivelsen, som synes at antyde, at der alligevel ikke kun ansøges om beskyttelse af selve kombinationen, men også for individuelle træk eller delkombinationer af den.

Del C III Kapitel III

PDK 3.1 A C-III Gyldighedsdato 1/3 2009 102

4.5 Essentielle træk

Et selvstændigt krav skal tydeligt angive alle de essentielle træk, der er nødvendige for at definere opfindelsen, undtagen så vidt sådanne træk antydes ved brugen af generiske termer. F.eks. et krav, som angår en ”cy- kel”, behøver ikke at nævne tilstedeværelsen af hjul. Hvis et krav angår en fremgangsmåde til fremstilling af opfindelsens pro- dukt, skal denne fremgangsmåde være en sådan som, når den udøves af en fagmand, fører til det særlige produkt og ingen andre produkter. Ellers er der uoverensstemmelse mellem fremgangsmådens formål og resultat og derfor manglende klarhed i kravet. I produktkrav, hvor produktet er af en velkendt type, og opfindelsen ligger i ændringen af et kendt produkt af denne type på visse områder, er det tilstrækkeligt, at kravet klart identificerer det kendte produkt og specifice- rer, hvad der er ændret og på hvilken måde. Lignende forhold gælder for apparatkrav. Hvor patenterbarhed afhænger af en teknisk effekt, skal kravene udarbej- des således, at de indeholder alle de tekniske træk ved opfindelsen, som er essentielle for opnåelse af den tekniske effekt (se EPO T32/82, OJ 8/1984, 354).

4.6 Relative termer

Det bør fortrinsvis ikke tillades at bruge en relativ eller lignende term, såsom ”tynd”, ”bred” eller ”stærk” i et krav, medmindre termen har en velkendt betydning inden for den bestemte teknik, f.eks. ”højfrekvens” vedrørende en forstærker, og det er den betydning, der menes. Hvor ter- men ikke har nogen velkendt betydning, skal den om muligt erstattes af en mere præcis formulering, fundet andet steds i den originale beskrivelse. Hvis der ikke er basis for en klar definition i den originale beskrivelse, og termen ikke er essentiel for opfindelsen, kan termen normalt bibeholdes i kravet. At fjerne termen vil almindeligvis føre til en udvidelse af det an- søgte udover indholdet i ansøgningen som oprindeligt indleveret - i strid med PL § 13. Imidlertid kan en uklar term ikke tillades i et krav, hvis ter- men er essentiel med hensyn til opfindelsen. På samme måde kan en uklar term ikke bruges af ansøgeren til at adskille hans opfindelse fra kendt teknik.

4.7 Termer såsom ”cirka” og ”omtrent”

Særlig opmærksomhed kræves, når ordet ”ca. - cirka” eller lignende ter- mer såsom ”omtrent” anvendes. Sådanne ord kan f.eks. forekomme til en særlig værdi (f.eks. ”cirka 200° C) eller til et område (f.eks. ”cirka x til cirka y”). I hvert tilfælde skal sagsbehandleren vurdere, om meningen er tilstrækkelig klar, når ansøgningen læses i sin helhed. Ordet kan imidlertid kun tillades, hvis dets tilstedeværelse ikke forhindrer opfindelsen i at blive entydig afholdt fra kendt teknik med hensyn til nyhed og væsentlig adskil- lelse.

Del C III Kapitel III

PDK 3.1 A C-III Gyldighedsdato 1/3 2009 103

4.8 Varemærker

Brugen af varemærker og lignende udtryk i krav bør ikke tillades, da det ikke kan garanteres, at produktet eller trækket, der refereres til, ikke ænd- res, mens det bibeholder sit navn, i løbet af patentets levetid. De kan und- tagelsesvist tillades, hvis brugen af dem er uundgåelig, og de er almindelig kendte som havende en præcis betydning (se også III, 4.17 og 4.18).

4.9 Valgfrie træk

Der bør kigges nøje på udtryk som ”fortrinsvis” ”for eksempel”, ”såsom” eller ”nærmere bestemt” for at sikre, at de ikke indfører dobbelttydighed. Udtryk af denne art har ikke nogen begrænsende virkning på kravets om- fang; dvs. træk, der kommer efter et sådant udtryk, skal anses for fuld- stændig valgfrie.

4.10 Resultat som ønsket opnået (opgavemæssige krav)

Angivelsen af det som søges beskyttet ved kravene skal være så præcist og bestemt, som opfindelsen tillader. Generelt bør krav, som forsøger at defi- nere opfindelsen ved et resultat som ønsket opnået, ikke tillades, især hvis de kun påberåber sig det underliggende tekniske problem som opfindelsen skal løse. De kan imidlertid tillades, hvis opfindelsen enten kun kan defi- neres ved sådanne termer eller på anden vis ikke kan defineres mere præ- cist uden unødigt at begrænse omfanget af kravene. Det kræves i sådanne tilfælde at resultatet, er sådan et som direkte og positivt kan verificeres gennem tests eller procedurer tilstrækkeligt specificeret i beskrivelsen eller som kendes af fagmanden, og som ikke kræver unødige eksperimen- ter (jf. EPO T 68/85, OJ 6/1987, 228). Eksempel: Opfindelsen angår et askebæger, som et ulmende cigaretskod automatisk vil blive slukket i på grund af askebægerets form og relative dimensioner. Sidstnævnte (form og dimensioner) kan være meget forskellige på en må- de som er svær at definere, selvom de stadig giver den ønskede effekt. Så længe kravet angiver konstruktionen og formen af askebægeret så klart som muligt, kan kravet definere de relative dimensioner ved reference til resultatet som opnås, forudsat at beskrivelsen indeholder tilstrækkelige instruktioner til at gøre læseren i stand til at fastsætte de krævede dimensi- oner ved rutinemæssige testprocedurer (se II, 4.9 - 4.11). Det skal understreges, at de ovennævnte betingelser, der stilles for at tilla- de, at det ansøgte defineres ved det resultat som opnås, adskiller sig fra de betingelser, der stilles for at tillade, at det ansøgte defineres ved funktio- nelle træk (se III, 6.5).

4.11 Parametre

Når opfindelsen angår et produkt, kan det defineres i et krav på forskellige måder, nemlig som et kemisk produkt ved dets kemiske formel, som et produkt af en fremgangsmåde (hvis ingen klarere definition er mulig, se også III, 4.10) eller i undtagelsestilfælde ved dets parametre. Parametre er karakteristiske værdier, som kan være værdier af direkte målbare egenskaber (f.eks. et stofs smeltepunkt, ståls bøjningsstyrke, modstanden i en elektrisk leder) eller kan defineres som mere eller mindre komplicerede matematiske kombinationer af flere variabler i form af

Del C III Kapitel III

PDK 3.1 A C-III Gyldighedsdato 1/3 2009 104

formler. Karakterisering af et produkt hovedsageligt ved dets parametre, bør al- mindeligvis ikke tillades. Det kan imidlertid tillades i de tilfælde, hvor opfindelsen ikke kan defineres tilstrækkeligt på anden måde, forudsat at disse parametre klart og pålideligt kan bestemmes enten ved angivelser i beskrivelsen eller ved objektive procedurer, som er sædvanlige inden for teknikken (se EPO T 94/82, OJ 2/1984, 75). Det samme gælder for et fremgangsmåde-relateret træk, som er defineret ved parametre. I sager, hvor usædvanlige parametre anvendes, eller der bruges et ikke- tilgængeligt apparat til måling af parametrene, skal der som udgangspunkt gøres indvending på grund af manglende klarhed, da der ikke kan foreta- ges en meningsfuld sammenligning med kendt teknik. Sådanne tilfælde kan også skjule manglende nyhed (se IV, 7.5).

4.12 Produkt defineret ved fremstillingsmåde (”product-by-process”)

Foreligger der betydelige definitionsvanskeligheder, kan et produkt, sær- ligt et kemisk produkt, angives ved fremstillingsmåden for produktet (”product-by-process”), om nødvendigt kombineret med andre parameter for produktet. Krav, der angår produkter defineret ved en fremstillingsmåde, kan kun tillades, hvis produkterne som sådan opfylder betingelserne for patenter- barhed, blandt andet at de er nye og adskiller sig væsentligt fra kendt tek- nik. Et produkt bliver ikke nyt, blot fordi det fremstilles ved en ny proces (jf. EPO T 150/82, OJ 7/1984, 309). Et krav, som definerer et produkt ved en fremstillingsmåde til dets frem- stilling, skal udformes som et krav vedrørende produktet i sig selv blot udtrykt ved fremgangsmåden i stedet for ved produktets konstruktion. Et krav, som definerer et produkt ved hjælp af en fremgangsmåde, kan f.eks. udformes som ”Produkt X, der kan opnås ved fremgangsmåde Y”. Uanset om termen ”som kan opnås”, ”opnået”, ”direkte opnået” eller en lignende formulering anvendes i ”product-by-process” kravet, anses det stadig for at være et krav på produktet som sådan og giver fuldstændig beskyttelse af produktet (se EPO T 20/94, ikke offentliggjort i OJ).

4.13 Apparat eller produkt til et bestemt formål ”Apparat til …”, ”Frem- gangsmåde til …”, etc.

Hvis et krav indledes med ord som: ”Apparat til udførelse af fremgangs- måden osv….”, skal det tolkes som blot at betyde apparat egnet til at udfø- re fremgangsmåden. Apparater, som ellers besidder alle træk angivet i kravene, men som ville være uegnet til det nævnte formål eller ville kræve ændringer for at gøre det i stand til at kunne bruges med nævnte formål, bør normalt ikke anses for at foregribe apparatet ifølge kravet. Lignende overvejelser gælder for et krav, der angår et produkt til en særlig anvendelse: Eksempel: Hvis et krav henviser til en ”støbeform til smeltet stål”, indebærer dette visse begrænsninger for støbeformen. Derfor ville en isterningbakke af plastik med et meget lavere smeltepunkt end stål, ikke falde indenfor kra- vet. På samme måde skal et krav vedrørende et stof eller sammensætning til en særlig anvendelse, forstås som et stof eller sammensætning som rent fak- tisk er egnet til den nævnte anvendelse. Et kendt produkt som ved første øjekast er det samme som stoffet eller sammensætningen defineret i kra- vet, men som er i en form, som gør det uegnet til den angivne anvendelse,

Del C III Kapitel III

PDK 3.1 A C-III Gyldighedsdato 1/3 2009 105

vil ikke fratage kravet nyhed. Hvis det kendte produkt derimod er i en form, så det faktisk egner sig til den angivne anvendelse, vil det fratage kravet nyhed, selvom det aldrig er blevet beskrevet til denne anvendelse. En undtagelse til dette generelle fortolkningsprincip er der, hvor kravet er rettet på et kendt stof eller sam- mensætning til anvendelse i en kirurgisk, terapeutisk eller diagnostisk fremgangsmåde (se IV, 4.2). Et krav rettet på en fremgangsmåde, f.eks. en ”fremgangsmåde til om- smeltning af galvaniserede lag”, vil ved vurdering af nyhed ikke være foregrebet af en tilsvarende fremgangsmåde for omsmeltning, som det er kendt at benytte til et andet formål, selv om denne tidligere kendte frem- gangsmåde egner sig til omsmeltning af galvaniserede lag.

4.14 Definition ved henvisning til anvendelse eller til en anden enhed (definition af en enhed vha. en anden enhed)

Hvor et krav, der angår en fysisk enhed (produkt, apparat) søger at define- re opfindelsen ved henvisning til træk, der relaterer sig til enhedens brug, kan det resultere i manglende klarhed. Dette gælder især, hvor kravet ikke alene definerer selve enheden, men også specificerer enhedens relation til en anden enhed, som ikke er en del af den ansøgte enhed (f.eks. et top- stykke til en motor, hvor topstykket er defineret ved træk ved dets place- ring i motoren). Før der overvejes en begrænsning til kombinationen af de to enheder, skal man altid huske på, at ansøgeren normalt har ret til selvstændig beskyttel- se af den første enhed som sådan (i sig selv), selvom den fra starten blev defineret ved dets relation til den anden enhed. Siden den første enhed ofte kan fremstilles og markedsføres uafhængigt af den anden enhed, vil det normalt være muligt at opnå selvstændig beskyttelse ved at formulere kravene hensigtsmæssigt (f.eks. ved at erstatte ”forbundet med” med ”som kan forbindes med”). Hvis det ikke er muligt at give en klar definition på den første enhed (i sig selv), bør kravet rettes mod en kombination af den første og anden enhed (for eksempel, ”motor med et topstykke” eller ”mo- tor omfattende et topstykke”). Det kan også tillades at definere dimensionerne og/eller formen af en før- ste enhed i et selvstændigt krav ved generel reference til dimensionerne og/eller tilsvarende form af en anden enhed, som ikke er del af den kræve- de første enhed, men som er relateret til denne gennem anvendelse. Dette gælder specielt der, hvor størrelsen af den anden enhed på en eller anden måde er standardiseret (for eksempel, en monteringsramme til en num- merplade til et køretøj, hvor monteringsrammen og befæstelseselementer- ne er defineret i forhold til nummerpladens ydre form). Imidlertid kan henvisninger til andre enheder, som ikke anses som gen- stand for standardisering, også være tilstrækkeligt klare i tilfælde, hvor en fagmand ville have meget lidt besvær med at forstå indskrænkning af be- skyttelsesomfanget for den første enhed (f.eks. i tilfælde af indpaknings- film til en rundballe i landbruget, hvor længden og bredden på indpak- ningsfilmen, og hvordan den foldes, defineres med henvisning til ballens omkreds, bredde og diameter, se EPO T 455/92, ikke offentliggjort i OJ). Det er hverken nødvendigt for sådanne krav at indeholde de præcise di- mensioner på den anden enhed, eller nødvendigt at henvise til en kombi- nation af den første og anden enhed. Angivelse af længden, bredden og/eller højden af den første enhed uden henvisning til den anden ville føre til en utilsigtet indskrænkning af beskyttelsesomfanget.

Del C III Kapitel III

PDK 3.1 A C-III Gyldighedsdato 1/3 2009 106

4.15 Udtrykket ”i”

For at undgå tvetydighed, bør der udvises særlig omhu ved vurdering af krav, der anvender ordet ”i” til at definere forholdet mellem forskellige fysiske enheder (produkt, apparat), eller mellem enheder og aktiviteter (fremgangsmåde, anvendelse), eller mellem forskellige aktiviteter. Ek- sempler på krav, der er formuleret således, er:

(i) Topstykket i en firetaktsmotor (ii) I et telefonapparat med automatisk opkalds-funktion, klar-

tonedetektor og funktionskontrol, omfatter klartonedetekto- ren …

(iii) I en fremgangsmåde, hvor der anvendes et elektrodefød- ningsaggregat til et buesvejsningsapparat, omfatter frem- gangsmåden følgende trin til at styre buesvejsningsstrøm- men og -spændingen: ..

(iv) I en (et) fremgangsmåde/et system/et apparat osv. … hvor forbedringen består af …

I eksemplerne (i) - (iv) er det de fuldt ud fungerende underenheder (top- stykket, klartone-detektor, fremgangsmåde til at kontrollere bue- svejsningsstrømmen og -spænding) der er lagt vægt på, snarere end hele enheden, som rummer hele underenheden (firetaktsmotor, telefon, frem- gangsmåden). Dette kan gøre det uklart, om den søgte beskyttelse er be- grænset til underenheden som sådan (i sig selv), eller om det er hele enhe- den, der skal beskyttes. For klarhedens skyld, bør krav af denne type enten rettes mod: En enhed med (eller omfattende) en underenhed f.eks. ”firetaktsmotor med et topstykke”, eller En underenhed som sådan (i sig selv), ved at angive dens formål f.eks. ”topstykke til en firetaktsmotor”. Sidstnævnte opbygning skal kun følges, hvis det er ansøgerens udtrykte ønske, og der er basis for det i ansøgningen som oprindeligt indleveret i overensstemmelse med PL § 13. Med krav af den type, der er nævnt i eksempel (iv), gør brugen af ordet ”i” det nogle gange uklart, om der kun søges beskyttelse for forbedringen eller for alle træk defineret i kravet. Også her er det vigtigt at sikre sig, at formuleringen er klar. Imidlertid er krav såsom ”anvendelse af et stof … som en rusthindrende ingrediens i maling eller lak” acceptabel på basis af anden ikke-medicinsk anvendelse (se IV, 7.6, andet afsnit).

4.16 Anvendelseskrav

I sagsbehandlingssammenhæng bør et anvendelseskrav i en form som ”anvendelsen af stof X som en insektgift” anses for ækvivalent til et frem- gangsmådekrav af formen ”en fremgangsmåde til at dræbe insekter ved anvendelse af stof X.” Således skal et krav i denne form ikke fortolkes som rettet mod stoffet X. På samme måde vil et krav om ”anvendelsen af en transistor i en forstær- kerkreds” være ækvivalent til et krav rettet på ”fremgangsmåde til for- stærkning ved brug af et kredsløb indeholdende transistoren”. Kravene bør ikke fortolkes som værende rettet mod et ”forstærkerkredsløb, hvor transistoren anvendes”, ej heller mod ”fremgangsmåde til at bruge transi- storen i opbygningen af sådan et kredsløb”.

Del C III Kapitel III

PDK 3.1 A C-III Gyldighedsdato 1/3 2009 107

4.17 Henvisninger til beskrivelsen eller tegningerne BEK § 15, stk. 5

En opfindelses tekniske træk må ikke være angivet med henvisning til beskrivelsen eller tegninger i kravene, medmindre det er absolut nødven- digt. Bemærkninger som f.eks. ”som beskrevet” eller ”som vist på tegnin- gen” må ikke optages i kravene. Dog må der undtagelsesvis henvises di- rekte til ”kurvediagrammer eller lignende”, som er vist på tegningen. En anden undtagelse er, når opfindelsen har en særlig form, som er illu- streret på tegningens figurer, men som ikke tydeligt kan defineres hverken i ord eller ved en simpel matematisk formel. Et yderligere tilfælde er, når en opfindelse vedrører kemiske produkter, hvoraf nogle af produkternes træk kun kan defineres ved hjælp af grafer eller diagrammer. Ligeledes gælder det, at i krav der angår mikroorganismer eller brug af mikroorganismer, karakteriseres mikroorganismerne ved en henvisning til karakteristikken af mikroorganismerne i ansøgningens beskrivelse. Hvis beskrivelsen indeholder en taxonomisk betegnelse for organismerne an- vendes denne i henvisningen. For tidligere beskrevne (kendte) mikroorga- nismer er en angivelse af den taxonomiske betegnelse dog tilstrækkelig.

4.18 Metode og midler til at måle parametre, der henvises til i krav

Et yderligere specielt tilfælde er, hvor opfindelsen karakteriseres ved pa- rametre. Forudsat at betingelserne for at definere opfindelsen på denne måde er opfyldt (se III, 4.11), bør definitionen af opfindelsen fuldt ud fremgå af selve kravet, når dette er rimeligt praktisabelt. I princippet er målemetoden nødvendig for den utvetydige definition af parameteren. Metoden og midlerne til målingen af parameterværdierne behøver imidlertid ikke at være indeholdt (angivet) i kravene, men i be- skrivelsen når:

(i) beskrivelsen af metoden er så lang, at dens inklusion gør kravet uklart eller svært at forstå. I det tilfælde bør kravet indeholde en henvisning til beskrivelsen i overensstemmel- se med BEK § 15, stk. 5,

(ii) en fagmand ville vide, hvilken metode han skulle bruge, f.eks. fordi der kun er en metode, eller fordi især en metode normalt bruges; eller

(iii) alle kendte metoder giver samme resultat (inden for græn- serne for målenøjagtighed).

I alle andre tilfælde bør metoden og måden til at foretage måling imidler- tid være omfattet af kravene, da kravene definerer, hvad der søges beskyt- telse for (PL § 39).

4.19 Henvisningsbetegnelser BEK § 15, stk. 5

Hvis ansøgningen indeholder en tegning, og forståelsen af kravene vil blive forbedret ved henvisning i kravene til træk vist på tegningen, bør henvisningsbetegnelser (i parentes) sættes efter trækkene i kravene. Hvis der er et stort antal forskellige elementer eller udførelsesformer vist på tegningens figurer, er det i de(t) selvstændige krav kun nødvendigt at med- tage henvisningsbetegnelser til de vigtigste af elementerne eller udførel- sesformerne. Når kravet er i den to-delte form jf. BEK § 15, stk. 1, bør henvisningsbe- tegnelser ikke kun indsættes i den kendetegnende del, men også i kravenes indledende del. Henvisningsbetegnelser er ikke begrænsende for kravets omfang. Deres eneste funktion er at gøre kravene lettere at forstå. En

Del C III Kapitel III

PDK 3.1 A C-III Gyldighedsdato 1/3 2009 108

kommentar herom i beskrivelsen er acceptabel (se EPO T 237/84, OJ 7/1987, 309). Hvis der medtages tekst sammen med henvisningsbetegnelserne i kravene, kan der opstå manglende klarhed (PL § 8, stk. 2, andet punktum). Udtryk såsom ”befæstelseselementer (skrue 13, søm 14)” eller ”ventilsamling (ventilsæde 23, ventilelement 27, ventilsæde 28)” er ikke henvisningsbe- tegnelse i BEK § 15 stk. 5’s forstand. Det er uklart, om de træk, der føjes til henvisningsbetegnelserne, er begrænsende eller ej og følgelig kan så- danne træk, der står i parentes, generelt ikke tillades. Det er imidlertid acceptabelt med yderligere henvisninger til de figurer, hvor det specielle træk vises, såsom ”(13 - Figur 3; 14 - Figur 4)”. Manglende klarhed kan også forekomme med udtryk i parentes, som ikke indeholder henvisningsbetegnelser, f.eks. ”(beton) -støbt mursten”. På den anden side kan udtryk i parentes med en generelt accepteret betydning accepteres, f.eks. ”(meth)acrylat”, som er en velkendt forkortelse for ”acrylat og methacrylat”. Brugen af parentes i kemiske eller matematiske formler, er også tilladt.

4.20 ”Disclaimere” (Materiale eksplicit undtaget fra beskyttelsesomfan- get - negative begrænsninger)

Det ansøgte er normalt defineret i kravene ved positive træk, som angiver, at visse tekniske elementer er til stede. Undtagelsesvist, kan det ansøgte være indskrænket ved at bruge en negativ begrænsning - ”disclaimer”, der udtrykkeligt angiver, at særlige træk mangler. Dette kan gøres f.eks. for at opfylde kravet til nyhed. Anvendelsen af disclaimer i krav for at skabe nyhed kan kun accepteres, hvis tilføjelsen af positive træk til kravet enten ikke tydeligere og mere præcist vil definere den del af det ansøgte, der kan beskyttes (se EPO T 4/80, OJ 4/1982, 149), eller hvis angivelsen ved positive træk urimeligt ville indskrænke omfanget af kravet (se EPO T 1050/93, ikke offentlig- gjort i OJ). Med hensyn til tilladeligheden af en disclaimer, som ikke er angivet i ansøgningen som oprindeligt indleveret, henvises til VI, 5.3.11. Disclaimere kan have forskellige udformninger, f.eks. den der i kravet indledes med ordene ”med undtagelse af…” eller ”bortset fra…” eller den, der i kravet indeholder en bemærkning om, at ”nærværende patent ikke omfatter det, der er genstand for patent nr. …”. I sidstnævnte tilfælde skal der i beskrivelsen optages et ordret citat af relevante krav i det disclaimede patent.

4.21 ”Omfattende” i modsætning til ”bestående af”

I daglig tale kan ordet ”omfatte” både have betydningen ”inkludere”, ”in- deholde” eller ”indbefatte” og ”bestå af”. Retssikkerheden kræver normalt ved udarbejdelse af patentkrav, at det fortolkes i den brede betydning ”in- kludere”, ”indeholde” eller ”indbefatte”. ”Bestå af” vil i patentkrav fortolkes som til det som eksplicit er nævnt i kravet. Eksempel: Hvis et krav rettet mod en kemisk blanding angiver at den er ”bestående af komponenterne A, B og C” med forholdet mellem dem udtrykt i procent, er tilstedeværelsen af en yderligere komponent udelukket, og procenterne skal sammenlagt blive 100% (se EPO T 759/91 og T 711/90, begge ikke offentliggjort i OJ).

Del C III Kapitel III

PDK 3.1 A C-III Gyldighedsdato 1/3 2009 109

4.22 Funktionel definition af en patologisk tilstand

Når et krav et rettet mod en yderligere terapeutisk anvendelse af et medi- kament og tilstanden, som skal behandles, er defineret i funktionelle ter- mer, f.eks. ”enhver tilstand, der kan forbedres eller forebygges ved selek- tiv besættelse af en specifik receptor”, kan kravet kun anses for at være klart, hvis instruktioner i form af eksperimentelle test eller testkriterier er beskrevet i patentansøgningen eller er almindeligt kendte, og disse sætter fagmanden i stand til at afgøre, hvilke tilstande, der falder indenfor den funktionelle definition og dermed inden for omfanget af kravet (EPO 241/95, OJ 2/2001, 103) (se også IV, 4.2).

4.23 Anvendelse af punktum

Et patentkrav kan indeholde flere selvstændige afsnit, f.eks. adskilt ved punktummer, forudsat af kravet ikke herved bliver uklart.

4.24 Bioteknologiske opfindelser

Det skal tydeligt fremgå af patentkravene, at patentbeskyttelse ikke omfat- ter mennesker eller en del af mennesket. Patentkrav må derfor ikke rettes generelt f.eks. på ”celle”, men kan rettes f.eks. på ”ikke-differentieret cellekultur”, ”cellelinie” eller ”hybridomcel- le”. Patentkrav må heller ikke rettes på f.eks.”gen”, ”humant gen” eller ”humant genom”, men kan rettes specifikt på f.eks. ”nucleotidsekvens”, ”DNA- eller RNA-sekvens”, ”vektor”, ”plasmid” eller ”rekominant DNA- sekvens”. Hvis der kan være tvivl om, hvorvidt en del af menneskets legeme er om- fattet af patentbeskyttelsen, suppleres patentkravet altid med en disclai- mer, der tydeligt undtager den naturlige form i legemet af gen eller celle fra beskyttelsesomfanget. Der kan f.eks. anvendes følgende formulering af disclaimeren: ”Dette patent omfatter ikke genet/sekvensen som en del af det menneskelige legeme” eller ”Dette patent omfatter ikke cel- len/cellelinien som en del af det menneskelige legeme. Hvis der er tvivl om, hvorvidt et krav på et dyr også kan omfatte menne- sker, skal kravet suppleres med en disclaimer. Der kan f.eks. anvendes følgende formulering: ”Dette patent omfatter ikke mennesker”.

5. Kortfattethed - antal af krav BEK § 16, stk. 1

Kravene skal være kortfattede, og dette gælder for kravene i helhed som for det enkelte krav. Antallet af krav bør vurderes i forhold til hvilken slags opfindelse, ansøgeren søger beskyttet. Urimelige gentagelser af ord f.eks. mellem et krav og et andet bør undgås ved at bruge bestemt form. Hvad angår selvstændige krav i samme kategori se III 3.2 og 3.3. Når det gælder uselvstændige krav, bør sagsbehandleren rejse indvending, hvis der er mange krav rettet mod ubetydelige trivialiteter, mens der ikke bør rejses indvendig mod et rimeligt antal krav rettet mod særlige foretrukne kende- tegn. Hvad der er et rimeligt antal krav, og hvad der ikke er, afhænger af situationen i hver enkelt ansøgning. Almenhedens interesse bør også hu- skes. Præsentationen af kravene bør ikke gøre det til en urimelig belast- ning at afgøre, hvad der søges beskyttet. (EPO T 79/91 og T 246/91, ikke offentliggjorte i OJ). Indvending bør også rejses, hvis der er flere alterna- tiver indeholdt i et enkelt krav, og antallet af disse gør det urimeligt van- skeligt at fastslå, hvad det er, der ønskes beskyttet.

Del C III Kapitel III

PDK 3.1 A C-III Gyldighedsdato 1/3 2009 110

6. Underbyggelse i beskrivelsen

6.1 Generelle bemærkninger BEK § 18, stk. 4

Kravene skal være underbyggede i beskrivelsen. Dette betyder, at der i beskrivelsen skal være grundlag for indholdet af alle krav, og at omfanget af dem ikke må være større end det som beskrivelsen, tegningerne og bi- draget til kendt teknik berettiger til (EPO T 409/91, OJ 9/1994, 653). Med hensyn til underbyggelse af uselvstændige krav i beskrivelsen, se III 6.6.

6.2 Omfanget af kravene

De fleste krav er generaliseringer ud fra et eller flere særlige eksempler. Omfanget af kravene må vurderes af sagsbehandleren i hvert enkelt tilfæl- de set i lyset af den kendte teknik. En opfindelse indenfor et helt nyt om- råde kan være berettiget til et større omfang i kravene end en opfindelse som drejer sig om forbedring af kendt teknik. Et rimeligt omfang for et krav er et, som ikke er så bredt, at det går udenfor opfindelsens tanke og heller ikke så smalt, at det berøver ansøger for en retfærdig belønning for afsløringen af hans opfindelse. Det er tilladt for ansøger at dække alle nærliggende tilpasninger af, ækvivalenter til og anvendelser af det, han har opfundet. Især når det er rimeligt at antage, at alle de variationer kravene omfatter, har de egenskaber eller anvendelser, som ansøger tillægger dem i beskrivelsen, bør han tillades at udarbejde kravene i overensstemmelser dermed. Efter indleveringsdagen kan han imidlertid kun tillades dette, hvis det ikke er i uoverensstemmelse med PL § 13.

6.3 Indvending mod manglende underbygning (sandsynliggørelse)

Generelt set bør et krav anses som værende underbygget i beskrivelsen med mindre, der er velbegrundede årsager til at tro, at en fagmand ikke er i stand til at udvide den tekniske lære, som fremgår af beskrivelsen til den ansøgte opfindelse i dens fulde omfang efter anvendelse af rutinemæssige eksperimentelle og analyserende metoder. Underbygningen skal være af teknisk karakter, ubestemte angivelser eller påstande uden teknisk indhold giver ikke noget grundlag. Den tekniske sagsbehandler bør altså kun rejse indvending ved manglende underbygning, hvis der er velbegrundede årsager dertil. Hvis sagsbe- handleren angiver en velbegrundet årsag til manglende under-bygning, f.eks. et bredt formuleret krav, der ikke er underbygget i hele dets bredde, ligger byrden med at bevise, at kravet er fuldt understøttet hos ansøger. Hvis det er muligt skal en indvending begrundes med understøttelse af et konkret modhold. Et krav i generisk form, det vil sige henhørende til et samlet område, f.eks. af materialer eller maskiner, kan accepteres, selvom det er af bredt om- fang, hvis det er rimeligt underbygget i beskrivelsen, og der ikke er grund til at antage, at opfindelsen ikke kan fungere indenfor hele det angivne område. Hvis den givne information ikke synes tilstrækkelig til at sætte fagmanden indenfor området i stand til at udvide den tekniske lære fra beskrivelsen til den ansøgte opfindelse i hele dens omfang efter anvendel- se af rutinemæssige metoder, skal sagsbehandleren rejse en begrundet indvending og give ansøger mulighed for at bevise, at opfindelsen uden hindring faktisk kan fungere som angivet i beskrivelsen i hele det omfang,

Del C III Kapitel III

PDK 3.1 A C-III Gyldighedsdato 1/3 2009 111

som der søges beskyttelse for. Hvis dette ikke lykkedes, må kravet be- grænses tilsvarende. Spørgsmålet om underbygning (sandsynliggørelse) kan illustreres med følgende eksempler:

(i) et krav angår en fremgangsmåde til behandling af alle slags frøplanter ved at udsætte dem for et kontrolleret koldt chok for at frembringe et bestemt resultat, men beskrivelsen viser kun fremgangsmåden anvendt til én slags planter. Da det er velkendt at planter varierer vidt i deres egenskaber, er der ikke umiddelbart grund til at tro, at fremgangsmåden er eg- net til alle slags frøplanter. Med mindre ansøger fremskaffer dokumentation, der på overbevisende måde sandsynliggør, at fremgangsmåden ikke desto mindre er generelt anvende- lig, må han begrænse kravet til den plantesort, der er omtalt i beskrivelsen. Den blotte påstand, om at fremgangsmåden er egnet til alle frøplanter, er ikke nok,

(ii) et krav angår en særlig fremgangsmåde til behandling af støbninger af syntetisk harpiks for at opnå visse forandrin- ger i deres fysiske egenskaber. Alle de beskrevne eksempler omhandler thermoplastiske harpikser, og fremgangsmåden er sådan, at den synes uhensigsmæssig til thermohærdende harpikser. Med mindre ansøger fremkommer med bevis for, at fremgangsmåden ikke desto mindre også er egnet til thermohærdende harpikser, må han begrænse kravet til kun at angå thermoplastiske harpikser,

(iii) et krav angår en forbedret fyringsolie, som har en angiven ønsket egenskab. Beskrivelsen underbygger en måde til at opnå, at fyringsolien får den angivne egenskab, nemlig ved tilsættelse af en specificeret mængde af visse additiver. Der er ikke angivet andre måder til at opnåelse af den ønskede egenskab for fyringsolien. Kravet er således ikke underbyg- get i helhed af dets bredde, og der må gøres indvending mod kravet.

6.4 Manglende underbygning kontra utilstrækkelig angivelse om af opfindelsen

PL § 8, stk. 2 BEK § 18, stk. 4

Selvom en indvending på grund af manglende underbygning er en indven- ding i henhold til BEK § 18, stk. 4 kan det ofte, som det fremgår af oven- nævnte eksempler, også anses som en indvending mod utilstrækkelig an- givelse af opfindelsen i henhold til PL § 8, stk. 2 (se II, 4.9 – 4.11); ind- vendingen kan være, at opfindelsen er så utilstrækkeligt angivet, at det er umuligt for fagmand at udøve opfindelsen i alle de udførelsesformer, der ønskes beskyttet (men dog tilstrækkelig med hensyn til nogle af disse udførelsesformer). Begge betingelser er udformet for at afspejle princippet om, at trækkene i et krav skal stå i rimeligt forhold til den gjorte opfindel- se. Det er ikke vigtigt for behandlingen af en ansøgning, om indvending er fremsat på grund af manglende underbygning eller utilstrækkelig angivel- se af opfindelsen, men det er vigtigt ved en eventuel indsigelses- behandling, da kun den sidstnævnte årsag kan begrunde en indsigelse. (Se PL § 52, stk. 1)

Del C III Kapitel III

PDK 3.1 A C-III Gyldighedsdato 1/3 2009 112

6.5 Funktionelle krav

Et krav kan bredt definere et træk udtrykt ved dets funktion, det vil sige som et funktionelt træk, selvom der kun angives et eksempel på et sådant træk i beskrivelsen. Dette forudsætter dog, at fagmanden umiddelbart kan anvise andre virkemidler, der kan benyttes til den samme funktion (se også III, 2.1). F.eks. kan ”endepunkts påvisende midler” i et krav være understøttet af et enkelt eksempel i form af en begrænserkontakt, hvis det er indlysende for en fagmand, at f.eks. en fotoelektrisk celle eller en be- lastningsføler kan anvendes i stedet. Hvis imidlertid hele indholdet af ansøgningen giver indtryk af, at funktionen skal udføres på en bestemt måde, og der ikke er angivet andre virkemidler, som kan komme i betragt- ning, og kravet er formuleret på en sådan måde, at det omfatter andre vir- kemidler i form af en generel funktionelangivelse til udøvelse af frem- gangsmåden, må sagsbehandleren gøre indvending. Det er ikke tilstrække- ligt, hvis beskrivelsen blot i uklare vendinger angiver, at andre virkemidler kan anvendes, hvis det ikke fremgår rimeligt klart, hvori disse består, og hvordan de skal anvendes.

6.6 Underbygning af uselvstændige krav

Når et særligt træk klart er angivet i et krav i den indleverede ansøgning, men ellers ikke omtalt i beskrivelsen, er det tilladt at ændre beskrivelsen, så den kommer til at omfatte dette træk. Hvis kravet er uselvstændigt kan det være tilstrækkeligt, at det nævnes i beskrivelsen, at dette krav angiver et særligt træk ved opfindelsen. (Se II, 4.5).

7. Enhed i opfindelsen

7.1 Generelle bemærkninger PL § 10 BEK § 17, stk. 3

I samme ansøgning må ikke søges patent på to eller flere uafhængige op- findelser. Hvis en ansøgning omfatter flere opfindelser, anses den kun for at være i overensstemmelse med PL § 10, hvis der mellem opfindelserne foreligger teknisk sammenhæng. Dette kan give anledning til flere selv- stændige krav af samme kategori i en ansøgning under forudsætning af, at deres tilstedeværelse i øvrigt er i overensstemmelse med BEK § 16, stk. 3 (se III, 3.2). I de fleste tilfælde vil der dog være tale om et antal selvstæn- dige krav af hver sin kategori.

7.2 Særlige tekniske træk BEK § 17, stk. 1

BEK § 17, stk. 1 angiver, hvordan det afgøres om betingelserne i PL § 10 er opfyldt eller ej, når der er mere end én opfindelse i ansøgningen. Mel- lem opfindelserne skal der være en teknisk sammenhæng, som skal angi- ves i kravene, udtrykt ved de samme eller tilsvarende særlige tekniske træk. Med udtrykket ”særlige tekniske træk” menes, i hvert af kravene, det særlige tekniske træk, som hver opfindelse bidrager med udover teknik- kens standpunkt. Så snart de tekniske træk for hver opfindelse er klarlagt, kan det fastslås, om der er teknisk sammenhæng mellem opfindelserne eller ej, og om denne sammenhæng omfatter de særlige tekniske træk eller ej. Det er ikke nødvendigt, at de særlige tekniske træk i hver opfindelse er eksakt de samme. BEK § 17, stk.1 angiver klart, at den fornødne sammen-

Del C III Kapitel III

PDK 3.1 A C-III Gyldighedsdato 1/3 2009 113

hæng kan findes mellem tilsvarende tekniske træk. Et eksempel på denne lighed illustreres af det følgende: Eksempel: I et krav er det særlige træk i form af elasticitet angivet ved en metalfje- der, mens det i et andet krav er angivet ved en blok af gummi. Mange selvstændige krav i forskellige kategorier kan udgøre en gruppe af opfindelser så nært forbundne, at de danner et enkelt opfinderisk koncept. BEK § 17, stk. 1 skal fortolkes i det mindste at omfatte de følgende kom- binationer af krav af forskellige kategori i samme ansøgning:

(i) foruden et selvstændigt krav for et angivet produkt, et selv- stændigt krav for en fremgangsmåde specielt tilpasset til fremstilling af det omtalte produkt, og et selvstændigt krav til anvendelse af produktet; eller

(ii) foruden et selvstændigt krav for en given fremgangsmåde, et selvstændigt krav for et apparat eller hjælpemiddel speci- elt konstrueret for udøvelsen af den angivne fremgangsmå- de; eller

(iii) foruden et selvstændigt krav for et angivet produkt, et selv- stændigt krav for en fremgangsmåde specielt tilpasset til fremstillingen af det angivne produkt og et selvstændigt krav for et apparat eller metode specielt konstrueret for ud- øvelsen af den angivne fremgangsmåde.

Hvor sæt af selvstændige krav ifølge eksemplerne (i), (ii), eller (iii) oven- for altid er tilladte, kan andre sæt af selvstændige krav kun tillades i en ansøgning, hvis de specielle forhold angivet i BEK § 17, stk. 3 er gælden- de og betingelserne i PL § 10 er opfyldt. Tillæg af selvstændige krav til de angivne kombinationer (i) - (iii) kan derfor kun tillades i sjældne tilfælde. Det er vigtigt at den i BEK § 17, stk. 1 forlangte ”tekniske sammenhæng” knytter kravene i de forskellige kategorier. Tilstedeværelsen af udtryk som ”specielt tilpasset” eller ”specielt konstrueret” i kravene betyder ikke nød- vendigvis, at et enkelt generelt opfinderisk princip er til stede.

I forbindelse med (i) ovenfor, er fremgangsmåden specielt tilpasset til fremstillingen af et produkt, hvis fremgangsmåden resulterer i det produkt, der ønskes beskyttet. Det vil sige at fremgangsmåden faktisk er egnet til at gøre det ønskede produkt tilgængeligt og derved beskriver en teknisk sammenhæng som angivet i BEK § 17, stk. 1 mellem produktet og frem- gangsmåden, der ønskes beskyttet (se EPO W 11/99, OJ 4/2000, 186). En fremstillingsmåde og dens produkt anses ikke for at mangle enhed alene af den grund, at fremstillingsmåden ikke er begrænset kun til fremstilling af det ønskede produkt. Men patenterbarheden af fremgangsmåden skal dog i denne situation vurderes selvstændigt.

I forbindelse med (ii) ovenfor er apparatet eller hjælpemidlet specielt kon- strueret til udøvelse af fremgangsmåden, når apparatet og hjælpemidlet er velegnede til at udføre fremgangsmåden og derved definerer en teknisk sammenhæng, som angivet i BEK § 17, stk. 1 mellem apparatet eller hjælpemidlet og fremgangsmåden, som ønskes beskyttet. Det er ikke til- strækkeligt, at apparatet eller hjælpemidlet blot kan anvendes ved frem- gangsmåden. På den anden side er det ikke vigtigt om apparatet eller hjælpemidlet også kan anvendes til en anden fremgangsmåde eller ej, eller om fremgangsmåden også kan udøves ved anvendelse af andre apparater eller hjælpemidler.

Del C III Kapitel III

PDK 3.1 A C-III Gyldighedsdato 1/3 2009 114

7.3 Mellem- og slutprodukter

Enhed i en opfindelse skal anses for at være tilstede i sammenhæng med mellem- og slutprodukter når:

(i) mellem- og slutprodukterne har de samme vigtige struktu- relle bestanddele, det vil sige, at deres grundlæggende ke- miske strukturer er de samme eller deres kemiske strukturer teknisk set er tæt indbyrdes forbundne, og mellemproduktet omfatter en væsentlig strukturel bestanddel af slutproduktet, og

(ii) mellem- og slutprodukterne er nært beslægtede, det vil sige, at slutproduktet er fremstillet direkte af mellemproduktet el- ler fra det via en mindre mængde af mellemprodukterne, der alle indeholder de samme væsentlige strukturelle be- standdele.

Enhed i opfindelsen kan også være til stede blandt mellem- og slutproduk- ter, hvis strukturer ikke er kendt - f.eks. som et mellemprodukt med en kendt struktur og et slutprodukt med ukendt struktur eller et mellempro- dukt og et slutprodukt begge med ukendte strukturer. I sådanne tilfælde skal der være tilstrækkeligt bevis til at kunne konkludere, at mellem og slutproduktet teknisk er tæt forbundne, f.eks. når mellemproduktet inde- holder den samme væsentlige bestanddel som slutproduktet eller tilføjer en vigtig bestanddel til det. Anvendelsen af forskellige mellemprodukter i forskellige fremgangsmåder til fremstilling af slutproduktet kan søges beskyttet i samme ansøgning forudsat, at de har de samme vigtige strukturelle bestanddele. Mellem og slutprodukterne bør ikke adskilles selvom, de optræder i en fremgangsmå- de der fører fra det ene til det andet via et mellemprodukt som ikke er nyt. Når forskellige mellemprodukter bidragende med forskellige strukturelle dele til slutproduktet søges beskyttet, skal enhed ikke anses for at være til stede mellem mellemprodukterne. Hvis mellem- og slutprodukterne udgør familier af forbindelser, skal hvert familiemedlem i mellem- produktfamilien svare til et beslægtet familiemedlem i slutproduktfamili- en. Imidlertid kan nogle af slutprodukterne mangle tilsvarende familie- medlemmer i mellemproduktfamilien, så de to familier behøver ikke at være absolut baglæns kongruente. Den kendsgerning, at mellemprodukterne udviser andre virkninger eller aktiviteter, udover anvendelsen som mellemprodukter, bør ikke anses som skadeligt for enheden i opfindelsen.

7.4 Alternativer

Alternative udførelsesformer af en opfindelse kan søges beskyttet enten ved flere selvstændige krav, som omtalt i III 7.1, eller i et enkelt krav (se dog III, 3.7). I sidstnævnte tilfælde er tilstedeværelsen af to selvstændige udførelsesformer som alternativer for opfindelsen måske ikke umiddelbart åbenbar. I begge tilfælde skal de samme kriterier imidlertid anvendes for at afgøre om der er enhed eller ej, så manglende enhed kan således også forekomme i et enkelt krav.

BEK § 17, stk. 2

Del C III Kapitel III

PDK 3.1 A C-III Gyldighedsdato 1/3 2009 115

7.4.1 Markush formler

Hvis et enkelt krav angiver (kemisk eller ikke-kemisk) alternativer, som f.eks. en såkaldt Markush formel, skal enhed anses for at være tilstede i kravet, hvis alternativerne er af samme natur. Når en Markush formel angiver alternativer af kemiske forbindelser, skal de anses for at være af samme natur hvis:

(i) alle alternativer har fælles egenskaber eller aktivitet, og (ii) en fælles struktur er til stede, det vil sige, at de væsentlige

strukturelle bestanddele deles af alle alternativer, eller at al- le alternativerne tilhører samme anerkendte gruppe af ke- miske forbindelser.

En ”væsentlig strukturel bestanddel deles af alle alternativer” når bestand- delene deler fælles kemiske strukturer, som optager en større del af deres samlede struktur, eller når forbindelserne kun har en lille del af deres struktur til fælles, repræsenterer denne fælles struktur en tydelig afvigende strukturel del set i lyset af den kendte teknik. Den fælles strukturelle del kan være en enkelt delstruktur eller en kombination af delstrukturer, der er forbundet. Alternativerne hører til en ”anerkendt gruppe af kemiske for- bindelser”, når fagmanden kan forvente, at medlemmer af gruppen vil opføre sig på måde i den sammenhæng som udgør opfindelsen, det vil sige, når hvert medlem kan erstattes med et andet, med den forventning, at det samme tilsigtede resultat opnås. Hvis det påvises, at mindst et Mar- kush alternativ ikke er nyt, skal enheden overvejes nøje.

7.5 Individuelle træk i et krav

Indvending mod manglende enhed bør ikke rejses blot, fordi et krav inde- holder et antal individuelle træk, der ikke har en teknisk sammenhæng (f.eks. en kombination) men blot udgør en sammenstilling (se IV, 9.5).

7.6 Mangel på enhed før eller efter nyhedsundersøgelsen

Mangel på enhed kan være direkte erkendelig, det vil sige før der tages stilling til kravene i forhold til kendt teknik, eller bliver kun åbenbar efter- følgende, det vil sige efter at den kendte teknik er taget i betragtning. F.eks. kan et dokument, som viser kendt teknik, ifølge PL § 2 stk. 1, be- virke mangel på nyhed eller væsentlig adskillelse i et selvstændigt krav og derved efterlade to eller flere uselvstændige krav uden et fælles opfinde- risk træk.

7.7 Sagsbehandlerens behandling af ansøgningen

Selvom manglende enhed kan opstå efter nyhedsundersøgelsen såvel som før, skal der huskes på, at manglende enhed ikke i sig selv er hindrende for den videre sagsbehandling. Indvendinger mod manglende enhed skal rej- ses og fastholdes i oplagte tilfælde, men må ikke ske alene på baggrund af en tvivlsom firkantet eller akademisk vurdering. Det er særligt tilfældet, hvor manglende enhed ikke nødvendiggør yderligere nyhedsundersøgelse. Der bør foretages en bred praktisk overvejelse af graden af indbyrdes af- hængighed mellem de angivne alternativer, set i relation til den kendte teknik, som nyhedsundersøgelsen afslørede. Hvis de fælles træk i selv- stændige krav er kendte, og resten af indholdet af hvert krav er forskelligt, uden at der ses et nyt sammenhængende begreb fælles for dem alle, så er

Del C III Kapitel III

PDK 3.1 A C-III Gyldighedsdato 1/3 2009 116

der tydeligvis mangel på enhed. Hvis der på den anden side er et fælles begreb eller princip som er nyt og adskiller sig væsentligt, kan indvending på grund af manglende enhed ikke fremsættes. Det er ikke muligt at angi- ve firkantede regler for, hvad der er tilladeligt mellem disse yderpunkter, og hver ansøgning bør derfor overvejes fra gang til gang og tvivlstilfælde bør komme ansøger til gode. I det særlige tilfælde med krav, rettet mod kendte kemiske forbindelser til specifikke terapeutiske formål, se IV, 4.2

7.8 Uselvstændige krav

Indvending på grund af manglende enhed kan ikke som udgangspunkt rejses med den begrundelse, at det fælles grundlag kun er angivet i det selvstændige krav, da disse træk automatisk også er indeholdt i de uselv- stændige krav. Dette gælder også, når det uselvstændige krav indeholder særpræg, som i sig selv udgør en yderligere opfindelse. F.eks. hvis krav 1 angiver turbine rotor blade, der er udformet på en særlig måde, mens krav 2 angiver ”turbine rotor blade ifølge krav 1 og fremstillet af legering Z”. Det generelle princip, der kæder det selvstændige krav sammen med det uselvstændige krav er ”turbine rotor blade, der er udformet på en særlig måde”. Hvis det selvstændige krav ikke er patenterbart, må det nøje overvejes, om der er opfinderisk sammenhæng mellem de uselvstændige krav, der henvi- ser til det selvstændige krav (se III, 7.6 manglende enhed efter nyhedsun- dersøgelsen). Det kan være således, at de ”specielle tekniske træk” i et af de uselvstændige krav ikke er til stede på samme eller tilsvarende måde i et andet af de afhængige.

7.9 -

7.10 -

7.11 -

8. -

Del C IV Kapitel IV

PDK 3.1 A C-IV Gyldighedsdato 1/3-2009 117

Kapitel IV

Patenterbarhed

1. Generelt

1.1 Generelle betingelser

Der er fire generelle betingelser for patenterbarhed: (i) Der skal være en ”opfindelse”;

(ii) opfindelsen skal ”kunne udnyttes industrielt”; PL § 1, stk. 1

(iii) opfindelsen skal være ”ny”; og (iv) opfindelsen skal ”adskille sig væsentligt fra kendt teknik”.

Disse betingelser vil efter tur blive behandlet i henholdsvis IV, 2, 2a og 3, 4, 5-8 og 9.

PL § 2, stk. 1

1.2 Yderligere betingelser

Udover disse fire generelle betingelser, skal sagsbehandleren være op- mærksom på følgende to betingelser, som implicit er indeholdt i PL:

(i) opfindelsen skal være således, at den kan udøves af en fagmand (efter ordentlig vejledning fra ansøgningen); dette følger af PL § 8, stk. 2. Tilfælde, hvor opfindelsen ikke opfylder disse betingelser, fremgår af II, 4.11; og

PL § 8, stk. 2

(ii) opfindelsen skal være ”af teknisk karakter” i et sådant omfang, at den vedrører et teknisk område (BEK. § 18, stk. 1.2), skal angå et teknisk problem (BEK. § 18, stk. 1.3), og skal have tekniske træk, som i kravet kan definere hvad der søges beskyttelse for (BEK. § 15, stk. 1) (se III, 2.1).

BEK. § 18, stk. 1-2 BEK. § 15, stk. 1

1.3 Tekniske fremskridt, fordelagtige virkninger

Patentloven kræver ikke udtrykkeligt eller implicit, at en opfindelse skal medføre et teknisk fremskridt eller udvise en nyttig virkning for at være patenterbar. Ikke desto mindre bør eventuelle fordelagtige virkninger i forhold til den kendte teknik angives i beskrivelsen (BEK. § 18, stk. 1.3), og sådanne virkninger er ofte vigtige ved bestemmelsen af ”væsentlig adskillelse” (se IV, 9).

Del C IV Kapitel IV

PDK 3.1 A C-IV Gyldighedsdato 1/3-2009 118

2. Opfindelser

2.1 Undtagelser

Patentloven definerer ikke, hvad der menes med ”opfindelse”, men PL § 1, stk. 2-3 indeholder en ikke-udtømmende liste over ting, som ikke anses for opfindelser. Det noteres, at punkterne på denne liste enten er abstrakte (f.eks. opdagelser, videnskabelige teorier, osv.) og/eller ikke-tekniske (f.eks. æstetiske frembringelser eller fremlæggelse af information). I mod- sætning til dette skal en ”opfindelse” som defineret i PL § 1, stk. 1 være af både konkret og teknisk karakter (se IV, 1.2(ii)). Det kan være inden for enhver teknologi.

PL § 1, stk. 2-3

2.2 Sagsbehandlingspraksis

Ved overvejelsen af, om ansøgningens indhold angiver en opfindelse som defineret i PL § 1, stk. 1, er der to generelle punkter, som sagsbehandleren skal være opmærksom på. For det første gælder en undtagelse af patenter- barhed i henhold til PL § 1, stk. 2-3 kun i det omfang, ansøgningen vedrø- rer det undtagne som sådan. For det andet bør sagsbehandleren se bort fra kravets form eller arten af kravet og koncentrere sig om dets indhold for at bestemme, om det ansøgte som helhed betragtet har teknisk karakter. Hvis det ikke er tilfældet, er der ingen opfindelse angivet som defineret i PL § 1, stk. 1. Der bør også huskes på, at den grundlæggende test for, om ansøgningen angår en opfindelse som defineret i PL § 1, stk. 1, er adskilt og er forskel- lig fra spørgsmålene om, hvorvidt det ansøgte kan udnyttes industrielt, er nyt og adskiller sig væsentligt fra kendt teknik.

2.3 Liste over undtagelser

Punkterne i listen i PL § 1, stk. 2-3 vil nedenfor blive behandlet efter tur, og der vil blive angivet yderligere eksempler for bedre at kunne tydeliggø- re sondringen mellem, hvad der kan patenteres, og hvad der ikke kan pa- tenteres.

Del C IV Kapitel IV

PDK 3.1 A C-IV Gyldighedsdato 1/3-2009 119

2.3.1 Opdagelser

Hvis der opdages en ny egenskab ved et kendt materiale eller genstand, er det en ren opdagelse, og den kan ikke patenteres, da opdagelsen som så- dan ikke har nogen teknisk virkning og er derfor ikke en opfindelse som defineret i PL § 1, stk. 1. Hvis denne egenskab imidlertid medfører en praktisk anvendelse, så udgør den en opfindelse, som kan være patenter- bar. En opfindelse kan således være baseret på en opdagelse. For eksem- pel vil en opdagelse af, at et bestemt kendt materiale er i stand til at mod- stå mekanisk stød, ikke være patenterbar, men en jernbanesvelle lavet af materialet kunne udmærket være patenterbar. Det at finde et hidtil uopda- get naturstof, er også en ren opdagelse og kan derfor ikke patenteres. Et naturstof, kan imidlertid være patenterbart, hvis det kan dokumenteres at have en teknisk virkning. Et eksempel på et sådant tilfælde er et naturstof, som viser sig at have antibiotisk virkning. Endvidere vil en mikroorga- nisme, som opdages i naturen og findes at producere et antibiotikum, også være patenterbar som et aspekt af opfindelsen. På samme måde kan et gen, som opdages i naturen, være patenterbart, hvis en teknisk virkning ved genet afsløres, f.eks. genets anvendelse i fremstillingen af et bestemt po- lypeptid eller i genterapi. For yderligere specifikke emner vedrørende bioteknologiske opfindelser, se IV, 2, 3 og 5.4.

2.3.2 Videnskabelige teorier

Disse er en mere generaliseret form for opdagelser, og det samme princip, som anført i IV, 2.3.1, gælder. For eksempel ville den fysiske teori om halvledere ikke være patenterbar. Imidlertid kunne nye halvlederanord- ninger og processer til fremstilling af disse være patenterbare.

2.3.3 Matematiske fremgangsmåder

Disse er et specielt eksempel på princippet om, at rent abstrakte eller intel- lektuelle fremgangsmåder ikke er patenterbare. For eksempel ville en me- tode til forenklet delingsregning ved division ikke være patenterbar, men en regnemaskine konstrueret til at fungere i overensstemmelse hermed kunne udmærket være patenterbar. En matematisk fremgangsmåde til brug ved design af elektriske filtre er ikke patenterbar; ikke desto mindre ville filtre designet i overensstemmelse med denne fremgangsmåde ikke være udelukket fra patentering af PL § 1, stk. 2-3.

Del C IV Kapitel IV

PDK 3.1 A C-IV Gyldighedsdato 1/3-2009 120

2.3.4 Æstetiske frembringelser

En æstetisk frembringelse vedrører pr. definition en genstand (f.eks. et maleri eller skulptur) med aspekter, som er andet end tekniske, og på- skønnelsen af den er i al væsentlighed subjektiv. Hvis genstanden imidler- tid også har tekniske træk, kan den være patenterbar, hvilket et dækspor kan være et eksempel på. Selve den æstetiske virkning er ikke patenterbar, hverken i et produkt- eller i et fremgangsmådekrav. For eksempel vil en bog, der udelukkende er ansøgt ved den æstetiske eller kunstneriske virk- ning af dens informationsindhold, layout eller bogstavfont, ikke være pa- tenterbar, og det ville et maleri defineret ved dets genstands æstetiske virkning eller farvesammensætning eller af den kunstneriske (f.eks. im- pressionistiske) stil heller ikke. Ikke desto mindre, hvis en æstetisk virk- ning opnås ved en teknisk struktur eller andre tekniske træk kan disse være patenterbar, selvom selve den æstetiske virkning ikke er det. For eksempel kan et stykke stof fremstilles med et attraktivt udseende ved hjælp af en lagdelt struktur, som ikke tidligere har været anvendt til dette formål, og i dette tilfælde kunne et stykke stof, hvori en sådan struktur er indarbejdet, være patenterbart. På samme måde kan en bog, der er define- ret ved et teknisk træk ved indbindingen eller sammenklæbningen af ryg- gen, være patenterbart, selvom det også har en æstetisk virkning, og lige- ledes også et maleri defineret ved arten af lærred eller ved de farvestoffer eller bindemidler, der er brugt. En fremgangsmåde til fremstilling af en æstetisk frembringelse kan også indeholde en teknisk opfindelse og såle- des være patenterbar. For eksempel kan en diamant med en særlig smuk form (som ikke i sig selv er patenterbar) være fremstillet ved en ny teknisk proces. I dette tilfælde kan processen være patenterbar. På samme måde kan en ny teknik til trykning af en bog, som resulterer i et bestemt layout med æstetisk virkning, vel være patenterbar sammen med bogen som et produkt af den teknik. Endvidere kan et stof eller en stofblanding defineret ved tekniske træk, der tjener til at frembringelse af en speciel virkning med hensyn til duft eller smag, f.eks. for at bibeholde en duft eller smag i en forlænget periode eller for at fremhæve den, være patenterbart.

2.3.5 Planer, regler og fremgangsmåder for intellektuelvirksomhed, for spil eller erhvervsvirksomhed

Disse er yderligere eksempler på emner af abstrakt eller intellektuel karak- ter. Specielt vil en plan til at lære et sprog, en metode til at løse krydsog- tværs, et spil (som en abstrakt enhed defineret ved dets regler) eller en plan til organisering af en kommerciel operation ikke være patenterbare. Hvis det ansøgte imidlertid nærmere angiver et apparat eller en teknisk fremgangsmåde til udførelsen af i det mindste en del af planen, skal pla- nen og apparatet eller fremgangsmåden behandles under ét. Især hvis kra- vet nærmere angiver computere, computer-netværk eller andre konventio- nelle programmerbare apparater, eller et program dertil, til udførelse af mindst nogle trin i en plan, skal det behandles som en ”computer- implementeret opfindelse” (se nedenfor).

Del C IV Kapitel IV

PDK 3.1 A C-IV Gyldighedsdato 1/3-2009 121

2.3.6 Programmer til computere

Programmer til computere er en form for ”computer-implementeret opfin- delse”, et udtryk som er beregnet til at dække krav, som omfatter compu- tere, computer-netværk eller andre programmerbare apparater, hvorved et eller flere træk ved den ansøgte opfindelse som udgangspunkt realiseres ved hjælp af et program eller programmer. Sådanne krav kan f.eks. ud- formes som en fremgangsmåde til at betjene pågældende apparat, det ap- parat, der er indrettet til at udføre fremgangsmåden, eller efter EPO T 1773/97 (OJ 10/1999, 609) selve programmet. Ved sagsbehandlingen skeles der ikke til opfindelsens overordnede formål, dvs. om den er be- stemt til at skabe en forretningsniche, at fremkomme med ny underhold- ning, osv. De generelle overvejelser mht. til patenterbarhed er i princippet de samme som for andre opfindelser. Medens ”programmer til computere” er inde- holdt i listen i PL § 1, stk. 2-3, er andre computerprogram relaterede op- findelser ikke udelukket fra patenterbarhed efter PL § 1, stk. 2-3, hvis de har teknisk karakter. Desuden kan en databehandlingsoperation styret af et computerprogram ligeledes i teorien implementeres ved hjælp af specielle kredsløb, og udførelsen af et program involverer altid fysiske effekter, f.eks. elektrisk strøm. I henhold til EPO T 1173/97, er sådanne almindeli- ge fysiske effekter ikke i sig selv tilstrækkelige til at give et computerpro- gram teknisk karakter. Men hvis et computerprogram kan tilvejebringe en yderligere teknisk effekt, når det køres på en computer, som går ud over disse almindelige fysiske effekter, er det ikke udelukket fra patentering, uanset om det er ansøgt i sig selv eller som en enhed på en bærer. Denne yderligere tekniske effekt kan være en del af den kendte teknik. En yderli- gere teknisk effekt, som giver teknisk karakter til et computerprogram, kan f.eks. findes i styringen af en industriel proces eller i databehandling, som repræsenterer fysiske enheder, eller i den indvendige funktion af sel- ve computeren eller dens interfaces under indflydelse af programmet og kunne f.eks. påvirke effektiviteten af eller sikkerheden ved en proces, styringen af den nødvendige computerkapacitet eller hastigheden af data- overførsler i et kommunikationslink. Følgelig kan et computerprogram ansøgt i sig selv eller som en enhed på en bærer eller i form af et signal anses for en opfindelse som defineret i PL § 1, stk. 1, hvis programmet, når det køres på en computer, potentielt kan tilvejebringe en yderligere teknisk effekt, som går udover de normale fysiske interaktioner mellem programmet og computeren. Et patent kan meddeles på et sådant krav, hvis alle betingelser i patentloven opfyldes; se især PL § 2 og § 8, stk. 2 og IV, 5.3 nedenfor. Sådanne krav bør ikke indeholde programsekven- ser/koder (se II, 4.15), men bør definere alle de træk, som sikrer patenter- barheden af den proces, som programmet er beregnet til at udføre, når det kører (se III, 4.5, sidste sætning).

Ifølge EPO T 769/92 (OJ 8/1995, 525) kan betingelsen om teknisk karak- ter ydermere være opfyldt, hvis tekniske foranstaltninger kræves for at udføre opfindelsen. Sådanne tekniske foranstaltninger skal fremgå af det ansøgte.

Del C IV Kapitel IV

PDK 3.1 A C-IV Gyldighedsdato 1/3-2009 122

Når det overvejes, om en ansøgt computer-implementeret opfindelse kan patenteres, skal man være opmærksom på følgende. Angivelsen af tekni- ske træk for rent ikke-tekniske formål og/eller for behandling af ren ikke- teknisk information bibringer ikke nødvendigvis en fremgangsmåde tek- nisk karakter, hverken i relation til det angivne formål eller til frem- gangsmåden som sådan. På den anden side, har et computersystem, der er behørigt programmeret til anvendelse inden for et bestemt område, selv hvis det område f.eks. er forretning og økonomi, karakter af et konkret apparat i betydningen af en fysisk enhed eller produkt, og er således en opfindelse som defineret i PL § 1, stk. 1 (se EPO T 931/95, OJ 10/2001, 441).

Hvis en ansøgt opfindelse ikke ved umiddelbar betragtning besidder tek- nisk karakter, skal den afslås i henhold til PL § 1, stk. 2-3. Hvis opfindel- sen har teknisk karakter skal sagsbehandleren gå videre til spørgsmålene om nyhed og væsentlig adskillelse fra kendt teknik. Ved vurderingen af, om der er væsentlig adskillelse, må sagsbehandleren opstille et objektivt teknisk problem, som ses at blive løst (se IV, 11.7.2). Løsningen af det problem udgør opfindelsens tekniske bidrag til teknikken. Tilstedeværel- sen af et sådant teknisk bidrag godtgør, at det ansøgte har teknisk karakter og derfor er en opfindelsen som defineret i PL § 1, stk. 1. Hvis der ikke konstateres et sådant objektivt teknisk problem, opfylder det ansøgte ikke kravet om væsentlig adskillelse, idet der ikke er nogen teknisk bidrag til teknikken, og kravet skal afvises på dette grundlag.

2.3.7 Fremlæggelse af information

En fremlæggelse af information, som kun defineres ved indholdet af in- formationen kan ikke patenteres. Dette gælder, uanset om kravet er rettet mod fremlæggelsen af informationen i sig selv (f.eks. ved akustiske signa- ler, talte ord, visuelle fremvisninger, bøger defineret ved deres emne, grammofonplader defineret ved det musikstykke, der er optaget, trafikskil- te defineret ved den advarsel, der står på det) eller mod fremgangsmåder og apparater til fremlæggelse af information (f.eks. tavler eller optagere, der kun er defineret ved den information, der er vist eller optaget). Hvis fremlæggelsen af information imidlertid har nye tekniske træk, kan der være noget patenterbart i informationsbæreren eller i fremgangsmåden eller apparatet, der bruges til at fremlægge informationen. Dispositionen af fremlæggelsen eller fremlæggelsesmåden kan til forskel fra indholdet af informationen vel udgøre et patenterbart teknisk træk. Eksempler, i hvilke et sådant teknisk træk kan være til stede, er følgende: et telegrafapparat eller kommunikationssystem, som anvender en bestemt kode til at repræ- sentere tegnene (f.eks. pulskode modulation); et måleinstrument designet til at frembringe en bestemt form for graf til fremvisning af den målte information; en grammofonplade, som har en særlig rilleform, der tillader stereooptagelser; en computer-datastruktur (se EPO T 1194/97, OJ 12/2000, 525) defineret i termer, som ifølge sagens natur omfatter de tek- niske træk ved programmet, som opererer på pågældende datastruktur (det antages, at selve programmet i det bestemte tilfælde kan patenteres); og en diapositiv med et lydspor ved siden af.

Del C IV Kapitel IV

PDK 3.1 A C-IV Gyldighedsdato 1/3-2009 123

3. Bioteknologiske opfindelser

3.1 Generelt og definitioner

”Bioteknologiske opfindelser” er opfindelser, som angår et produkt, som består af eller indeholder biologisk materiale eller en fremgangsmåde, ved hvilken biologisk materiale fremstilles, behandles eller anvendes. ”Biolo- gisk materiale” betyder materiale, der indeholder genetisk information og som kan reproducere sig selv eller kan reproduceres i et biologisk system.

PL § 1, stk. 6

3.2 Patenterbare bioteknologiske opfindelser

I princippet kan bioteknologiske opfindelser patenteres i henhold til pa- tentloven. For patentansøgninger og patenter vedrørende bioteknologiske opfindelser finder de relevante bestemmelser i patentloven anvendelse, og de skal fortolkes i overensstemmelse med bestemmelserne i PL § 1, stk. 4- 6. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/44/EF af 6. juli 1998 om retlig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser (OJ 2/1999, 101) kan anvendes som et supplerende fortolkningsmiddel. Især skal der tages høj- de for punkterne i indledningen (forkortet som pkt.), der går forud for bestemmelserne i direktivet. Bioteknologiske opfindelser kan også patenteres, hvis de angår et punkt på følgende ikke-udtømmende liste:

PL § 1, stk. 4-6

(i) biologisk materiale, som er isoleret fra sit naturlige miljø eller frembragt ved hjælp af en teknisk fremgangsmåde, selvom det tilli- ge findes i naturen.

Således kan biologisk materiale anses for patenterbart, selv om det allere- de findes i naturen (se også IV, 2.3.1). Biologisk materiale defineres i PL § 1, stk. 6, 3. punktum som ”materiale, som indeholder genetisk information, og som kan reproducere sig selv eller kan reproduceres i et biologisk system”. Budpesttraktaten (BPT), som vedrører deponering af mikroorganismer i forbindelse med patentansøgninger, giver ingen definition på begrebet biologisk materiale, men det fremgår af WIPO’s guide for deponering af mikroorganismer under BPT, at ”mikroorganisme” skal opfattes i videste forstand. Der findes ikke en entydig videnskabelig definition på begrebet ”mikroor- ganisme”. Det kan i patentsammenhæng defineres bredt ved en mini- mumsdefinition som materiale af mikroskopisk eller submikroskopisk størrelse, som enten kan replikere sig selv eller styre sin egen replikation. Det omfatter også vira, plasmider, ikke-differentierede plante- og dyrecel- ler, protozoer og encellede alger, som kan deponeres efter Budapesttrakta- ten (BPT). Også biologisk materiale, der sædvanligvis ikke opfattes som mikroorga- nismer, vil derfor kunne deponeres under BPT, hvis et deponeringsinstitut vil modtage det. Det fremgår også af guiden, at nogle institutter modtager f.eks. animalske embryoner.

PL § 1, stk. 6

Del C IV Kapitel IV

PDK 3.1 A C-IV Gyldighedsdato 1/3-2009 124

Selvom et biologisk materiale kan deponeres som en mikroorganisme efter BPT, er det ikke givet, at materialet kan anses for patenterbart som en mikroorganisme på grundlag af PL § 1, stk. 5, 3. punktum.

Selvom det menneskelig legeme på alle de forskellige stadier af dets op- ståen og udvikling og den blotte opdagelse af en del af det, herunder en sekvens eller delsekvens af et gen, ikke kan udgøre patenterbare opfindel- ser (se IV, 4.5), kan en del, der er isoleret fra det menneskelige legeme eller på anden vis frembragt ved en teknisk fremgangsmåde, som kan ud- nyttes industrielt, herunder en sekvens eller en delsekvens af et gen, udgø- re en patenterbar opfindelse, selvom strukturen af denne del er identisk med strukturen for en naturlig del. En sådan del er ikke apriorisk udeluk- ket fra patentering, da den for eksempel er resultatet af en teknisk frem- gangsmåde anvendt til at identificere, renfremstille og klassificere den og til at frembringe den uden for det menneskelige legeme, altså teknikker, som alene mennesker er i stand til at udføre i praksis, og som naturen er ude af stand til at selv at udføre (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/44/EF, pkt. 21).

Somatiske menneskeceller, der er isoleret fra legemet og dyrkes kunstigt i in-vitro-kultur i ikke-differentieret form, især som cellelinier, kan beskyt- tes ved produktpatent, når patenterbarhedskriterierne er opfyldt. Cellelini- en skal foreligge som et nyt produkt, der er tilvejebragt ved en opfinderisk indsats og kan udnyttes industrielt. Det betyder i praksis, at kun ændrede eller genmodificerede, somatiske cellelinier kan patenteres, da umodifice- rede cellelinier ikke opfylder patenterbarhedskriterierne, specielt kravet om væsentlig adskillelse. Eksempler på cellelinier, der i princippet kan patenteres, er humane hybri- domcellelinier og cellelinier, der er transformeret med en vektor, der gør dem i stand til at producere et bestemt stof (f.eks. et lægemiddel).

PL § 1a, stk. 1-2

Sagsbehandlingen af en patentansøgning eller et patent vedrørende gense- kvenser eller delvise gensekvenser skal være underlagt de samme paten- terbarhedskriterier som inden for alle andre teknologiske områder (Euro- pa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/44/EF, pkt. 22). Den industrielle anvendelse af en sekvens eller delvis sekvens skal fremgå af patentansøg- ningen ved indleveringen (se IV, 5.4).

Nukleotidsekvenser (DNA- og RNA-sekvenser), der er frembragt ved gensplejsningsteknikker, herunder isoleringsteknikker, og som har en industriel anvendelse, kan derimod patenteres som produkter (hvis paten- terbarhedskriterierne er opfyldt). Dette indebærer, at såvel isolerede gener i form af veldefinerede nukleotidsekvenser som syntetiske nukleotidse- kvenser kan patenteres.

BEK § 18, stk. 1, nr. 5

Del C IV Kapitel IV

PDK 3.1 A C-IV Gyldighedsdato 1/3-2009 125

(ii) planter eller dyr, hvis opfindelsens tekniske udøvelse ikke er be- grænset til en bestemt plantesort eller dyrerace.

Opfindelser, som vedrører planter eller dyr er patenterbare, forudsat at anvendelsen af opfindelsen ikke er begrænset til en enkelt plantesort eller dyrerace (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/44/EF, pkt. 29). Der er dog visse begrænsninger for, hvornår et dyr kan patenteres (se IV, 4.5 (iv)).

Et krav, hvori specifikke plantesorter ikke er ansøgt individuelt, udelukkes ikke fra patentering i henhold til PL § 1, stk. 4, selvom det omfatter plan- tesorter (se EPO G 1/98, OJ 3/2000, 111, og IV, 4.6).

Indholdet i et krav, der dækker men ikke identificerer plantesorter, angår ikke en sort eller sorter (se EPO G 1/98, OJ 3/2000, 111, begrundelser 3.8). Medmindre der er en identifikation af en plantesort i et produktkrav, er det ansøgte, hverken begrænset til eller rettet mod en sort eller sorter som defineret i PL § 1, stk. 4 (EPO G 1/98, OJ 3/2000, 111, begrundelser 3.1 og 3.10); eller Som eksempler på opfindelser, der kan beskyttes ved produktpatent (når patenterbarhedskriterierne er opfyldt), kan nævnes:

(a) Lucerneplanter, der indeholder et nyt gen, der øger planter- nes proteinindhold. En bestemt lucernesort med øget prote- inindhold kan derimod ikke patenteres.

(b) Plantefrø, der ved kemisk behandling er gjort herbicidresi- stente. Herbicidresistensen findes kun i de planter, der dan- nes ud fra de behandlede frø. Den bevares ikke ved opfor- mering til nye frø.

PL § 1, stk. 4

(iii) en mikrobiologisk eller anden teknisk fremgangsmåde eller et pro- dukt frembragt ved en sådan fremgangsmåde andet end en plante- sort eller dyrerace.

PL § 1, stk. 5

”Mikrobiologisk fremgangsmåde” betyder enhver fremgangsmåde, der involverer, eller udføres på eller frembringer et mikrobiologisk materiale.

PL § 1, stk. 5

4. Undtagelser til patenterbarhed

4.1 Opfindelser, der strider mod ”offentlig orden” eller sædelighed

Der meddeles afgjort ikke patent på en opfindelse, hvis offentliggørelse eller kommercielle udnyttelse ville stride mod ”offentlig orden” eller sæ- delighed. Formålet med dette er at udelukke opfindelser, der kan foranle- dige offentlige optøjer eller offentlig uorden eller kan føre til kriminel eller anden i det hele taget stødende opførsel, fra beskyttelse (se også II, 7.2). Åbenbare eksempler på opfindelser, som bør udelukkes i henhold til denne bestemmelse er brevbomber og infanteriminer. Generelt vil denne bestemmelse kun blive påberåbt i sjældne og ekstreme tilfælde. En fair test at anvende er at overveje, om det er sandsynligt, at offentligheden som helhed ville anse opfindelsen som så frastødende, at meddelelsen af pa- tentrettigheder ville være utænkelig. Hvis det er oplagt, at det er tilfældet, skal der gøres indvending i henhold til PL § 1b, stk. 1; ellers ikke.

PL § 1b, stk. 1

Del C IV Kapitel IV

PDK 3.1 A C-IV Gyldighedsdato 1/3-2009 126

4.2 Forbudte forhold

Udnyttelse skal ikke anses for at stride mod ”offentlig orden” eller sæde- lighed alene af den grund, at udnyttelsen er forbudt ved lov eller admini- strativ forskrift i Danmark. En grund hertil er, at et produkt stadig bør kunne fremstilles under et dansk patent for eksport til stater, i hvilke pro- duktets anvendelse ikke er forbudt.

PL § 1b, stk. 2

4.3 Stødende og ikke-stødende anvendelse

I nogle tilfælde kan afvisning af en patentansøgning være uberettiget. Dette kan ske, hvis opfindelsen både har en stødende og en ikke-stødende anvendelse, f.eks. en fremgangsmåde til at bryde låste pengeskabe op, hvor en indbrudstyvs anvendelse af fremgangsmåden vil være stødende, men en låsesmeds anvendelse af fremgangsmåden i nødstilfælde vil være ikke-stødende. I det tilfælde vil der ikke være nogen hindring i henhold til PL § 1b, stk. 1. På samme måde, hvis en ansøgt opfindelse definerer en kopimaskine med træk, der giver en forbedret præcision ved kopiering, og en udførelsesform af dette apparat kunne omfatte yderligere træk (ikke ansøgt men nærliggende for fagmanden), hvis eneste formål ville være, at det også kunne kopiere sikkerhedsstrengene i pengesedler, så kopierne ville være overordentligt lig med sikkerhedsstrengene i ægte pengesedler, ville det ansøgte apparat dække en udførelsesform til at fremstille falske penge, som ville betragtes som faldende under PL § 1b, stk. 1. Der er imidlertid ingen grund til at overveje at udelukke kopimaskinen som an- søgt fra patentering, da dens forbedrede egenskaber ville kunne bruges til mange acceptable formål (se EPO G 1/98, OJ 3/2000, 111, begrundelser 3.3.3). Hvis ansøgningen indeholder en entydig henvisning til en anven- delse af opfindelsen, som strider mod ”offentlig orden” og sædelighed, bør denne henvisning dog kræves slettet i henhold til betingelserne i PL § 1b, stk. 1.

4.4 Økonomiske virkninger

PVS har ikke fået overdraget hvervet med at tage hensyn til de økonomi- ske virkninger ved meddelelsen af patenter inden for specifikke teknologi- ske områder og med at regulere mulighederne for patentering i overens- stemmelse hermed (se EPO G 1/98, OJ 3/2000, 111, begrundelser 3.9). Grundlaget for at gøre opmærksom på en undtagelse i henhold til PL § 1b, stk. 1 er, om udnyttelsen af opfindelsen strider mod ”offentlig orden” eller sædelighed.

4.5 Bioteknologiske opfindelser

Inden for området for bioteknologiske opfindelser fremgår følgende liste over undtagelser fra patenterbarhed i henhold til PL § 1b, stk. 1 af PL § 1b, stk. 3. Listen er forklarende og ikke-udtømmende og skal ses som et forsøg på at gøre begreberne ”offentlig orden” og ”sædelighed” konkrete inden for dette tekniske område.

I henhold til PL § 1b, stk. 1 skal danske patenter ikke meddeles med hen- syn til bioteknologiske opfindelser, som angår:

PL § 1b, stk. 1

Del C IV Kapitel IV

PDK 3.1 A C-IV Gyldighedsdato 1/3-2009 127

(i) fremgangsmåder til kloning af mennesker; For så vidt angår denne undtagelse kan en fremgangsmåde til kloning af mennesker defineres som en fremgangsmåde, herunder teknikker til spalt- ning af embryoner, designeret til at skabe et menneske med den samme nuklear-genetiske information som et andet levende eller afdødt menneske (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/44/EF, pkt. 41). Heller ikke andre måder til fremstilling af mennesker eller dele heraf kan patenteres, da sådanne fremgangsmåder ville omfatte en beskyttelse af de fremstillede produkter (indirekte produktbeskyttelse). Dette gælder også, selvom der er tale om en fremgangsmåde af overvejende mikrobiologisk karakter.

PL § 1b, stk. 3, nr. 1

(ii) fremgangsmåder til modificering af den genetiske identitet af men- neskers kønsceller;

Metoder til ændring af den genetiske identitet hos mennesket kan ikke patenteres, selvom formålet med metoden hverken er terapeutisk eller diagnostisk. Metoder til genetisk modificering af menneskets kropsceller kan i et vist omfang patenteres, f.eks. hvis formålet med metoden er kosmetisk.

PL § 1b, stk. 3, nr. 2

(iii) anvendelse af menneskelige embryoner til industrielle eller kom- mercielle formål;

Udelukkelsen af brugen af menneskelige embryoner til industrielle eller kommercielle formål berører ikke opfindelser til terapeutiske eller diagno- stiske formål, som anvendes på det menneskelige embryon, og som gavner det (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/44/EF, pkt. 42).

PL § 1b, stk. 3, nr. 3

(iv) fremgangsmåder til modificering af dyrs genetiske identitet, som sandsynligvis vil påføre dem lidelser, der ikke er begrundet i en væ- sentlig medicinsk nytteværdi for mennesker eller dyr, samt dyr frembragt ved sådanne fremgangsmåder.

Den væsentlige medicinske nytteværdi, der refereres til ovenfor, omfatter enhver nytteværdi i forskning, forebyggelse, diagnosticering eller behand- ling (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/44/EF, pkt. 45). Som udgangspunkt kan metoder til genetisk modificering af dyr ikke pa- tenteres, hvis de påfører dyret lidelser eller fysiske mén. Er der tale om metoder med betydelig medicinsk nytteværdi for mennesker eller dyr (hvilket afgøres ved en konkret vurdering i det enkelte tilfælde), er paten- tering dog ikke udelukket.

PL § 1b, stk. 3, nr. 4

Metoder til genetisk modificering, hvor dyret lider, og hvor nytteværdien ikke er medicinsk, men f.eks. kosmetisk, er undtaget fra patentering. Metoder til genetisk modificering af dyr, hvor dyret ikke lider, men som er uden nytteværdi for mennesker eller dyr, er generelt undtaget fra patente- ring. Tilsvarende kan dyr, der udsættes for lidelser, som ikke er begrundet i en væsentlig medicinsk nytteværdi for mennesker eller dyr, ikke patenteres. Dele af dyr og dyregener kan patenteres, hvis de sædvanlige patenterbar- hedskriterier er opfyldt.

Del C IV Kapitel IV

PDK 3.1 A C-IV Gyldighedsdato 1/3-2009 128

Derudover kan det menneskelige legeme på de forskellige stadier af dets opståen og udvikling og den blotte opdagelse af en del af det, herunder sekvensen eller delsekvensen af et gen ikke udgøre patenterbare opfindel- ser (se dog IV, 3.2). Disse stadier i det menneskelige legemes opståen eller udvikling omfatter hele mennesker og dele heraf i form af organer og væv (f.eks. lever og nyrer), fostre og befrugtede æg (herunder embryoner). Også kønsceller er undtaget (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/44/EF, pkt. 16). Differentierede celler, dvs. celler, der i mennesket er specialiseret til at fungere i et bestemt væv eller organ, f.eks. nerveceller, leverceller og røde blodlegemer, kan ikke patenteres. De udgør i realiteten selve vævet eller organet, dvs. en del af det menneskelige legeme. Der- imod er somatiske celler (dvs. ikke-kønsceller), der er isoleret fra det menneskelige legeme og dyrkes kunstigt i in vitro kultur i ikke- differentieret form som f.eks. cellelinier, ikke generelt undtaget. Fremgangsmåder til frembringelse af kimære fra kønsceller eller totipo- tente celler fra mennesker eller dyr er også undtaget fra patentering (Euro- pa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/44/EF, pkt. 38).

PL § 1a, stk. 1

4.6 Plantesorter og dyreracer, fremgangsmåder til fremstilling af planter eller dyr

PL § 1, stk. 4

”Plantesorter eller dyreracer eller væsentligt biologiske fremgangsmåder til fremstilling af planter eller dyr” er også undtaget fra patentering.

4.6.1 Plantesorter

Termen ”plantesort” er defineret i artikel 5 i Rådets Forordning (EF) nr. 2100/94 om EF-sortsbeskyttelse. Heri defineres som følger: ”Ved ”sort” forstås en bestand af planter inden for en enkelt botanisk tak- sionomisk gruppe af lavest kendte rang, der, uanset om alle betingelser for meddelelse af sortsbeskyttelse er opfyldt, kan

- defineres på grundlag af forekomsten af kendetegn, der skyldes en given genotype eller kombination af genotyper

- skelnes fra enhver anden bestand af planter på grundlag af fo- rekomsten af mindst et af de nævnte kendetegn og

- betragtes som en enhed hvad angår dens egnethed til at blive formeret uforandret.”

Patent meddeles ikke, hvis det ansøgte er rettet mod en specifik plantesort eller specifikke plantesorter. Plantesorter beskyttes efter Lov om plante- nyheder ved anmeldelse til Plantenyhedsnævnet. Opfindelsen er dog pa- tenterbar, hvis opfindelsen angår planter og dyr, og hvis den tekniske ud- øvelse ikke er begrænset til en bestemt plantesort eller dyrerace (se IV, 3.2).

Når et krav, der angår en fremgangsmåde til fremstilling af en plantesort behandles, tages der ikke højde for PL § 3a, stk. 2 (se EPO G 1/98, OJ 3/2000, 111). Således er et fremgangsmådekrav, der angår fremstillingen af en plantesort (eller plantesorter), ikke som udgangspunkt undtaget fra patentering, blot fordi det produkt, der fremkommer ved udøvelse af fremgangsmåden udgør eller måske udgør en plantesort.

PL § 1, stk. 4

Del C IV Kapitel IV

PDK 3.1 A C-IV Gyldighedsdato 1/3-2009 129

4.6.2 Fremgangsmåder til fremstilling af planter eller dyr

En fremgangsmåde til fremstilling af planter eller dyr er væsentligt biolo- gisk, hvis den i sin helhed beror på naturlige forhold som krydsning eller selektion. For at tage nogle eksempler vil en krydsningsmetode, krydsningsavl eller selektiv avl af f.eks. heste, der kun består i udvælgelse til avl og det at sætte de dyr sammen, der har bestemte karakteristika, være væsentligt biologisk og derfor ikke patenterbar. På den anden side ville en fremgangsmåde til at behandle en plante eller et dyr, for at dens eller dets egenskaber eller udbytte forbedres eller for at fremme eller undertrykke dens eller dets vækst, f.eks. en metode til at styne et træ, ikke være væ- sentligt biologisk, da essensens i opfindelsen er teknisk, selvom en biolo- gisk fremgangsmåde er involveret; det samme kunne være gældende for en fremgangsmåde til behandling af en plante, der er kendetegnet ved anvendelsen af et vækststimulerende stof eller stråling. Behandlingen af jord ved hjælp af tekniske hjælpemidler for at undertrykke eller fremme væksten af planter er heller ikke undtaget fra patentering (se også IV, 4.8.1).

PL § 1, stk. 5

4.7 Mikrobiologiske fremgangsmåder

4.7.1 Generelt

Som udtrykkeligt angivet i PL § 1, stk. 5, 3. punktum, gælder undtagelsen ifølge det første punktum ikke for mikrobiologiske fremgangsmåder eller de produkter, der er frembragt ved disse mikrobiologiske fremgangsmå- der. ”Mikrobiologiske fremgangsmåder” betyder enhver fremgangsmåde, der involverer et mikrobiologisk materiale, udføres på et mikrobiologisk ma- teriale eller frembringer et mikrobiologisk materiale. Termen ”mikrobio- logisk materiale” skal således fortolkes sådan, at det ikke kun dækker fremgangsmåder, der udføres på et mikrobiologisk materiale eller frem- bringer et mikrobiologisk materiale, f.eks. ved genteknologi, men også fremgangsmåder, der som ansøgt indeholder både mikrobiologiske og ikke-mikrobiologiske trin.

PL § 1, stk. 5

Produktet af den mikrobiologiske fremgangsmåde kan også være paten- terbart i sig selv (produktkrav). Formering af selve mikroorganismen skal fortolkes som en mikrobiologisk fremgangsmåde for så vidt angår PL § 1, stk. 5. Følgelig kan mikroorganismen i sig selv beskyttes, da den er et produkt, der er fremkommet ved en mikrobiologisk fremgangsmåde (se IV, 2.3.1). Termen ”mikroorganisme” omfatter bakterier og andre generelt encellede organismer, der er så små, at de ikke kan ses med det blotte øje, som kan formeres og manipuleres i et laboratorium (se EPO T 356/93, OJ 8/1995, 545), herunder plasmider og vira og encellede svampe (herunder gær), alger, protozoer og ydermere menneskelige, dyre- og planteceller. På den anden side kan produktkrav, der angår plantesorter eller dyreracer ikke tillades, selv hvis sorten eller racen frembringes ved en mikrobiolo- gisk fremgangsmåde, PL § 1, stk. 4. Undtagelsen fra patentering i PL § 1, stk. 4, 1. punktum, gælder for plantesorter, uanset på hvilken måde de er frembragt. Derfor er plantesorter, der indeholder gener, der er indført i en moderplante ved rekombinant genteknologi, udelukket fra patentering (EPO G 1/98, OJ 3/2000, 111).

PL § 1, stk. 5.3

Del C IV Kapitel IV

PDK 3.1 A C-IV Gyldighedsdato 1/3-2009 130

4.7.2 Reproducerbarhed af resultater af mikrobiologiske fremgangsmåder

Ved mikrobiologiske fremgangsmåder skal der tages særlig hensyn til kravene om reproducerbarhed, der henvises til i II, 4.11. Hvad angår bio- logisk materiale deponeret i henhold til PL § 8a, BEK. § 22-24, sikres reproducerbarheden ved muligheden for at udlevere prøver PL § 8a, stk. 1, 2. punktum, og det er derfor ikke nødvendigt at angive en anden frem- gangsmåde til fremstillingen af det biologiske materiale.

PL § 8a

4.7.3 Tekniske fremgangsmåder

Tekniske fremgangsmåder er ikke undtaget fra patentering (se PL 1, stk. 5, 3. punktum). Fremgangsmåder af overvejende teknisk karakter anses ikke som væsent- ligt biologiske, og tekniske fremgangsmåder til fremstilling af såvel plan- ter, plantesorter, dyr og dyreracer kan patenteres, hvis patenterbarhedskri- terierne er opfyldt. Ved vurdering af, om der er tale om en væsentligt bio- logisk fremgangsmåde eller en overvejende teknisk fremgangsmåde, er det afgørende, om mennesket (opfinderen) ved en teknisk indgriben har væsentlig indflydelse på det resultat, der opnås ved fremgangsmåden. Eksempler på tekniske fremgangsmåder er metoder til bestråling af planter og metoder til bejdsning af plantefrø.

4.8 Kirurgi, terapi og diagnostiske fremgangsmåder

”Fremgangsmåder til behandling af det menneskelige legeme eller af dyr ved kirurgi eller terapi og diagnostiske fremgangsmåder udøvet på det menneskelige legeme eller på dyr skal ikke anses for opfindelser. Denne bestemmelse gælder ikke for produkter, særligt stoffer eller stofblandin- ger, til brug for nogen af disse fremgangsmåder.” Følgelig kan der opnås patent for kirurgiske, terapeutiske eller diagnostiske instrumenter eller apparater til brug i sådanne fremgangsmåder. Fremstillingen af proteser eller kunstige lemmer kan være patenterbar. F.eks. kan en fremgangsmåde til fremstilling af indlægssåler for at rette holdningen eller en fremgangs- måde til fremstilling af kunstige legemer være patenterbar. At tage et af- tryk af fodfladen eller en støbning af stumpen, hvorpå det kunstige lem skal sidde har ikke kirurgisk karakter, og derfor kræver det ikke tilstede- værelsen af en medicinsk kvalificeret person. Ydermere er indlægssålerne og det kunstige lem fremstillet uden for kroppen. Imidlertid vil en frem- gangsmåde til fremstilling af en endoprotese uden for kroppen, men som kræver foretagelsen af kirurgiske skridt for at kunne tage målinger, være udelukket fra patentering i henhold til PL § 1, stk. 3 (se EPO T 1005/98, ikke offentliggjort i OJ).

PL § 1, stk. 3

Patenter kan også opnås for nye produkter, især stoffer eller stofblandin- ger, til brug i disse fremgangsmåder til behandling eller diagnosticering. Et kendt stof eller en kendt stofblanding, kan ligeledes patenteres til brug i disse fremgangsmåder, hvis det kendte stof eller den kendte stofblanding ikke tidligere har været anvendt i kirurgi, terapi eller diagnostiske frem- gangsmåder praktiseret på det menneskelige legeme eller på dyr (”første medicinske anvendelse”). Et krav, som angår et kendt stof eller en kendt stofblanding til første anvendelse i kirurgiske, terapeutiske og/eller diag- nostiske fremgangsmåder, kan udformes såsom: ”Stof eller stofblanding X” efterfulgt af angivelsen af anvendelsen, f.eks. ”… til brug som et me- dikament”, ”… som et antibakterielt middel” eller ”… til at kurere syg-

PL § 1, stk. 3

Del C IV Kapitel IV

PDK 3.1 A C-IV Gyldighedsdato 1/3-2009 131

dom Y”.

Omfanget af anvendelsesangivelsen (”til brug som medikament”, ”som antibakterielt middel” osv.) afhænger af teknikkens standpunkt. Hvis det er overraskende, at et stof overhovedet har terapeutisk virkning, kan det patenteres ”til brug som medikament”. Hvis stoffet i dette tilfælde har flere forskellige overraskende terapeutiske anvendelser, kan det patenteres til alle disse anvendelser i samme patent. I modsætning til hvad der gene- relt er angivet i III, 4.8, vil disse typer krav blive betragtet som begrænse- de til stoffet eller stofblandingen, når det/den er fremlagt eller emballeret til anvendelsen.

PL § 1, stk. 3 giver således grundlag for en afvigelse fra det generelle princip om, at produktkrav kun kan opnås for (absolut) nye produkter. Dette betyder imidlertid ikke, at produktkrav, som angår første og yderli- gere medicinske anvendelser, ikke behøver at opfylde alle andre patenter- barhedskriterier, særligt kriteriet om væsentlig adskillelse (se EPO T 128/82, OJ 4/1984, 164).

Et krav udformet som ”Anvendelse af stof eller stofblanding X til behand- ling af sygdom Y …” vil blive anset for at vedrøre en fremgangsmåde til behandling, som er udtrykkeligt udelukket fra patentering af PL § 1, stk. 3, og vil derfor ikke blive accepteret.

Hvis en ansøgning for første gang angiver et antal særlige kirurgiske, tera- peutiske eller diagnostiske anvendelser af et kendt stof eller en kendt stof- blanding, vil selvstændige krav, der hver er rettet mod stoffet eller stof- blandingen til en af de forskellige anvendelser, i den ene ansøgning nor- malt være tilladt; derfor bør en apriorisk indvending om manglende opfin- derisk enhed som hovedregel ikke rejses (se III, 7.6).

Et krav udformet som ”Anvendelse af et stof eller en stofblanding X til fremstillingen af et medikament til terapeutisk anvendelse Z” er tilladt til enten første eller ”efterfølgende” (anden eller yderligere) sådan anvendel- se (krav af typen ”anden medicinsk anvendelse” eller af ”Schweizisk type”), hvis denne anvendelse er ny og opfinderisk (jf. EPO G 5/83, OJ 3/1985, 64). Det samme gælder for krav udformet som ”Fremgangsmåde til fremstilling af et medikament beregnet til terapeutisk anvendelse Z, kendetegnet ved at stoffet X anvendes” eller de eksisterende ækvivalenter deraf (se EPO T 958/94, OJ 6/1997, 241). I tilfælde, hvor en ansøger på samme tid angiver mere end en ”efterfølgende” terapeutisk anvendelse, er krav af den ovennævnte type rettet mod disse forskellige anvendelser til- ladte i den ene ansøgning, men kun hvis de udgør et enkelt opfinderisk koncept (PL § 10). Vedrørende anvendelses- eller fremgangsmådekrav af ovennævnte type, skal det også bemærkes, at en ren farmaceutisk virkning ikke nødvendigvis indikerer en terapeutisk anvendelse. F.eks. kan et gi- vent stofs selektive blokering af en nærmere angiven receptor ikke i sig selv anses for en terapeutisk anvendelse; selv hvis det repræsenterer et vigtigt stykke videnskabelig viden, skal opdagelsen af, at et stof selektivt binder til en receptor, stadig finde en anvendelse i form af en defineret, reel behandling af en patologisk tilstand for at yde et teknisk bidrag til teknikken og for at kunne blive betragtet som en opfindelse berettiget til patentbeskyttelse (se EPO T 241/95, OJ 2/2001, 103). Se også III, 4.22, vedrørende den funktionelle definition af en patologisk tilstand.

PL § 10

Del C IV Kapitel IV

PDK 3.1 A C-IV Gyldighedsdato 1/3-2009 132

4.8.1 Begrænsninger for undtagelser i henhold til PL § 1, stk. 3

Det skal bemærkes, at PL § 1, stk. 3 kun undtager behandlingsmetoder ved kirurgi eller terapi og diagnostiske fremgangsmåder. Det følger, at andre behandlingsmetoder af levende mennesker eller dyr (f.eks. behand- ling af får for at fremme vækst, forbedre kvaliteten af fårekød eller for at få større udbytte af uld) eller andre fremgangsmåder til at måle eller regi- strere karakteristika ved mennesker og dyr kan patenteres, forudsat at (som sikkert vil være tilfældet) sådanne fremgangsmåder er af teknisk og ikke væsentligt biologisk karakter (se IV, 4.6. En ansøgning, der indehol- der krav rettet mod den blotte kosmetiske behandling af et menneske ved indgivelse af et kemisk produkt, vil kunne føre til patent (se EPO 144/83, OJ 9/1986, 301). En kosmetisk behandling, der omfatter kirurgi eller tera- pi, ville imidlertid ikke kunne patenteres (se nedenfor).

For at blive undtaget, skal en behandlingsmetode eller en fremgangsmåde til diagnosticering reelt udføres på et levende menneske eller dyr. En be- handling af eller en fremgangsmåde til diagnosticering udført på et dødt menneske eller dyr ville derfor ikke være undtaget fra patentering i med- før af PL § 1, stk. 3. Behandling af kropsvæv eller -væsker, efter at det er udtaget fra mennesket eller dyret, eller fremgangsmåder til diagnosticering anvendt derpå, undtages ikke fra patentering i det omfang, at dette væv eller disse væsker ikke returneres til samme krop. Således er behandlingen af blod til opbevaring i en blodbank eller en diagnostisk testning af blod- prøver ikke undtaget, hvorimod behandlingen af blod ved dialyse, hvor blodet returneres til samme krop, er undtaget.

Vedrørende fremgangsmåder som udføres på eller i relation til et levende menneske eller dyr, skal man være opmærksom på, at intentionen i PL § 1, stk. 3 kun er at frigøre ikke-kommercielle og ikke-industrielle medicinske og veterinære aktiviteter fra snærende bånd. Fortolkningen af bestemmel- sen bør foretages således, at undtagelserne ikke sker i strid med intentio- nen (se EPO G 5/83, OJ 3/1985, 64 og G 1/04 OJ 5/2006, 334).

I modsætning til forholdene refereret til i PL § 1, stk. 2-.3, som kun er undtaget fra patentering, hvis de er ansøgt som sådan, er et fremgangsmå- dekrav imidlertid ikke tilladt i henhold til PL § 1, stk. 3, hvis det indehol- der mindst et træk, der definerer en fysisk aktivitet eller handling, som udgør et trin i en fremgangsmåde til behandling af mennesker eller dyr ved kirurgi eller terapi. I det tilfælde er det retligt irrelevant for anvendel- sen af PL § 1, stk. 3 (se EPO T 820/92, OJ 2/1995, 113, og EPO T 82/93, OJ 5/1996, 274), om kravet indeholder træk rettet mod en teknisk operati- on udført på et teknisk objekt eller svarende dertil.

PL § 1, stk. 3

Herunder er de tre undtagelser nævnt efter hinanden: Kirurgi definerer behandlingens natur snarere end behandlingens formål. Således er f.eks. en behandlingsmetode ved kirurgi med kosmetisk formål eller ved overførsel af embryon undtaget, ligesom kirurgisk behandling til terapeutiske formål.

Terapi indebærer det at kurere en sygdom eller fejl i kroppen og dækker profylaktisk behandling, f.eks. immunisering mod en be- stemt sygdom (se EPO T 19/86, OJ 1-2/1989, 24) eller fjernelse af plaque (se EPO T 290/86, OJ 8/1992, 414). En fremgangsmåde til terapeutiske formål vedrørende funktionen af et apparat tilknyttet et levende menneske eller dyr er ikke undtaget, hvis der ikke er et funktionsmæssigt forhold mellem de trin, der vedrører apparatet, og

Del C IV Kapitel IV

PDK 3.1 A C-IV Gyldighedsdato 1/3-2009 133

apparatets terapeutiske virkning på kroppen (se EPO T 245/87, OJ 5/1989, 171).

Fremgangsmåder til diagnosticering dækker ligeledes ikke alle fremgangsmåder der involverer diagnosticering. For at bestemme om et krav er rettet på en diagnostisk metode i PL § 1 stk 3’s for- stand skal det først afdækkes om alle nødvendige trin er dækket af kravet (G1/04, OJ 5/2006, 334).

Kravet skal indeholde fremgangsmådetrin relaterende til alle nedenstående faser.

(i) Undersøgelsesfasen, involverer opsamling af data (ii) Sammenligning af disse data med standardværdier (iii) Identifikation af en hvilken som helst betydende afvi-

gelse, f eks. et symptom, under sammenligningsfasen (ii)

(iv) Tilskrivning af afvigelsen fra et klinisk billede, dvs. den deduktive lægeundersøgelse eller veterinære be- slutningsfase (diagnose med helbredende formål).

Hvis træk, der hører til en af disse faser, og er essentielle for definitionen af opfindelsen, er udeladt, så skal disse træk optages i det selvstændige krav, under forudsætning af at det kan udledes af basisdokumentet.

Det vil dernæst være nødvendigt at afgøre hvilke fremgangsmådetrin, der har teknisk karakter. F.eks. er den sidste fase (iv) normal af rent intellek- tuel karakter (medmindre det er nødvendigt at anvende et apparat til at nå de diagnostiske konklusioner) og ikke teknisk i sin karakter.

For at leve op til kriteriet ”anvendes på mennesker eller dyr” må ethvert af de tekniske fremgangsmådetrin svarende til faserne (i) til (iii) udfø- res på mennesker eller dyr. Det skal altså afgøres for hvert enkelt frem- gangsmådetrin, om der sker en interaktion med mennesker eller dyr. Me- toden eller graden af interaktionen er ikke afgørende: Kriteriet er opfyldt, hvis udførelse af det tekniske fremgangsmådetrin nødvendiggør tilstede- værelsen af legemet. Direkte fysisk kontakt med legemet er ikke påkrævet.

Det bemærkes, at en medicinsk eller veterinær fagperson ikke behøver at være involveret, hverken ved sin tilstedeværelse eller som ansvarlig for proceduren.

Hvis alle ovenstående kriterier er opfyldt, så definerer kravet en diagno- stisk metode anvendes på mennesker eller dyr, og vil falde under undta- gelsen i PL § 1 stk. 3.

Metoder til udelukkende at indsamle information (data eller fysiske stør- relser) fra det levende menneske eller dyr (f.eks. Røntgen undersøgelser, NMR-studier og blodtryksmålinger) er derfor ikke udelukket fra patente- ring under PL §1 stk. 3.

Del C IV Kapitel IV

PDK 3.1 A C-IV Gyldighedsdato 1/3-2009 134

5. Industriel udnyttelse

5.1 Generelt

”En opfindelse skal anses for at kunne udnyttes industrielt, hvis den kan laves eller anvendes i en hvilken som helst form for industri, herunder landbrug”. ”Industri” skal forstås i videste forstand som omfattende en- hver fysisk aktivitet af ”teknisk karakter” (se IV, 1.2), dvs. en aktivitet, som hører under de nyttige eller praktiske fag til forskel fra æstetiske fag; det indebærer ikke nødvendigvis brugen af en maskine eller fremstillingen af en vare og kunne f.eks. dække en fremgangsmåde til at sprede tåge eller til at konvertere energi fra en form til en anden. Således udelukker PL § 1, stk. 1 meget få ”opfindelser” fra patentering, som ikke allerede er undtaget ved listen i PL § 1, stk. 2-3 (se IV, 2.1). En yderligere ”opfindelsesklasse”, som er udelukket, er artikler eller fremgangsmåder, som påstås at virke på en måde, der er klart i modstrid med veletablerede fysiske love, f.eks. en evighedsmaskine. En hindring kan kun opstå i henhold til PL § 1, stk. 1 i det omfang kravet nærmere angiver opfindelsens tilsigtede funktion eller formål, men f.eks. hvis en evighedsmaskine er ansøgt som en artikel, der blot har en bestemt nærmere angiven konstruktion, så skal der rejses ind- vending i henhold til PL § 8, stk. 2 (se II, 4.11).

PL § 1, stk. 1

5.2 Testmetoder

Testmetoder bør generelt betragtes som opfindelser, der kan udnyttes in- dustrielt, og dermed kan være patenterbare, hvis testen kan bruges til at forbedre eller styre et produkt, apparat eller en fremgangsmåde, som i sig selv kan udnyttes industrielt. Især vil udnyttelsen af forsøgsdyr til testfor- mål i industrien, f.eks. til test af industrielle produkter (f.eks. til at forvisse sig om, at der ikke er feberfremkaldende eller allergiske reaktioner) eller fænomener (f.eks. bestemmelsen af vand- eller luftforurening) være paten- terbare.

5.3 Industriel udnyttelse versus undtagelse i henhold til PL § 1, stk. 2-3

Det skal bemærkes, at ”kan udnyttes industrielt” ikke er en betingelse, der tilsidesætter restriktionen i PL § 1, stk. 2-3, f.eks. kan en administrativ fremgangsmåde til lagerstyring ikke patenteres under hensyn til PL § 1, stk. 2(3), selvom den kan anvendes i fabrikkens lagerrum for reservedele. Selvom en opfindelse på den anden side skal kunne ”udnyttes industrielt”, og beskrivelsen skal angive, hvor dette ikke er åbenbart, hvordan opfin- delsen kan udnyttes industrielt (se II, 4.12), er det ikke nødvendigt, at kravene nødvendigvis er begrænset til de/den industrielle udnyttelse(r).

Del C IV Kapitel IV

PDK 3.1 A C-IV Gyldighedsdato 1/3-2009 135

5.4 Sekvenser og delsekvenser af gener

Generelt kræves det, at beskrivelsen i en patentansøgning, hvor det ikke er åbenbart, angiver måden, hvorpå opfindelsen kan udnyttes industrielt. Vedrørende sekvenser og delsekvenser af gener, får denne generelle be- tingelse en specifik form, da den industrielle udnyttelse af en sekvens eller en delsekvens af et gen skal fremgå af patentansøgningen. En ren nuklein- syresekvens uden funktionsangivelse er ikke en patenterbar opfindelse (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/44/EF, pkt. 23). I tilfælde hvor en sekvens eller en delsekvens af et gen anvendes til at frembringe et protein eller en del af et protein, er det nødvendigt nærmere at angive, hvilket protein eller del af protein, der frembringes, og hvilken funktion dette protein eller denne del af et protein udfører. Alternativt, når en nu- kleosid sekvens ikke bruges til at frembringe et protein eller en del af et protein, kan den funktion, der skal angives, være, at sekvensen udviser en bestemt transkriptionsaktivator-aktivitet.

BEK § 18, stk. 1.5

6. Kendt teknik

6.1 Generelt og definitioner

En opfindelse ”betragtes som værende ny, hvis den ikke er en del af kendt teknik”. ”Kendt teknik” defineres som ”alt, der er gjort almindeligt til- gængeligt gennem skrift, foredrag, udnyttelse eller på anden måde før patentansøgningens indleveringsdag”. Bredden af denne definition skal bemærkes. Der er ingen begrænsninger overhovedet til det geografiske område, hvor, eller sproget eller måden, hvorpå den relevante information blev gjort almindeligt tilgængelig; ej heller er der fastsat nogen alders- grænse for dokumenterne eller informationskilderne. Der er dog visse nærmere angivne undtagelser (se IV, 8). Da ”den kendte teknik” tilgænge- lig for sagsbehandleren imidlertid hovedsageligt vil bestå af dokumenterne angivet i nyhedsrapporten, behandler dette punkt 6 kun spørgsmålet om almindelig tilgængelighed i relation til skriftlige beskrivelser (enten alene eller i kombination med tidligere foredrag eller udnyttelse). Principperne, der skal anvendes ved vurderingen af, om andre modhold (som kan være tilført processen f.eks. af tredjemand i henhold til PL § 42) er blevet gjort almindeligt tilgængelige. Vedrørende sagsbehandling af det ansøgtes nyhed, se IV, 9.

PL § 2, stk. 1-2

Del C IV Kapitel IV

PDK 3.1 A C-IV Gyldighedsdato 1/3-2009 136

En skriftlig beskrivelse, f.eks. et dokument, skal betragtes som værende gjort almindeligt tilgængelig, hvis det på den relevante dato var muligt for offentligheden at få viden om indholdet af dokumentet, og der ikke var nogen fortrolighedshindring, som begrænsede anvendelsen eller udbredel- sen af denne viden. F.eks. bliver tyske brugsmodeller (”Ge- brauchsmuster”) allerede gjort almindeligt tilgængelige fra den dato, de indføres i det tyske brugsmodelregister (”Eintragungstag”), som går forud for datoen for bekendtgørelsen i det tyske patenttidende (”Bekanntma- chung im Patentblatt”). Nyhedsrapporten bør også citere dokumenter, hvori tvivl mht. til fakta om den almindelige tilgængelighed og tvivl ved- rørende et dokuments præcise offentliggørelsesdato ikke er eller ikke fuld- stændigt er blevet fjernet. Hvis ansøgeren anfægter dokumentets alminde- lige tilgængelighed eller formodede offentliggørelsesdato, bør sagsbe- handleren overveje, om forholdet bør undersøges nærmere. Hvis ansøge- ren fremlægger velfunderede grunde til at tvivle på, om dokumentet er en del af ”den kendte teknik” set i relation til hans ansøgning, og hvis yderli- gere undersøgelser ikke fremkommer med tilstrækkelig dokumentation til at fjerne denne tvivl, bør sagsbehandleren ikke forfølge forholdet yderlige- re. Det eneste problem, der ellers kan opstå for sagsbehandleren, er hvor:

(i) et dokument gengiver en mundtlig beskrivelse (f.eks. en of- fentlig forelæsning) eller redegør for tidligere brug (f.eks. fremvisning på en offentlig udstilling); og

(ii) kun den mundtlige beskrivelse eller forelæsning var almin- deligt tilgængelig før ”indleveringsdagen” for ansøgningen, og selve dokumentet blev offentliggjort på eller efter denne dato.

I sådanne tilfælde bør sagsbehandleren starte med at gå ud fra, at doku- mentet giver en sand redegørelse af den tidligere forelæsning, fremvisning eller anden begivenhed og bør derfor betragte den tidligere begivenhed som en del af ”den kendte teknik”. Hvis ansøgeren imidlertid giver vel- funderede grunde til at anfægte sandheden i redegørelsen, som er givet i dokumentet, bør sagsbehandleren igen ikke forfølge forholdet yderligere.

PL § 2, stk. 1

6.2 Nødvendig information

Oplysninger kan kun betragtes som værende gjort almindeligt tilgængeligt og dermed indeholdt i den kendte teknik i henhold til PL § 2, stk. 1, hvis den information, der gives til fagmanden, er tilstrækkelig til at gøre det muligt for ham på den relevante dato (se IV, 9.3) at udøve den tekniske lære, som er emnet for oplysningerne, idet der også tages højde for den almindelige viden, der på det tidspunkt findes inden for feltet, og som kan forventes af ham (se EPO T 26/85, OJ 1-2/1990, 22, EPO T 206/83, OJ 1/1987, 5 og EPO T 491/99, ikke offentliggjort i OJ).

Del C IV Kapitel IV

PDK 3.1 A C-IV Gyldighedsdato 1/3-2009 137

6.3 Indleveringsdag eller prioritetsdato som gældende dato

Det skal bemærkes, at ”indleveringsdag” i PL § 2, stk. 2 skal fortolkes som prioritetsdagen i de tilfælde, hvor det er relevant (se Kapitel V). Man skal huske på, at forskellige krav eller forskellige alternativer, der er an- søgt i et krav, kan have forskellige gældende datoer, dvs. indleveringsda- gen eller (en af) de(n) påberåbte priotets dato(er). Spørgsmålet om nyhed skal overvejes for ethvert krav (eller del af et krav, hvor et krav specifice- rer et antal alternativer), og den kendte teknik set i relation til et krav eller en del af et krav kan indeholde noget, f.eks. et mellemdokument (se B-X, 9.2(iv)), som ikke kan citeres over for et andet krav eller et andet alterna- tiv i det samme krav, fordi de har en tidligere gældende dato. Hvis alt kendt teknik blev gjort almindeligt tilgængelig før datoen for det tidligste prioritetsdokument, behøver sagsbehandleren naturligvis ikke (og bør ikke) beskæftige sig med fastsættelsen af gældende datoer.

PL § 6

6.4 Dokumenter på et ikke umiddelbart forståeligt sprog

Nyhedsrapporten vil kunne indeholde et dokument på et ikke umiddelbart forståeligt sprog, hvis der er stærke indikationer for (f.eks. fra tegninger, et sammendrag, eller en oversættelse frembragt af sagsbehandleren eller en person, der har kendskab til dokumentets sprog), at dokumentet er rele- vant (se B-X 9.1.2 og 9.1.3). Sagsbehandleren kan i patenterbarhedsvurde- ringen eller i meddelelsen i henhold til PL § 15, stk. 1 citere dokumentet på basis af indikationerne. Hvis ansøgeren imidlertid bestrider dokumen- tets relevans og giver specifikke grunde hertil, bør sagsbehandleren over- veje, om han i lyset af disse grunde og af anden kendt teknik, han har ad- gang til, kan retfærdiggøre en forfølgelse af forholdet. Hvis det er tilfæl- det, bør han indhente en oversættelse af dokumentet (eller af kun den rele- vante del af det, hvis det let kan identificeres). Hvis han stadig er af den overbevisning, at dokumentet er relevant, bør han sende en kopi af over- sættelsen til ansøgeren sammen med det næste behandlingsbrev.

Del C IV Kapitel IV

PDK 3.1 A C-IV Gyldighedsdato 1/3-2009 138

7. Konflikt med andre danske ansøgninger

7.1 Kendt teknik i henhold til PL § 2, stk. 2

Den kendte teknik omfatter også indholdet af andre danske ansøgninger, der er indleveret eller retmæssigt påberåber sig en prioritetsdato, der er tidligere end - men offentliggjort i henhold til PL § 22 på eller senere end - indleveringsdatoen eller den gældende prioritetsdato for den ansøgning, der behandles. Sådanne tidligere ansøgninger er kun del af den kendte teknik, når spørgsmålet om nyhed behandles, og ikke når det gælder væ- sentlig adskillelse. ”Indleveringsdagen”, der henvises til i PL § 2, stk. 2, skal således fortolkes som prioritetsdagen i de tilfælde, hvor det er rele- vant (se Kapitel V). Med ”indholdet” af en dansk ansøgning menes hele patentansøgningen, dvs. beskrivelsen, tegningerne og kravene, herunder:

(i) indhold, der udtrykkeligt gives afkald på (med undtagelse af disclaimere for funktionsudygtige udførelsesformer);

(ii) indhold, for hvilket en tilladelig henvisning (se II, 4.18, næstsidste afsnit) til et andet dokument gøres; og

(iii) kendt teknik i det omfang, det er udtrykkeligt beskrevet. Dog omfatter ”indholdet” hverken prioritetsdokument (hvor formålet med et sådant dokument kun er at fastsætte, i hvilket omfang prioritetsdagen er gyldig for angivelserne i den danske ansøgning (se V, 1.2) eller sammen- draget (se B-XI, 2). Det er vigtigt at bemærke, at det er indholdet af den tidligere ansøgning som indleveret, der skal tages hensyn til, når PL § 2, stk. 2 finder anven- delse. Hvor en ansøgning indleveres på et andet sprog end dansk som tilladt i henhold til BEK. § 8, stk. 2 (se A-VIII, 1.1), kan det ske, at noget af ansøgningen ved en fejl udelades ved oversættelsen til dansk og således ikke offentliggøres i henhold til PL § 22. Selv i dette tilfælde, er det ind- holdet i den oprindelige tekst, der er relevant for så vidt angår PL § 2, stk. 2.

PL § 2, stk. 2 PL § 2, stk. 1 PL § 6

Del C IV Kapitel IV

PDK 3.1 A C-IV Gyldighedsdato 1/3-2009 139

7.1a Betingelser

Om en offentliggjort dansk ansøgning er del af kendt teknik i henhold til PL § 2, stk. 2 bestemmes først og fremmest ved ansøgningens indleve- ringsdag og dens offentliggørelsesdato; førstnævnte skal ligge forud for indleveringsdagen eller den gældende prioritetsdato for den ansøgning, der er under behandling, sidstnævnte skal være eller ligge efter den dato. Hvis den offentliggjorte danske ansøgning påberåber sig prioritet, anses prioritetsdatoen som indleveringsdato (PL § 6) hvad angår det indhold i ansøgningen, som svarer til prioritetsansøgningen. Hvis et ønske om prio- ritet var opgivet eller på anden vis tabt med virkning fra en dato, der ligger forud for offentliggørelse, er indleveringsdagen og ikke prioritetsdatoen den relevante, uanset om ønsket om prioritet kunne have ført til anerken- delse af prioriteten. Ydermere, er det en betingelse, at den konfliktende ansøgning stadig er verserende på offentliggørelsesdagen (se EPO J 5/81, OJ 4/1982, 155). Hvis ansøgningen er tilbagetaget eller på anden vis tabt før offentliggørel- sesdatoen, men blev offentliggjort fordi forberedelserne til offentliggørel- se var blevet tilendebragt, har offentliggørelsen ingen virkning i henhold til PL § 2, stk. 2, 2. pkt. men kun i henhold til PL § 2, stk. 2, 1. pkt. PL § 2, stk. 2, 2. pkt. skal fortolkes som at henvise til offentliggørelsen af en ”gyldig” ansøgning, som eksisterer på sin offentliggørelsesdato.

Ved anvendelse af § 2, stk. 2, 2. pkt., skal offentliggørelse af en europæisk patentansøgning indleveret på eller efter 13. december 2007 i henhold til artikel 93 i den europæiske patentkonvention sidestilles med, at ansøgnin- gen er blevet tilgængelig for enhver i henhold til § 22.

En europæisk patentansøgning indleveret før 13. december 2007 skal an- ses for omfattet af § 2, stk. 2, 2. pkt., når designeringsafgiften for Dan- mark er betalt i henhold til artikel 79, stk. 2, i den Europæiske Patentkon- vention. Designeringsgebyret for Danmark kan betales op til 6 måneder efter omtalen af offentliggørelsen af nyhedsrapporten (EPA1 eller EPA3) (Art. 79(2)), dog forlænget når det er relevant med henstandsperioden i henhold til Regel 85a.

Andre ændringer med virkning efter offentliggørelsesdatoen (f.eks. tilba- getagelse af en designering eller af ønsket om prioritet eller tab af priori- tetsrettigheder af andre årsager) har ingen indvirkning på anvendelsen af PL § 2, stk. 2.

PL § 82, stk. 2

Del C IV Kapitel IV

PDK 3.1 A C-IV Gyldighedsdato 1/3-2009 140

7.2 DK PCT-ansøgninger

Ovennævnte principper gælder også for PCT-ansøgninger, der designerer Danmark, men med en vigtig forskel. PL § 31, stk. 1 gør det klart, at en PCT-ansøgning ikke er omfattet af den kendte teknik i henhold til PL § 2, stk. 2, 2. pkt., medmindre PCT-ansøgeren har betalt det fastsatte nationale gebyr og indleveret PCT-ansøgningen til DK på dansk. Det nationale ge- byr omfatter det nationale grundgebyr (beløbet svarer til indleveringsge- byret) og designeringsgebyret. Bestemmelserne i PL § 31 om videreførelse af PCT-ansøgninger designe- ret DK som national patentansøgning finder tilsvarende anvendelse, når en PCT-ansøgning designeret DK videreføres som EP-ansøgning designeret DK eller som national DK brugsmodelansøgning, jf. BML § 20. Hvis nyhedsrapporten på den ansøgning, der kan være del af den kendte teknik, er blevet offentliggjort, men fristen til på gyldig vis at betale de- signeringsgebyret endnu ikke er udløbet, meddeles det ansøgeren, at be- handlingen ikke kan afsluttes, før situationen omkring designeringen er afklaret for det eventuelle modhold, medmindre ansøgeren, inden afkla- ringen af designerings spørgsmålet, begrænser sine krav på en sådan må- de, at det eventuelle modhold ikke længere er relevant hvad angår nyhed.

PL § 29 PL § 31, stk. 1

7.3 -

7.4 Dobbeltpatentering

Patentloven behandler ikke udtrykkeligt forholdet omkring en situation med flere danske ansøgninger med samme gældende dato. Imidlertid meddeles to patenter ikke til samme ansøger for en opfindelse. Det tillades ansøger at køre videre med to ansøgninger med samme beskrivelse, hvor kravene er ubetinget forskellige i omfang og rettet mod forskellige opfin- delser. I det sjældne tilfælde, hvor der er to eller flere danske ansøgninger fra samme ansøger, og kravene i ansøgningerne har samme indleverings- og/eller prioritetsdato og vedrører samme opfindelse (kravene er i konflikt med hinanden på den måde, der er forklaret i VI, 9.1.6), skal ansøgeren have at vide, at han enten skal ændre en eller flere af ansøgningerne på en sådan måde, at de ikke længere påberåber sig samme opfindelse eller væl- ge, hvilken en af ansøgningerne, han ønsker at føre videre til patentmed- delelse. Hvis to ansøgninger med samme gældende dato modtages fra to forskellige ansøgere, har begge lov til at fortsætte, som om den anden ikke eksisterede.

Del C IV Kapitel IV

PDK 3.1 A C-IV Gyldighedsdato 1/3-2009 141

9. Nyhed

9.1 Kendt teknik i henhold til PL § 2, stk. 2, 1. pkt.

En opfindelse anses for at være ny, hvis den ikke er en del af den kendte teknik. For en definition på ”kendt teknik”, se IV, 5. Det skal bemærkes, at når spørgsmålet om nyhed behandles (til forskel fra væsentlig adskillel- se, se (IV, 11.8), er det ikke tilladt at kombinere enkeltdele af kendt teknik med hinanden. Det er heller ikke tilladt at kombinere enkeltdele, der tilhø- rer forskellige udførelsesformer beskrevet i et og samme dokument, med- mindre en sådan kombination specifikt er foreslået (EPO T 305/87, OJ 8/1991, 429). Hvis et dokument (udgangsdokument) imidlertid udtrykkeligt henviser til et andet dokument som et dokument, der giver mere detaljeret information om visse træk, skal læren af sidstnævnte betragtes som værende en del af udgangsdokumentet, hvis det dokument, der henvises til, var almindeligt tilgængeligt på offentliggørelsesdatoen for udgangsdokumentet (se EPO T 153/85, OJ 1-2/1988, 1) (Vedrørende den kendte teknik i henhold til PL § 2, stk. 2, 2. pkt., se IV, 7.1, og II, 4.18, næstsidste afsnit). Den relevante dato med hensyn til nyhed er altid datoen på udgangsdokumentet (se IV, 9.3). Ydermere, er teknik som eksplicit undlades med disclaimer (med undta- gelse af disclaimere, som udelukker funktionsudygtige udførelsesformer), og tidligere omtalt kendt teknik, som eksplicit nævnes i et dokument, at betragte som omfattet af dokumentet. Det er endvidere tilladt at bruge et leksikon eller lignende henvisningsdo- kument til fortolkning af en speciel term, der bruges i dokumentet.

PL § 2, stk. 1

9.2 Underforståede træk eller velkendte ækvivalente

Et dokument fjerner nyhed fra alt ansøgt, der direkte og utvetydigt kan udledes af dokumentet, herunder træk underforstået for en fagmand, set i forhold til, hvad der er udtrykkeligt nævnt i dokumentet, f.eks. fjerner en angivelse af anvendelsen af gummi under omstændigheder, hvor gummi- ets elastiske egenskaber klart anvendes, selvom det ikke udtrykkeligt nævnes, nyheden fra anvendelsen af et elastisk materiale. Begrænsningen i udtrykket, ”der direkte og utvetydigt kan udledes af ” dokumentet, er vig- tig. Således er det ikke korrekt ved behandlingen af nyhed at fortolke læ- ren af et dokument, som omfattende velkendte ækvivalente, som ikke er angivet i dokumentet; dette er et spørgsmål om nærliggenhed.

9.3 Relevant dato for et tidligere dokument

Ved behandlingen af nyhed skal et tidligere dokument læses, som det ville være blevet læst af en fagmand på den relevante dato for dokumentet. Med ”relevant” dato menes offentliggørelsesdatoen i tilfælde af et tidlige- re offentliggjort dokument og indleveringsdagen (eller prioritetsdatoen, hvor relevant) i tilfælde af et dokument i overensstemmelse med PL § 2, stk. 2, 2. pkt. (se IV, 7.1).

Del C IV Kapitel IV

PDK 3.1 A C-IV Gyldighedsdato 1/3-2009 142

9.4 Angivelser i modhold, der muliggør udøvelse af opfindelsen

Teknik, der er beskrevet i et dokument kan kun betragtes som værende gjort almindeligt tilgængelig og derfor indeholdt i den kendte teknik i henhold til PL § 2, stk. 1, hvis informationen i dokumentet er tilstrækkelig til, at en fagmand på den relevante dato for dokumentet (se IV, 9.3) kan udøve teknikken, når han i øvrigt benytter den generelle viden, som han forventes at have inden for sit felt på det tidspunkt (se EPO T 26/85, OJ 1- 2/1990, 22, EPO T 206/83, OJ 1/1987, 5 og EPO T 491/99, ikke offentlig- gjort i OJ). Ligeledes skal det bemærkes, at kemiske forbindelser, for hvilke navnet eller formlen nævnes i et modhold, ikke derved betragtes som kendte, medmindre informationen i dokumentet eventuelt sammen med, alminde- ligt tilgængelig viden på fagområdet på den relevante dato for dokumentet gør det muligt at fremstille forbindelsen og isolere den eller f.eks. i tilfæl- de af et naturprodukt kunne isolere den. Fysiske, kemiske, biologiske eller lignende data for forbindelsen er der- imod ikke nødvendige for, at forbindelsen er kendt. Det er således ikke nødvendigt, at forbindelsen har været fremstillet og/eller isoleret, når blot fagmanden ved hjælp af oplysningerne i dokumentet kunne have gjort det.

9.5 Generiske angivelser og specifikke eksempler

Ved behandling af nyhed, skal man være opmærksom på, at en generisk angivelse ikke normalt fjerner nyheden fra et specifikt eksempel, der fal- der inden for denne angivelse, men at en specifik angivelse faktisk fjerner nyheden fra et generisk krav, som omfatter denne angivelse, f.eks. angi- velsen af kobber fjerner nyheden af metal som et generisk begreb, men ikke nyheden om andre metaller end kobber, og en angivelse af nitter fjer- ner nyheden af fastgørelsesmidler som et generisk begreb, men ikke nyhe- den om ethvert andet fastgørelsesmiddel end nitter.

9.6 Underforståede angivelser og parametre

Manglen på nyhed kan være åbenbar ud fra, hvad der udtrykkeligt er an- givet i et modhold. Alternativt kan det være implicit på den måde, at fag- manden ved udøvelsen af læren i modholdet uundgåeligt vil komme til et resultat, som falder inden for det ansøgte. En indvending i form af mang- lende nyhed af denne slags bør kun rejses af sagsbehandleren, hvor der ikke kan være nogen tvivl om den praktiske virkning af den kendte lære (hvad angår anden ikke-medicinsk brug, se imidlertid IV, 9.7). Situationer som denne kan også opstå, når kravene definerer opfindelsen, eller et træk heraf, ved parametre (se III, 4.7a). Det kan forekomme, at der i det rele- vante modhold er nævnt andre eller ingen parametre overhovedet. Hvis de kendte og ansøgte produkter er identiske i alle andre aspekter (som for- ventes, hvis f.eks. udgangsprodukterne og fremstillingsmetoderne er iden- tiske) opstår der i første omgang en hindring i form af manglende nyhed. Hvis ansøgeren er i stand til at vise, f.eks. ved relevante sam- menligningstests, at der er forskelligheder med hensyn til parametrene, er det tvivlsomt, om ansøgningen angiver alle de væsentlige træk til at frem- stille produkter med de parametre, der er nærmere angivet i kravene (PL § 8, stk. 2).

Del C IV Kapitel IV

PDK 3.1 A C-IV Gyldighedsdato 1/3-2009 143

9.7 Behandling med hensyn til nyhed

Ved behandling af nyhed for det ansøgte, bør sagsbehandleren tage hen- syn til vejledningen, som fremgår af III, 4.4 – 4.13. Han skal huske, at især for krav rettet mod en fysisk enhed, skal der ses bort fra ikke- karakteristiske kendetegn i form af en bestemt tilsigtet anvendelse (se III, 4.8). F.eks. et krav, som angår et stof X til anvendelse som katalysator, vil ikke blive betragtet som havende nyhed i forhold til det samme stof kendt som et farvestof, medmindre anvendelsen, der refereres til, forudsætter en bestemt form af stoffet (f.eks. tilstedeværelsen af visse tilsætningsstoffer), som adskiller det fra stoffets kendte form. Det vil sige, at der skal tages højde for kendetegn, der ikke er udtrykkeligt angivet, men underforstået ved den bestemte anvendelse (se eksemplet med en ”støbeform til smeltet stål” i III, 4.8). Hvad angår krav rettet mod første medicinske anvendelse, se IV, 4.8. Man skal ydermere huske på, at et krav rettet mod anvendelsen af en kendt stofblanding til et bestemt formål (anden ikke-medicinsk anvendelse), som er baseret på en teknisk virkning, skal fortolkes som indeholdende denne tekniske virkning som et teknisk funktionelt træk og kan derfor følgelig ikke være genstand for indvending i henhold til PL § 2, stk. 1, forudsat at et sådant teknisk træk ikke tidligere er blevet almindeligt tilgængeligt (EPO G 2/88, OJ 4/1990, 93 og EPO G 6/88, OJ 4/1990, 114). Vedrørende krav, som angår anden eller yderligere medicinsk anvendelse, se IV, 4.8.

9.8 Udvalgsopfindelser

Udvalgsopfindelser handler om udvælgelsen af individuelle elementer, delmængder eller underområder, som ikke er blevet udtrykkeligt nævnt, inden for en større kendt mængde eller et større kendt område. (i) Ved vurdering af nyheden for en udvælgelse, skal der ses på, om de

udvalgte elementer er angivet i en individualiseret (konkret) form i den kendte teknik (se EPO T 12/81, OJ 8/1982, 296). En udvælgel- se fra en enkelt liste af specifikt angivne elementer giver ikke ny- hed. Hvis en udvælgelse fra to eller flere lister af en vis længde imidlertid skal foretages for at komme til en specifik kombination af træk, så har den resulterende kombination af træk, som ikke er specifikt angivet i den kendte teknik, nyhed (”to-liste”-princippet). Eksempler på sådanne udvælgelser fra to eller flere lister er udvæl- gelsen af: (a) individuelle kemiske forbindelser fra en kendt generisk formel, hvorved den udvalgte forbindelse er resultatet af udvælgel- sen af specifikke substituenter fra to eller flere ”lister” over substi- tuenter, der fremgår af den kendte generiske formel. Det samme er gældende for specifikke blandinger, der er resultatet af udvælgelsen af individuelle bestanddele fra lister over bestanddele, der udgør den kendte blanding; (b) udgangsmaterialer til fremstilling af et slutprodukt; (c) underområder af flere parametre fra tilsvarende kendte om- råder.

Del C IV Kapitel IV

PDK 3.1 A C-IV Gyldighedsdato 1/3-2009 144

(ii) Et underområde udvalgt fra et bredere numerisk område af den kendte teknik betragtes som ny, hvis hvert af følgende tre kriterier opfyldes (se EPO T 198/84, OJ 7/1985, 209; EPO T 279/89, ikke offentliggjort i OJ): (a) det udvalgte underområde er snævert sammenlignet med det kendte område; (b) det udvalgte underområde er fjernet tilstrækkeligt langt fra alle specifikke eksempler angivet i den kendte teknik og fra yder- punkterne i det kendte område; (c) det udvalgte område er ikke et vilkårligt fragment af den kendte teknik, dvs. ikke udelukkende en udførelsesform af den kendte teknik, men en anden opfindelse (målrettet udvælgelse, ny teknisk lære). En virkning, der kun opstår i det påberåbte underområde kan ikke i sig selv knytte nyhed til det underområde. En sådan teknisk virk- ning, der opstår i det udvalgte underområde, men ikke i hele det kendte område, kan imidlertid bekræfte, at kriterium (c) er opfyldt, dvs. at opfindelsen er ny og ikke kun et fragment af den kendte tek- nik. Betydningen af ”snæver” og ”fjernet tilstrækkeligt langt væk” skal bestemmes fra sag til sag. Den nye tekniske virkning, der op- står inden for det udvalgte område, kan også være den samme virk- ning, som den virkning, der opnås med det bredere kendte område, men i større omfang.

(iii) I tilfælde af overlappende områder (f.eks. numeriske områder, ke- miske formler) for det ansøgte og den kendte teknik, gælder de samme principper til bestemmelse af nyhed som i andre tilfælde, f.eks. udvalgsopfindelser (se EPO T 666/89 OJ 8/1993, 495). Det skal besluttes, hvilken information, der er blevet gjort almindeligt tilgængeligt ved angivelse i modholdet og derfor udgør kendt tek- nik. I denne sammenhæng er det ikke kun eksempler, men hele ind- holdet af modholdet, som skal tages under overvejelse. Hvad angår overlappende områder eller numeriske områder af fysiske paramet- re, ødelægges nyheden ved et udtrykkeligt nævnt slutpunkt i det kendte område, udtrykkeligt nævnte mellemværdier eller et speci- fikt eksempel på kendt teknik i overlapningen. Det er ikke tilstræk- keligt at udelukke specifikke nyhedsødelæggende værdier, der er kendt fra området af kendt teknik. Det skal også overvejes, om fagmanden set i lyset af de angivne tekniske fakta, og den generelle viden, der kan forventes af ham inden for området, seriøst vil over- veje at anvende den tekniske lære fra modholdet i overlapningsom- rådet. Hvis det med rimelighed kan antages, at det ville han, kan det konkluderes, at der ikke er nyhed. I EPO T 26/85, OJ1-2/1990, 22, kunne fagmanden ikke seriøst overveje at arbejde i overlapnings- området, da den kendte teknik overraskende indeholdt en velbeg- rundet redegørelse, der klart frarådede ham at vælge det pågælden- de område, selvom sidstnævnte var ansøgt i det pågældende mod- hold. Kriteriet nævnt i (ii) ovenfor kan anvendes analogt til be- stemmelse af nyheden af overlappende numeriske områder (se EPO T 17/85, OJ 12/1986, 406). For overlappende kemiske formler, an- erkendes nyheden, hvis det ansøgte adskiller sig fra den kendte tek- nik i overlapningsområdet ved et nyt teknisk element (ny teknisk lære), jf. EPO T 12/90, punkt 2.6 af begrundelserne, ikke offentlig- gjort i OJ, f.eks. en specifikt udvalgt kemisk rest, som generelt er dækket af den kendte teknik i det overlappende område, men som ikke er individualiseret i modholdsskriftet. Hvis dette ikke er tilfæl- det, bør det overvejes, om fagmanden seriøst ville overveje at ar- bejde i overlapningsområdet og/eller ville forstå, at overlapnings- området er direkte og utvetydigt angivet på implicit vis i den kendte

Del C IV Kapitel IV

PDK 3.1 A C-IV Gyldighedsdato 1/3-2009 145

teknik (se for eksempel EPO T 536/95, ikke offentliggjort i OJ). Hvis svaret er ja, er der manglende nyhed.

10. Ikke-skadelige angivelser

10.1 Generelt

Der er to specifikke tilfælde (og disse er de eneste to), hvor der ikke tages hensyn til en tidligere angivelse af opfindelsen i den kendte teknik, nemlig hvor angivelsen skyldtes, eller er konsekvens af: (i) et åbenbart misbrug over for ansøgeren eller dennes retlige forgæn-

ger – f.eks. hvis opfindelsen blev frarøvet ansøgeren og fremlagt mod hans ønske; eller

(ii) fremvisningen af opfindelsen foretaget af ansøgeren eller dennes retlige forgænger på en officielt anerkendt international udstilling, se PL §2 stk. 5, 2).

10.2 Tidsfrist

En væsentlig forudsætning i begge tilfælde (i) og (ii) er, at den pågælden- de angivelse ikke må være foretaget tidligere end 6 måneder forud for indleveringen af ansøgningen. Til beregningen af 6-måneders perioden er den relevante dato, datoen for den faktiske indleveringsdag for den danske patentansøgning, ikke en eventuel prioritetsdato (EPO G 3/98, OJ 2/2001, 62 og EPO G 2/99, OJ 2/2001, 83).

10.3 Åbenbart misbrug

Vedrørende tilfælde (i) kan angivelse af opfindelsen være foretaget i et offentliggjort dokument eller på anden vis. Som et særligt tilfælde, kan angivelsen være gjort i en dansk ansøgning med en tidligere prioritetsdato. Således kunne en person B for eksempel, som i fortrolighed er blevet in- formeret om person A’s opfindelse, selv ansøge om patent for denne op- findelse. Hvis det er tilfældet vil angivelsen, der er resultatet af offentlig- gørelsen af B’s ansøgning, ikke være skadelig for A’s rettigheder, forudsat at A allerede har lavet en ansøgning eller ansøger inden for 6 måneder fra en sådan offentliggørelse For at der er tale om ”åbenbar misbrug” skal den person, der fremlægger opfindelsen, handle enten forsætlig for at forårsage skade, eller han skal have vidst eller burde have vidst, at skade ville eller kunne følge af denne handling (se EPO T 585/92, OJ 3/1996, 129).

10.4 International udstilling

I tilfælde (ii) skal ansøgningen indleveres inden for 6 måneder fra frem- visningen af opfindelsen på udstillingen, hvis fremvisningen ikke skal være skadelig for ansøgningen. Ydermere skal ansøgeren på ansøgningens indleveringstidspunkt angive, at opfindelsen har været således fremvist og skal også indlevere et understøttende certifikat inden for 4 måneder, hvor- af de krævede detaljer fremgår.

Del C IV Kapitel IV

PDK 3.1 A C-IV Gyldighedsdato 1/3-2009 146

11. Væsentlig adskillelse fra kendt teknik

11.1 Generelt

En opfindelse adskiller sig væsentligt fra kendt teknik, hvis den under hensyntagen til den kendte teknik ikke er nærliggende for en fagmand. Nyhed og væsentlig adskillelse er forskellige kriterier. Der er nyhed, hvis der er en forskel mellem opfindelsen og den kendte teknik. Spørgsmålet - ”væsentlig adskillelse?” - bliver først relevant, når der er nyhed.

PL § 2, stk. 1

11.2 Kendt teknik; indleveringsdag

Den ”kendte teknik” i relation til spørgsmålet om væsentlig adskillelse som defineret i PL § 2, stk. 2, 1. pkt. (se IV, 6). Den omfatter ikke senere offentliggjorte danske ansøgninger, som henvist til i PL § 2, stk. 2, 1 pkt. Som nævnt i IV, 6.3, betyder ”indleveringsdag” i PL § 2, stk. 2, 2. pkt. prioritetsdato, når en sådan eksisterer (se Kapitel V).

11.3 Fagmand

”Fagmanden” skal antages at være en almindelig praktiker, som ved, hvad der er generel almenviden inden for teknikområdet på det relevante tids- punkt. EPO Board of Appeal afgørelsen T 60/89, der i de sidste mange år er blevet refereret til, konkluderer, at en fagmand ikke er en Nobelprisvin- der, men en ”almindelig” person fx en person der arbejder i et laboratori- um. Han skal også forudsættes at have adgang til alt ”kendt teknik”, i sær- deleshed de dokumenter, der er citeret i nyhedsrapporten, og at han har mulighed for at udføre rutinearbejde og almindelige eksperimenter. Hvis problemet tilskynder fagmanden til at søge dets løsning inden for et andet teknisk område, er fagmanden inden for dette felt den person, der anses for kvalificeret til at løse problemet. Vurderingen af, om løsningen adskil- ler sig væsentligt fra kendt teknik skal derfor baseres på denne fagmands viden og evne (se EPO T 32/81, OJ 6/1982, 225).

Det tekniske område for fagmanden er fastlagt af det problem der skal løses på basis af den nærmest liggende, kendte teknik. Hvis det tekniske område for problemet henholdsvis løsningen er forskelligt, er fagmanden eksperten indenfor problemet - og ikke løsningen. Fx, hvis problemet er slitage af en metalskraber på et bælte til transportbånd, er fagmanden en person med kendskab til materialer, ikke i bælter til transportbånd (se mere herom i EPO T32/81). Tilsvarende må en fagmand indenfor elektro- nik konsultere en programmør, hvis han bliver konfronteret med en liste med programkoder.

Der kan være tilfælde, hvor det er mere passende at tænke på grupper af personer, f.eks. et forsknings- eller produktionsteam, snarere end på en person som fagmand (se EPO T 99/89). Dette kan f.eks. være gældende inden for visse avancerede teknologier, såsom computer- eller telefonsy- stemer og i stærkt specialiserede processer, såsom den kommercielle pro- duktion af integrerede kredsløb eller af komplekse kemiske stoffer.

Del C IV Kapitel IV

PDK 3.1 A C-IV Gyldighedsdato 1/3-2009 147

11.4 Nærliggende

Ved vurdering af spørgsmålet omkring væsentlig adskillelse fra kendt teknik for indholdet af et krav må man se på, om fagmanden på indleve- rings- eller prioritetstidspunktet var tilskyndet til at anvise teknik, der ligger inden for kravets omfang, under hensyntagen til den på dette tids- punkt kendte teknik. Hvis det er tilfælde, kan kravet ikke tillades på grund af manglende væsentlig adskillelse. Termen ”nærliggende” dækker det, som ikke går ud over de normale fremskridt i teknologien, men udeluk- kende følger helt enkelt og logisk af den kendte teknik, dvs. noget, som ikke indebærer udøvelse af færdigheder eller evner, som går ud over, hvad der kan forventes af en fagmand. Ved vurdering af væsentlig adskillelse, til forskel fra nyhed (se IV, 9.3) er det rimeligt at fortolke offentliggjorte dokumenter i lyset af senere erkendt viden og i det hele taget at tage hen- syn til al den viden, der var almindeligt tilgængeligt for fagmanden på indleverings- eller prioritetstidspunktet.

11.5 Kombination kontra sidestilling eller samling

Den ansøgte opfindelse skal normalt vurderes som en helhed. Når et krav omhandler en ”kombination af træk” er det ikke korrekt at anføre, at de enkelte træk i kombinationen taget for sig selv er kendte eller nærliggen- de, og hele den ansøgte opfindelse ”derfor” er nærliggende. Hvor kravet kun er en ”samling eller sidestilling af træk” og ikke en ægte kombinati- on, er det imidlertid nok at vise, at de individuelle træk er nærliggende for at dokumentere, at samlingen af træk ikke adskiller sig væsentligt fra kendt teknik (se IV, 11.7.2, sidste afsnit). Et sæt tekniske træk anses for at udgøre en kombination af træk, hvis den funktionelle interaktion mellem trækkene medfører en kombineret teknisk virkning, som er forskellig fra, f.eks. større end, summen af de tekniske virkninger ved de individuelle træk. Med andre ord skal interaktionerne mellem de individuelle træk fremkalde en synergieffekt. Hvis der ikke er en sådan synergieffekt, er det ikke andet end en ren samling af træk (se EPO T 389/86, OJ 3/1988, 87). F.eks. er den tekniske virkning af en individuel transistor i alt væsentlig- hed den samme som virkningen af en elektrisk kontakt. Transistorer, der forbindes indbyrdes til at udgøre en mikroprocessor påvirker imidlertid hinanden synergisk for at opnå tekniske virkninger, såsom databehandling, hvilket er over og mere end summen er deres respektive individuelle tek- niske virkninger (se også IV-Bilag, 2).

Del C IV Kapitel IV

PDK 3.1 A C-IV Gyldighedsdato 1/3-2009 148

11.6 En opfindelses oprindelse

Patentkrav skal rettes mod tekniske træk (og ikke f.eks. udelukkende mod en ide), men ved vurderingen af, om kravets indhold adskiller sig væsent- ligt fra kendt teknik er det vigtigt for sagsbehandleren at være opmærksom på, at der er forskellige måder, hvorpå en fagmand kan komme frem til en opfindelse. En opfindelse kan f.eks. være baseret på følgende: (i) formuleringen af en ny ide eller af et hidtil ukendt problem, der skal

løses (løsningen er nærliggende så snart problemet er klart angivet); Eksempel: Behørige tests udført af ansøgeren afslørede, at virknin- gen af en kendt kemisk formulering ikke længere var tilfredsstillen- de efter forlænget lagring. Den ansøgte løsning var triviel set i bak- spejlet og i sig selv nærliggende (se EPO T 2/83, OJ 6/1984, 265).

(ii) udtænkningen af en løsning på et kendt problem; Eksempel: Problemet med varigt at mærke husdyr, såsom køer, uden at det gør ondt på dyrene eller at gøre skade på dyrenes hud, har eksisteret siden landbruget opstod. Løsningen (”frysemærk- ning”) består i at anvende opdagelsen af, at huden varigt kan de- pigmenteres ved frysning.

(iii) det at opnå indsigt i grunden til et observeret fænomen (hvorved den praktiske anvendelse af dette fænomen så bliver nærliggende); Eksempel: den behagelige smag af smør er fundet at være forårsa- get af ganske små mængder af en bestemt stofblanding. Så snart denne indsigt er opnået, er den tekniske anvendelse, der omfatter tilføjelsen af denne stofblanding til margarine straks nærliggende.

Mange opfindelser er naturligvis baseret på en kombination af ovennævn- te muligheder - f.eks. opnåelsen af en indsigt og den tekniske anvendelse af denne indsigt kan begge betyde brugen af opfinderiske evne.

Del C IV Kapitel IV

PDK 3.1 A C-IV Gyldighedsdato 1/3-2009 149

11.6a Mellemprodukter og kemiske forbindelser

11.6a.1 Patenterbarhed af mellemprodukter

Kemiske forbindelser, der kan anvendes industrielt ved at blive omdannet til andre kemiske forbindelser (her kaldet slutprodukter) ved en kemisk reaktion, kaldes mellemprodukter. Mellemprodukter kan både være ud- gangsmaterialer og egentlige mellemprodukter, der dannes undervejs i en flertrinsproces. For at et mellemprodukt kan patenteres, skal produktet være nyt og adskil- le sig væsentligt fra kendt teknik, dvs. have opfindelseshøjde. Opfindel- seshøjden kan typisk være begrundet som redegjort for i punkterne (i)-(iii) nedenfor. (i) Mellemproduktets egenskaber kan i visse tilfælde begrunde opfin-

delseshøjden. Et nyt mellemprodukt med fysiske eller kemiske egenskaber, der i sig selv er overraskende, f.eks. særpræget kemisk konstitution eller uventet stabilitet, har opfindelseshøjde. De overra- skende egenskaber skal fremgå af basisdokumenterne.

(ii) En fremgangsmådes opfindelseshøjde kan ”overføres til” mellem- produktet. Et nyt mellemprodukt, som er udgangsmateriale for eller dannes undervejs i en ejendommelig fremgangsmåde (dvs. en frem- gangsmåde, der i sig selv er opfinderisk), har opfindelseshøjde. Den ejendommelige fremgangsmåde skal fremgå af basisdokumenterne.

(iii) Opfindelseshøjden for et slutprodukt med direkte, nyttig virkning kan i visse tilfælde ”overføres til” mellemproduktet. Hvis slutpro- duktet er patenterbart, har det nye mellemprodukt opfindelseshøjde, forudsat,

• dels at mellemproduktet ved dets omdannelse til slutproduktet bidrager med mindst ét af de træk, som strukturelt adskiller slutproduktet fra relevant kendt teknik,

• og dels at der ikke kendes strukturelt nærtbeslægtede forbin- delser, som ved principielt samme reaktion kan føre til samme slutprodukt (f.eks. syrechlorid eller reaktiv ester i stedet for sy- re ved en forestringsreaktion).

Slutproduktets direkte, nyttige virkning skal fremgå af basisdokumenter- ne.

Del C IV Kapitel IV

PDK 3.1 A C-IV Gyldighedsdato 1/3-2009 150

11.6a.2 Analogifremgangsmåder til fremstilling af kemiske forbin- delser

En analogifremgangsmåde er: en fremgangsmåde til fremstilling af kemiske forbindelser ved en kemisk omsætning, som er analog med en kendt måde at fremstille lignende for- bindelser på. Produktet er en kemisk forbindelse eller en gruppe af kemiske forbindel- ser. En analogifremgangsmåde indeholder ikke i sig selv noget patenterbart. Betingelserne for, at en analogifremgangsmåde kan patenteres, er knyttet til produktet af fremgangsmåden, dvs. de kemiske forbindelser. De kemiske forbindelser skal i sig selv være patenterbare, dvs. de skal

have teknisk (f.eks. herbicid eller terapeutisk) virkning være hidtil ukendte have væsentlig adskillelse fra kendt teknik

Betingelserne for patentering af en analogifremgangsmåde er altså knyttet til de kemiske forbindelser. Der kan derfor ikke gives patent på en ”ny” analogifremgangsmåde til fremstilling af kemiske forbindelser, der er kendt § 2.2.2 teknik.

11.7 Problem and Solution Approach (PSA)

Sagsbehandleren skal anvende den såkaldte ”PSA-metode” ved vurdering af væsentlig adskillelse.

PSA-metoden har tre overordnede trin: (i) bestemmelse af ”den nærmeste kendte teknik”, (ii) opstilling af det ”objektive tekniske problem”, der skal lø-

ses, og (iii) vurdering af om den ansøgte opfindelse, med udgangspunkt

i den nærmeste kendte teknik og det objektive tekniske pro- blem er nærliggende for fagmanden.

11.7.1 Bestemmelse af den nærmeste kendte teknik

Den nærmeste kendte teknik er den kombination af træk, angivet i en en- kelt reference, som udgør det mest oplagte udgangspunkt for en nærlig- gende udvikling, førende til opfindelsen. Ved udvælgelsen af den nærme- ste kendte teknik er den første overvejelse, at den skal have et lignende formål eller en lignende funktion som opfindelsen eller i det mindste tilhø- re det samme tekniske felt som den ansøgte opfindelse. I praksis er den nærmeste kendte teknik almindeligvis den, der relaterer til en lignende anvendelse og kræver et minimum af strukturelle og funktionelle modifi- ceringer for at udgøre den ansøgte opfindelse (EPO T 606/89, ikke offent- liggjort i OJ). Den nærmeste kendte teknik skal fastsættes på baggrund af fagmandens viden på dagen før den indleverings- eller prioritetsdato, der er gældende for den ansøgte opfindelse. Ved identifikationen af nærmest kendte teknik, skal der tages hensyn til, hvad ansøgeren selv angiver i sin beskrivelse som kendt. En sådan angi- velse af kendt teknik bør antages at være korrekt, medmindre ansøgeren senere meddeler, at han har begået en fejl.

Del C IV Kapitel IV

PDK 3.1 A C-IV Gyldighedsdato 1/3-2009 151

11.7.2 Formulering af det objektive tekniske problem

I det andet trin opstiller man på objektiv vis det tekniske problem, der skal løses. For at kunne gøre dette må man studere ansøgningen (eller patentet), den nærmeste kendte teknik og forskellen (også kaldet opfindel- sens ”afvigende træk”) i træk (enten strukturelle eller funktionelle) mel- lem opfindelsen og den nærmeste kendte teknik.

Træk, som ikke ses at bidrage, hverken uafhængigt eller i kombination med andre træk, til løsningen af et teknisk problem, er ikke relevante for vurderingen af væsentlig adskillelse og dermed for bestemmelse af det tekniske problem (se EPO T 641/00, OJ 7/2003, 352). En sådan situation kan for eksempel opstå, hvis et træk kun bidrager til løsningen af et ikke- teknisk problem, f.eks. et problem inden for et område, der er udelukket fra patentering (se EPO T 931/95, OJ 10/2001, 441).

Når et krav henviser til et formål, der opnås i et ikke-teknisk område, kan dette formål legitimt indgå i formuleringen af det objektive tekniske pro- blem som en del af det tekniske problems ramme, især som en begræns- ning, der skal mødes (T 641/00, OJ 7/2003, 352 og T 172/03 ikke offent- liggjort i OJ).

I PSA-metoden, angiver det tekniske problem, målet for opgaven med at modificere og tilpasse den nærmeste kendte teknik med hensyn til at opnå de tekniske virkninger, som opfindelsen tilvejebringer udover med den nærmeste kendte teknik. Det tekniske problem, der således defineres, kal- des ofte ”det objektive tekniske problem”.

Det objektive tekniske problem defineret på denne måde, er måske ikke det samme problem som ansøgeren præsenterede i hans ansøgning. Det skyldes, at det objektive tekniske problem er baseret på objektivt opstille- de fakta, der især findes i den kendte teknik, der er afsløret i løbet af be- handlingen, og som kan være forskellig fra den kendte teknik, som ansø- geren var opmærksom på, ved indleveringen af ansøgningen. Især kan den kendte teknik, der er citeret i nyhedsrapporten sætte opfindelsen i et helt andet perspektiv end den, som fremgår af ansøgningen.

Det bemærkes, at det objektive tekniske problem skal formuleres således, at det ikke angiver eller peger mod den tekniske løsning. Angives en del af en teknisk løsning ved angivelsen af problemet, indebærer det nødvendig- vis anvendelsen af en vis form for bagklogskab (EPO T 229/85, OJ 6/1987, 237).

Udtrykket ”teknisk problem” skal fortolkes bredt; det indikerer ikke nød- vendigvis, at den tekniske løsning er en teknisk forbedring i forhold til den kendte teknik. Således kunne problemet helt enkelt være at søge et alterna- tiv til en kendt anordning eller en kendt fremgangsmåde, der giver de samme eller lignende virkninger eller som er mere rentable.

Nogle gange skal det objektive tekniske problem betragtes som en samling af flere ”delproblemer”. Dette er tilfældet, hvor der ikke opnås nogen fælles teknisk virkning ved alle de særlige træk i kombination, men snare- re uafhængige løsninger af flere delproblemer angivet ved forskellige mængder af særlige træk (se IV, 11.8 og EPO T 389/86, OJ 3/1988, 87).

Del C IV Kapitel IV

PDK 3.1 A C-IV Gyldighedsdato 1/3-2009 152

11.7.3 Kan - vil problematikken

Det tredje spørgsmål, der skal besvares er, om der er nogen lære i den kendte teknik under ét som vil (ikke kun kan, men vil) tilskynde en fag- mand, der står over for det objektive tekniske problem, til at modificere eller tilpasse det nærmeste kendte teknik under hensyntagen til denne lære og komme frem til noget, der falder inden for kravet, og dermed opnå hvad opfindelsen opnår (se IV, 11.4). Med andre ord, så er pointen ikke, om fagmanden kunne have kommet frem til opfindelsen ved at tilpasse eller modificere den nærmest kendte teknik, men om han ville have gjort det, fordi den kendte teknik anspore- de ham til at gøre sådan i håbet om at løse det objektive tekniske problem eller i forventning om en forbedring eller fordel (se EPO T 2/83, OJ 6/1984, 265).

Del C IV Kapitel IV

PDK 3.1 A C-IV Gyldighedsdato 1/3-2009 153

11.8 Kombination af modhold

Det er tilladt at kombinere angivelser i et eller flere dokumenter, dele af dokumenter eller andre dele af kendt teknik (f.eks. en offentligt kendt brug) med den nærmeste kendte teknik. Det faktum, at mere end en angi- velse skal kombineres med den nærmeste kendte teknik for at nå til en opfindelse kan imidlertid være en indikation af tilstedeværelse af væsent- lig adskillelse. En anden situation opstår, når en opfindelse angiver løsningen på flere uafhængige ”delproblemer” (se IV, 11.5 og 11.7.2). Da må sagsbehandle- ren vurdere for hvert enkelt delproblem, om kombinationen af træk, der løser delproblemet, på nærliggende vis kan udledes af den kendte teknik. Følgelig kan et andet dokument kombineres med den nærmeste kendte teknik for hvert delproblem (se EPO T 389/86, OJ 3/1988, 87). For at kravets indhold kan være opfinderisk, er det imidlertid tilstrækkeligt, at én af disse kombinationer af træk adskiller sig væsentligt fra kendt teknik. Ved vurderingen af, om det er nærliggende at kombinere to eller flere forskellige kendte tekniker, bør sagsbehandleren være opmærksom på følgende:

(i) om indholdet i angivelserne af de kendte tekniker (f.eks. dokumenter) fremstår således, at det er sandsynligt eller usandsynligt, at fagmanden, efter præsentation af proble- met, der er løses af opfindelsen, vil kombinere dem - f.eks. hvis to kendte tekniker betragtet under ét i praksis ikke uden besvær kan kombineres på grund af iboende uforene- ligheder ved angivne træk, der er væsentlige for opfindel- sen, skal kombinationen af disse teknikker normalt ikke be- tragtes som nærliggende;

(ii) om de kendte teknikker stammer fra lignende, nærliggende eller fjerne tekniske felter;

(iii) om kombinationen af to eller flere dele af samme dokument er nærliggende, hvis der er et fornuftigt grundlag for fag- manden til at forbinde disse dele med hinanden. Det er normalt nærliggende at kombinere et modhold, en velkendt lærebog eller et standard leksikon; dette er blot et specielt tilfælde af det almindelige princip om, at det er nærliggende at kombinere læren af et eller flere dokumenter med den generelle almindelige viden inden for teknikken. Det er også nærliggende at kombinere to dokumenter, hvoraf det ene indeholder en klar og utvetydig henvisning til det andet (for henvisninger, der anses som en integreret del af angi- velser i et dokument, se IV, 7.1 og 9.1). Ved vurderingen af, om det er nærliggende at kombinere et dokument med et udsnit af kendt teknik, der er gjort almindeligt tilgængeligt på en anden måde, f.eks. ved brug, gælder lignende overve- jelser.

Del C IV Kapitel IV

PDK 3.1 A C-IV Gyldighedsdato 1/3-2009 154

11.9 Indikatorer

11.9.1 Forudsigelige ulemper; ikke-funktionelle modifikationer; vilkårlige valg

Hvis en opfindelse er resultatet af en forudsigelig ugunstig modificering af den nærmeste kendte teknik, som fagmanden klart kunne forudse og udfø- re, og denne forudsigelige ulempe ikke ledsages af en uventet teknisk fordel, så adskiller ansøgte opfindelse sig ikke væsentligt fra kendt teknik (se EPO T 119/82, OJ 5/1984, 217, og EPO T 155/85, OJ 3/1988, 87). Med andre ord udviser en ren forudsigelig forværring af den kendte teknik ikke væsentlig adskillelse. Hvis forværringen ledsages af en uventet tek- nisk fordel, kan en væsentlig adskillelse imidlertid være til stede. Lignen- de overvejelser gælder for det tilfælde, hvor en opfindelse blot er resultatet af en vilkårlig ikke-funktionel modificering af en kendt anordning eller af et rent vilkårligt valg fra en mængde af mulige løsninger (se EPO T 72/95, ikke offentliggjort i OJ, og EPO T 939/92, OJ 6/1996, 309).

11.9.2 ”Ex post facto”-analyse; overraskende teknisk fordel

Man bør huske på, at en opfindelse, som ved første øjekast synes nærlig- gende, faktisk godt kan udvise væsentlig adskillelse. Når en ny ide er for- muleret kan det ofte vises teoretisk, hvordan man kommer frem til den, med udgangspunkt i noget kendt og ved en serie af tilsyneladende lette trin. Sagsbehandleren bør være forsigtig med denne slags ex post facto- analyser. Han skal altid have i baghovedet, at de dokumenter, der er nævnt i nyhedsundersøgelsen, er udtaget på grund af en forudgående viden om, hvad der udgør den ansøgte opfindelse. I alle tilfælde bør han prøve at se på hele den overordnede kendte teknik, som fagmanden forventes at kende til før ansøgerens bidrag, og han bør forsøge at lave en virkelighedsnær bedømmelse af denne og andre relevante faktorer. Han skal tage hensyn til alt, hvad der er kendt vedrørende opfindelsens baggrund og forholde sig til relevante argumenter og dokumentation, som ansøgeren har indleveret. Hvis en opfindelse viser sig at være af betydelig teknisk værdi, og i særde- leshed hvis den giver en teknisk fordel, som er ny og overraskende, og som ikke blot er opnået som en bonuseffekt i en ”envejs”-situation (se nedenfor), og denne tekniske fordel på overbevisende måde kan relateres til et eller flere af de træk, der er indeholdt i det krav, der definerer opfin- delsen, skal sagsbehandleren være påpasselig med at påstå, at et sådant krav mangler væsentlig adskillelse.

11.9.3 Uventet teknisk effekt; bonuseffekt

En uventet teknisk effekt bør anses for en indikation af væsentlig adskil- lelse. Hvis det er nærliggende for en fagmand at nå til noget, der falder inden for et krav, grundet manglende alternativer er der tale om en såkaldt ”envejs”-situation, hvor en uventet effekt blot er en bonuseffekt, som ikke giver væsentlig adskillelse til det ansøgte (se EPO T 231/97, ikke offent- liggjort i OJ og EPO T 192/82, OJ 9/1984, 415).

Del C IV Kapitel IV

PDK 3.1 A C-IV Gyldighedsdato 1/3-2009 155

11.9.4 Længe næret ønske (long-felt need); forretningsmæssig succes

Hvis en opfindelse løser et teknisk problem, som man længe har søgt at løse inden for teknikken eller på anden måde opfylder et længe næret øn- ske, kan dette anses som en indikation af væsentlig adskillelse. Forretningsmæssig succes i sig selv er ikke tegn på væsentlig adskillelse, men dokumentation for umiddelbar forretningsmæssig succes sammen med dokumentation for et længe næret ønske er relevant, for spørgsmålet om væsentlig adskillelse forudsat at sagsbehandleren har forvisset sig om, at succesen skyldes opfindelsens tekniske træk og ikke andre påvirkninger (f.eks. salgsteknikker eller reklame).

11.10 Argumenter og dokumentation indleveret af ansøgeren

De relevante argumenter og dokumentation, der skal behandles af sagsbe- handleren ved vurderingen af væsentlig adskillelse, kan enten tages fra den oprindeligt indleverede patentansøgning eller indleveres af ansøgeren under den efterfølgende behandling (se 11.7.2 ovenfor og VI, 5.3.4, 5.3.5 og 5.3.7). Man skal imidlertid være forsigtig, når der henvises til nye virkninger til støtte for spørgsmålet om væsentlig adskillelse. Sådanne nye virkninger kan der kun tages hensyn til, hvis de antydes af eller i det mindste vedrø- rer det tekniske problem, der fra starten fremgik af den oprindeligt indle- verede ansøgning (se også IV, 11.7.2, EPO T 386/89, ikke offentliggjort i OJ, og EPO T 184/82, OJ 6/1984, 261). Eksempler på en sådan virkning; Opfindelsen som indleveret vedrører en farmaceutisk blanding med en specifik virkning. Når den relevante kendte teknik tages i betragtning, ser det umiddelbart ud til, at der mangler væsentlig adskillelse. Efterfølgende indleverer ansøgeren ny dokumentation, som viser, at den ansøgte blan- ding udviser en uventet fordel i form af lav giftighed. I dette tilfælde er det tilladt at omformulere det tekniske problem ved at inkludere giftigheds- aspektet, da farmaceutisk aktivitet og giftighed er beslægtede på sådan måde, at fagmanden altid ville behandle de to aspekter sammen. Omformuleringen af det tekniske problem kan medføre nødvendigheden af ændringer i eller rettelse af eller indføjelse af redegørelsen af det tekni- ske problem i beskrivelsen. En sådan rettelse er kun tilladt, hvis den op- fylder betingelserne i VI, 5.3.7. I ovennævnte eksempel om en farmaceu- tisk blanding, kunne hverken det omformulerede problem eller informati- onen om giftighed indføres i beskrivelsen uden at overtræde BEK § 26, stk. 2.

Del C IV Kapitel IV

PDK 3.1 A C-IV Gyldighedsdato 1/3-2009 156

11.11 Udvalgsopfindelser

Genstanden i udvalgsopfindelser adskiller sig fra den nærmeste kendte teknik, ved at den repræsenterer udvalgte delmængder og underområder. Hvis denne udvælgelse er forbundet med en bestemt teknisk virkning, og hvis der ikke er et fingerpeg, der kan lede fagmanden til udvælgelsen, så accepteres den væsentlig adskillelse (denne tekniske virkning, som opstår inden for det udvalgte område, kan også være den samme virkning som opnået med det bredere kendte område, men i uventet grad). Kriteriet ”se- riøst at overveje” nævnt i forbindelse med testen af, om der er nyhed, for overlappende områder, skal ikke forveksles med vurdering af væsentlig adskillelse. Vedrørende væsentlig adskillelse skal det overvejes, om fag- manden ville have foretaget udvælgelsen eller ville have valgt det over- lappende område i håbet om at løse det underliggende tekniske problem eller i forventning om nogen forbedring eller fordel. Hvis svaret er nega- tivt, udviser det ansøgte væsentlig adskillelse.

11.12 Afhængige krav; krav i forskellige kategorier

Hvis et uafhængigt krav er nyt og adskiller sig væsentligt, er det ikke nød- vendigt at undersøge nyheden og den væsentlige adskillelse for krav, der er afhængig af dette, undtagen i situationer, hvor indholdet af et afhængigt krav har en senere gældende dato end det uafhængige krav, og hvor mel- lemliggende dokument skal tages i betragtning (se V, 2.4.3). Ligeledes hvis et krav, der angår et produkt, er patenterbart, er det ikke nødvendigt at undersøge patenterbarheden for indholdet af krav, der angår en fremgangsmåde, som uundgåeligt resulterer i fremstillingen af det pro- dukt, eller for indholdet af krav, der angår en anvendelse af produktet. I særdeleshed er analogi-fremgangsmåder, dvs. fremgangsmåder, som i sig selv ikke adskiller sig væsentligt, ikke desto mindre patenterbare i det omfang, at de tilvejebringer et nyt og opfinderisk produkt (se EPO T 119/82, OJ 5/1984, 217). Det skal imidlertid bemærkes, at i tilfælde hvor produkt-, fremgangsmåde- og anvendelseskravene har forskellige gælden- de datoer, kan en særskilt undersøgelse med hensyn til nyhed og væsentlig adskillelse stadig være nødvendig med hensyn til mellemliggende doku- menter.

11.13 Eksempler

Bilaget til dette kapitel giver eksempler på situationer, hvor en opfindelse kan anses for nærliggende, eller hvor den kan udvise væsentlig adskillelse. Det skal understreges, at disse eksempler kun er til illustrative formål. Sagsbehandlere skal undgå forsøg på at passe en bestemt sag ind i et af disse eksempler, hvis det ikke er klart anvendeligt. Ligeledes er listen ikke udtømmende.

Del C IV Kapitel IV-Bilag

PDK 3.1 A C-IV Gyldighedsdato 1/3-2009 157

Kapitel IV - Bilag

Eksempler vedrørende kravet om væsentlig adskillelse – indikatorer (se IV, 11.13)

1. Anvendelse af kendte systemer

1.1 Opfindelser, der involverer anvendelsen af kendte systemer på en nærliggende måde, og for hvilke væsentlig adskillelse derfor skal udelukkes:

(i) læren af et modhold er ufuldstændig, og mindst en af de mulige måder at ”udfylde hullet” på, som naturligt eller uden besvær ville falde fagmanden ind, resulterer i opfindelsen; Eksempel: Opfindelsen vedrører en bygningsstruktur lavet af alu- minium. Et modholdsskrift viser samme struktur, og det fremgår, at strukturen er af letvægtsmetal, men nævner ikke brugen af alumini- um.

(ii) opfindelsen adskiller sig fra den kendte teknik udelukkende i an- vendelsen af velkendte ækvivalente (mekaniske, elektriske eller kemiske); Eksempel: Opfindelsen vedrører en pumpe, som udelukkende ad- skiller sig fra en kendt pumpe ved, at dens drivkraft tilvejebringes af en hydraulisk motor i stedet for en elektrisk motor.

(iii) opfindelsen består udelukkende i en ny anvendelse af et velkendt materiale ved at anvende de kendte egenskaber ved dette materia- le; Eksempel: Vaskesammensætning, der som vaskemiddel indeholder en kendt stofblanding, der besidder den kendte egenskab at sænke vands over- fladespænding, hvor denne egenskab er kendt for at væ- re essentiel for vaskemidler.

(iv) opfindelsen består i udskiftningen i en kendt anordning med et ny- ligt udviklet materiale, hvis egenskaber helt enkelt gør det velegnet til denne anvendelse (”analog substitution”). Eksempel: et elektrisk kabel består af en polyetylenbeklædning fastklæbet til en metalafskærmning med et klæbemiddel. Opfindel- sen ligger i anvendelsen af et bestemt nyligt udviklet klæbemiddel kendt for at være velegnet til polymer-metal-limning.

(v) opfindelsen består udelukkende i anvendelsen af en kendt teknik i en nær analog situation (”analog anvendelse”). Eksempel: Opfindelsen er anvendelsen af impulsstyringsteknik til en elektrisk motor, der driver hjælpemekanikken på en industri- truck, såsom en gaffeltruck, hvor anvendelsen af denne teknik til at styre den elektriske fremdriftsmotor på trucken allerede er kendt.

Del C IV Kapitel IV-Bilag

PDK 3.1 A C-IV Gyldighedsdato 1/3-2009 158

1.2 Opfindelser, der involverer anvendelsen af kendte systemer på en ikke-nærliggende måde, og for hvilke væsentlig adskillelse skal anerkendes:

(i) en kendt arbejdsmetode eller -måde, som når den anvendes til et andet formål involverer en ny overraskende virkning; Eksempel: Det er kendt, at højfrekvenseffekt kan anvendes i induk- tiv stuksvejsning. Det ville derfor være nærliggende, at højfre- kvenseffekt også kunne anvendes i konduktiv stuksvejsning med lignende virkning. Hvis højfrekvenseffekt blev anvendt til vedva- rende konduktiv stuksvejsning med viklede metalbånd men uden at fjerne flager (sådan flagefjernelse er normalt nødvendig ved kon- duktiv svejsning for at undgå lysbuedannelse mellem svejsefladen og metalbåndet), er der imidlertid den uventede yderligere virkning, at flagefjernelsen findes at være unødvendig, da strømmen ved høj- frekvens tilføres på en overvejende kapacitiv måde, gennem flager- ne, som danner et dielektrikum. I dette tilfælde ville der være væ- sentlig adskillelse.

(ii) en ny anvendelse af en kendt anordning eller et kendt materiale indebærer overvindelse af tekniske vanskeligheder, der ikke kan løses ved rutineteknikker. Eksempel: Opfindelsen vedrører en anordning til støtte og styring af gasbeholderes vertikale bevægelser. Anordningen gør det muligt at undvære det tidligere anvendte eksterne styresystem. En lignende anordning var kendt for at støtte flydende dokke eller pontoner, men praktiske vanskeligheder, man ikke var stødt på i den kendte anven- delse, skulle overvindes ved anvendelsen af anordningen til gasbe- holdere.

2. Nærliggende kombinationer af træk?

2.1 Nærliggende og dermed ikke-opfinderisk kombination af træk:

Opfindelsen består udelukkende i samstillingen eller foreningen af kendte anordninger eller fremgangsmåder, der fungerer på deres normale måde og ikke frembringer nogen ikke-nærliggende fælles funktion.

Eksempel: Maskine til at fremstille pølser bestående af en kendt hakkemaskine og en kendt påfyldningsmaskine anbragt ved siden af hinanden.

2.2 Ikke-nærliggende og følgelig opfinderisk kombination af træk:

De kombinerede træk støtter hinanden indbyrdes i deres virkninger i et sådant omfang, at et nyt teknisk resultat opnås. Det er irrelevant, om hvert individuelt træk er fuldstændigt eller delvist kendt i sig selv. Hvis kombi- nationen af træk imidlertid giver en bonuseffekt, f.eks. som et resultat af en ”envejs”-situation, kan kombinationen mangle væsentlig adskillelse.

Eksempel: En blanding af medicin bestående af et smertestillende middel (analgeticum) og et beroligende middel (sedativ). Det blev fundet, at gennem tilføjelsen af det beroligende middel, som egent- lig viste sig ikke at have nogen smertestillende virkning, blev den smertestillende virkning af det smertestillende middel intensiveret på en måde, som ikke kunne have været forudset ud fra de kendte egenskaber ved de aktive stoffer.

Del C IV Kapitel IV-Bilag

PDK 3.1 A C-IV Gyldighedsdato 1/3-2009 159

3. Nærliggende udvælgelse?

3.1 Nærliggende og følgelig ikke-opfinderisk udvælgelse blandt en række kendte muligheder:

(i) opfindelsen består udelukkende i at vælge mellem en række af lige sandsynlige alternativer; Eksempel: Opfindelsen vedrører en kendt kemisk proces, i hvilken det er kendt at tilføre varme elektrisk til reaktionsblandingen. Der er et antal velkendte alternative måder således at tilføre varme, og op- findelsen ligger udelukkende i valget af et alternativ.

(ii) opfindelsen ligger i valget af bestemte dimensioner, temperaturom- råder eller andre parametre fra en begrænset række af muligheder, og det er oplagt, at disse parametre kunne nås ved at prøve sig frem eller ved anvendelsen af almindelige design metoder; Eksempel: Opfindelsen vedrører en fremgangsmåde til udførelse af en kendt reaktion og er kendetegnet ved en ædel gasarts nærmere angivne gennemstrømningshastighed. De foreskrevne hastigheder er blot de hastigheder, som fagmanden uundgåeligt vil nå frem til.

(iii) opfindelsen kan nås blot ved en simpel ekstrapolation direkte fra den kendte teknik; Eksempel: Opfindelsen er kendetegnet ved anvendelsen af et nær- mere angivet minimum indhold af et stof X i et præparat Y for at forbedre dets varmebestandighed, og dette kendetegnende træk kan udledes blot ved ekstrapolation på en lineær graf, der udgør fra den kendte teknik ved at relatere varmebestandighed til indholdet af stof X.

(iv) opfindelsen består udelukkende i at udvælge bestemte kemiske forbindelser eller stofblandinger (herunder legeringer) fra et bredt felt. Eksempel: Den kendte teknik omfatter angivelsen af en kemisk for- bindelse kendetegnet ved en nærmere angivet struktur indeholdende en gruppe substituenter betegnet ”R”. Dette substituent ”R” er defi- neret således, at det omfatter hele rækker af bredt definerede radika- le grupper såsom alle alkyle eller aryle radikaler enten ikke- substitueret eller substitueret med halogen og/eller hydroxy, selvom der af praktiske grunde kun er givet meget få specifikke eksempler. Opfindelsen består i udvælgelsen af et bestemt radikal eller bestemt gruppe af radikaler blandt dem, der henvises til som substituenterne ”R” (hvor det udvalgte radikal eller gruppen af radikaler ikke nær- mere er angivet i modholdet, da spørgsmålet så ville være spørgs- målet om manglende nyhed snarere end spørgsmålet om, hvorvidt det er nærliggende). De stofblandinger, der er resultatet:

(a) er hverken beskrevet som besiddende eller har vist at besidde for- delagtige egenskaber, som eksemplerne fra den kendte teknik ikke besidder; eller

(b) er beskrevet som besiddende fordelagtige egenskaber sammenlignet med de stofblandinger, der specifikt er henvist til i den kendte tek- nik, men disse egenskaber er egenskaber, som fagmanden ville for- vente, at sådanne stofblandinger besidder, så det er sandsynligt, at han vil blive ledt til at gøre denne udvælgelse.

Del C IV Kapitel IV-Bilag

PDK 3.1 A C-IV Gyldighedsdato 1/3-2009 160

3.2 Ikke-nærliggende og følgelig opfinderisk udvægelse blandt et antal kendte muligheder:

(i) opfindelsen omfatter speciel udvælgelse af bestemte betingelser for funktionen af en fremgangsmåde (f.eks. temperatur og tryk) inden for et kendt område, hvor en sådan udvælgelse giver uventede virkninger under udøvelse af fremgangsmåden eller ved egenska- berne ved slutproduktet; Eksempel: I en proces hvor stof A og stof B ved høj temperatur transformeres til stof C er det kendt, at der generelt er et konstant forhøjet udbytte af stof C i takt med at temperaturen stiger i områ- det mellem 50 og 130 ºC. Det er nu konstateret, at i temperaturom- rådet fra 63 til 65 ºC, som ikke tidligere er blevet efterforsket, var udbyttet af stof C betydeligt højere end forventet.

(ii) opfindelsen består i at udvælge bestemte kemiske forbindelser eller stofblandinger (herunder legeringer) fra et bredt felt, hvor sådanne forbindelser eller blandinger har uventede fordele. Eksempel: I eksemplet med en substitueret kemisk forbindelse i (iv) under 3.1 ovenfor, er opfindelsen igen udvælgelsen af den substi- tuente radikal ”R” fra hele området af muligheder, der er defineret i den tidligere angivelse. I dette tilfælde omfatter udvælgelsen imid- lertid ikke alene et bestemt område af det mulige felt og resulterer i stofblandinger, der viser sig at besidde fordelagtige egenskaber (se IV, 9.11 og VI, 5.3.5), men der er ingen indikationer, der kan lede fagmanden til denne bestemte udvælgelse i stedet for enhver anden for at opnå de fordelagtige egenskaber.

4. At overvinde tekniske fordomme?

Generelt er der væsentlig adskillelse, hvis den kendte teknik leder fag- manden væk fra den teknik, der er foreslået af opfindelsen. Dette gælder særligt, når fagmanden end ikke ville overveje at udføre eksperimenter for at bestemme, om disse var alternativer til den kendte måde at overvinde en reel eller tænkt teknisk hindring.

Eksempel: Drikke, der indeholder kulsyre, hældes efter de er blevet steriliseret, varme på steriliserede flasker. Den almindelige opfattel- se er, at når flasken tages ud af påfyldningsanordningen, skal den fyldte flaske straks beskyttes mod den omkringværende luft for at undgå, at drikken i flasken sprøjter ud. En proces, hvor samme trin gennemgås, men i hvilken der ikke tages nogen forholdsregler til beskyttelse af drikken mod den omkringværende luft (fordi det i virkeligheden ikke er nødvendigt at tage nogen forholdsregler), vil derfor være opfinderisk.

Del C -V Kapitel V

PDK 3.1 A C-V Gyldighedsdato 1/3-2009 161

Kapitel V

Prioritet

1. Retten til prioritet

1.1 Indleveringsdag som løbedag

En dansk ansøgning tildeles som sin indleveringsdag den dato, på hvilken den opfylder de væsentligste af betingelserne i BEK § 3, eller, hvis den indleveres i henhold til PCT, den dato, på hvilken den opfylder Art. 11 PCT. Denne dato forbliver uændret undtagen under de specielle omstæn- digheder ved for sent indleverede tegninger, Art. 14(2) PCT. Indleveringsdagen kan være ansøgningens eneste løbedag. Det vil være af betydning for at bestemme udløbet af visse tidsfrister, og til at bestemme den kendte teknik, der er relevant med hensyn til, om ansøgningens gen- stand har nyhed, eller om den er nærliggende for en fagmand.

1.2 Prioritetsdato som løbedag

I mange tilfælde vil en dansk ansøgning imidlertid påberåbe sig retten til prioritet fra indleveringsdagen af en tidligere ansøgning. I disse tilfælde er det prioritetsdatoen (dvs. indleveringsdagen for den tidligere ansøgning), som bliver løbedagen med hensyn til hvad, der er nævnt i forrige afsnit.

PL § 6, stk. 1

1.3 Gyldig prioritetspåberåbelse

Følgende betingelser skal være opfyldt, for at der er en gyldig påberåbelse af prioritet:

(i) den tidligere ansøgning skal have været indleveret i en Medlemsstat af Pariserkonventionen, en medlemsstat i World Trade Orga- nization (WTO) eller i et land, som har indgået en ækviva- lent bilateral eller multilateral aftale med det pågældende lands patentmyndighed (indtil dato er der ikke blevet indgå- et sådanne aftaler);

(ii) den tidligere ansøgning, hvis prioritet påberåbes, skal have været indleveret af ansøgeren af den danske ansøgning eller af ham, fra hvem ansøgerens ret er overgået;

(iii) den tidligere ansøgning skal have været indleveret senest 12 måneder før den danske ansøgnings indleveringsdag; og

(iv) den tidligere ansøgning skal have været den ”første ansøg- ning”, hvori opfindelsen er angivet i forhold til den samme opfindelse som den, som den danske ansøgning vedrører (se V, 1.4 og 1.4.1).

PL § 6, stk. 1 BEK § 10 BEK § 11

Del C -V Kapitel V

PDK 3.1 A C-V Gyldighedsdato 1/3-2009 162

Hvad angår (i), betyder ordene ”i eller for” en stat, der er medlem af Pari- serkonventionen eller af WTO, at prioritet kan påberåbes med hensyn til en tidligere national ansøgning, europæisk ansøgning eller PCT- ansøgning. Den tidligere ansøgning kan være om et patent, eller om regi- strering af en brugsmodel eller om et brugscertifikat eller om et opfinder- certifikat. Imidlertid anerkendes en prioritetsret baseret på indleveringen af et industrielt design ikke. Hvis blot indholdet af ansøgningen var til- strækkeligt til at give en indleveringsdag, kan den bruges som en prioritet, uanset hvad udfaldet af ansøgningen bliver; for eksempel kan den efter- følgende opgives eller afslås.

PL § 6, stk. 1 BEK § 10

Hvad angår (iv) betyder udtrykket ”den samme opfindelse” i BEK § 13, stk. 1, at opfindelsen i et krav i en dansk ansøgning kun kan få prioritet fra en tidligere ansøgning, hvis fagmanden på baggrund af sin almindelige viden kan udlede opfindelsen i kravet direkte og utvetydigt af den tidligere ansøgning som helhed betragtet. Dette betyder, at den specifikke kombi- nation af træk, der er til stede i kravet, mindst skal være angivet implicit i den tidligere ansøgning.

BEK § 13, stk. 1

1.4 Første ansøgning

Indleveringsdagen for den ”første ansøgning” kan påberåbes som prioritet, dvs. den ansøgning, der for første gang angiver en del af eller hele opfin- delsen, der er indeholdt i den danske ansøgning. Hvis det findes, at den ansøgning, mod hvilken prioritetskravet rettes, faktisk ikke er den første ansøgning i denne sammenhæng, men at en del af eller hele opfindelsen blev angivet i en endnu tidligere ansøgning indleveret af samme ansøger eller af ham, fra hvem ansøgerens ret er overgået, er prioritetskravet ugyl- digt i det omfang opfindelsen allerede blev beskrevet i den endnu tidligere ansøgning (se V, 1.4.1). I det omfang at prioritetskravet er ugyldigt, er løbedagen for den danske ansøgning indleveringsdagen. Den tidligere fremlagte opfindelse i den danske ansøgning har ikke nyhed, hvis den endnu tidligere ansøgning refereret til ovenfor blev offentliggjort før den danske ansøgnings løbedag (PL § 2, stk. 2.1), eller hvis den endnu tidligere ansøgning også er en dansk ansøgning, som blev offentliggjort på eller efter den pågældende danske ansøgnings løbedag (PL § 2, stk. 2, 2).

BEK § 13, stk. 1

1.4.1 Efterfølgende ansøgning, der anses for første ansøgning

En efterfølgende ansøgning, som angår samme opfindelse, og som indle- veres i samme land, anses for den ”første ansøgning” i prioritetsforstand, hvis den endnu tidligere ansøgning på den dato, hvor denne efterfølgende ansøgning blev indleveret, var blevet tilbagetaget, opgivet eller afslået uden at være blevet lagt frem for offentligheden og uden at have nogen udestående rettigheder og ikke har dannet grundlag for prioritetspåberå- belse. Patent- og Varemærkestyrelsen vil ikke overveje dette spørgsmål, medmindre der er dokumentation for, at der findes en endnu tidligere an- søgning som for eksempel i tilfældet af en US continuation-in-part- ansøgning. Hvor det er klart, at en endnu tidligere ansøgning om den samme genstand findes, og hvor prioritetsrettigheden er vigtig på grund af mellemliggende kendt teknik (se V, 2.1), skal ansøgeren anmodes om ved forklaring at godtgøre, at der ingen udestående rettigheder var i den endnu tidligere ansøgning med hensyn til det ansøgte i den ansøgning, der er under behandling.

BEK § 13, stk. 2

Del C -V Kapitel V

PDK 3.1 A C-V Gyldighedsdato 1/3-2009 163

1.5 Flere prioriteter

”Flere prioriteter kan påberåbes” – dvs. en dansk ansøgning kan påberåbe sig prioritetsrettigheder, der er baseret på mere end en tidligere ansøgning. Den tidligere ansøgning kan have været indleveret i eller for de samme eller forskellige lande, men i alle tilfælde skal den tidligste ansøgning have været indleveret ikke mere end 12 måneder tidligere end indleve- ringsdagen for den danske ansøgning. Det ansøgte i en dansk ansøgning vil få tildelt prioritetsdatoen for den tidligste prioritetsansøgning, den fremgår af. Hvis for eksempel den danske ansøgning er rettet mod to udfø- relsesformer (A og B) af en opfindelse, hvor A fremgår af en fransk an- søgning og B af en tysk ansøgning, begge indleveret inden for de foregå- ende 12 måneder, kan prioritetsdatoerne fra både den franske og den tyske ansøgning påberåbes for de relevante dele af den danske ansøgning; udfø- relsesform A vil få den franske prioritetsdato og udførelsesform B den tyske prioritetsdato som løbedag. Hvis udførelsesformer A og B ansøges som alternativer i et krav, vil disse alternativer ligeledes have de forskelli- ge prioritetsdatoer som løbedage. På den anden side hvis en dansk ansøg- ning er baseret på en tidligere ansøgning, hvoraf et træk C fremgår, og en anden tidligere ansøgning, hvoraf træk D fremgår, og hvor ingen af dem angiver kombinationen af C og D, vil et krav med den kombination kun være berettiget til indleveringsdagen for selve den danske ansøgning. Med andre ord er det ikke tilladt at sætte prioritetsdokumenter sammen som ”mosaikker”. En undtagelse kan være, hvor et prioritetsdokument inde- holder en henvisning til det andet og udtrykkeligt angiver, at træk fra de to dokumenter kan kombineres på en bestemt måde.

BEK § 14

Del C -V Kapitel V

PDK 3.1 A C-V Gyldighedsdato 1/3-2009 164

2. Bestemmelse af prioritetsdatoer

2.1 Undersøgelse af gyldigheden af en prioritetsrettighed

Generelt skal sagsbehandleren ikke foretage nogen undersøgelse vedrø- rende gyldigheden af en prioritetsrettighed. Imidlertid er prioritetsrettig- heden vigtig, hvis der skal tages højde for kendt teknik, der er blevet gjort offentligt tilgængeligt som defineret i PL § 2, stk. 2, 1 på eller efter den påberåbte prioritetsdato og før indleveringsdagen (f.eks. et mellemliggen- de dokument, se IV, 5.3), eller hvis indholdet af den danske patentansøg- ning er fuldstændig eller delvis identisk med indholdet af en anden dansk ansøgning som defineret i PL § 2, stk. 2, 2-3, hvor denne anden ansøgning påberåber sig en prioritetsdato inden for den periode. I sådanne tilfælde (dvs. tilfælde hvor den pågældende kendte teknik ville være relevant, hvis den var af tidligere dato), skal sagsbehandleren undersøge, om de(n) påbe- råbte prioritetsdato(er) kan tildeles de relevante dele af den ansøgning, han behandler, og skal informere ansøgeren om resultatet af undersøgelsen, og hvorvidt den bestemte kendte teknik, der er under behandling, f.eks. det mellemliggende dokument eller den anden danske ansøgning, som følge heraf er en del af den kendte teknik som defineret i PL § 2. Også i tilfæl- det af eventuel konflikt med en anden dansk ansøgning i henhold til PL § 2, stk. 2, 2-3, kan det desuden være nødvendigt at tildele de relevante dele af denne anden ansøgning løbedage og at give ansøgeren meddelelse her- om på tilsvarende vis (se også IV, 5.3). Når sagsbehandleren har brug for at overveje spørgsmålet om prioritetsdato, skal han være opmærksom på alle de ting, der er nævnt i V, 1.3-1.5 ovenfor. Hvis der er mellemliggende dokumenter eller ansøgninger i henhold til PL § 2, stk. 2, 2-3, og hvis patenterbarheden af det ansøgte afhænger af gyl- digheden af prioritetsrettigheden, kan den substantielle sagsbehandling ikke afsluttes, så længe prioritetsdokumentet mangler. Hvor ansøgeren har rettet sig efter Regel 17.1(a) eller (b) PCT, vil han muligvis ikke blive anmodet om at indlevere prioritetsdokumentet. Behandlingen skal stand- ses, og ansøgeren informeres om, at idet patenterbarheden af det ansøgte afhænger af gyldigheden af prioritetsrettigheden, kan den substantielle sagsbehandling ikke afsluttes, så længe sagsbehandleren ikke har priori- tetsdokumentet.

Del C -V Kapitel V

PDK 3.1 A C-V Gyldighedsdato 1/3-2009 165

2.2 Den samme opfindelse

Den grundlæggende test til bestemmelse af, om et krav er berettiget til datoen for et prioritetsdokument, er, hvad angår betingelsen om ”den samme opfindelse” (se V, 1.3 (iv)), den samme som testen til bestemmelse af, om en ændring til en ansøgning opfylder betingelsen i PL § 13 (se VI, 5.3). Det vil sige, for at en prioritetsdato er gyldig i denne henseende, skal kravets indhold kunne udledes direkte og utvetydigt af angivelsen af op- findelsen i prioritetsdokumentet, hvor der også tages højde for træk, der for en fagmand ligger implicit i det, der er udtrykkeligt nævnt i dokumen- tet (EPO OJ 10/2001, 413). Som et eksempel på en implicit angivelse kan nævnes, at et krav, der angår et apparat, herunder ”lukningsmidler, der kan åbnes”, ville være berettiget til en prioritetsdato for en angivelse af dette apparat, i hvilket det relevante lukningselement for eksempel var en mø- trik og bolt eller en fjederlås eller en stroplås, forudsat at det overordnede begreb ”der kan åbnes” ligger implicit i angivelsen af dette element. Det er ikke nødvendigt, at det ansøgte, for hvilken prioritet påberåbes, findes blandt kravene i den tidligere ansøgning. Det er tilstrækkeligt, at den tidligere ansøgnings dokumenter under ét ”specifikt angiver” det an- søgte. Beskrivelsen og krav eller tegninger i den tidligere ansøgning, skal derfor behandles under ét for at afgøre dette spørgsmål, bortset fra at der ikke skal tages højde for det, der udelukkende er fundet i den del af be- skrivelsen, der henviser til kendt teknik, eller i en udtrykkelig disclaimer. Kravet om, at angivelsen skal være specifik, betyder, at det ikke er til- strækkeligt, hvis der blot er henvist til det ansøgte i brede og generelle vendinger. Et krav vedrørende en detaljeret udførelsesform af et bestemt træk ville ikke være berettiget til prioritet på grundlag af en udelukkende generel henvisning til dette træk i prioritetsdokument. Nøjagtig overens- stemmelse kræves imidlertid ikke. Det er nok, at der på baggrund af en fornuftig vurdering faktisk er en angivelse af det ansøgte, der er i kravet. En disclaimer, som ikke oprindeligt blevet angivet, men som kan tillades i henhold til PL § 13, og som derfor ikke udgør et teknisk bidrag (se VI, 5.3.11), ændrer ikke opfindelsens identitet. Ligeledes tillades at indføre en disclaimer, som ikke udgør et teknisk bidrag, når en dansk ansøgning ud- arbejdes og indleveres, uden at det får indvirkning på prioritetsrettigheden fra den første ansøgning, der ikke indeholder disclaimeren. (G 1/03 (EPO OJ 8-9/2004, 413) og G 2/03 (EPO OJ 8-9/2004, 448)).

2.3 Prioritetskravet ikke gyldigt

Hvis den test, der fremgår af V, 2.2, ikke bestås vedrørende en bestemt tidligere ansøgning, så vil løbedagen for det ansøgte i det pågældende krav enten være indleveringsdagen for den tidligste ansøgning, som ikke angi- ver det ansøgte, og fra hvilken prioriteten gyldigt er påberåbt (se G 3/93, EPO OJ 1-2/1995, 18), eller, hvis en sådan ikke findes, være indleverings- dagen for selve den danske ansøgning.

2.4 Nogle eksempler på bestemmelse af prioritetsdatoer

Bemærk: de anvendte datoer er udelukkende illustrative; de tager ikke højde for, at Patent- og Varemærkestyrelsen er lukkede i weekender og på visse offentlige helligdage.

Del C -V Kapitel V

PDK 3.1 A C-V Gyldighedsdato 1/3-2009 166

2.4.1 Mellemliggende offentliggørelse af indholdet i prioritetsansøgnin- gen:

P er ansøgningen, fra hvilken prioritet påberåbes DK, D er et modhold for. 1.1.1990 1.5.1990 1.6.1990 Indlevering offentliggørelse indlevering P D DK

D er kendt teknik i henhold til PL § 2, stk. 2, 1, hvis den påberåbte priori- tet ikke er gyldig.

2.4.2 Mellemliggende offentliggørelse af en anden dansk ansøgning:

P1 er ansøgningen, fra hvilken prioritet påberåbes DK1, P2 er den fra hvilken DK2 påberåber sig prioritet for. DK1 og DK2 indleveres af for- skellige ansøgere.

1.2.1989 1.1.1990 1.2.1990 1.8.1990 1.1.1991 Indlevering indlevering indlevering offentliggørelse indlevering P1 P2 DK1 DK1

DK2 A + B A + B A + B A + B

A + B DK1 er kendt teknik i henhold til PL § 2, stk. 2, 2-3, hvis prioritetskravene fra P1 respektive P2 er gyldige. Dette ændrer sig ikke, hvis offentliggørel- sen af DK1 sker efter DK2’s indleveringsdag. Offentliggørelsen af DK1 udgør kendt teknik i henhold til PL § 2, stk. 2, 1, hvis prioritetskravet fra P2 ikke er gyldigt.

2.4.3 Flere prioriteter påberåbt for forskellige opfindelser i ansøgningen med en mellemliggende offentliggørelse af en af opfindelserne:

DK påberåber sig prioritet fra P1 og P2, D er fremlæggelsen af A + B.

1.1.1990 1.2.1990 1.3.1990 1.6.1990 indlevering offentliggørelse indlevering indlevering P1 D P2DK A + B A + B A + B + C

krav 1: A + B krav 2: A + B + C

Krav 1 har en gyldig prioritet i P1 for sit indhold, derfor udgør offentlig- gørelse D ikke kendt teknik i henhold til PL § 2, stk. 2, 1 mod dette krav. Krav 2 kan ikke drage nytte af prioriteten i P1, da dets indhold ikke frem- går. Derfor udgør offentliggørelse D kendt teknik i henhold til PL § 2, stk. 2, 1 i forhold til dette krav (se G 3/93, EPO OJ 1-2/1995, 18). Det er uvæ- sentligt, om krav 2 er et uselvstændigt eller et selvstændigt krav.

Del C -V Kapitel V

PDK 3.1 A C-V Gyldighedsdato 1/3-2009 167

2.4.4 En situation, hvor det skal tjekkes, om den ansøgning, der faktisk påberåbes prioritet fra, er den ”første ansøgning” som defineret i BEK § 13, stk. 1:

P1 er den tidligste ansøgning fra den samme ansøger, der indeholder op- findelsen. DK påberåber sig prioritet fra den senere US ansøgning P2, som er en ”continuation-in-part” af P1. D er en offentlig fremlæggelse af A + B. 1.7.1989 1.1.1990 1.6.1990 1.12.1990 indlevering indlevering offentliggørelse indlevering P1 P2 (cip) D DK A + B A + B A + B

krav 1: A + B A + B +C A + B

krav 1: A + B + C

Prioritetskravet fra P2 i forhold til krav 1 er ikke gyldigt, da P2 ikke er den ”første ansøgning” om det ansøgte som defineret i BEK § 13, stk. 1, men derimod P1, som har ”efterladt udestående rettigheder”, ved det at P2 er en ”continuation-in-part” af den. Derfor finder BEK § 13, stk. 2 ikke an- vendelse, og dette ændrer sig ikke ved en opgivelse, en tilbagetagelse, et afslag eller en ikke-offentliggørelse af P1. D udgør kendt teknik mod krav 1 i henhold til PL § 2, stk. 2, 1, men ikke mod krav 2, da dette krav 2 har den tidligere prioritet fra P2.

3. Påberåbelse af prioritet

3.1 Generelt

En ansøger, som ønsker at påberåbe sig prioritet, skal opfylde en række nærmere bestemmelser som fremgår af BEK §§ 10-12.

BEK §§ 10-12

3.2 Prioritetspåstand

Datoen for en indlevering, fra hvilken prioritet påberåbes, og landet, i hvilken den er indleveret, skal angives på tidspunktet for indlevering af den danske ansøgning, og sagsnummeret på prioritetsansøgningen skal angives inden for 16 måneder fra prioritetsdatoen (se også A-III, 6.5.1). Påberåbelse af prioritet kan korrigeres indenfor 16 måneder fra den tidlig- ste prioritetsdato. Denne tidsfrist kan ikke udløbe tidligere end 4 måneder efter indleveringsdagen (se A-III, 6.5.2).

BEK § 12, stk. 1

3.3 Kopi af den tidligere ansøgning (prioritetsdokument)

Kopien af den tidligere ansøgning, dvs. prioritetsdokumentet, skal indle- veres inden for 16 måneder fra prioritetsdatoen (se også A-III, 6.5.1).

BEK § 12, stk. 1

Del C -V Kapitel V

PDK 3.1 A C-V Gyldighedsdato 1/3-2009 168

3.4 -

3.5 Opgivelse af prioritetskrav

En ansøger kan til enhver tid frivilligt opgive en påberåbt prioritet. Hvis han gør det, førend de tekniske forberedelser i forbindelse med offentlig- gørelsen er tilendebragt, er prioritetsdatoen ikke gældende, og offentliggø- relsen udsættes til 18 måneder efter indleveringsdagen. Hvis den opgives efter, at de tekniske forberedelser i forbindelse med offentliggørelsen er tilendebragt, offentliggøres ansøgningen stadig 18 måneder efter den op- rindeligt påberåbte prioritetsdato.

3.6 -

Del C VI Kapitel VI

PDK 3.1 A C-VI Gyldighedsdato 1/3-2009 169

Kapitel VI - Behandlingsprocedure

Kapitel VI

Behandlingsprocedure

2. Sagsbehandling generelt

Sagsbehandlingen har til formål at sikre, at ansøgningen og opfindelsen opfylder kravene i patentloven og den tilhørende bekendtgørelse. Sagsbehandlingen består af en formalbehandling og en teknisk sagsbe- handling. Ansøgningen gennemgår først en formalbehandling der sikrer, at de even- tuelle formelle mangler ansøgningen har, er afklaret før den overgår til en teknisk sagsbehandling. Den tekniske sagsbehandling består af en nyhedsundersøgelse og en pa- tenterbarhedsvurdering samt efterfølgende korrespondance med ansøger om eventuelle hindringer for en udstedelse af patentet. Den tekniske sags- behandling afsluttes med enten en godkendelse til patentmeddelelse eller et afslag.

2.1. Kommunikation med ansøger

En ansøger vil på baggrund af en nyhedsundersøgelse modtage en første patenterbarhedsvurdering, dvs. en første indikation af om ansøgningen kan føre til patent. Vurderingen vil indeholde en forklaring af de indvendinger der er rejst mod ansøgningen, og indeholde instrukser om hvordan disse hindringer kan overkommes, såfremt sagsbehandleren vurderer, at ansøg- ningen kan føre til patent. Ansøger bliver i 1. behandlingsbrevet inviteret til at kommentere og rette på eventuelle mangler i ansøgninger. Denne kommunikation er normalt skriftlig, men der kan også afholdes et møde om sagen hvis ansøger eller sagsbehandleren vurderer, at det er hensigtsmæssigt for sagen. Kommunikationen mellem sagsbehandleren og ansøger fortsætter så længe, at sagsbehandleren vurderer det relevant. Herefter vil sagsbehandleren enten godkende ansøgningen til patentmed- delelse eller give et afslag.

2.2 Godkendelse til patentmeddelelse

Inden vi kan meddele patent i en ansøgning, skal det være konstateret, at ansøgeren er enig i den tekst, hvormed patent kan meddeles (patenttek- sten), jf. PL § 19, stk. 1. Endvidere skal gebyret for publicering af patent- skriftet være betalt, jf. PL § 19, stk. 3. Behandlingen i forbindelse med godkendelsen til patentmeddelelse gennemgås i det følgende.

2.2.1 Sagsbehandlingssprog

Sagsbehandlingen, dvs. kommunikationen mellem styrelsen og ansøger, foregår normalt på dansk.

Styrelsen kan imidlertid sagsbehandle, dvs. også korrespondere, på en- gelsk, hvis en ansøger anmoder om dette. Det gøres ved at sætte kryds i

BEK §123, stk. 1

Del C VI Kapitel VI

PDK 3.1 A C-VI Gyldighedsdato 1/3-2009 170

felt nr. 16 ”Engelsk behandling af ansøgning m.m. ønskes”.

Styrelsen kan dog til hver en tid beslutte, at sagsbehandlingen skal foregå på dansk.

En engelsksproget sagsbehandling vil medføre, at styrelsen korresponde- rer med ansøger på engelsk i alle sine behandlingsbreve til og med afgø- relsesbrevet, dvs. brev om godkendelse til patentmeddelelse/brev om be- rigtigelse af bilag eller brev om afslag.

Såfremt den engelsksprogede sagsbehandling leder frem mod en patent- meddelelse, vil styrelsen i sit sidste brev inden godkendelsesbrevet kræve en oversættelse af den engelske tekst, som kan godkendes, til dansk. For ansøgninger indleveret før d. 1/1 2009 skal hele teksten oversættes, for ansøgninger indleveret fra d. 1/1 2009 og frem behøver ansøger kun at oversætte patentkravene. Den oversatte tekst kan herefter publiceres så- fremt at styrelsen kan godkende den indsendte oversættelse.

2.2.2 Enighed om patentteksten

Den nødvendige enighed om indholdet af beskrivelse, krav og eventuelle tegninger vil normalt være opnået under den tekniske sagsbehandling. Når ansøgeren indsender nye bilag som svar på en teknisk behandling, anses han for at være enig i den fremsendte tekst. Sagsbehandleren vurderer, om de nye bilag kan godkendes uden yderligere ændringer. Er dette tilfældet, undersøges det, om der er formelle (juridiske) mangler ved ansøgningen, og om publiceringsgebyret kan beregnes. Afhængigt heraf sendes enten brev om godkendelse af ansøgningen eller om berigtigelse af bilagene til ansøgeren, jf. det følgende.

2.2.3 Godkendelse

Hvis ansøgningen kan godkendes uden ændringer i beskrivelse og krav eller med nogle få indlysende formelle rettelser i beskrivelse og/eller krav, sendes brev til ansøgeren om, at patent kan meddeles, hvis gebyret for publicering af patentskriftet betales. Ansøgeren anmodes samtidig om at fremsende dokumenter, der er egnede til reproduktion, hvis de ikke allere- de foreligger. Er der tvivl om, hvorvidt ansøgeren vil kunne acceptere eventuelle rettelser, kontakter sagsbehandleren ansøgeren telefonisk, inden ansøgningen eventuelt godkendes.

Såfremt at der er foretaget engelsksproget behandling af ansøgningen, skal ansøger dog altid indsende en dansk oversættelse af den engelske tekst, der kan godkendes, til dansk. For ansøgninger indleveret før d. 1/1 2009 skal hele teksten oversættes, for ansøgninger indleveret fra d. 1/1 2009 og frem behøver ansøger kun at oversætte patentkravene.. Styrelsen vil efter- følgende tage stilling om oversættelsen kan godkendes.

Hvis der er formelle juridiske mangler ved ansøgningen, eller hvis publi- ceringsgebyret ikke kan beregnes, f.eks. fordi beskrivelse og krav ikke foreligger som ét sammenskrevet bilag, kan ansøgningen dog ikke umid- delbart godkendes. Disse mangler skal i så fald først bringes i orden, jf. nedenfor.

Del C VI Kapitel VI

PDK 3.1 A C-VI Gyldighedsdato 1/3-2009 171

2.2.4 Berigtigelse af bilag

Er der behov for væsentlige/større ændringer i beskrivelse og/eller krav, som efter sagsbehandlerens opfattelse ikke kræver en (yderligere) teknisk behandling, sendes brev om berigtigelse af bilag til ansøgeren. I brevet meddeles det, hvilken patenttekst der kan godkendes, og ansøgeren anmo- des om at fremsende dokumenter, der er egnede til reproduktion. Hvis ansøgeren ikke er enig i den tekst, som sagsbehandleren foreslår, kan han i stedet fremsende en anden tekst, som imødekommer de mangler, der er påpeget. Sagsbehandleren tager herefter stilling til, om ansøgningen kan godkendes, jf. ovenfor, om sagsbehandlingen skal fortsætte med en ny teknisk behandling, eller om ansøgningen skal afslås, jf. BEK. § 44, stk. 3. Er der formelle juridiske mangler ved ansøgningen eller kan publicerings- gebyret ikke beregnes, forlanges disse forhold bragt i orden ved berigti- gelse af bilagene.

Såfremt at der er foretaget engelsksproget behandling af ansøgningen, skal ansøger dog altid indsende en dansk oversættelse af den engelske tekst, der kan godkendes, til dansk. For ansøgninger indleveret før d. 1/1 2009 skal hele teksten oversættes, for ansøgninger indleveret fra d. 1/1 2009 og frem behøver ansøger kun at oversætte patentkravene. Styrelsen vil efter- følgende tage stilling om oversættelsen kan godkendes.

Der sendes ligeledes brev om berigtigelse af bilagene i tilfælde, hvor der ikke har været behov for tekniske behandlinger overhovedet. Selv om ansøgningen kan godkendes direkte uden ændring i de bilag, som oprinde- ligt blev indsendt, får ansøgeren lejlighed til at erklære sig enig i patent- teksten eller til at indsende ny tekst.

2.2.5 Meddelelse før 18 måneders dagen

Indholdet af en patentansøgning offentliggøres normalt først 18 måneder efter indleveringsdagen/prioritetsdagen. Hvis patentet meddeles tidligere offentliggøres indholdet af ansøgningen samtidig hermed. Dette har be- tydning for ansøgerens muligheder for at søge patent på videreudviklinger af opfindelsen i Danmark og i udlandet. Hvis ansøger ikke har anmodet om supplerende nyhedsundersøgelse, vil der ofte kunne meddeles patent før 18 måneders dagen. I disse tilfælde gør sagsbehandleren ansøger opmærksom på, at meddelelse af patentet bety- der, at ansøgningen bliver offentlig tilgængelig, og at ansøger har mulig- hed for at få udsat patentmeddelelsen og hermed offentliggørelsen indtil 18 måneders dagen, jf. BEK. § 46. Ansøgere, der ikke repræsenteres af en fuldmægtig (privatkunder), henvises endvidere til at søge patentsagkyndig bistand.

Del C VI Kapitel VI

PDK 3.1 A C-VI Gyldighedsdato 1/3-2009 172

2.2.6 Ansøgningen er i orden allerede ved 1. behandling

Hvis sagsbehandleren efter at have afsluttet nyhedsundersøgelsen, vurde- rer, at patent kan meddeles umiddelbart, evt. med nogle få korrektioner, sendes brev til ansøgeren om, at patent kan meddeles, hvis ansøger er enig i teksten. Ansøgeren orienteres samtidig dels om muligheden for supple- rende nyhedsundersøgelse, dels om muligheden for udsættelse af patent- meddelelse, og dels om risikoen ved patentmeddelelse før 18 måneders dagen. Ansøgeren kan herefter indsende skriftlig anmodning om supple- rende nyhedsundersøgelse eller om udsættelse af patentmeddelelsen. Hvis ansøgeren ikke inden fristens udløb indsender anmodning om sup- plerende nyhedsundersøgelse eller anmodning om udsættelse af patent- meddelelse eller nye bilag, sender sagsbehandleren godkendelse til pa- tentmeddelelse.

2.2.7 Meddelelse kan ske efter skriftveksling med ansøger men før 18 måneders dagen

Sagsbehandleren sender brev til ansøgeren om, at patent kan meddeles, og oplyser om risikoen herved og om muligheden for at få udsat patentmed- delelsen indtil 18 måneders dagen. Ansøgeren kan herefter indsende skriftlig anmodning om at patentmeddelelsen udsættes. Hvis ansøgeren ikke indsender anmodning om udsættelse af patentmedde- lelse, sender sagsbehandleren godkendelse til patentmeddelelse.

2.2.8 Betaling af publiceringsgebyret

Gebyret for publicering af patentskriftet skal betales senest 2 måneder fra meddelelsen til ansøgeren om, at patent kan meddeles. Hvis gebyret ikke betales inden for fristen, henlægges ansøgningen med mulighed for genop- tagelse. Ansøgningen genoptages på ansøgerens anmodning herom, hvis genoptagelsesgebyret og publiceringsgebyret betales, jf. PL § 19, stk. 3, og uanset om der følger en besvarelse med betalingen.

2.3 Afslag på ansøgning

Hvis sagsbehandleren efter ansøgers besvarelse omkring vore indvendin- ger, stadig finder noget til hinder for, at ansøgningen kan imødekommes, og har ansøgeren haft lejlighed til at udtale sig om hindringen, skal ansøg- ningen principielt afslås, medmindre sagsbehandleren på ny finder anled- ning til i et brev at opfordre ansøgeren til at ændre, berigtige eller udtale sig om ansøgningen, jf. PL § 15 og 16. Inden der sendes afslag til ansøger, skal alle formelle mangler dog være afhjulpet.

2.3.1 Eventuel viderebehandling

Til belysning af i hvilke situationer vi typisk vil fortsætte sagsbehandlin- gen kan eksempelvis anføres:

Del C VI Kapitel VI

PDK 3.1 A C-VI Gyldighedsdato 1/3-2009 173

2.3.2 Kravene er for omfattende

Hvis kravene ikke er tilstrækkelig begrænsede og/eller præciserede, men sagsbehandleren vurderer, at det er sandsynligt at en ny henvendelse til ansøger kan føre til et tilfredsstillende kravsæt. I givet fald, skal der sendes et brev til ansøgeren med forslag til, hvordan ansøgningen skal ændres for at kunne viderebehandles. Hvis patentkravene er helt eller delvis omarbejdede, skal særligt BEK. § 26 iagttages.

2.3.3 Beskrivelse og/eller krav lider af væsentlige mangler

Er ansøgningen stadig mangelfuld, efter besvarelse af indvendingerne, vurderes, om det er sandsynligt at et nyt brev eller en telefonisk henven- delse vil kunne medføre at ansøgningen, der i øvrigt forudsættes at inde- holde en patenterbar opfindelse, kan bringes i orden.

2.3.4 Formulering af afslag

Vurderer sagsbehandleren at der skal gives afslag, er det vigtigt af hensyn til såvel ansøger som ankeinstans, at afslagsbegrundelsen er udformet så den klart giver udtryk for de forhold der ligger til grund for afslaget.

2.3.5 Ansøgers ret til udtalelse

Forinden afslag gives, skal ansøgeren naturligvis have haft lejlighed til at udtale sig om alt forelagt materiale og alle væsentlige betragtninger der ligger til grund for afslaget. Det er dog ikke nødvendigt, at alt sådant ma- teriale har været omtalt i den seneste skrivelse. Ansøgers ret til at udtale sig om forelagt patenthindrende materiale, anses for tilgodeset, selv om sådant materiale alene har været præsenteret af en indsiger, eller ved en mundtlig forhandling, afholdt forud for en ansøgers besvarelse.

Del C VI Kapitel VI

PDK 3.1 A C-VI Gyldighedsdato 1/3-2009 174

2.4 Berostillelse af en patentansøgning

En ansøgning kan stilles i bero, hvis det er nødvendigt at afvente andre hændelser for den videre sagsbehandling som f.eks.:

- Hvis den opfindelse, der søges patenteret, ikke er ny i forhold til indholdet af en PCT-ansøgning eller en EPO-ansøgning, hvor Danmark er designeret (PL § 2.2.2 teknik). I sådanne til- fælde må sagen stilles i bero indtil det endeligt kan afgøres om PCT- eller EPO-ansøgningen videreføres i Danmark. Ansøge- ren orienteres om, hvornår fristen for en sådan videreførsel ud- løber, jf. PL §§ 29, 31 og 82, stk. 2, (se også IV, 7.1a) .

- Hvis der verserer en sag om retten til en opfindelse, jf. PL § 17, stk. 2, kan patentansøgningen stilles i bero under den juri- diske behandling af påstanden om retten til opfindelsen.

- Hvis man skal afvente fremkomst af prioritetsdokumenter i en anden ansøgning.

- Hvis ansøger ønsker en supplerende nyhedsundersøgelse i en grundansøgning efter 24 måneder, må en i øvrigt færdigbe- handlet ansøgning stilles i bero sålænge.

- Hvis ansøgningen er klar til patentmeddelelse inden offentlig- gørelsesdagen, må den stilles i bero, hvis der er bedt om udsæt- telse af patentmeddelelse.

2.4.1 Andre tilfælde

- En ansøger kan fremsætte begrundet anmodning om berostil- lelse af sagsbehandlingen, hvis der foreligger særlige omstæn- digheder.

- I specielle tilfælde, f.eks. afventen af en afgørelse fra Anke- nævnet for Patenter og Varemærker, kan behandlingen af en ansøgning ligeledes stilles i bero.

5. Ændringer

5.1 At foretage ændringer

De generelle overvejelser angående proceduren for at foretage ændringer er angivet i (se A-V, 2.1).

Del C VI Kapitel VI

PDK 3.1 A C-VI Gyldighedsdato 1/3-2009 175

5.2 Tilladeligheden af ændringer

Spørgsmålet om tilladeligheden af ændringer, er juridisk set et spørgsmål om, hvorvidt ansøgningen efter den er blevet ændret er tilladelig. En æn- dret ansøgning skal selvfølgelig opfylde alle de krav i Patentloven, inklu- siv i særdeleshed væsentlig adskillelse. Imidlertid når især kravene er blevet væsentligt begrænsede, skal sagsbehandleren også huske på at de følgende spørgsmål kan kræve specielle overvejelser på ændringstids- punktet:

(i) Enhed af opfindelsen Opfylder de ændrede krav stadig betingelserne i PL § 10? Når nyhedsun- dersøgelsesrapporten synes at afsløre mangel på nyhed eller væsentlig adskillelse, men de rettede krav ikke nødvendiggør en yderligere nyheds- undersøgelse, skal sagsbehandleren overveje nøje om en indvending mod mangel på enhed er berettiget på dette trin af sagens behandling (se III, 7.7). Hvis kravene imidlertid mangler et fælles opfinderisk træk og en yderlig nyhedsundersøgelse er nødvendig, skal der rejses indvending;

(ii) Ændring til ikke-nyhedsundersøgt opfindelse Hvis de ændrede krav fører til en opfindelse, som ikke er blevet nyheds- undersøgt (f.eks. fordi det kun fremgik af beskrivelsen) og som ikke kan forbindes med den oprindelige påberåbte og nyhedsundersøgte opfindelse eller grupper af opfindelser til at udgøre et enkelt generelt opfinderisk træk, kan sådanne ændringer ikke optages. Dette gælder i særdeleshed, når den ikke-nyhedsundersøgte opfindelse nu alene påberåbes, hvorimod det ikke gælder, når et karakteristisk træk, som oprindeligt fremgik af beskri- velsen, tilføjes til et oprindeligt indleveret krav for at imødegå en indven- ding, anført af sagsbehandleren om f.eks. mangel på nyhed eller væsentlig adskillelse. I det sidst tilfælde kan en yderlig nyhedsundersøgelse imidler- tid være nødvendig. Når en indvending ifølge BEK § 26, stk. 2 anføres, skal ansøger informe- res om, at han kun kan forsætte med at videreføre en sådan opfindelse i form af en udskilt ansøgning ifølge BEK § 28. Hvis ingen indvending anføres, bør den nyhedsundersøgende afdeling overveje foranledningen af en yderlig nyhedsundersøgelse. Ansøgere bør imidlertid huske på at nyhedsundersøgelsesproceduren skal føre til konklusion med så få handlinger som muligt.

(iii) Enighed om beskrivelse og krav Hvis kravene er blevet ændret, kræver beskrivelsen tilsvarende rettelser for at fjerne alvorlige uoverensstemmelser mellem dem? Er f.eks. alle konkrete udtryk af den beskrevne opfindelse stadig indenfor omfanget af et eller flere krav? (se III, 4.3). Omvendt er alle de ændrede krav under- støttet i beskrivelsen? (se III, 6). Ydermere hvis kravenes form er blevet ændret, skal titlen så tilsvarende ændres? Det er vigtigt at sikre at ingen ændringer tilføjer noget til indholdet af den oprindeligt indleverede an- søgning og dermed krænker PL § 13, som forklaret i det følgende afsnit.

Del C VI Kapitel VI

PDK 3.1 A C-VI Gyldighedsdato 1/3-2009 176

5.3 Tilføjelse af noget nyt

Der er normalt ingen indvending mod en ansøger, når han vha. ændringer, indfører yderlig relevant information om kendt teknik, tværtimod dette kan være krævet af den nyhedsundersøgende sagsbehandler (se II, 4.3 og 4.18). Ej heller vil den ligefremme præcisering af en uklarhed eller afkla- ring af en uoverensstemmelse rejse indvending. Hvis ansøger imidlertid forsøger at ændre beskrivelsen (på anden vis end ved referencer til kendt teknik), tegningerne eller kravene på en sådan måde, at opfindelsen derved bliver udvidet i forhold indholdet af den oprindelig indleverede ansøgning, en ansøgning, der er således ændret, kan ikke tillades.

5.3.1 Grundlæggende principper, prioritetsdokument

Den grundliggende ide i PL § 13 er, at en ansøger ikke tillades at forbedre hans udgangspunkt ved at tilføje opfindelser, der ikke fremgik i den op- rindeligt indleverede ansøgning, og som ville kunne give ham en uberetti- get fordel og kunne være skadelig for den retslige sikkerhed for 3. mand henholdende sig til indholdet af den originale ansøgning (se G 1/93, OJ 8/1994, 541). En ændring skal betragtes som en indføring af en opfindelse, som vil gå ud over indholdet af den oprindelige indleverede ansøgning, og derfor ikke tilladelig, hvis den overordnede ændring i indholdet af ansøg- ningen (hvad enten det sker ved tilføjelse, ændringer eller udeladelser) resulterer i, at fagmanden bliver præsenteret for information, som ikke umiddelbart og klart kan udledes fra det indhold som tidligere fremgik af ansøgningen, selv når det er underforstået for fagmanden. Eller rettere sagt, hvor ændringen består af en tilføjelse, så svarer testen for tilladelig- heden normalt til testen for nyhed som angivet i IV, 9.2 (se T 201/83, OJ 10/1984, 481).

Del C VI Kapitel VI

PDK 3.1 A C-VI Gyldighedsdato 1/3-2009 177

5.3.2 Eksempler

Hvis en ansøgning f.eks. angår en gummisammensætning, der indeholder adskillige ingredienser og ansøger forsøger at tilføje information om at en yderlig ingrediens kan tilsættes, skal der normalt rejses indvending mod denne ændring, som værende imod PL § 13. Ligeledes når en ansøgning beskriver og påstår krav om apparat ”monteret på elastisk understøttelse” uden angivelse af, hvilke specielle slags understøttelse, skal der gøres indvending, hvis ansøger forsøger at tilføje specifik information om, hvad understøttelsen kan bestå af, eller f.eks., at det kunne være spiralfjedre. Hvis ansøger derimod er i stand til at påvise, at tegningerne, som når de udlægges af fagmanden, viser spiralfjedre, skal den specifikke omtale af spiralfjedre tillades. Imidlertid bør der udvises forsigtighed, når ændringer er baseret på detal- jer, som måske kun kan udledes af skematiske tegninger i den oprindelige ansøgning. Måden hvorpå et bestemt træk er afbildet på i tegningerne kan være tilfældig. I sådanne tilfælde må fagmanden være i stand til klart og ufejlagtigt at udlede af tegningerne, i sammenhæng med hele beskrivelsen, at det ændrede træk er det forsætlige resultat af de tekniske overvejelser rettet mod en løsning af involverede tekniske problem. Tegningerne kan f.eks. vise et køretøj i hvilket ca. 2/3 af højden af motoren er anbragt un- der en bærearm til toppen af hjulene. En ændring som angiver at størstede- len af motoren er anbragt nedenunder et givent niveau ville ikke krænke PL §13, hvis fagmanden ville kunne anerkende at et sådant rumligt arran- gement af motoren hvad angår hjulene er en tilsigtet foranstaltning rettet mod løsning af et teknisk problem (se T 398/00)

5.3.3 Præcisering af en teknisk virkning

Når et teknisk træk fremgik klart af den oprindeligt indleverede ansøg- ning, men dets virkning ikke var omtalt eller tydeligt omtalt, og alligevel blev udledt af fagmanden i den oprindelige ansøgning, vil en efterfølgende præcisering af den virkning i beskrivelsen ikke gå imod PL § 13.

5.3.4 Indførelse af flere eksempler og nye virkninger

Ændringer ved indførelse af flere eksempler skal altid nøje betragtes i lyset af de generelle overvejelser angivet i paragrafferne VI, 5.3 til 5.3.3. Det samme gælder for indførelse af erklæringer om nye virkninger (der ikke tidligere var omtalt) opfindelsens virkning såsom nye tekniske forde- le. Hvis en opfindelse f.eks., som den oprindeligt blev forelagt, angik en fremgangsmåde til at rense uldent stof bestående af behandling af stoffet med en bestem væske, kan ansøgeren ikke tillades senere i beskrivelsen at indføre en erklæring om, at fremgangsmåden også har den fordel, at den virker beskyttende af stoffet mod skader fra møl.

Del C VI Kapitel VI

PDK 3.1 A C-VI Gyldighedsdato 1/3-2009 178

5.3.5 Dokumentation

Under visse omstændigheder, kan senere indleverede eksempler eller nye virkninger, selvom de ikke tillades i ansøgningen, blive taget i betragtning af den nyhedsundersøgende sagsbehandler som dokumentation for under- støttelse af patenterbarhed af den påberåbte opfindelsen. F.eks. kan et yderligere eksempel blive accepteret, som bevis for, at opfindelsen uden hindring kan finde anvendelse, på baggrund af de oplysninger der fremgik af den oprindeligt indleverede ansøgning, i hele det påberåbte område (se III, 6.3). Ligeledes kan en ny virkning (f.eks. den omtalte i VI, 5.3.4) an- ses som bevis for understøttelse af væsentlig adskillelse, forudsat at denne nye virkning være underforstået eller i det mindste angik en virkning, der fremgik af den oprindeligt indleverede ansøgning (se IV, 11.10).

5.3.6 Supplerende teknisk information

Enhver supplerende teknisk information indleveret efter ansøgningens indleveringsdag vil blive lagt i ansøgningens akter som bliver offentlig tilgængelige. Fra datoen hvor informationen indgår i de offentlig tilgænge- lige akter, udgør de teknikkens standpunkt jævnfør PL § 2, stk. 2.

5.3.7 Revurdering af et påstået teknisk problem

Forsigtighed må også udvises for at sikre at enhver ændring af det tekni- ske problem som opfindelsen løser, opfylder PL § 13. Det kan f.eks. være, som følge af en begrænsning af kravene for at imødegå indvending om manglende væsentlig adskillelse, ønskeligt at revurdere det påståede pro- blem for at fremhæve en opnået virkning med den begrænsede opfindelse, men ikke med den kendte teknik. Det må også huskes på, at en sådan re- vurdering kun er tilladt, hvis den fremhævede virkning kan udledes uden vanskeligheder for fagmanden i den oprindeligt indleverede ansøgning (se 5.3.3 og 5.3.4 ovenfor).

Del C VI Kapitel VI

PDK 3.1 A C-VI Gyldighedsdato 1/3-2009 179

5.3.8 Henvisningsdokumenter

Træk som ikke fremgår af beskrivelsen af opfindelsen som oprindeligt indleveret men som kun er omtalt i et krydsreference dokument som fremgår i beskrivelsen er ikke umiddelbart indenfor ”indholdet af den oprindeligt indleverede ansøgning” som fremgår af PL § 13. Det er kun under særlige omstændigheder at sådanne træk kan indføres ved hjælp af ændringer i kravene i en ansøgning. Sådan en ændring vil ikke være i strid med PL § 13, hvis oprindelige be- skrivelse af opfindelsen ikke giver anledning til tvivl for den faglige læser (se T 689/90, OJ 10/93, 616), hvis:

(i) beskyttelse søges eller måske bliver søgt for disse træk (ii) disse træk bidrager til løsning af det teknisk problem, der lig-

ger til grund for opfindelsen. (iii) disse træk klart tilhører beskrivelsen af opfindelsen indeholdt

i den oprindeligt indleverede ansøgning ifølge BEK § 3 og derved til indholdet af den oprindeligt indleverede ansøgning.

(iv) disse træk er nøjagtigt angivet og identiske indenfor angivel- serne i reference dokumentet.

Derudover kan dokumenter der ikke er offentlig tilgængeligt på ansøgnin- gen indleveringsdag kun tages i betragtning (se T 373/90, ikke offentlig- gjort i OJ) hvis:

(i) en kopi af dokumentet var tilgængelig for patentmyndighe- den på eller før ansøgningens indleveringsdag; og

(ii) dokumentet blev gjort offentligt tilgængeligt ikke senere end på dagen for offentliggørelse af ansøgningen ifølge PL § 22 (f.eks. ved at være en del af sagens akter og derfor blev til- gængelig).

5.3.9 Ændringer, fjernelse eller tilføjelse af tekst.

Ændringer eller fjernelse af tekst, så vel som tilføjelse af yderligere tekst, kan indføre nyt i ansøgningens indhold. F.eks. hvis en opfindelse angik en flerlaget lamineret plade, og beskrivelsen inkluderede flere eksempler på forskellige lag, hvor et af disse har et yder lag af polyethylen; ændring af dette eksempel enten ved at ændre yderlaget til polypropylene eller ved at undlade dette lag i det hele taget ville normalt ikke være tilladt. I hvert et tilfælde ville pladen, som det ændrede eksempel beskriver, være ganske forskellig fra, hvad der oprindeligt blev beskrevet, og derfor ville ændrin- gen indføre nyt til ansøgningens indhold og derved ikke tilladt.

Del C VI Kapitel VI

PDK 3.1 A C-VI Gyldighedsdato 1/3-2009 180

5.3.10 Erstatning eller fjernelse af et træk fra et krav.

En erstatning eller fjernelse af et træk fra et krav krænker ikke PL § 13 hvis fagmanden umiddelbart ville anerkende at:

(i) trækket ikke var omtalt som væsentligt i den kendte teknik; (ii) trækket ikke som sådan er uundværligt for funktionen af op-

findelsen set i lyset af det tekniske problem opfindelsen tje- ner til at løse; og

(iii) erstatningen eller fjernelsen ikke kræver nogen reel ændring af andre træk til erstatning af ændringen.

I tilfælde af en erstatning med et andet træk, må det erstattende træk selv- følgelig fremgå af de originale ansøgningsdokumenter for ikke at krænke PL § 13 (se T 331/87, OJ 1-2/1991, 22).

5.3.11 Disclaimere som ikke er omtalt i den oprindelige ansøgning.

Begrænsning af et kravs omfang ved at anvende ”disclaimer” for at ude- lukke et teknisk træk, som ikke fremgik af den oprindeligt indleverede ansøgning, krænker ikke PL § 13 i de følgende eksempler (se G 1/03 OJ 8-9/2004, 413) og G 2/03 (OJ 8-9/2004, 448) og III, 4.20):

(i) genetablering af nyhed ved oplysninger ifølge PL § 2, stk.2.2.;

(ii) genetablering af nyhed overfor en tilfældig foregribelse ifølge PL § 2. ”Foregribelsen er tilfældig, hvis den er så ubeslægtet og fjernt fra opfindelsen, at fagmanden aldrig ville have taget den i betragtning under frembringelse af op- findelsen”. Status som ”tilfældig” skal kunne konstateres uden at se på den øvrige tilgængelige kendte teknik. Et re- levant dokument bliver ikke en tilfældig foregribelse blot fordi der er andet kendt teknik, der er mere relevant. Den kendsgerning, at et dokument ikke anses for at være den nærmest liggende kendte teknik, er ikke tilstrækkelig for at opnå status som ”tilfældig”. En tilfældig foregribelse har ikke noget at gøre med læren i opfindelsen, da det ikke er relevant for vurdering af væsentlig adskillelse. Dette er f.eks. tilfældet, når de samme forbindelser udgør udgangs- materialet i helt forskellige reaktioner, der giver forskellige slutprodukter (se T 298/01, ikke offentliggjort i OJ). Kendt teknik, hvori læren fører væk fra opfindelsen, udgør imid- lertid ikke en tilfældig foregribelse; det faktum, at kendt teknik, der er nyhedsskadeligt, også er et sammenlignings- eksempel, er heller ikke nok for at opnå status som ”tilfæl- dig” (se T14/01 og T1146/01, begge ikke offentliggjort i OJ);

(iii) fjernelse af indhold i ansøgning, som er udelukket fra pa- tenterbarhed af ikke-tekniske årsager. F.eks. optagelse af ”ikke-human” for at opfylde betingelserne i PL § 1b, stk. 1 er tilladt.

En disclaimer, der ikke fremgik oprindeligt, er imidlertid ikke tilladt hvis:

(i) den er indført for at udelukke ikke-fungerende udførelses-

Del C VI Kapitel VI

PDK 3.1 A C-VI Gyldighedsdato 1/3-2009 181

former eller for at råde bod på utilstrækkelig beskrivelse;

(ii) den giver et teknisk bidrag

En disclaimer, der ikke oprindeligt fremgik, er i særdeleshed ikke tilladt i de følgende situationer:

(i) begrænsningen er relevant for at opnå væsentlig adskillelse;

(ii) disclaimeren, som ellers ville være tilladt på baggrund af en konfliktende ansøgning (PL § 2, stk. 2, 2. punktum), men som gør opfindelsen ny eller giver den væsentlig adskillelse i forhold til andet kendt teknik, ifølge PL § 2, stk. 2, 2., der ikke er en tilfældig foregribelse af opfindelsen;

(iii) disclaimeren er baseret på en konfliktende ansøgning, men retter også op på en utilstrækkelighed ifølge PL § 8, stk. 2.

En disclaimer skal ikke fjerne mere end, hvad der er nødvendigt enten for at genetablere nyhed, eller for at udelukke indhold, som er undtaget fra patentering af ikke tekniske årsager. Et krav, der indeholder en disclaimer skal opfylde betingelserne om klarhed ifølge BEK § 15. Med interesse i et patents gennemsigtighed skal den udeladte kendte teknik angives i beskri- velsen ifølge BEK § 18, stk. 1, og relationen mellem kendt teknik og disclaimeren forklares.

Del C VI Kapitel VI

PDK 3.1 A C-VI Gyldighedsdato 1/3-2009 182

5.4 Rettelse af fejl

Da rettelser af fejl i særlige tilfælde kan indebære en ændring, gælder betingelserne i PL § 13 ligeledes. Sproglige fejl, fejl i oversættelse eller andre fejl i ethvert dokument indle- veret hos Patent- og Varemærkestyrelsen kan rettes til enhver tid. Når fejlen optræder i beskrivelsen, krav eller tegningen, må både fejlen og rettelsen angives således, at det umiddelbart er åbenlyst (i det mindste når opmærksomheden rettes på sagen):

(i) at en fejl er opstået; og (ii) hvad rettelsen består af.

Hvad angår (i) den ukorrekte information skal den være saglig og genken- delig for fagmanden, anvendende almindelig viden, i forhold til den op- rindeligt indleverede ansøgnings dokumenter (beskrivelse, krav og tegnin- ger) set hver for sig. Hvad angår (ii) skal rettelsen være inden for grænserne for, hvad en fag- mand ville udlede direkte og uden tvivl, anvendende almindelig viden, og betragtes sagligt og relativt i forhold til indleveringsdagen i forhold til den oprindelig indleverede ansøgnings dokumenter. Beviser for hvad almindelig viden var på indleveringsdagen kan indsendes på enhver måde. Prioritetsdokumenter kan ikke anvendes til formålet omtalt under (i) og (ii) ovenfor (se henholdsvis G 3/89 og G 11/91, OJ 3/1993, 117 og 125).

9. Specielle ansøgninger

9.1 Afdelte ansøgninger

9.1.1 Generelle bemærkninger

Efter indlevering af en dansk ansøgning kan en afdelt ansøgning efterføl- gende indleveres. Den afdelte ansøgning tildeles samme løbedag som stamansøgningen og har fordelene af enhver påberåbt prioritet som i stam- ansøgningen, hvad angår opfindelsen indeholdt i den afdelte ansøgning. En dansk ansøgning kan være udgangspunktet for mere end én afdelt an- søgning. En afdelt ansøgning kan selv være udgangspunkt for en eller flere afdelte ansøgninger.

Del C VI Kapitel VI

PDK 3.1 A C-VI Gyldighedsdato 1/3-2009 183

9.1.2 Frivillig og tvungen deling

Ansøger kan frivilligt indlevere en afdelt ansøgning (frivillig deling). Den mest almindelige årsag til indlevering af en afdelt ansøgning er for at imø- degå en indvending ifølge PL § 10 på grund af mangel på enhed af opfin- delsen (tvungen deling). Hvis sagsbehandleren rejser indvending på grund af mangel på enhed, gives ansøger en tidsfrist til at begrænse ansøgningen til en enkelt opfindelse. Begrænsningen af stamansøgningen skal være klar og ubetinget. Det brev, hvori ansøger bliver opfordret til at begrænse an- søgningen på grund af mangel på enhed skal derfor indeholde en reference til det faktum, at hvis ansøgningen ikke begrænses inden fristens udløb, kan ansøgningen blive afslået.

9.1.3 Tidsfrist; afkald på dele af stamansøgning

For at en afdelt ansøgning kan anses for gyldigt indleveret, må staman- søgningen være under behandling. En ansøgning er under behandling ind- til (men ikke medregnet) datoen fra hvilken den bliver afgjort. Den rene udeladelse af noget i stamansøgningen forhindrer ikke senere indlevering af en afdelt ansøgning. Når noget udelades, skal ansøger imid- lertid undgå ethvert udsagn, som ville kunne tolkes som en udeladelse med selvstændig virkning, og derved vanskeliggøre en gyldig indlevering af en afdelt ansøgning med den opfindelse.

9.1.4 Nyhedsundersøgelse af en afdelt ansøgning

Den selvstændige nyhedsundersøgelse af en afdelt ansøgning skal i prin- cippet foregå på samme måde som for enhver anden ansøgning, men de følgende særlige forhold har behov for overvejelse. Kravene i en afdelt ansøgning behøver ikke at være begrænset til indholdet af de allerede indleverede krav i stamansøgningen. Indholdet må ifølge BEK § 28 ikke gå ud over indholdet i den ansøgning hvorfra den er delt (stamansøgnin- gen). Hvis en indleveret afdelt ansøgning indeholder flere opfindelser, der går udover, hvad der fremgik af stamansøgningen, og ansøger er uvillig til at afhjælpe denne mangel, skal den afdelte ansøgning afslås ifølge PL § 16 på grund af manglende opfyldelse af BEK § 28. Det kan ikke konverteres til en selvstændig ansøgning med dens egen løbedag. Ændringer foretaget i en afdelt ansøgning efter indleveringsdagen skal opfylde betingelserne i PL § 13, dvs., den må ikke udvides til at indeholde noget som ligger uden for indholdet af den indleverede afdelte ansøgning (se T 873/94, OJ 10/1997, 456). Hvis indholdet af en afdelt ansøgning er begrænset til kun at være en del af indholdet i stamansøgningen, skal dette direkte og tydeligt kunne udle- des af stamansøgningen som værende en særskilt del eller helhed, dvs. en som endda kan anvendes uden sammenhæng med opfindelsen i staman- søgningen (se T 545/92, ikke offentliggjort i OJ).

Del C VI Kapitel VI

PDK 3.1 A C-VI Gyldighedsdato 1/3-2009 184

9.1.5 Beskrivelse og tegninger

Beskrivelsen og tegningerne i stamansøgningen og den eller de afdelte ansøgninger skal begrænses til forhold, der relevante for den opfindelsen i den pågældende ansøgning. Ændringer af beskrivelsen skal kun påkræves, hvor det er absolut nødvendigt. En gentagelse i en afdelt ansøgning af forhold i stamansøgningen behøver ingen indvending med mindre den klart ikke angår eller er i uoverensstemmelse med den påberåbte opfindel- se i den afdelte ansøgning. Hvad angår spørgsmål om krydsreferencer, er der ingen grund til at kontrollere dette i beskrivelsen, idet under den nu- værende praksis, bliver krydsreferencer altid foretaget mellem en staman- søgning og den afdelte ansøgning. Disse fremgår af forsiden på den re- spektive ansøgning og det offentliggjorte patent efter modtagelsen af den afdelte ansøgning, med mindre de tekniske forberedelser for offentliggø- relse allerede var afsluttet.

9.1.6 Krav

Stamansøgningen og en afdelt ansøgning kan ikke påberåbe det samme indhold (se IV, 7.4). Dette betyder at de ikke kan indeholde krav med betydeligt identisk omfang. Forskellen mellem de påberåbte områder i de to ansøgninger skal klart være til at skille ad. Som en generel regel kan en ansøgning påberåbe sig dens eget område i kombination med det område i den anden. Med andre ord, hvis stamansøgningen og de afdelte ansøgnin- ger omhandler bestanddele A henholdsvis B, som fungerer i kombination, kan en af de to ansøgninger inkludere påstand om A og B.

Anneks – oversigt

PDK 3.1 A 1.0-1 Referat af mundtlige oplysninger, herunder af mundtlig forhandling

PDK 3.1 A 3.4-1 Formalitetsbehandling af ansøgninger om supple rende beskyttelsescertifikater (certifikatansøgnin ger)

PDK 3.1 A 3.4-2 Supplerende beskyttelsescertifikat for lægemidler

PDK 3.1 A 3.4-3 Supplerende beskyttelsescertifikat for plantebeskyt telsesmidler

PDK 3.1 A 4.5-7 Indvendinger

PDK 3.1 A 7.2-1 Indsigelser mod meddelte patenter

PDK 3.1 A 7.3-1 Administrativ omprøvning af patenter PDK 3.1 A 7.4-1 Mundtlige forhandlinger i indsigelser og

administrative omprøvninger

PDK 3.1 A 1.0-1 Gyldighedsdato 19/10 2005 Side 1 af 3

REFERAT AF MUNDTLIGE OPLYSNINGER, HERUNDER AF MUNDTLIG FORHANDLING

1. Problemstilling

Formålet med at indhente mundtlige oplysninger under patentsagsbehandlingen, f.eks. ved en mundtlig forhandling mellem ansøgeren (eller hans fuldmægtig) og styrelsen, er at fremme og forenkle sagsbehandlingen.

Uanset, om en mundtlig forhandling sker ved et egentlig møde i styrelsen eller - mere uformelt - telefonisk, skrives der referat af forhandlingen.

Også hvis styrelsen modtager væsentlige mundtlige oplysninger fra andre end ansøgeren eller hans fuldmægtig, refereres oplysningerne i sagen.

Referaterne skrives af styrelsens sagsbehandler i overensstemmelse med anvisningerne i denne vejledning.

2. Baggrund

Når en patentansøgning bliver almindeligt tilgængelig efter PL § 22, kan enhver interesseret låne ansøgningssagen til gennemsyn på styrelsens læsesal og/eller få en fotokopi af sagens akter.

Retten til aktindsigt omfatter ikke interne arbejdspapirer, dvs. behandlingsrapport, nyhedsundersøgelsesrapport, konceptark etc., og eventuelle dokumenter, der er begæret hemmeligholdt efter PL § 22, stk. 5, og hvor begæringen imødekommes. Disse dokumenter er i gamle sager (sager oprettet før ibrugtagning af styrelsens elektroniske sagsbehandlingssystem, uPDate) skrevet på gult papir eller ligger i gult omslag og fjernes ved udlån/fotokopiering af sagens akter til

2

interesserede. I sager i uPDate skrives/oprettes sådanne dokumenter under fanebladet ”internt”.

Alle andre papirer i sagen, herunder korrespondancen mellem ansøger og styrelsen, er almindeligt tilgængelige.

Når oplysninger i en patentansøgning modtages mundtligt, skal tredie- mands adgang til oplysningerne sikres. Styrelsen har derfor - i overensstemmelse med bestemmelser i lov om offentlighed i forvaltningen - pligt til at notere alle nye oplysninger, som modtages mundtligt, og som har betydning for ansøgningens behandling. Dette sikrer samtidig, at alle væsentlige oplysninger kan genfindes i ansøgningssagen.

3. Hvilke oplysninger refereres ?

Alle oplysninger, som har betydning for ansøgningens realitetsbehandling, og som ikke i forvejen fremgår af ansøgningens akter, refereres; det vil sige oplysninger der fremkommer under en telefonsamtale, et møde m.m..

Der kan f.eks. være tale om nye oplysninger, som belyser opfindelsens nyhed eller virkning, eller som belyser teknikkens stade. Der kan også være tale om oplysninger, der er indhentet fra en særlig sagkyndig, og eventuelt styrelsens (subjektive) stillingtagen til disse oplysninger.

Det refereres derimod ikke, hvis ansøgeren f.eks. telefonisk argumenterer imod styrelsens realitetsbehandling, med mindre der herved fremkommer nye oplysninger.

Hvis der træffes aftaler ved en egentlig mundtlig forhandling, refereres disse også.

4. Referatets form

Referatet er i ældre sager skrevet på et særligt referatark, koncept 22, og referatet er almindeligt tilgængeligt. I uPDate skrives referatet som et

3

”notat” under korrespondancefanebladet. Referatet skal påføres ansøgningsnummer, sagsbehandler id, dato samt oplysning om, hvem der har deltaget i mødet/hvem samtalen har været ført med. Endelig skal det af referatet fremgå, hvilke bilag der eventuelt henvises til.

Referatet skal indeholde en kort gengivelse af de fremkomne oplysninger og af eventuelle aftaler, der er truffet mellem ansøgeren og styrelsens sagsbehandler. Er der truffet sådanne aftaler, underskriver ansøgeren referatet sammen med sagsbehandleren. Sagsbehandleren sørger herefter for, at det underskrevne referat journaliseres på sagen. Ved referat af telefonsamtaler samt referater af møder, hvori der ikke er behov for underskrift af ansøger og sagsbehandler, journaliserer sagsbehandleren notatet under korrespondancefanebladet i uPDate.

PDK 3.1 A 3.4-1 Gyldighedsdato 19/10 2005 Side 1 af 4

FORMALITETSBEHANDLING AF ANSØGNINGER OM SUPPLERENDE BESKYTTELSESCERTIFIKATER

(certifikatansøgninger)

1. Indledning

Styrelsen undersøger snarest efter indleveringen af en certifikatansøg- ning, om ansøgningen og dens bilag opfylder de formelle bestemmelser i patentbekendtgørelsen, navnlig §§ 82 og 83, og i forordningens artikel 8. Hvis dette ikke er tilfældet, opfordrer styrelsen ansøgeren til inden for en frist at bringe de formelle forhold i orden. De nærmere regler for det- te gennemgås i det følgende.

2. Betaling af ansøgningsgebyr

Hvis ansøgeren ikke har betalt ansøgningsgebyret, får han/hun 1 må- neds frist til at betale dette. Betales gebyret stadig ikke, afslår styrelsen normalt ansøgningen.

3. Ansøgningen og dens bilag

Ansøgeren får normalt en frist på 2 måneder til at bringe de i det føl- gende nævnte forhold i orden. Hvis ansøgningsgebyret ikke er betalt, jf. ovenfor, er fristen dog kun 1 måned, idet den falder sammen med fri- sten for betaling af dette.

Sprog

Ansøgningen skal være affattet på dansk og indleveres i 2 eksem- plarer. Hvis et dokument (f.eks. en markedsføringstilladelse fra et andet land) er affattet på et andet sprog end dansk ved ansøgnin- gens indlevering, skal det oversættes til dansk inden for fristen, medmindre styrelsen bestemmer andet i det enkelte tilfælde. Den danske tekst skal bekræftes af en translatør eller ledsages af en er-

2

klæring om, at dens indhold fremgår af de fremmedsprogede doku- menter.

Underskrift

Ansøgningen skal være underskrevet af ansøgeren eller hans/hendes fuldmægtig.

Ansøgerens navn

Ansøgerens fulde navn eller firmanavn og postadresse skal angives i ansøgningen. Hvis ansøgeren ikke er repræsenteret af en fuld- mægtig, skal også ansøgerens eventuelle telefon- og telefaxnum- mer angives. Hvis flere ansøgere søger om beskyttelsescertifikat i fællesskab, skal det angives, om én af dem skal modtage medde- lelser fra styrelsen på alles vegne, og i givet fald hvem.

Fuldmægtig

Hvis ansøgeren er repræsenteret af en fuldmægtig, skal fuldmægti- gens fulde navn eller firmanavn og postadresse angives i ansøgnin- gen.

Fuldmagt

Hvis ansøgeren er repræsenteret af en fuldmægtig, skal der forelig- ge en fuldmagt. Fuldmagten behøver ikke altid være skriftlig. Vej- ledning P 1.0-4 indeholder nærmere regler for, hvornår der skal ind- leveres skriftlig fuldmagt.

Grundpatent

Ansøgningen skal angive registreringsnummer på det patent, der ligger til grund for ansøgningen (grundpatentet), og opfindelsens benævnel-

se. Ansøgeren skal være indehaver af grundpatentet, og det skal være i kraft på ansøgningstidspunktet.

Dansk markedsføringstilladelse

3

Ansøgningen skal angive nummer på og dato for meddelelse af den første markedsføringstilladelse gældende for Danmark for det pro- dukt, der søges certifikat for. Markedsføringstilladelsen skal være gyldig på ansøgningstidspunktet. Ansøgningen skal være indleveret til styrelsen senest 6 måneder fra meddelelsen af markedsføringstil- ladelsen.

Hvis markedsføringstilladelsen er meddelt før meddelelsen af grundpatentet, skal ansøgningen dog indleveres senest 6 måneder fra meddelelsen af grundpatentet.

Ansøgningen skal som bilag indeholde en kopi af markedsføringstil- ladelsen, hvori produktet identificeres. Nummer og meddelelsesdato samt et resumé af produktets egenskaber skal fremgå af tilladelsen. Det skal endvidere (ved afkrydsning i ansøgnings dokumentet) an- gives om markedsføringstilladelsen er den første for produktet i EU eller et andet land, der har tiltrådt aftalen om Det Europæiske Øko- nomiske Samarbejdsområde (EØS), pt. EU, Island, Norge og Liech- tenstein.

Markedsføringstilladelse i andet land inden for EØS

Hvis den for Danmark gældende markedsføringstilladelse ikke er den første for produktet i EØS, skal ansøgningen angive nummer på og dato for meddelelse af den første markedsføringstilladelse i det pågældende land. Ansøgningen skal desuden indeholde en identifi- kation af produktet, og angive den retsforskrift hvorefter markedsfø- ringstilladelsen er meddelt.

Ansøgningen skal som bilag indeholde en kopi af meddelelsen af markedsføringstilladelsen i det aktuelle lands officielle tidende.

Hvis ansøgeren ikke bringer alle de nævnte formelle forhold i orden in- den for fristen, afslår styrelsen normalt ansøgningen (med mindre den skal henlægges på grund af manglende svar). Hvis der er særlig grund til det, kan styrelsen dog give ansøgeren en yderligere frist til at bringe de formelle forhold i orden.

4

4. Ufuldstændige og mangelfulde ansøgninger

Hvis en ansøgning er så mangelfuld ved indleveringen, at det ikke fremgår hvilket produkt, der søges certifikat for, kan den ikke tildeles en indleveringsdag. I så fald afvises ansøgningen uden videre formalbe- handling.

Relevant standardbreve: PCFM (Koncept nr. 35)

PDK 3.1 A 3.4-2 Gyldighedsdato 19/10 2005 Side 1 af 5

SUPPLERENDE BESKYTTELSESCERTIFIKAT FOR LÆGEMIDLER

1. Problemstilling

Rådets Forordning (EØF) nr. 1768/92 af 18. juni 1992 angiver forud- sætningerne for at opnå et supplerende beskyttelsescertifikat for et læ- gemiddel. Forordningen suppleres af betragtning nr. 17 i Rådets For- ordning nr. 1610/96 af 23. juli 1996 og i Danmark af PL § 91 og Bkg. §§ 81-98. I denne vejledning redegøres nærmere for styrelsens principielle stillingtagen og hermed overordnede praksis i forbindelse med to væ- sentlige problemstillinger ved udstedelse af certifikat efter forordningen.

Vejledningen redegør for styrelsens praktisering af forordningens artikel 3, herunder hvornår der kan udstedes nye certifikater på grundlag af samme grundpatent. Vejledningen behandler endvidere styrelsens for- tolkning af artikel 4 (certifikatets beskyttelsesomfang). Det har betydning for hvad der angives at være beskyttet i det udstedte certifikat.

2. Definitioner

Produkt

Et produkt defineres i forordningen som en aktiv ingrediens eller sam- mensætning af aktive ingredienser i et lægemiddel, dvs. - et aktivt stof (lægemiddelstof), der enten udgør eller indgår i et læge-

middel, - en kombination af to eller flere aktive stoffer, der enten udgør eller

indgår i et lægemiddel.

Et produkt kan ikke være et præparat, dvs. en kombination af det eller de aktive stoffer med sædvanlige bære- og/eller tilsætningsstoffer - en "farmaceutisk specialitet". (Men det er den "farmaceutiske specialitet", der meddeles markedsføringstilladelsen.)

2

Grundpatent

Et grundpatent defineres i forordningen som - et produktpatent, - et fremgangsmådepatent (uanset om produktet er nyt eller kendt) eller - et anvendelsespatent (uanset om produktet er nyt eller kendt).

Et patent, der beskytter et præparat, kan således ikke danne basis for et certifikat. Et patent, der beskytter en analogifremgangsmåde til frem- stilling af en aktiv forbindelse, kan derimod godt danne basis for et certi- fikat.

Grundpatentet skal være i kraft i Danmark på det tidspunkt der søges om certifikat for produktet.

Markedsføringstilladelse

Der skal på ansøgningstidspunktet være udstedt en gyldig tilladelse til markedsføring af produktet som lægemiddel i Danmark. Den markeds- føringstilladelse, der ligger til grund for certifikatansøgningen, skal være den første gældende her i landet.

Der må desuden ikke tidligere være udstedt et certifikat her i landet for produktet.

Anvendelsesområde

Certifikater kan udstedes for produkter der er beskyttet ved et grund- patent.

Certifikatet udstedes for det aktive stof eller kombinationen af de aktive stoffer uanset hvilken type af grundpatent der danner grundlag herfor.

3. Udstedelse af certifikat

Styrelsen kontrollerer om markedsføringstilladelsen eller -tilladelserne og certifikatansøgningen angår den samme aktive forbindelse eller kombinati-on af aktive forbindelser. Styrelsen kontrollerer også om den aktive forbindelse eller kombination af aktive forbindelser er beskyttet af det nævnte grundpatent, og om der i Danmark tidligere er udstedt et

3

certifikat for den aktive forbindelse eller kombination af aktive forbindel- ser.

Styrelsen undersøger ikke om de anførte markedsføringstilladelser er de først givne.

Derivater i form af estre eller salte

Der kan ikke udstedes flere certifikater for det samme aktive stof. Fore- ligger der et certifikat for ét aktivt stof, kan der normalt ikke udstedes certifikat for lignende produkter, hvor det aktive stof er ændret ubetyde- ligt, f.eks. ved omdannelse til et (andet) salt eller en (anden) ester.

I nogle tilfælde har blot små ændringer i det aktive stof imidlertid væ- sentlig betydning for stoffets virkning. Et derivat i form af f.eks. et salt, en ester eller et amid kan have en helt anden virkningsprofil end det uderivatiserede stof. I dette tilfælde kan der være mulighed for flere cer- tifikater, dvs. såvel for det uderivatiserede stof som for derivatet, forud- sat at der er meddelt et særskilt patent på derivatet.

Det vil ved styrelsens behandling af ansøgninger om certifikat bero på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde om et produkt reelt udgør et nyt aktivt stof.

Styrelsen kan i forbindelse med den ovennævnte vurdering anmode an- søger om at få yderligere oplysninger, f.eks. vedrørende identifikation af produktet eller vedrørende dokumentation, der er krævet af Lægemid- delstyrelsen. Dette sker med henvisning til Bkg. § 82, stk. 4.

En typisk situation hvor styrelsen beder ansøger om sådanne oplys- ninger er, hvis den indleverede certifikatansøgning angår et produkt der er næsten identisk med et produkt for hvilket der tidligere er udstedt et certifikat (f.eks. for et andet salt eller en (anden) ester).

Flere certifikater pr. grundpatent

Ét grundpatent kan danne basis for flere certifikater i det omfang at grundpatentet omfatter flere forskellige produkter, og at disse produkter ikke er banale omdannelser af hinanden (jf. hvad der er nævnt om deri- vater i form af estre og salte). Certifikaterne skal dog søges, mens grundpatentet stadig er i kraft og under overholdelse af fristerne nævnt i

4

forordningens artikel 7. Det er altså for sent at søge om yderligere certi- fikat, når det efter udløbet af grundpatentet viser sig at det først udsted- te certifikat ikke beskytter produkt nr. 2.

Flere ansøgninger for samme produkt

Der kan som ovenfor nævnt ikke udstedes flere certifikater for det samme aktive stof. Der er imidlertid ikke tale om nogen nyhedshindren- de virkning af en tidligere indleveret certifikatansøgning. Hvis en sådan ansøgning f.eks. henlægges endeligt på grund af overskridelse af en betalings- eller svarfrist, er der mulighed for at udstede et senere an- søgt certifikat for det samme aktive stof til en anden (eller samme) an- søger - selvfølgelig under forudsætning af at de sædvanlige betingelser for udstedelse er i orden.

Sammensætning af aktive stoffer

Der kan også udstedes et certifikat for en sammensætning af aktive stoffer, selv om der i forvejen er udstedt certifikat for de enkelte aktive stoffer, hvis sammensætningen i øvrigt opfylder betingelserne for at op- nå et sådant, herunder at sammensætningen som sådan er beskyttet ved et grundpatent.

4. Certifikatets beskyttelsesomfang

Beskyttelsesomfang Artikel 4 i forordningen angiver beskyttelsen af certifikatet: "[Beskyttel- sen] er ikke mere vidtgående end den beskyttelse, der er opnået ved grundpatentet, og den omfatter udelukkende det produkt, der er dækket af markedsføringstilladelsen for det tilsvarende lægemiddel, og den an- vendelse af produktet som lægemiddel, der er givet tilladelse til inden udløbet af certifikatet."

Det er som nævnt den farmaceutiske specialitet, dvs. kombinationen af det eller de aktive stoffer (evt. i form af et konkret salt) med sædvanlige bære- og/eller tilsætningsstoffer, der meddeles markedsføringstilladel- se.

Hvis der senere udstedes markedsføringstilladelser vedrørende f.eks. andre salte, der ikke i sig selv udgør et nyt aktivt stof, vil denne variation

5

af stoffet anses for at ligge inden for det udstedte certifikats beskyt- telsesomfang. Det samme gør sig gældende hvis der senere udstedes markedsføringstilladelser for samme aktive stof med en anden/ny an- vendelse - naturligvis under forudsætning af at denne nye anvendelse er omfattet af det aktuelle grundpatent. Dette vil derfor kun være aktuelt for så vidt angår produkt- og fremgangsmådepatenter, men ikke anven- delsespatenter.

De eventuelt senere udstedte markedsføringstilladelser behøver ikke at være udstedt til indehaveren af certifikatet.

Beskyttelsesomfanget vil således afhænge af de "supplerende" mar- kedsføringstilladelser, der udstedes med gyldighed for Danmark inden certifikatets udløb. Med andre ord er certifikatets beskyttelsesomfang ikke afhængig af de indlysende muligheder der er taget højde for i grundpatentet, men alene af de supplerende markedsføringstilladelser der eventuelt udstedes efterfølgende.

Udseende af certifikatet

Certifikatet vil derfor på forsiden angive "stoffet X" - ikke i form af det eventuelle konkrete salt nævnt i markedsføringstilladelsen, men i stedet den aktive "kerne" heraf, dvs. det officielle fællesnavn (NFN-navnet) el- ler, når et sådant ikke findes, INN-navnet (WHO-navnet). Det supple- rende beskyttelsescertifikat består af en forside vedhæftet en udskrift af hvad der er noteret i styrelsens register vedrørende det pågældende certifikat ("en registerudskrift"). Det eventuelle konkrete salt nævnt i markedsføringstilladelsen vil fremgå af registerudskriften.

Relevante vejledninger: P 3.4-1

Relevante standardbreve: PCFM (formelle mangler) PCBT (certifikatbetænkning) PCCU (certifikatudstedelse) PCAS (certifikatafslag)

PDK 3.1 A 3.4-3 Gyldighedsdato 19/10 2005 Side 1 af 5

SUPPLERENDE BESKYTTELSESCERTIFIKAT FOR PLANTEBESKYTTELSESMIDLER

1. Problemstilling

Rådets Forordning (EØF) nr. 1610/96 af 23. juli 1996 angiver forudsæt- ningerne for at opnå et supplerende beskyttelsescertifikat for et plante- beskyttelsesmiddel. Forordningen suppleres i Danmark af PL § 91 og Bkg. §§ 81-98. I denne vejledning redegøres nærmere for styrelsens principielle stillingtagen og hermed overordnede praksis i forbindelse med to væsentlige problemstillinger ved udstedelse af certifikat efter forordningen.

Vejledningen redegør for styrelsens praktisering af forordningens artikel 3, herunder hvornår der kan udstedes nye certifikater på grundlag af samme grundpatent. Vejledningen behandler endvidere styrelsens for- tolkning af artikel 4 (certifikatets beskyttelsesomfang). Det har betydning for, hvad der angives at være beskyttet af det udstedte certifikat.

2. Definitioner

Produkt

Et produkt defineres i forordningen som et aktivt stof eller sammensæt- ning af aktive stoffer i et plantebeskyttelsesmiddel, dvs. - et aktivt stof, der enten udgør eller indgår i et plantebeskyttelsesmid-

del, - en kombination af to eller flere aktive stoffer, der enten udgør eller

indgår i et plantebeskyttelsesmiddel.

Et produkt kan ikke være et præparat, dvs. en kombination af det eller de aktive stoffer med sædvanlige bære- og/eller tilsætningsstoffer - et

2

plantebeskyttelsesmiddel. (Men det er plantebeskyttelsesmidlet der meddeles markedsføringstilladelsen.)

Grundpatent

Et grundpatent defineres i forordningen som - et produktpatent, - et fremgangsmådepatent (uanset om produktet er nyt eller kendt), - et præparatpatent eller - et anvendelsespatent (uanset om produktet er nyt eller kendt) Grundpatentet skal være i kraft i Danmark på det tidspunkt der søges om certifikat for produktet.

Markedsføringstilladelse

Der skal på ansøgningstidspunktet være udstedt en gyldig tilladelse til markedsføring af produktet som plantebeskyttelsesmiddel i Danmark. Den markedsføringstilladelse, der ligger til grund for certifikatansøgnin- gen, skal være den første gældende her i landet.

Der må desuden ikke tidligere være udstedt et certifikat her i landet for produktet.

Anvendelsesområde

Certifikater kan udstedes for produkter der er beskyttet af et grundpa- tent.

Certifikatet udstedes for det aktive stof eller kombinationen af de aktive stoffer uanset hvilken type af grundpatent der danner grundlag herfor.

3. Udstedelse af certifikat

Styrelsen kontrollerer om markedsføringstilladelsen eller -tilladelserne og certifikatansøgningen angår den samme aktive forbindelse eller kombinati- on af aktive forbindelser. Styrelsen kontrollerer også om den aktive for- bindelse eller kombination af aktive forbindelser er beskyttet af det nævnte

3

grundpatent, og om der i Danmark tidligere er udstedt et certifikat for den aktive forbindelse eller kombination af aktive forbindelser.

Styrelsen undersøger ikke om de anførte markedsføringstilladelser er de først givne.

Derivater i form af estre eller salte

Der kan ikke udstedes flere certifikater for det samme aktive stof. Fore- ligger der et certifikat for ét aktivt stof, kan der normalt ikke udstedes certifikat for lignende produkter, hvor det aktive stof er ændret ubetyde- ligt, f.eks. ved omdannelse til et (andet) salt eller en (anden) ester.

I nogle tilfælde har blot små ændringer i det aktive stof imidlertid væ- sentlig betydning for stoffets virkning. Et derivat i form af f.eks. et salt, en ester eller et amid kan have en helt anden virkningsprofil end det uderivatiserede stof. I dette tilfælde kan der være mulighed for flere cer- tifikater, dvs. såvel for det uderivatiserede stof som for derivatet, forud- sat at der er meddelt et særskilt patent på derivatet.

Det vil ved styrelsens behandling af ansøgninger om certifikat bero på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde om et produkt reelt udgør et nyt aktivt stof.

Styrelsen kan i forbindelse med den ovennævnte vurdering anmode an- søger om at få yderligere oplysninger, f.eks. vedrørende identifikation af produktet, eller vedrørende dokumentation der er krævet af Miljøstyrel- sen. Dette sker med henvisning til Bkg. § 82, stk. 4.

En typisk situation hvor styrelsen beder ansøger om sådanne oplysnin- ger er, hvis den indleverede certifikatansøgning angår et produkt der er næsten identisk med et produkt for hvilket der tidligere er udstedt et cer- tifikat (f.eks. for et andet salt eller en (anden) ester).

Flere certifikater pr. grundpatent

Ét grundpatent kan danne basis for flere certifikater i det omfang at grundpatentet omfatter flere forskellige produkter, og at disse produkter ikke er banale omdannelser af hinanden (jf. hvad der er nævnt om deri- vater i form af estre eller salte). Certifikaterne skal dog søges mens grundpatentet stadig er i kraft, og under overholdelse af fristerne nævnt

4

i forordningens artikel 7. Det er altså for sent at søge om yderligere cer- tifikat, når det efter udløbet af grundpatentet viser sig at det først ud- stedte certifikat ikke beskytter produkt nr. 2.

Flere ansøgninger for samme produkt

Der kan som ovenfor nævnt ikke udstedes flere certifikater for det samme aktive stof. Der er imidlertid ikke tale om nogen nyhedshindren- de virkning af en tidligere indleveret certifikatansøgning. Hvis en sådan ansøgning f.eks. henlægges endeligt på grund af overskridelse af en betalings- eller svarfrist, er der mulighed for at udstede et senere an- søgt certifikat for det samme aktive stof til en anden (eller samme) an- søger - selvfølgelig under forudsætning af at de sædvanlige betingelser for udstedelse er i orden.

Sammensætning af aktive stoffer

Der kan også udstedes et certifikat for en sammensætning af aktive stoffer, selv om der i forvejen er udstedt certifikat for de enkelte aktive stoffer, hvis sammensætningen i øvrigt opfylder betingelserne for at op- nå et sådant, herunder at sammensætningen som sådan er beskyttet ved et grundpatent.

4. Certifikatets beskyttelsesomfang

Beskyttelsesomfang

Artikel 4 i forordningen angiver beskyttelsen af certifikatet: "[Beskyttel- sen] er ikke mere vidtgående end den beskyttelse, der er opnået ved grundpatentet, og den omfatter udelukkende det produkt, der er dækket af markedsføringstilladelsen for det tilsvarende plantebeskyttelsesmid- del, og den anvendelse af produktet som plantebeskyttelsesmiddel, der er givet tilladelse til inden udløbet af certifikatet."

Det er som nævnt plantebeskyttelsesmidlet, dvs. kombinationen af det eller de aktive stoffer (evt. i form af et konkret salt) med sædvanlige bæ- re- og/eller tilsætningsstoffer, der meddeles markedsføringstilladelse.

Hvis der senere udstedes markedsføringstilladelser vedrørende f.eks. andre salte, der ikke i sig selv udgør et nyt aktivt stof, vil denne variation

5

af stoffet anses for at ligge inden for det udstedte certifikats beskyttel- sesomfang. Det samme gør sig gældende hvis der senere udstedes markedsføringstilladelser for samme aktive stof med en anden/ny an- vendelse - naturligvis under forudsætning af at denne nye anvendelse er omfattet af det aktuelle grundpatent.

De eventuelt senere udstedte markedsføringstilladelser behøver ikke at være udstedt til indehaveren af certifikatet.

Beskyttelsesomfanget vil således afhænge af de "supplerende" mar- kedsføringstilladelser der udstedes med gyldighed for Danmark inden certifikatets udløb. Med andre ord er certifikatets beskyttelsesomfang ikke afhængig af de indlysende muligheder der er taget højde for i grundpatentet, men alene af de supplerende markedsføringstilladelser der eventuelt udstedes efterfølgende.

Udseende af certifikatet

Certifikatet vil derfor på forsiden angive "stoffet X" - ikke i form af det eventuelle konkrete salt nævnt i markedsføringstilladelsen, men i stedet den aktive "kerne" heraf, dvs. ISO-navnet (BSI-navnet). Det suppleren- de beskyttelsescertifikat består af en forside vedhæftet en udskrift af hvad der er noteret i styrelsens register vedrørende det pågældende certifikat ("en registerudskrift"). Det eventuelle konkrete salt nævnt i markedsføringstilladelsen vil fremgå af registerudskriften.

Relevante vejledninger: P 3.4-1

PDK 3.1 A 4.5-7 Gyldighedsdato 19/10 2005 Side 1 af 4

INDVENDINGER

1. Indledning

Skriftlige “indsigelser”, der indleveres under behandlingen af en patentansøgning, kaldes indvendinger. Ansøgeren skal orienteres om en indvending, og styrelsen skal tage stilling til, om indvendingen har betydning for sagens behandling (Bkg. § 42). En indvending behandles dog kun, hvis den er indleveret før ansøgningen er imødekommet, d.v.s. før meddelelse om godkendelse er sendt til ansøgeren.

2. Formalitetsbehandlingen

Indkommer indvendingen først efter, at styrelsen har afsluttet realitetsbehandlingen og har sendt meddelelse om godkendelse til ansøgeren, tages der ikke hensyn til indvendingen. Dette meddeles til indvenderen i en formalskrivelse, (normalt standardbrev PVI 2). Ansøgeren får kopi af indvendingen samt styrelsens svar til indvenderen (standardfrase PVA 1).

Indkommer indvendingen før realitetsbehandlingen er afsluttet, er sagsgangen lidt forskellig afhængig af, om indvendingen angår spørgsmålet om retten til opfindelsen, eller andre spørgsmål.

2.1 Påstand om bedre ret

Indeholder indvendingen påstand om bedre ret, sendes straks formalskrivelse til ansøger (standardfrase PVA 1 eller PVA 2). Hvis ansøgningen er almindeligt tilgængelig, sendes også orienteringsskrivelse til indvenderen.

2

2.1.1 Almindeligt tilgængelige ansøgninger

Immaterialret behandler spørgsmålet om retten til opfindelsen og tager straks stilling til, om realitetsbehandlingen skal stilles i bero, indtil spørgsmålet er afklaret (PL §§ 17 og 18).

2.1.2 Ikke almindeligt tilgængelige ansøgninger

Spørgsmålet om retten til opfindelsen kan først afgøres, når ansøgningen bliver almindeligt tilgængelig. Der vil imidlertid normalt være tale om en grundansøgning, der skal realitetsbehandles (nyhedsundersøges) inden for de sædvanlige frister. Immaterialret tager derfor i første omgang blot stilling til, om der skal sendes en kvitteringsskrivelse til indvenderen. Denne vil dog være helt ”neutral”, d.v.s. styrelsen tilkendegiver ikke over for indvenderen, om den ansøgning, der er kommet indvending imod, overhovedet eksisterer.

Når den tekniske sagsbehandler har afsluttet nyhedsundersøgelsen, sendes resultatet heraf til ansøgeren. Samtidig stilles ansøgningen i bero, indtil den bliver almindeligt tilgængelig (standardfrase PBE 4). Når ansøgningen bliver almindeligt tilgængelig, behandler Immaterialret spørgsmålet om retten til opfindelsen (PL §§ 17 og 18).

Ansøgningen kan under ingen omstændigheder tilbagetages, henlægges, afslås eller imødekommes, før der er taget stilling til spørgsmålet om retten til opfindelsen (PL § 18, stk. 2).

2.2 Andre indvendinger

2.2.1 Ikke almindeligt tilgængelige ansøgninger

Såfremt ansøgningen ikke er almindeligt tilgængelig sendes kvittering til indvenderen i ”neutrale” vendinger, således at styrelsen ikke tilkendegiver, om der overhovedet eksisterer en ansøgning. Immaterialret inddrages i besvarelsen.

3

2.2.2 Almindeligt tilgængelige ansøgninger

Når ansøgningen bliver almindeligt tilgængelig sendes orientering til indvenderen med kopi til ansøgeren om den videre behandling af indvendingen.

Såfremt ansøgningen er almindeligt tilgængelig, sendes der straks formalskrivelser til indvender og ansøger. Indvender orienteres om den videre behandling af indvendingen (standardfrase PVI 1), og ansøgeren får kopi af såvel indvendingen som styrelsens svar til indvenderen (standardfrase PVA 1).

3. Realitetsbehandlingen

Indvendingen indgår i styrelsens realitetsbehandling af ansøgningen, og styrelsen tager hurtigt stilling til, om indvendingen indeholder materiale, der er relevant for vurderingen af opfindelsens patenterbarhed.

Indeholder indvendingen påstand om åbenlys udøvelse, henvises indvenderen sædvanlig vis til at tage dette spørgsmål op i en egentlig indsigelsessag, når patentet eventuelt er meddelt. Baggrunden for dette er, at en påstand om åbenlys udøvelse normalt først kan vurderes af styrelsen efter en egentlig skriftveksling mellem parterne. En sådan skriftveksling kan ikke ske i ansøgningsfasen.

4. Orientering om afgørelsen

Når styrelsen har besluttet enten at meddele patent eller at afslå ansøgningen, orienteres indvenderen herom.

Patent kan meddeles

Når ansøgningen gøres klar til publicering, sendes en kort orientering til indvenderen om, hvorfor styrelsen ikke har anset indvendingen til hinder for patentmeddelelse (standardfrase PVI 3). Indvenderen orienteres samtidig om muligheden for at nedlægge indsigelse samt om patentnummer og bekendtgørelsesdato. Ansøgeren får kopi af brevet (standardfrase PVA 3).

4

Ansøgningen afslås

Der sendes kopi af afslaget til indvenderen (standardfrase PVI 4).

Relevante standardbreve: PVI, PVA og PBE

INDHOLDSFORTEGNELSE FOR VEJLEDNING PDK 3.1 A 7.2-1

Side

1. Gyldighedsområde 1

2. Definitioner 1

2.1 Indsigelse 1 2.2 Indsigelsesperiode 1

3. Generelle bemærkninger om indsigelser 2

3.1-3.5 Diverse 2 3.6 Afvisning af en indsigelse 2 3.7 Indlæg, som fremsendes uopfordret 3 3.8 Frister 3

4. Formalbehandling af en indsigelse 3

4.1 Betingelser, som skal være opfyldt før indsigelses- periodens udløb 3

4.2 Andre betingelser 4 4.3 Formalbehandlingens start, mv. 5

5. Skriftveksling 5

5.1 Antal skriftvekslinger 5 5.2 Første skriftveksling 6 5.2.1 Flere indsigere 6 5.3 Senere skriftvekslinger 6 5.3.1 Udvidelser m.h.t. omfang af og begrundelse for

indsigelse 7 5.4 Afslutning af skriftvekslingen 7

Side

2

6. Realitetsbehandling 7

6.1 Generelt om realitetsbehandlingen 8 6.2 Åbenlys udøvelse 9 6.3 Patentet erklæres ugyldigt 9 6.4 Patentet kan opretholdes i uændret form 9 6.5 Patentet kan opretholdes i ændret form 10 6.5.1 Styrelsens vurdering meddeles 10 6.5.2 Patenthaver erklærer sig enig i teksten eller svarer

ikke 10 6.5.2.1 Indsiger anker ikke 11 6.5.2.1.1 Publiceringsgebyret betales 11 6.5.2.1.2 Publiceringsgebyret betales ikke 11 6.5.3 Patenthaver erklærer sig uenig i teksten 12 6.5.3.1 Styrelsen finder ikke anledning til at fortsætte

behandlingen 12 6.5.3.2 Fortsat behandling finder sted 12 6.5.3.2.1 Patentet kan opretholdes i ændret form 12 6.5.3.2.2 Patentet opretholdes i uændret form 12

PDK 3.1 A 7.2-1 Gyldighedsdato 19/10 2005 Side 1 af 12

INDSIGELSER MOD MEDDELTE PATENTER

1. GYLDIGHEDSOMRÅDE

Denne vejledning gælder kun indsigelser mod danske patenter, der er meddelt efter 1. januar 1993.

2. DEFINITIONER

2.1 Indsigelse Herved forstås en protest mod, at et patent er meddelt, begrundet med, - at betingelserne i PL §§ 1 og 2 ikke er opfyldt, og/eller - at patentet angår en opfindelse, som ikke er så tydeligt beskrevet, at en

fagmand på grundlag af beskrivelsen kan udøve den, og/eller - at patentets genstand går ud over indholdet af ansøgningen, som den

blev indleveret.

Andre begrundelser (f.eks. at patentet lider af formelle mangler, eller at der er begået procedurefejl) end de tre nævnte kan ikke anvendes (PL § 21, stk. 2).

En påstand om bedre ret til opfindelsen er en påstand om, at betingelsen i PL § 1, stk. 1, ikke er opfyldt. (PL §§ 17 og 18 kan ikke anvendes efter patentmeddelelsen).

2.2 Indsigelsesperiode

Herved forstås den periode, der er nævnt i PL § 21, stk. 1, dvs. 9 måneders perioden fra og med den dag, da patentmeddelelsen blev bekendtgjort.

2

3. GENERELLE BEMÆRKNINGER OM INDSIGELSER

3.1 Enhver kan indgive indsigelse - også patenthaveren selv.

3.2 En indsigelse skal indgives til styrelsen, være begrundet (se afsnit 2.1) og - ligesom indsigelsesgebyret - være modtaget i styrelsen inden for indsigelsesperioden. Der tages ikke hensyn til indsigelser, der indgives efter udløbet af indsigelsesperioden.

3.3 En mundtlig protest mod et meddelt patent betragtes ikke som en indsigelse og bliver ikke realitetsbehandlet.

3.4 Styrelsen kan behandle en indsigelse, selv om patentet er ophørt, eller selv om indsigelsen tages tilbage (PL § 23, stk. 2). Hvis patentet ophører, får indsiger straks besked herom. Hvis en indsigelse tilbagetages, får patenthaver straks besked herom.

3.5 Hvis en indsiger tilbagetager sin indsigelse, mister han definitivt sin stilling som indsiger og dermed sin eventuelle klageret og sin ret til at blive orienteret om den eventuelle videre behandling af indsigelsen.

3.6 Afvisning af en indsigelse

Hvis en indsigelse ikke opfylder en række nærmere angivne bestemmelser, afvises den (Bkg. § 56), se nærmere under afsnittene 4.1 og 4.2 nedenfor.

Styrelsens afvisning af en indsigelse kan ikke påklages til Patentankenævnet.

Hvis en indsigelse afvises, tilbagebetales et eventuelt indbetalt indsigelsesgebyr.

Patenthaveren orienteres ikke om indholdet af en afvist indsigelse, men alene om selve afvisningen.

3

3.7 Indlæg, som fremsendes uopfordret

Indlæg, som en part i en indsigelsessag fremsender efter indsigelsesperiodens udløb uden at være opfordret hertil, tages ikke i betragtning ved indsigelsens behandling.

Det er styrelsen, der afgør, om yderligere skriftveksling mellem parterne er påkrævet (Bkg. § 57, stk. 2), og om behandling af indsigelsen skal fortsættes i tilfælde af uenighed om den ændrede tekst, patentet agtes opretholdt med (Bkg. § 59, stk. 3).

3.8 Frister

Langt de fleste frister i forbindelse med indsigelser og deres behandling samt konsekvenserne af at overskride dem, er fastsat i PL § 21 og Bkg. §§ 56, 57 og 59. Lovbestemte frister kan ikke forlænges. Der kan kun undtagelsesvis dispenseres fra frister, som er angivet i Bkg.

Frister i forbindelse med yderligere skriftveksling mellem parterne (Bkg. § 57, stk. 2) fastsættes af styrelsen i det enkelte tilfælde. Overskridelser har ingen direkte konsekvens, udover at sagen uden videre kan tages op til realitetsbehandling.

4. FORMALBEHANDLING AF EN INDSIGELSE

Herved forstås undersøgelse af, om en indsigelse opfylder bestemmelserne i Bkg. §§ 55 og 56 og dermed kan anses for behørigt fremsat og i orden til realitetsbehandling.

4.1 Betingelser, som skal være opfyldt før indsigelsesperiodens udløb

En skriftlig indsigelse skal inden udløbet af indsigelsesperioden opfylde følgende betingelser (Bkg. §§ 55 og 56):

a) Gebyret skal være betalt. b) Det patent, der fremsættes indsigelse mod, skal være identificeret. c) Det skal kunne konstateres, fra hvem indsigelsen kommer. d) Indsigelsen skal indeholde en erklæring om omfanget af den

fremsatte indsigelse og om alle de grunde, indsigelsen støttes på, samt en udtømmende angivelse af alle de kendsgerninger,

4

bevisligheder og anbringender, der fremføres for disse grunde (Bkg. § 55, stk. 1, nr. 3).

Denne sidste betingelse d) anses kun for opfyldt, når - det er angivet, hvilke patentkrav og/eller dele af patentkrav

indsigelsen er rettet mod, og - det er angivet, hvilken eller hvilke af de i PL § 21, stk. 2, nævnte

grunde 1) - 3) indsigelsen støttes på (hævdes det, at betingelserne i PL §§ 1 og 2 ikke er opfyldt, skal det endvidere fremgå, hvilken eller hvilke betingelser der er tale om), og

- der er angivet mindst én kendsgerning eller bevislighed eller mindst ét anbringende til støtte for de nævnte grunde.

Indsiger har selv det fulde ansvar for, at betingelserne a) - d) er opfyldt rettidigt. Er en eller flere af disse betingelser ikke opfyldt ved udløbet af indsigelsesperioden, afvises indsigelsen umiddelbart (i tilfælde c) ved lukning af sagen) (Bkg. § 56, stk. 1).

4.2 Andre betingelser

En indsigelse skal desuden opfylde følgende betingelser (Bkg. § 55): e) Den skal indeholde indsigerens navn og adresse. f) Den skal indeholde registreringsnummeret på det patent, der

fremsættes indsigelse mod, patenthaverens navn og opfindelsens benævnelse.

g) Den skal, hvis indsiger er repræsenteret ved en fuldmægtig, indeholde dennes navn og adresse.

Hvis betingelserne e) - g) ikke er opfyldt ved udløbet af indsigelsesperioden, opfordrer styrelsen indsiger til inden 1 måned fra datoen for opfordringen at afhjælpe manglen. Er en eller flere af betingelserne e) - g) ikke opfyldt ved udløbet af 1-måneds-fristen, afvises indsigelsen umiddelbart (Bkg. § 56, stk. 2).

4.3 Formalbehandlingens start, mv.

Styrelsen påbegynder først formalbehandlingen, når indsigelsesperioden er udløbet.

Ved modtagelse af en indsigelse sender styrelsen meddelelse om modtagelsen til patenthaver og indsiger. Med meddelelsen til patenthaver

5

følger et eksemplar af indsigelsesmaterialet. Meddelelsen indeholder oplysning om, at formalia endnu ikke er vurderet, og at formalbehandling først påbegyndes, når indsigelsesperioden er udløbet. Meddelelsen til indsiger indeholder desuden generel oplysning om de betingelser med hensyn til form og indhold, en indsigelse skal opfylde. Dette fritager dog ikke indsiger for det fulde ansvar for rettidig opfyldelse af betingelserne a) - d) i afsnit 4.1 ovenfor. Eventuelt supplerende materiale fra indsigeren, der modtages før indsigelsesperiodens udløb, sendes ligeledes videre til patenthaveren.

5. SKRIFTVEKSLING

Når formalbehandlingen er afsluttet med det resultat, at indsigelsen anses for behørigt fremsat, iværksættes - medmindre patenthaver selv er eneste indsiger - skriftveksling, hvor indsiger og patenthaver udveksler argumenter til brug for styrelsens endelige afgørelse af sagen.

5.1 Antal skriftvekslinger

Styrelsens rolle i denne fase er primært at etablere og styre meningsudvekslingen mellem parterne.

Der skal mindst være 1 skriftveksling, idet patenthaver skal have lejlighed til at udtale sig om indsigelsen (PL § 23, stk. 1).

Efter hver skriftveksling (dvs. indsigers bemærkninger plus patenthavers svar) tages der stilling til, om der er behov for yderligere skriftveksling. Hvis sagen er tilstrækkeligt belyst, eller hvis en af parterne ikke svarer, tages sagen op til realitetsbehandling.

Beslutningen om, hvornår sagen er tilstrækkelig belyst, beror på en afvejning af modstridende interesser. På den ene side er det væsentligt at få sagen godt belyst. På den anden side har begge parter et oplagt behov for at få sagen færdigbehandlet hurtigt, så omfanget af patenthavers rettigheder kan blive fastlagt.

Der bør kun i sjældne tilfælde iværksættes mere end to skriftvekslinger, og ofte er den obligatoriske ene tilstrækkelig. Yderligere skriftveksling bør dog altid finde sted, hvis patenthaver bestrider en indsigers påstand om åbenlys udøvelse eller argumenterer mod den.

6

5.2 Første skriftveksling

Efter formalbehandlingens afslutning opfordres patenthaver til inden 6 måneder at kommentere indsigelsen og eventuelt at indlevere beskrivelse, krav og eventuelle tegninger og fotografier i ændret form (Bkg. § 57, stk. 1). Hvis patenthaver ikke allerede har modtaget indsigelsen med bilag, se afsnit 4.3, sendes indsigelsesmaterialet sammen med opfordringen .

Hvis indsiger påstår åbenlys udøvelse, opfordres patenthaver direkte til at kommentere, om påstanden er rigtig.

5.2.1 Flere indsigere

Foreligger der flere behørigt fremsatte indsigelser, sendes de samlet til patenthaver, jf. dog afsnit 4.3. Samtidig sendes til hver indsiger til orientering kopi af de øvrige indsigelser med bilag.

5.3 Senere skriftvekslinger (hvis styrelsen finder sådanne nødvendige)

Kopi af patenthavers svar med bilag sendes til (hver) indsiger sammen med en opfordring til at sende kommentarer (frist 2 måneder). Hvis mindst én indsiger svarer, foretages herefter tilsvarende procedure over for patenthaver (frist 2 måneder).

5.3.1 Udvidelser med hensyn til omfang af og begrundelse for indsigelse

Der kan ikke efter indsigelsesperiodens udløb - ske udvidelse af omfanget af indsigelsen (dvs. hvilke patentkrav eller

dele af patentkrav den er rettet imod), eller - fremføres nye grunde til støtte for indsigelsen (jf. “alle” i Bkg. § 55, stk.

1, nr. 3)), herunder manglende opfyldelse af andre betingelser i PL §§ 1 og 2 end dem, der var angivet før indsigelsesperiodens udløb, eller

- angives nye kendsgerninger, bevisligheder eller anbringender til støtte for de nævnte grunde (jf. “udtømmende” og “alle” i Bkg. § 55, stk. 1, nr. 3)), f.eks. nye trykskrifter.

7

Eventuelle sådanne udvidelser tages ikke i betragtning ved realitetsbehandlingen af indsigelsen. Som udvidelser anses ikke kommentarer til forhold, som patenthaver har bragt ind i sagen.

5.4 Afslutning af skriftvekslingen

Når skriftvekslingen er afsluttet, orienteres parterne herom. Med meddelelsen til indsiger følger kopi af patenthavers foregående svar. Dette er ikke en opfordring til at fremkomme med yderligere indlæg, jf. også afsnit 3.7.

Herefter påbegyndes realitetsbehandlingen.

6. REALITETSBEHANDLING

Herved forstås styrelsens vurdering af det materiale, der er fremkommet ved skriftvekslingen, eventuel korrespondance med patenthaver herom, samt styrelsens endelige afgørelse.

6.1 Generelt om realitetsbehandlingen

Det er kun patenthaveren og styrelsen, der tager del i denne behandling.

Sagsbehandlingen kan i princippet (og også jævnligt i praksis) indskrænkes til, at der i forlængelse af skriftvekslingen umiddelbart træffes endelig afgørelse uden forudgående korrespondance (mellemskrivelse). Ofte skal der dog korresponderes med patenthaver - under alle omstændigheder, hvis styrelsen finder, at patentet kan opretholdes i ændret form (Bkg. § 59, stk. 1). Der bør kun undtagelsesvis skrives mere end én mellemskrivelse inden afgørelse.

Mellemskrivelser sendes i kopi til indsiger(ne) til orientering. Som bilag medsendes kopi af eventuelle nye bilag, som indsiger ikke tidligere har fået.

Der kan afholdes mundtlig forhandling. I så fald skal både patenthaver og samtlige indsigere indkaldes. Afholdelsen er naturligvis ikke betinget af, at indsigerne rent faktisk deltager, de skal blot have haft chancen.

8

Endelig afgørelse træffes alene på baggrund af de oplysninger, der er fremkommet ved skriftvekslingen og realitetsbehandlingen, se dog afsnittene 3.7 og 5.3.1. Sagsbehandler må ikke inddrage yderligere materiale. Der tages ikke hensyn til indholdet af eventuelle afviste indsigelser.

Både patenthaver og indsiger(ne) orienteres om den endelige afgørelse i sagen. Indsiger(ne) får ved denne lejlighed også kopi af eventuelle nye bilag, som ikke tidligere er fremsendt.

Den endelige afgørelse består i styrelsens beslutning om,

- at patentet erklæres ugyldigt, eller - at patentet opretholdes i uændret form, eller - at patentet opretholdes i ændret form.

Den endelige afgørelse skal være begrundet. Begrundelsen behøver ikke at indeholde en detaljeret gennemgang af alle fremførte argumenter. Det skal dog fremgå klart, hvilke grunde der har været afgørende for den trufne beslutning.

6.2 Åbenlys udøvelse

Når først skriftvekslingen er overstået, afgøres spørgsmål om åbenlys udøvelse direkte uden mellemskrivelse. Der tages både stilling til, om der er dokumentation for åbenlys udøvelse, og om den dokumenterede udøvelse i det hele taget angår samme opfindelse som patentet. Dette afgøres i et samarbejde mellem en teknisk og en juridisk sagsbehandler.

6.3 Patentet erklæres ugyldigt

Denne beslutning kan træffes i direkte forlængelse af skriftvekslingen, forudsat at styrelsen ikke i begrundelsen anvender argumenter, som patenthaver ikke har haft lejlighed til at kommentere under skriftvekslingen.

Den begrundede beslutning sendes til både patenthaver og samtlige indsigere. Til indsiger(ne) medsendes kopi af eventuelle nye bilag, som ikke tidligere er fremsendt.

9

Beslutningen kan også træffes som følge af manglende betaling af publiceringsgebyr i forbindelse med opretholdelse af patentet i ændret form, se afsnit 6.5.2.1.2 nedenfor, eller hvis patenthaver erklærer sig uenig i teksten, se afsnit 6.5.3.1 nedenfor.

Patenthaver kan påklage afgørelsen til Patentankenævnet (frist 2 måneder) (PL §§ 24, stk. 1, og 25, stk. 1).

6.4 Patentet kan opretholdes i uændret form

Denne beslutning kan ligeledes træffes i direkte forlængelse af skriftvekslingen.

Den begrundede beslutning sendes til både patenthaver og samtlige indsigere. Til indsiger(ne) medsendes kopi af eventuelle nye bilag, som ikke tidligere er fremsendt.

Hver indsiger kan påklage afgørelsen til Patentankenævnet (frist 2 måneder) (PL §§ 24, stk. 1, og 25, stk. 1).

Der publiceres ikke nyt patentskrift, selv om der ved indsigelsen måtte være fremkommet nyt materiale i forhold til det, der måtte findes på det foreliggende patentskrifts referenceliste.

6.5 Patentet kan opretholdes i ændret form

Opretholdelsen af patentet i ændret form forudsætter, at det er konstateret, at patenthaver er enig heri (PL § 23, stk. 3, 2. pkt.). Dette i forbindelse med, at der skal betales gebyr for publicering af det ændrede patentskrift, og med de foreliggende ankemuligheder (PL § 24, stk. 1) medfører en sagsgang med mange varianter.

6.5.1 Styrelsens vurdering meddeles

Hvis styrelsen vurderer , at patentet kan opretholdes i ændret form, sendes meddelelse herom til patenthaver og indsiger. Meddelelsen indeholder angivelse af den tekst, som patentet agtes opretholdt med, samt en begrundelse for ændringen. Meddelelsen til indsiger vedlægges kopi af eventuelle nye bilag, som ikke tidligere er fremsendt. Meddelelsen til patenthaver indeholder en opfordring til - hvis han ikke er enig i teksten - at fremsætte sine bemærkninger (frist 2 måneder) (Bkg. § 59, stk. 1).

10

Patenthaver kan herefter - erklære sig enig i teksten eller - undlade at svare eller - erklære sig uenig i teksten.

6.5.2 Patenthaver erklærer sig enig i teksten eller svarer ikke

Styrelsen beslutter herefter at opretholde patentet i den ændrede form og meddeler dette til indsiger (Bkg. § 59, stk. 2). Kopi af eventuelt,

foregående svar fra patenthaver medsendes. Afgørelsen angiver den tekst, som

patentet opretholdes med (Bkg. § 59, stk. 5).

Hvis indsigelsen kun er delvist imødekommet, indeholder meddelelsen begrundelsen herfor. Indsiger kan påklage en sådan afgørelse til Patentankenævnet (frist 2 måneder) (PL §§ 24, stk. 1, og 25, stk. 1).

6.5.2.1 Indsiger anker ikke

Når styrelsens beslutning er blevet endelig (dvs. når der ikke er anket rettidigt), opfordres patenthaver til inden 2 måneder fra datoen for opfordringen at betale gebyret for publicering af nyt patentskrift og til, hvis det er nødvendigt, at indlevere dokumenter, som er egnede til reproduktion. Dokumenterne skal stemme overens med de af styrelsen godkendte, og patenthaver skal afgive erklæring herom (Bkg. § 59, stk. 4).

6.5.2.1.1 Publiceringsgebyret betales

Patenthaver anses da under alle omstændigheder for at være enig i opretholdelsen af patentet i den ændrede form (Bkg. § 59, stk. 4).

Nyt patentskrift publiceres (PL § 23, stk. 3, og Bkg. § 60).

Patentskriftets referenceliste suppleres, hvis der er fremkommet væsentligt nyt materiale. Samtlige publikationer, som er fremdraget af indsiger(ne), påføres, uanset hvilken vægt de har været tillagt under behandlingen. Det er selvfølgelig generelt en betingelse, at

11

publikationerne i kraft af deres datering kan betragtes som kendt teknik (PL § 2). Påstand om åbenlys udøvelse medtages ikke på referencelisten.

Indsiger orienteres om publiceringen af det ændrede patentskrift, dvs. den endelige afslutning af sagen.

6.5.2.1.2 Publiceringsgebyret betales ikke

Styrelsen erklærer da patentet for ugyldigt (PL § 23, stk. 4) og sender meddelelse herom til patenthaver og indsiger.

Patenthaver kan påklage afgørelsen til Patentankenævnet (frist 2 måneder) (PL §§ 24, stk. 1, og 25, stk. 1).

6.5.3 Patenthaver erklærer sig uenig i teksten

Hvis styrelsen i denne situation finder anledning til det, fortsættes behandlingen af indsigelsen (Bkg. § 59, stk. 3).

6.5.3.1 Styrelsen finder ikke anledning til at fortsætte behandlingen

Styrelsen erklærer da patentet for ugyldigt (PL § 23, stk. 4) og sender meddelelse herom til patenthaver og indsiger. Meddelelsen indeholder en begrundelse for afgørelsen. Meddelelsen vedlægges en kopi af patenthavers svar med eventuelle bilag.

Patenthaver kan påklage afgørelsen til Patentankenævnet (frist 2 måneder) (PL §§ 24, stk. 1, og 25, stk. 1).

6.5.3.2 Fortsat behandling finder sted

Styrelsen kan efter fornyet overvejelse, hvor patenthavers argumenter for ikke at være enig i den ændrede tekst tages i betragtning, - vurdere, at patentet kan opretholdes i en ny, ændret form, eller - påny vurdere, at patentet kan opretholdes i den tidligere angivne,

ændrede form, eller - beslutte, at patentet kan opretholdes i uændret form.

6.5.3.2.1 Patentet kan opretholdes i ændret form

12

I så fald fortsættes som angivet i afsnit 6.5.1.

6.5.3.2.2 Patentet opretholdes i uændret form

I så fald fortsættes som angivet i afsnit 6.4.

INDHOLDSFORTEGNELSE FOR VEJLEDNING PDK 3.1 A 7.3-1

(Administrativ omprøvning af patenter)

Side

1. Gyldighedsområde 1

2. Definition 1

3. Generelle bemærkninger om begæring om omprøvning 1

3.1-3.5 Diverse 1-2 3.6 Afvisning af en begæring om omprøvning 2 3.7 Indlæg, som fremsendes uopfordret 2 3.8 Frister 2

4. Formalbehandling af en begæring om omprøvning 3

4.1 Betingelser, som skal være opfyldt ved begæringens indlevering 3

4.2 Andre betingelser 3

5. Videre behandling af begæring om omprøvning fremsat af patenthaver 6

5.1 Den begærede begrænsning kan godkendes 6 5.1.1 Publiceringsgebyret betales 6 5.1.2 Publiceringsgebyret betales ikke 6 5.2 Den begærede begrænsning kan ikke godkendes 7 5.2-1 Begæringen afslås 7 5.2.2 Patenthaver høres 7 5.2.3 Afgørelse efter høring 7 5.2.3.1 Begæringen afslås 8 5.2.3.2 De ønskede ændringer kan godkendes 8

2

6. Videre behandling af begæring om omprøvning fremsat af andre end patenthaver 8

6.1 SKRIFTVEKSLING 8 6.1.1 Antal skriftvekslinger 8 6.1.2 Første skriftveksling 9 6.1.3 Senere skriftvekslinger 9 6.1.3.1 Udvidelser med hensyn til omfang af og

begrundelse for begæring 9 6.1.4 Afslutning af skriftvekslingen 10 6.2 REALITETSBEHANDLING 10 6.2.1 Generelt om realitetsbehandlingen 10 6.2.2 Åbenlys udøvelse 12 6.2.3 Begæringen om omprøvning afslås 12 6.2.4 Patentet erklæres ugyldigt 12 6.2.5 Patentet kan opretholdes i ændret form 13 6.2.5.1 Styrelsens vurdering meddeles 13 6.2.5.2 Patenthaver erklærer sig enig i teksten

eller svarer ikke 14 6.2.5.2.1 Opfordring til patenthaver om betaling af

publiceringsgebyr 14 6.2.5.2.1.1 Publiceringsgebyret betales 14 6.2.5.2.1.2 Publiceringsgebyret betales ikke 15 6.2.5.3 Patenthaver erklærer sig uenig i teksten 15 6.2.5.3.1 Styrelsen finder ikke anledning til fortsat behandling 15 6.2.5.3.1.1 Fortsat behandling finder sted 16 6.2.5.3.2 Patentet kan opretholdes i ændret form 16 6.2.5.3.3 Patentet opretholdes i uændret form 16

PDK 3.1 A 7.3-1 Gyldighedsdato 25/01 2006 Side 1 af 16

ADMINISTRATIV OMPRØVNING AF PATENTER

1. GYLDIGHEDSOMRÅDE

Denne vejledning gælder administrativ omprøvning af patenter, der er meddelt af Patent- og Varemærkestyrelsen, eller som er meddelt af Den Europæiske Patentmyndighed med virkning for Danmark, men ikke af EF- patenter.

2. DEFINITION

Ved administrativ omprøvning af et patent forstås styrelsens behandling af og stillingtagen til en begæring om begrænsning eller ugyldigkendelse af patentet.

3. GENERELLE BEMÆRKNINGER OM BEGÆRING OM OMPRØVNING

3.1 Enhver kan indgive begæring om omprøvning - også patenthaver selv.

3.2 Begæring om omprøvning kan indgives på et hvilket som helst tidspunkt, dog ikke så længe indsigelse endnu kan fremsættes, eller så længe en indsigelsessag ikke er endeligt afgjort. Hvis en sag ved domstolene vedrørende et patent ikke er endeligt afgjort, kan der ikke fremsættes en begæring om omprøvning. Rejses sag ved domstolene om et patent inden der er truffet endelig afgørelse om en begæring om omprøvning af samme patent, stiller patentmyndigheden sagen i bero, indtil sagen er endeligt afgjort, Hvis begæringen er fremsat af patenthaver fortsættes behandlingen.

3.3 En mundtlig protest mod et meddelt patent betragtes ikke som en begæring om omprøvning og realitetsbehandles ikke.

2

3.4 Styrelsen kan behandle en begæring om omprøvning, selv om patentet er ophørt eller ophører, eller selv om begæringen tages tilbage. Hvis patentet ophører, får den, der har fremsat begæringen (i det følgende betegnet begærer), straks besked herom. Hvis en begæring tilbagetages, får patenthaver straks besked herom.

3.5 Hvis en begærer tilbagetager sin begæring, mister han definitivt sin ret til at blive orienteret om den eventuelle videre behandling af begæringen.

3.6 Afvisning af en begæring om omprøvning

Hvis en begæring om omprøvning ikke opfylder en række nærmere angivne bestemmelser, afvises den (Bkg. § 64), se nærmere under afsnittene 4.1 og 4.2 nedenfor.

Styrelsens afvisning af en begæring om omprøvning kan ikke påklages til Patentankenævnet.

Hvis en begæring om omprøvning afvises, tilbagebetales et eventuelt indbetalt omprøvningsgebyr.

Patenthaver orienteres ikke om indholdet af en afvist begæring om omprøvning, men alene om selve afvisningen.

3.7 Indlæg, som fremsendes uopfordret

Indlæg, som en part i en omprøvningssag fremsender efter begæringens indlevering uden at være opfordret dertil, tages ikke i betragtning ved begæringens behandling.

Det er styrelsen, der afgør, om yderligere skriftveksling mellem parterne er påkrævet (Bkg. § 65, stk. 2), og om behandling af begæringen skal fortsættes i tilfælde af uenighed om den ændrede tekst, patentet agtes opretholdt med (Bkg. § 68, stk. 4).

3.8 Frister

Langt de fleste frister i forbindelse med begæringer om omprøvning og deres behandling samt konsekvenserne af at overskride dem, er fastsat i

3

Bkg. §§ 64, 65, 68 og 69. Der kan kun undtagelsesvis dispenseres fra disse frister.

Frister i forbindelse med yderligere skriftveksling mellem parterne (Bkg. § 65, stk. 2) fastsættes af styrelsen i det enkelte tilfælde. Overskridelser har ingen direkte konsekvens, udover at sagen uden videre kan tages op til realitetsbehandling.

4. FORMALBEHANDLING AF EN BEGÆRING OM OMPRØVNING

Herved forstås undersøgelse af, om en begæring om omprøvning opfylder bestemmelserne i Bkg. §§ 63 og 64 og dermed kan anses for behørigt fremsat og i orden til realitetsbehandling.

Formalbehandlingen påbegyndes snarest muligt efter modtagelse af begæringen.

4.1 Betingelser, som skal være opfyldt ved begæringens indlevering

En skriftlig begæring om omprøvning skal ved indleveringen opfylde følgende betingelser (PL § 53b og Bkg. §§ 63 og 64):

a) Indleveringstidspunktet skal ligge efter udløbet af indsigelsesperioden og efter endelig afgørelse af en eventuel indsigelsessag.

b) Omprøvningsgebyret skal være betalt. c) Det skal kunne konstateres, fra hvem begæringen kommer.

Er en eller flere af disse betingelser ikke opfyldt, afvises begæringen umiddelbart - i tilfælde c) ved lukning af sagen (Bkg. § 64, stk. 1).

4.2 Andre betingelser

En begæring om omprøvning skal desuden opfylde følgende betingelser (Bkg. § 63, stk. 1).

d) Den skal indeholde begærers navn og adresse.

4

e) Den skal indeholde registreringsnummeret på det patent, som begæres omprøvet, patenthaverens navn og opfindelsens benævnelse.

f) Den skal, hvis begærer er repræsenteret ved en fuldmægtig, indeholde dennes navn og adresse.

g) Den skal, hvis der er indført licenshavere i patentregistret, indeholde dokumentation for, at der er givet disse meddelelse om, at der begæres omprøvning.

h) Den skal - hvis den fremsættes af patenthaver - indeholde angivelse af de ændringer af beskrivelse, krav og eventuelle tegninger, som ønskes til begrænsning af patentet.

j) Den skal - hvis den fremsættes af andre end patenthaveren - indeholde en erklæring om omfanget af den begærede omprøvning og om alle de grunde, begæringen støttes på, samt en udtømmende angivelse af alle de kendsgerninger, bevisligheder og anbringender, der fremføres for disse grunde.

Denne sidste betingelse j) anses kun for opfyldt, når

- det er angivet, hvilke patentkrav og/eller dele af patentkrav begæringen er rettet imod, og

- det er angivet, hvilken eller hvilke af de i PL § 52, stk. 1, nævnte ugyldighedsgrunde begæringen støttes på (hævdes det, at betingelserne i PL §§ 1 og 2 ikke er opfyldt, skal det endvidere fremgå, hvilken eller hvilke betingelser der er tale om), og

- der er angivet mindst én kendsgerning eller bevislighed eller mindst ét anbringende til støtte for de nævnte grunde.

Begæringen fra andre end patenthaveren kan alene støttes på de nævnte ugyldighedsgrunde (PL § 53 c, stk. 1). Disse grunde er følgende:

1) Patentet er meddelt, uanset at betingelserne i PL §§ 1 og 2 ikke er opfyldt.

2) Patentet angår en opfindelse, som ikke er så tydeligt beskrevet, at en fagmand på grundlag af beskrivelsen kan udøve den.

3) Patentets genstand går ud over indholdet af ansøgningen, som den blev indleveret.

5

4) Omfanget af patentbeskyttelsen er blevet udvidet, efter at patentmyndigheden i henhold til PL § 19, stk. 1, har sendt meddelelse til ansøgeren om, at patent kan meddeles.

Andre begrundelser, f.eks. at patentet lider af formelle mangler, eller at der er begået procedurefejl, kan ikke anvendes.

En påstand om bedre ret til opfindelsen er en påstand om, at betingelsen i PL § 1, stk. 1, ikke er opfyldt. (PL §§ 17 og 18 kan ikke anvendes efter patentmeddelelsen).

Hvis de relevante af betingelserne d) - j) ikke er opfyldt ved begæringens indlevering, opfordrer styrelsen begærer til at afhjælpe manglen inden 1 måned fra datoen for opfordringen. Er en eller flere af disse betingelser ikke opfyldt ved udløbet af 1-måneds-fristen, afvises begæringen umiddelbart (Bkg. § 64, stk. 2). Alt materiale, indkommet i perioden mellem anmodningen og fristudløb for indsendelse af dokumentation, medtages i behandlingen. Efter udløbet af en eventuel frist påbegyndes formalbehandlingen, hvorefter senere indsendt materiale ikke medtages i vurderingen.

k) Hvis begæringen om omprøvning af patentet er en følge af, at der er begæret omprøvning af et supplerende beskyttelsescertifikat for et lægemiddel, skal begæringen angive, at der også er begæret omprøvning af certifikatet (Bkg. § 94, stk. 1).

Når formalbehandlingen er afsluttet med det resultat, at begæringen om omprøvning anses for behørigt fremsat, sker den videre behandling i afhængighed af, om begæringen er fremsat

af patenthaver (PL § 53 e og Bkg. § 69) eller

af andre end patenthaveren (PL §§ 53 c og d og Bkg. §§ 65-68).

5. VIDERE BEHANDLING AF BEGÆRING OM OMPRØVNING FREMSAT AF PATENTHAVER

Patenthavers ønske om begrænsning af patentet behøver ikke at være begrundet.

6

Styrelsen vurderer, om ugyldighedsgrundene i PL § 52, stk. 1, er til hinder for den begrænsning, patenthaver ønsker. Der tages herunder hensyn til relevant materiale, som patenthaver måtte have anført som anledning til sin begæring. F.eks. vil et trykskrift, der efter patenthavers vurdering kun nødvendiggør begrænsning, men som af styrelsen vurderes som foregribende hele opfindelsen (PL § 2), være til hinder for godkendelse af begrænsningen.

5.1 Den begærede begrænsning kan godkendes

Dette meddeles patenthaver, der opfordres til inden 2 måneder fra opfordringen at betale gebyret for publicering af nyt patentskrift og at fremsende beskrivelse, krav og eventuelle tegninger i ændret form egnet til reproduktion. Dokumenterne skal stemme overens med de af styrelsen godkendte, og patenthaver skal afgive erklæring herom (PL § 53 e, stk. 2, og Bkg. § 69, stk. 2).

5.1.1Publiceringsgebyret betales

Nyt patentskrift publiceres (PL § 53 f og Bkg. § 70). Patentskriftets referenceliste suppleres med eventuelt relevant materiale, som er fremdraget af patenthaver.

Tredjemand med interesse i afgørelsen kan påklage den til Patentankenævnet (frist 2 måneder fra bekendtgørelse af afgørelsen) (PL § 67, stk. 1).

Hvis patentet er grundpatent i forhold til supplerende beskyttelsescertifikater for lægemidler, gås med hensyn til disse frem som angivet i Bkg. § 95, stk. 2.

5.1.2Publiceringsgebyret betales ikke

Styrelsen erklærer da patentet for ophævet (PL § 53 e, stk. 2).

Patenthaver kan påklage afgørelsen til Patentankenævnet (frist 2 måneder) (PL § 67, stk. 1,1. punktum). Tredjemand med interesse i afgørelsen kan ligeledes klage over den til Patentankenævnet (frist 2 måneder fra bekendtgørelsen af afgørelsen) (PL § 67, stk. 1, 2. punktum).

7

Hvis patentet er grundpatent i forhold til supplerende beskyttelsescertifikater for lægemidler, anvendes Bkg. § 95, stk. 1, analogt.

5.2 Den begærede begrænsning kan ikke godkendes

5.2.1Begæringen afslås

Hvis styrelsen finder det utvivlsomt, at ugyldighedsgrundene i PL § 52, stk. 1, er til hinder for at godkende den begærede begrænsning, og ikke finder anledning til andet, afslås begæringen om begrænsning (PL § 53 e, stk. 3, og Bkg. § 69, stk. 3). Afslaget begrundes.

Patenthaver kan påklage afgørelsen til Patentankenævnet (frist 2 måneder) (PL § 67, stk. 1, 1. punktum). Tredjemand med interesse i afgørelsen kan ligeledes klage over den til Patentankenævnet (frist 2 måneder fra bekendtgørelsen af afgørelsen) (PL § 67, stk. 1, 2. punktum).

Hvis ingen anker, opretholdes patentet i uændret form.

5.2.2 Patenthaver høres (Bkg. § 69, stk. 3)

Hvis styrelsen vurderer, at patentet af nærmere angivne grunde ikke kan ændres som ønsket, men finder anledning til - før beslutning træffes - at høre patenthaver (eventuelt om en modificering af de ønskede ændringer, som vil kunne godkendes), meddeles dette til patenthaver. Denne opfordres til inden en nærmere angivet frist at udtale sig og eventuelt fremsætte et modificeret ønske om ændringer af beskrivelse, krav og eventuelle tegninger.

5.2.3 Afgørelse efter høring

Efter udløbet af fristen og uanset, om patenthaver har svaret, træffer styrelsen afgørelse om enten at afslå begæringen eller at godkende de ønskede ændringer.

5.2.3.1 Begæringen afslås

Der gås frem som angivet i afsnit 5.2.1.

8

5.2.3.2 De ønskede ændringer kan godkendes

Der gås frem som angivet i afsnit 5.1.

6. VIDERE BEHANDLING AF BEGÆRING OM OMPRØVNING INDGIVET AF ANDRE END PATENTHAVER

6.1 SKRIFTVEKSLING

Der iværksættes skriftveksling, hvor begærer og patenthaver udveksler argumenter til brug for styrelsens endelige afgørelse af sagen.

6.1.1Antal skriftvekslinger

Styrelsens rolle i denne fase er primært at etablere og styre meningsudvekslingen mellem parterne.

Der skal mindst være 1 skriftveksling, idet patenthaver skal have lejlighed til at udtale sig om begæringen (PL § 53 b, stk. 2).

Efter hver skriftveksling (dvs. begærers bemærkninger plus patenthavers svar) tages der stilling til, om der er behov for yderligere skriftveksling. Hvis sagen er tilstrækkeligt belyst, eller hvis en af parterne ikke svarer, tages sagen op til realitetsbehandling.

Beslutningen om, hvornår sagen er tilstrækkeligt belyst, beror på en afvejning af modstridende interesser. På den ene side er det væsentligt at få sagen godt belyst. På den anden side har begge parter et oplagt behov for at få sagen færdigbehandlet hurtigt, så omfanget af patenthavers rettigheder kan blive fastlagt.

Der bør kun i sjældne tilfælde iværksættes mere end to skriftvekslinger, og ofte er den obligatoriske ene tilstrækkelig. Yderligere skriftveksling bør dog altid finde sted, hvis patenthaver bestrider begærers påstand om åbenlys udøvelse eller argumenterer mod den.

9

6.1.2Første skriftveksling

Et eksemplar af begæringen med bilag sendes umiddelbart efter formalbehandlingens afslutning til patenthaver, der opfordres til inden 6 måneder at kommentere begæringen og eventuelt indlevere beskrivelse, krav og eventuelle tegninger i ændret form (Bkg. § 65, stk. 1).

Hvis begærer påstår åbenlys udøvelse, opfordres patenthaver direkte til at kommentere, om påstanden er rigtig.

6.1.3Senere skriftvekslinger (hvis styrelsen finder sådanne nødvendige)

Kopi af patenthavers svar med bilag sendes til begærer sammen med en opfordring til at sende kommentarer (frist 2 måneder). Hvis begærer svarer, foretages herefter tilsvarende procedure over for patenthaver (frist 2 måneder).

6.1.3.1 Udvidelser med hensyn til omfang af og begrundelse for begæring om omprøvning

Der kan ikke efter fremsendelsen af den i afsnit 4.2, pkt. j) nævnte erklæring og angivelse

- ske udvidelse af omfanget af begæringen (dvs. hvilke patentkrav eller dele af patentkrav den er rettet imod), eller

- fremføres nye grunde til støtte for begæringen (jf. “alle” i Bkg. § 63, stk. 1, nr. 3)), herunder manglende opfyldelse af andre betingelser i PL §§ 1 og 2 end dem, der oprindelig var angivet, eller

- angives nye kendsgerninger, bevisligheder eller anbringender til støtte for de nævnte grunde (jf. “udtømmende” og “alle” i Bkg. § 63, stk. 1, nr. 3)), f.eks. nye trykskrifter.

Eventuelle sådanne udvidelser tages ikke i betragtning ved realitetsbehandlingen af begæringen. Som udvidelser anses ikke kommentarer til forhold, som patenthaver har bragt ind i sagen.

6.1.4Afslutning af skriftvekslingen

10

Når skriftvekslingen er afsluttet, orienteres parterne herom. Med meddelelsen til begærer følger kopi af patenthavers foregående svar. Dette er ikke en opfordring til at fremkomme med yderligere indlæg, jf. også afsnit 3.7.

Herefter påbegyndes realitetsbehandlingen.

6.2 REALITETSBEHANDLING

Herved forstås styrelsens vurdering af det materiale, der er fremkommet ved skriftvekslingen, eventuel korrespondance med patenthaver herom samt styrelsens endelige afgørelse.

6.2.1Generelt om realitetsbehandlingen

Det er kun patenthaver og styrelsen, der tager del i denne behandling.

Ved realitetsbehandlingen undersøger styrelsen først, om de påberåbte ugyldighedsgrunde gør sig gældende, dvs. om begærers påstande er korrekte og dokumenterede, således at begæringen om omprøvning kan imødekommes. Hvis dette sidste er tilfældet, kan patentet ikke opretholdes i uændret form. Styrelsen undersøger da, om en eller flere af ugyldighedsgrundene i PL § 52, stk. 1, er til hinder for, at patentet kan opretholdes i ændret form. (PL § 53 d, stk. 1-2, og Bkg. § 66, stk. 1-2).

Sagsbehandlingen kan i princippet (og også jævnligt i praksis) indskrænkes til, at der i forlængelse af skriftvekslingen umiddelbart træffes endelig afgørelse uden forudgående korrespondance (mellemskrivelse). Ofte skal der dog korresponderes med patenthaver - under alle omstændigheder, hvis styrelsen finder, at patentet kan opretholdes i ændret form (Bkg. § 68, stk. 1). Der bør kun undtagelsesvis skrives mere end én mellemskrivelse inden afgørelse.

Mellemskrivelser sendes i kopi til begæreren til orientering. Som bilag medsendes kopi af eventuelle nye bilag, som begærer ikke tidligere har fået.

11

Der kan afholdes mundtlig forhandling. I så fald skal både patenthaver og begærer indkaldes. Afholdelsen er naturligvis ikke betinget af, at begærer rent faktisk deltager, han skal blot have haft chancen.

Endelig afgørelse træffes alene på baggrund af de oplysninger, der er fremkommet ved skriftvekslingen og realitetsbehandlingen (se dog afsnittene 3.7 og 6.1.3.1), oplysninger, der forelå ved patentmeddelelsen, samt oplysninger, som måtte være fremkommet ved en tidligere ændring af patentet (Bkg. § 66, stk. 3).

Den endelige afgørelse består i styrelsens beslutning om,

- at begæringen om omprøvning afslås, eller - at patentet erklæres ugyldigt, eller - at patentet opretholdes i ændret form.

Den endelige afgørelse begrundes. Begrundelsen behøver ikke at indeholde en detaljeret gennemgang af alle fremførte argumenter. Det skal dog fremgå klart, hvilke grunde der har været afgørende for den trufne beslutning.

6.2.2Åbenlys udøvelse

Når først skriftvekslingen er overstået, afgøres spørgsmål om åbenlys udøvelse direkte uden mellemskrivelse. Der tages både stilling til, om der er dokumentation for åbenlys udøvelse, og om den dokumenterede udøvelse i det hele taget angår samme opfindelse som patentet. Dette afgøres i et samarbejde mellem en teknisk og en juridisk sagsbehandler.

6.2.3Begæringen om omprøvning afslås

Kan styrelsen ikke imødekomme begæringen om omprøvning, fordi man ikke finder, at de påberåbte ugyldighedsgrunde gør sig gældende, afslås begæringen, og patentet opretholdes i uændret form (PL § 53 d, stk. 1, og Bkg. § 66, stk. 1).

Beslutningen kan træffes i direkte forlængelse af skriftvekslingen.

12

Den begrundede beslutning sendes til både patenthaver og begærer. Til begærer medsendes kopi af eventuelle nye bilag, som ikke tidligere er fremsendt.

Begærer kan påklage afgørelsen til Patentankenævnet (frist 2 måneder) (PL § 67, stk. 1, 1. punktum). Tredjemand med interesse i afgørelsen kan ligeledes klage over den til Patentankenævnet (frist 2. måneder fra bekendtgørelsen af afgørelsen) (PL § 67, stk. 1, 2. punktum).

6.2.4Patentet erklæres ugyldigt

Kan begæringen imødekommes, dvs. at ugyldighedsgrundene gør sig gældende, og finder styrelsen, at patentet ikke kan opretholdes i ændret form, besluttes det at erklære patentet for ugyldigt (PL § 53 d, stk. 2, og Bkg. § 66, stk. 2).

Denne beslutning kan ligeledes træffes i direkte forlængelse af skriftvekslingen, forudsat at styrelsen ikke i begrundelsen anvender argumenter, som patenthaver ikke har haft lejlighed til at kommentere under skriftvekslingen.

Den begrundede beslutning sendes til både patenthaver og begærer. Til begærer medsendes kopi af eventuelle nye bilag, som ikke tidligere er fremsendt.

Beslutningen kan også træffes om følge af manglende betaling af publiceringsgebyr i forbindelse med opretholdelse af patentet i ændret form, se afsnit 6.2.5.2.1.2 nedenfor.

Patenthaver kan påklage afgørelsen til Patentankenævnet (frist 2 måneder) (PL § 67, stk. 1, 1. punktum).Tredjemand med interesse i afgørelsen kan ligeledes klage over den til Patentankenævnet (frist 2 måneder fra bekendtgørelsen af afgørelsen) (PL § 67, stk. 1, 2. punktum).

Hvis patentet er grundpatent i forhold til supplerende beskyttelsescertifikater for lægemidler, gås med hensyn til disse frem som angivet i Bkg. § 95, stk. 1.

13

6.2.5Patentet kan opretholdes i ændret form

Opretholdelsen af patentet i ændret form forudsætter, at det er konstateret, at patenthaver er enig heri (PL § 53 d, stk. 2, 2. pkt.). Dette i forbindelse med, at der skal betales gebyr for publicering af det ændrede patentskrift, og med de foreliggende ankemuligheder (PL § 67, stk. 1) medfører en sagsgang med mange varianter.

6.2.5.1 Styrelsens vurdering meddeles

Hvis styrelsen vurderer, at patentet kan opretholdes i ændret form, sendes meddelelse herom til patenthaver og begærer. Meddelelsen angiver den tekst, som patentet agtes opretholdt med, samt en begrundelse for ændringen. Meddelelsen til begærer vedlægges kopi af eventuelle nye bilag, der ikke tidligere er fremsendt. Meddelelsen til patenthaver indeholder en opfordring til - hvis han ikke er enig i teksten - at fremsætte sine bemærkninger (frist 2 måneder) (Bkg. § 68, stk. 1).

Patenthaver kan herefter

- erklære sig enig i teksten eller - undlade at svare eller - erklære sig uenig i teksten.

6.2.5.2 Patenthaver erklærer sig enig i teksten eller svarer ikke

Styrelsen beslutter herefter at opretholde patentet i den ændrede form og meddeler dette til patenthaver (Bkg. § 68, stk. 2). Afgørelsen angiver den tekst, som patentet opretholdes med (Bkg. § 68, stk. 5).

Hvis begæringen om omprøvning kun er delvis imødekommet, indeholder meddelelsen begrundelsen herfor.

6.2.5.2.1 Opfordring til patenthaver om betaling af publiceringsgebyr

Samtidig med styrelsens beslutningen om at opretholde patentet i ændret form, opfordres patenthaver til inden 2 måneder fra datoen for opfordringen at betale gebyret for publicering af nyt patentskrift og til, hvis

14

det er nødvendigt, at indlevere dokumenter, som er egnede til reproduktion. Dokumenterne skal stemme overens med de af styrelsen godkendte, og patenthaver skal afgive erklæring herom (Bkg. § 68, stk. 2).

15

6.2.5.2.1.1 Publiceringsgebyret betales

Nyt patentskrift publiceres (PL § 53 f og Bkg. § 70).

Patentskriftets referenceliste suppleres, hvis der er fremkommet væsentligt nyt materiale. Samtlige publikationer, som er fremdraget af begærer, påføres, uanset hvilken vægt de har været tillagt under behandlingen. Det er selvfølgelig generelt en betingelse, at publikationerne i kraft af deres datering kan betragtes som kendt teknik (PL § 2). Påstand om åbenlys udøvelse medtages ikke på referenceslisten.

Begærer orienteres om publiceringen af det ændrede patentskrift.

Begærer kan påklage afgørelsen til Patentankenævnet (frist 2 måneder) (PL § 67, stk. 1, 1. punktum).

Tredjemand med interesse i afgørelsen kan ligeledes klage over den til Patentankenævnet (frist 2 måneder fra bekendtgørelse af afgørelsen) (PL § 67, stk. 1, 2. punktum).

Hvis patentet er grundpatent i forhold til supplerende beskyttelsescertifikater for lægemidler, gås med hensyn til disse frem som angivet i Bkg. § 95, stk. 2.

6.2.5.2.1.2 Publiceringsgebyret betales ikke

Styrelsen erklærer da patentet for ugyldigt (PL § 53 d, stk. 3) og sender meddelelse herom til patenthaver og begærer.

Patenthaver kan påklage afgørelsen til Patentankenævnet (frist 2 måneder fra meddelelsen) (PL § 67, stk. 1, 1. punktum). Tredjemand med interesse i afgørelsen kan ligeledes klage over den til Patentankenævnet (frist 2 måneder fra bekendtgørelsen af afgørelsen) (PL § 67, stk 1, 2. punktum).

Hvis patentet er grundpatent i forhold til supplerende beskyttelsescertifikater for lægemidler, gås med hensyn til disse frem som angivet i Bkg. § 95, stk. 1.

16

6.2.5.3 Patenthaver erklærer sig uenig i teksten

Hvis styrelsen i denne situation finder anledning til det, fortsættes behandlingen af begæringen om omprøvning (Bkg. § 68, stk. 4).

6.2.5.3.1 Styrelsen finder ikke anledning til at fortsætte behandlingen

Styrelsen erklærer da patentet for ugyldigt (Bkg. § 68, stk. 4) og sender meddelelse herom til patenthaver og begærer. Meddelelsen indeholder en begrundelse for afgørelsen. Meddelelsen vedlægges en kopi af patenthavers svar med eventuelle bilag.

Både patenthaver og begærer kan påklage afgørelsen til Patentankenævnet (frist 2 måneder) (PL § 67, stk. 1, 1. punktum). Tredjemand med interesse i afgørelsen kan ligeledes klage over den til Patentankenævnet (frist 2 måneder fra bekendtgørelsen af afgørelsen) (PL § 67, stk. 1, 2. punktum).

6.2.5.3.1.1 Fortsat behandling finder sted

Styrelsen kan efter fornyet overvejelse, hvor patenthavers argumenter for ikke at være enig i den ændrede tekst tages i betragtning, - vurdere, at patentet kan opretholdes i en ny, ændret form, eller - påny vurdere, at patentet kan opretholdes i den tidligere angivne,

ændrede form, eller - beslutte, at patentet kan opretholdes i uændret form.

6.2.5.3.2 Patentet kan opretholdes i ændret form

I så fald fortsættes som angivet i afsnit 6.2.5.1.

6.2.5.3.3 Patentet opretholdes i uændret form

I så fald fortsættes som angivet i afsnit 6.2.3.

PDK 3.1 A 7.4-1 Gyldighedsdato: 19/05-2008 Side 1 af 3

Mundtlige forhandlinger i indsigelser og administrative omprøvninger

1. Generelt om mundtlige forhandlinger

1.1. Hvorfor mundtlige forhandlinger? Mundtlige forhandlinger kan bidrage til en hurtigere sagsbehandling, og en bedre oplysning af sagen.

1.2. Hvem kan anmode om mundtlige forhandling? Parterne i sagen, dvs. anmoder/begærer og patentindehaver, og deres fuldmægtige.

1.3. Hvor afholdes mundtlige forhandlinger? Mundtlige forhandlinger afholdes hos Patent- og Varemærkestyrelsen.

1.4. Sprog Den mundtlige forhandling afholdes på dansk, og det efterfølgende referat skrives på dansk.

1.5. Hvornår kan anmodes om mundtlig forhandling? Der kan anmodes om mundtlig forhandling i tidsrummet mellem styrelsens afslutning af skriftvekslingen, og før styrelsen træffer afgørelse i sagen. Såfremt en part under skriftvekslingen tilkendegiver, at han ønsker mundtlig forhandling, vil styrelsen ikke afgøre sagen, før der er taget stilling til anmodningen. Om selve anmodningen, se afsnit 1.7.

1.6. Hvad kan der anmodes mundtlig forhandling om? Emnet for forhandling skal være knyttet til en konkret sag. Dvs. at emnet/emnerne for den mundtlige forhandling alene er dem, der er gjort rede for i anmodningen, se afsnit 1.7.

Generelle spørgsmål om styrelsens sagsbehandling og praksis er ikke genstand for en forhandling. Ligeledes falder spørgsmål til styrelsens afgørelse af ansøgningen også udenfor.

1.7. Anmodningen om mundtlig forhandling En anmodning om mundtlig forhandling skal være skriftlig.

Anmodningen skal udtrykkeligt angive og kort forklare de emner, der ønskes belyst ved forhandlingen. Anmodningen skal ledsages af en forklaring på, hvorfor der ønskes en mundtlig forhandling omkring et emne, herunder hvorledes en mundtlig forhandling kan sikre en bedre og hurtigere sagsbehandling.

Der kan som udgangspunkt ikke inddrages nye grunde eller ny dokumentation ved en anmodning om mundtlig forhandling.

Der gives ikke mulighed for mundtlig forhandling, såfremt begrundelsen for anmodningen alene er den, at parten ønsker mundtlig forhandling såfremt styrelsen påtænker at afsige en afgørelse, der går parten imod.

1.8. Udsættelse af mundtlige forhandlinger En udsættelse af en mundtlig forhandling kan kun ske ekstraordinært, og under hensyntagen til styrelsens almindelige praksis for fristforlængelser.

Afholdelse af mundtlig forhandling er betinget af, at alle parter er orienteret om tid og sted for afholdelse af den mundtlige forhandling. Forhandlingen afholdes selvom ikke alle parter er fremmødt.

PDK 3.1 A 7.4-1 Gyldighedsdato: 19/05-2008 Side 2 af 3

2. Før den mundtlige forhandling

2.1. Indkaldelse til mundtlig forhandling

Anmodningen sendes til modparten til kommentering.

Modparten får en 1 måneds frist til at kommentere anmodningen. Dette svar sendes til orientering, til den har anmodet om mundtlig forhandling.

På baggrund af den i afsnit 1.7. omtalte anmodning om mundtlig forhandling samt evt. de fra modparten modtagne kommentarer, indkalder styrelsen til forhandling og udsender dagsorden for hvad der skal tales om. Indkaldelsen indeholder et mødetidspunkt, en dagsorden samt anmodningen om mundtlig forhandling. Datoen for den mundtlige forhandling vil som udgangspunkt være 2 måneder fra indkaldelsen.

Styrelsens indkaldelse indeholder ikke en foreløbig vurdering af sagen.

3. Den mundtlige forhandling

3.1. Hvem deltager i den mundtlige forhandling? Fra styrelsen deltager indsigelseskonsulenten, en examiner fra det relevante fagområde og eventuelt en jurist fra styrelsens juridiske enhed. Andre personer fra styrelsen kan deltage, såfremt sagen skønnes at have principiel karakter.

Den mundtlige forhandling er ikke offentlig tilgængelig, idet forhandlingen er et sagsskridt med primær interesse for parterne i sagen. Andre med interesse i sagen kan efterfølgende læse det officielle referat af forhandlingen.

Det tilskyndes, at parterne af praktiske årsager er repræsenteret ved så få personer som muligt.

3.2. Mødeledelse Indsigelseskonsulenten leder forhandlingen, dvs.

• introducerer parterne • er ordstyrer • kan afslutte forhandlingen, se også afsnit 3.3.

Parterne får skiftevis ordet – anmoder/begærer først og herefter indehaver, medmindre det er indehaveren som har anmodet om mundtlig forhandling.

3.3. Afslutning af forhandlingen Den mundtlige forhandling afsluttes når styrelsen vurderer, at sagen er tilstrækkeligt oplyst, herunder når:

• Parterne er enige om det • Forhandlingen har overskredet den afsatte tid – normalt 2 timer • Når styrelsen vurderer, at det er åbenbart, at forhandlingen ikke fører til noget resultat • Parterne er nået til enighed • Der er fremkommet nye oplysninger, som gør at forhandlingen må udskydes/afbrydes

PDK 3.1 A 7.4-1 Gyldighedsdato: 19/05-2008 Side 3 af 3

Styrelsen vil ikke tilkendegive en afgørelse af sagen under den mundtlige forhandling. Herved sikres at styrelsen til gavn for begge parter nøje kan vurdere parternes indlæg, før en endelig afgørelse træffes.

3.4. Referat Styrelsen skriver referat af den mundtlige forhandling. Referatet lægges ind som et offentligt tilgængeligt dokument i sagen. Styrelsen har i overensstemmelse med bestemmelser i lov om offentlighed i forvaltningen pligt til at notere alle nye oplysninger, som modtages mundtligt, og som har betydning for sagens behandling.

Referatet skal indeholde:

• Alle oplysninger, som har betydning for sagens behandling, og som ikke i forvejen fremgår af sagens akter. Der kan f.eks. være tale om nye oplysninger, som belyser opfindelsens nyhed eller virkning, eller som belyser teknikkens stade. Der kan også være tale om oplysninger, der er indhentet fra en særlig sagkyndig.

• Hvis der træffes aftaler ved en egentlig mundtlig forhandling, refereres disse også.

Referatet sendes ud til parterne senest 2 uger efter forhandlingen er gennemført.


No data available.

WIPO Lex No. DK165