Propiedad intelectual Formación en PI Respeto por la PI Divulgación de la PI La PI para... La PI y… La PI en… Información sobre patentes y tecnología Información sobre marcas Información sobre diseños industriales Información sobre las indicaciones geográficas Información sobre las variedades vegetales (UPOV) Leyes, tratados y sentencias de PI Recursos de PI Informes sobre PI Protección por patente Protección de las marcas Protección de diseños industriales Protección de las indicaciones geográficas Protección de las variedades vegetales (UPOV) Solución de controversias en materia de PI Soluciones operativas para las oficinas de PI Pagar por servicios de PI Negociación y toma de decisiones Cooperación para el desarrollo Apoyo a la innovación Colaboraciones público-privadas Herramientas y servicios de IA La Organización Trabajar con la OMPI Rendición de cuentas Patentes Marcas Diseños industriales Indicaciones geográficas Derecho de autor Secretos comerciales Academia de la OMPI Talleres y seminarios Observancia de la PI WIPO ALERT Sensibilizar Día Mundial de la PI Revista de la OMPI Casos prácticos y casos de éxito Novedades sobre la PI Premios de la OMPI Empresas Universidades Pueblos indígenas Judicatura Recursos genéticos, conocimientos tradicionales y expresiones culturales tradicionales Economía Igualdad de género Salud mundial Cambio climático Política de competencia Objetivos de Desarrollo Sostenible Tecnologías de vanguardia Aplicaciones móviles Deportes Turismo PATENTSCOPE Análisis de patentes Clasificación Internacional de Patentes ARDI - Investigación para la innovación ASPI - Información especializada sobre patentes Base Mundial de Datos sobre Marcas Madrid Monitor Base de datos Artículo 6ter Express Clasificación de Niza Clasificación de Viena Base Mundial de Datos sobre Dibujos y Modelos Boletín de Dibujos y Modelos Internacionales Base de datos Hague Express Clasificación de Locarno Base de datos Lisbon Express Base Mundial de Datos sobre Marcas para indicaciones geográficas Base de datos de variedades vegetales PLUTO Base de datos GENIE Tratados administrados por la OMPI WIPO Lex: leyes, tratados y sentencias de PI Normas técnicas de la OMPI Estadísticas de PI WIPO Pearl (terminología) Publicaciones de la OMPI Perfiles nacionales sobre PI Centro de Conocimiento de la OMPI Informes de la OMPI sobre tendencias tecnológicas Índice Mundial de Innovación Informe mundial sobre la propiedad intelectual PCT - El sistema internacional de patentes ePCT Budapest - El Sistema internacional de depósito de microorganismos Madrid - El sistema internacional de marcas eMadrid Artículo 6ter (escudos de armas, banderas, emblemas de Estado) La Haya - Sistema internacional de diseños eHague Lisboa - Sistema internacional de indicaciones geográficas eLisbon UPOV PRISMA UPOV e-PVP Administration UPOV e-PVP DUS Exchange Mediación Arbitraje Determinación de expertos Disputas sobre nombres de dominio Acceso centralizado a la búsqueda y el examen (CASE) Servicio de acceso digital (DAS) WIPO Pay Cuenta corriente en la OMPI Asambleas de la OMPI Comités permanentes Calendario de reuniones WIPO Webcast Documentos oficiales de la OMPI Agenda para el Desarrollo Asistencia técnica Instituciones de formación en PI Apoyo para COVID-19 Estrategias nacionales de PI Asesoramiento sobre políticas y legislación Centro de cooperación Centros de apoyo a la tecnología y la innovación (CATI) Transferencia de tecnología Programa de Asistencia a los Inventores (PAI) WIPO GREEN PAT-INFORMED de la OMPI Consorcio de Libros Accesibles Consorcio de la OMPI para los Creadores WIPO Translate Conversión de voz a texto Asistente de clasificación Estados miembros Observadores Director general Actividades por unidad Oficinas en el exterior Ofertas de empleo Adquisiciones Resultados y presupuesto Información financiera Supervisión
Arabic English Spanish French Russian Chinese
Leyes Tratados Sentencias Consultar por jurisdicción

Ley N° 342 de 6 de junio de 1991 de Marcas Colectivas, Dinamarca

Atrás
Versión obsoleta 
Detalles Detalles Año de versión 1991 Fechas Entrada en vigor: 1 de enero de 1992 Adoptado/a: 6 de junio de 1991 Tipo de texto Principal legislación de PI Materia Marcas Notas Esta Ley regula el uso de las marcas colectivas, incluidas las marcas de asociación y de las marcas de certificación.

Fecha de entrada en vigor: véase la Sección 11 para más información.

Documentos disponibles

Textos principales Textos relacionados
Textos principales Textos principales Francés Loi n° 342 du 6 juin 1991 sur les marques collectives         Danés Fællesmærkelov (LOV nr 342 af 06/06/1991)         Inglés Collective Marks Act (Act No. 342 of June 6, 1991)        

Fællesmærkelov(* 1)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1. Et fællesmærke er et kollektivmærke eller et garantimærke.

Stk. 2. Et kollektivmærke er et særligt kendetegn, der tilhører en forening af erhvervsdrivende, og som dens medlemmer benytter eller agter at benytte til varer eller tjenesteydelser.

Stk. 3. Et garantimærke er et særligt kendetegn, der tilhører en juridisk person, der fører kontrol med eller fastsætter normer for varer eller tjenesteydelser, og som benyttes eller agtes benyttet til de varer eller tjenesteydelser, der er genstand for kontrol, eller for hvilke normer er fastsat.

§ 2. Varemærkelovens regler gælder for fællesmærker i det omfang, de efter deres beskaffenhed kan finde anvendelse, medmindre andet følger af bestemmelserne nedenfor.

§ 3. Tegn eller angivelser, der i omsætningen anvendes til at angive varers eller tjenesteydelsers geografiske oprindelse, kan uanset bestemmelsen i varemærkelovens § 13, stk. 2, nr. 1, udgøre et fællesmærke. Mærket giver ikke indehaveren ret til at forbyde en tredjemand at bruge sådanne tegn eller angivelser i omsætningen, når de bruges i overensstemmelse med god markedsføringsskik. Navnlig kan mærket ikke påberåbes over for tredjemand, der har ret til at bruge en given geografisk betegnelse.

§ 4. Fællesmærker registreres i fællesmærkeregistret.

Stk. 2. Ansøgning om registrering af et fællesmærke skal indeholde de oplysninger, der er nævnt i varemærkelovens § 12, og angive de bestemmelser, der er fastsat om mærkets benyttelse.

Stk. 3. Industriministeren fastsætter nærmere bestemmelser om ansøgning, om påberåbelse af fortrinsrettigheder, jf. varemærkelovens §§ 18 og 19, om registrering og udslettelse af fællesmærker, om registrets indretning og førelse, om offentliggørelse af registreringer m.v. og om gebyrerne for indlevering og behandling af ansøgninger, for ekspeditioner, udskrifter m.v.

§ 5. Indehaveren skal meddele senere ændringer i bestemmelserne om mærkets benyttelse til Patentdirektoratet senest 3 måneder efter, at ændringerne er vedtaget.

§ 6. Overdragelse af et registreret fællesmærke kan noteres i registret, medmindre mærket efter overdragelsen er egnet til at vildlede.

§ 7. Varemærkelovens § 25 finder anvendelse på fællesmærker med de tilføjelser, som følger af stk. 2.

Stk. 2. Følgende betragtes ligeledes som brug i overensstemmelse med varemærkelovens § 25, stk. 1:

 1) Brug af et kollektivmærke af mindst een erhvervsdrivende, der er berettiget til at anvende mærket.

 2) Brug af et garantimærke af mindst een erhvervsdrivende med tilladelse fra indehaveren.

§ 8. En fællesmærkeregistrering kan ophæves, hvis

 1) der foreligger forhold, som svarer til dem, der er nævnt i varemærkelovens § 28,

 2) mærket strider mod almene samfundsinteresser eller

 3) indehaveren ikke har givet meddelelse om ændringer i de bestemmelser, der er fastsat om mærkets benyttelse.

§ 9. Sag om krænkelse af et fællesmærke kan alene anlægges af mærkeindehaveren. Den, som krænker en fællesmærkeret, og som er erstatningsansvarlig efter varemærkeloven, er pligtig at erstatte den skade, der måtte være påført mærkeindehaveren eller dem, som er berettiget til at benytte mærket.

§ 10. Henlægger industriministeren sine beføjelser efter loven til Patentdirektoratet, kan ministeren fastsætte regler om klageadgangen, herunder at klager ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

§ 11. Loven træder i kraft den 1. januar 1992, og samtidig ophæves fællesmærkeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 250 af 17. april 1989.

Stk. 2. De administrative regler, der er fastsat i medfør af fællesmærkeloven, jf. stk. 1, forbliver i kraft, indtil de afløses af forskrifter udstedt efter denne lov.

Stk. 3. For fællesmærker, der er registreret før den 31. december 1991, påbegyndes 5- årsperioden efter § 7, jf. varemærkelovens § 25, først den 1. januar 1992.

§ 12. Ansøgninger, der ved lovens ikrafttræden ikke er bekendtgjort i overensstemmelse med de hidtidige bestemmelser, behandles efter bestemmelserne i denne lov.

§ 13. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Givet på Christiansborg Slot, den 6. juni 1991

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/ Anne Birgitte Lundholt

Redaktionel note

 for Grønland den 1. januar 1992

 (* 1) Ved anordning nr. 856 af 16. december 1991 er loven sat i kraft

Collective Marks Act*

(Act No. 342 of June 6, 1991)

 

1.—(1) A collective mark is an association mark or a certification mark.

(2) An association mark is a specific sign which belongs to an association of enterprises and which is used or intended to be used by its members for goods or services.

(3) A certification mark is a specific sign which belongs to a legal entity supervising or laying down standards for goods or services and which is used or is intended to be used for the goods or services which are the object of supervision or for which standards are laid down.

2. The rules of the Trademarks Act shall apply to collective marks to the extent they are applicable according to their nature, unless otherwise provided for in the following Sections.

3. Signs or indications which may serve in trade to designate the geographical origin of the goods or services may, irrespective of the provision of Section 13(2)(i) of the Trademarks Act1, constitute a collective mark. The mark shall not entitle the proprietor to prohibit a third party from using such signs or indications in the course of trade, provided that he uses them in accordance with honest practices in industrial or commercial matters. In particular, the mark may not be invoked against any third party who is entitled to use a certain geographical name.

4.—(1) Collective marks shall be registered in the Register of Collective Marks.

(2) Applications for the registration of collective marks shall contain the information referred to in Section 12 of the Trademarks Act and shall state the conditions which have been laid down for the use of the mark.

(3) The Minister of Industry shall lay down further provisions concerning applications, priority claims, cf. Sections 18 and 19 of the Trademarks Act, registrations and deletions of collective marks, the arrangement and keeping of the Register, the publication of registrations, etc., and concerning fees for the filing and processing of applications, handling fees, fees for office copies, etc.

5. The proprietor shall communicate any later amendments in the conditions concerning the use of the mark to the Patent Office within three months after the amendments have been adopted.

6. The transfer of a registered collective mark may be entered in the Register unless, after the transfer, the mark is liable to mislead.

7.—(1) Section 25 of the Trademarks Act shall apply to collective marks with the additions provided in subsection (2).

(2) The following shall also be regarded as use in accordance with Section 25(1) of the Trademarks Act:

(i) use of an association mark by at least one enterprise which is entitled to use the mark;

(ii) use of a certification mark by at least one enterprise with the consent of the proprietor.

8. The registration of a collective mark may be revoked if:

(i) there are circumstances corresponding to those mentioned in Section 28 of the Trademarks Act;

(ii) the mark is contrary to general public interest; or

(iii) the proprietor has not communicated amendments of the conditions laid down for the use of the mark.

9. Proceedings concerning infringement of a collective mark shall only be brought by the proprietor of the mark. The party who infringes a right in a collective mark and who is liable to pay damages pursuant to the Trademarks Act shall be liable to compensate the loss suffered by the proprietor of the mark or by the persons entitled to use the mark.

10. If the Minister of Industry transfers his authority under this Act to the Patent Office, the Minister may lay down rules concerning the right of appeal, including rules to the effect that appeals may not be brought before any higher administrative authority.

11.—(1) This Act shall enter into force on January 1, 1992, and at the same time the Consolidated Collective Marks Act, No. 250 of April 17, 1989, shall be repealed.

(2) The administrative rules laid down pursuant to the Consolidated Collective Marks Act, cf. Subsection (1), shall remain in force until they are replaced by provisions issued under this Act.

(3) For collective marks which are registered prior to December 31, 1991, the five-year period under Section 7, cf. Section 25 of the Trademarks Act, shall not commence until January 1, 1992.

12. Applications which, at the time of entry into force of this Act, have not been published in accordance with the previous provisions shall be processed pursuant to the provisions of this Act.

13. This Act shall not apply to the Faroe Islands and Greenland, but may by Royal Decree be put into force for the Faroe Islands and Greenland with the amendments deemed appropriate considering the special Faroese and Greenland conditions.

Ordinance on the Entry Into Force of the Trademarks Act
and the Collective Marks Act for Greenland

(No. 856 of December 16, 1991)**

Pursuant to Section 63 of Act No. 341 of June 6, 1991, on Trademarks, and to Section 13 of Act No. 342 of June 6, 1991, on Collective Marks, the following is ordered:

1. The said Acts shall enter into force for Greenland on January 1, 1992, with the following amendments:

(1) Section 42 of the Trademarks Act:

42.—(1) Intentional infringement of a trademark right established by registration or use shall be punished with a fine, unless heavier penalties are prescribed by other legislative texts.

(2) Cases under subsection (1) shall be treated according to the law applicable in Greenland.

(3) If the violation has been committed by a limited liability company, a private limited company, a cooperative society or the like, the enterprise as such may be liable to a fine. If the violation has been committed by the State or by the local administration, a municipality or a municipal corporation of Greenland, cf. Section 57 of the Law on the Parliament [Landsting], the State or the municipality or municipal corporation, as such, may be liable to a fine.”

(2) Section 43(4) of the Trademarks Act is repealed.

2. This Ordinance shall enter into force on the date of its publication in the law journal Lovtidende.


* Danish title: Fællesmærkelov.
Entry into force:
January 1, 1992.
Source:
Communication received from the Danish authorities.
Note:
English translation furnished by the Danish authorities.

** Official title: Anordning om ikrafttræden for Grønland af varemærkelov og fællesmærkelov.
Entry into force
(of the Collective Marks Act of Denmark): January 1, 1992.
Source:
Communication from the Danish authorities.
Note:
English translation furnished by the Danish authorities.


1 See Industrial Property Laws and Treaties, DENMARK —- Text 3-001 (Editor’s note).

Loi sur les marques collectives* (n° 342 du 6 juin 1991)

1er. — 1) On entend par marque collective une marque d’association ou une marque de certification.

2) Une marque d’association est un signe déterminé appartenant à une association d’entreprises que les membres de cette association utilisent ou ont l’intention d’utiliser pour des produits ou des services.

3) Une marque de certification est un signe déterminé appartenant à une personne morale contrôlant des produits ou des services ou établissant des normes pour ceux-ci, signe qui est utilisé ou qu’il est envisagé d’utiliser pour les produits ou les services soumis à ce contrôle ou pour lesquels des normes sont établies.

2. Les dispositions de la Loi sur les marques de produits et de services1 s’appliquent aux marques collectives dans la mesure où elles sont applicables conformément à leur nature, sauf disposition contraire dans les articles qui suivent.

3. Les signes ou les indications susceptibles de servir, dans le commerce, à désigner la provenance géographique des produits ou des services peuvent, nonobstant la disposition énoncée à l’article 13.2)i) de la Loi sur les marques de produits et de services, constituer une marque collective. Une telle marque n’autorise pas le titulaire à interdire à un tiers l’usage, dans la vie des affaires, de ces signes ou de ces indications, pour autant que cet usage soit fait conformément aux pratiques honnêtes en matière industrielle ou commerciale. En particulier, la marque ne peut pas être opposée à un tiers habilité à utiliser une dénomination géographique déterminée.

4. — 1) Les marques collectives sont inscrites au registre des marques collectives.

2) Les demandes d’enregistrement de marques collectives doivent comporter les indications mentionnées à l’article 12 de la Loi sur les marques de produits et de services et indiquer le règlement d’usage de la marque.

3) Le ministre de l’industrie édicte des dispositions complémentaires régissant les demandes d’enregistrement de marques, les revendications de priorité (cf. les articles 18 et 19 de la Loi sur les marques de produits et de services), les enregistrements et les radiations de marques collectives, l’organisation et la tenue du registre, la publication des enregistrements, etc., ainsi que les taxes à percevoir pour le dépôt et l’instruction des demandes, les taxes de traitement, les taxes à percevoir pour les copies certifiées conformes, etc.

5. Le titulaire de la marque collective communique à l’Office des brevets toute modification ultérieure du règlement d’usage de la marque dans un délai de trois mois à compter de l’adoption de ces modifications.

6. Le transfert d’une marque collective enregistrée peut être inscrit au registre à moins que, après le transfert, la marque ne soit propre à induire en erreur.

7. — 1) Les dispositions de l’article 25 de la Loi sur les marques de produits et de services sont applicables aux marques collectives avec les adjonctions prévues à l’alinéa 2).

2) Est également considéré comme usage conformément aux dispositions de l’article 25.1) de la Loi sur les marques de produits et de services :

i) l’usage d’une marque d’association par au moins une entreprise qui est autorisée à utiliser la marque;

ii) l’usage d’une marque de certification par au moins une entreprise avec le consentement du titulaire de la marque.

8. Le titulaire d’une marque collective peut être déchu de ses droits si :

i) des circonstances correspondant à celles visées à l’article 28 de la Loi sur les marques de produits et de services se produisent;

ii) la marque est contraire à l’intérêt public; ou

iii) le titulaire n’a pas communiqué les modifications apportées au règlement d’usage de la marque.

9. Une action pour atteinte à une marque collective ne peut être intentée que par le titulaire de la marque. La partie qui porte atteinte à un droit sur une marque collective et qui doit payer des dommages-intérêts conformément à la Loi sur les marques de produits et de services est tenue de compenser la perte subie par le titulaire de la marque ou par les personnes autorisées à utiliser la marque.

10. Si le ministre de l’industrie délègue ses pouvoirs en vertu de la présente loi à l’Office des brevets, le ministre peut édicter des règles concernant le droit de recours, y compris des règles stipulant que les recours ne peuvent pas être formés auprès d’une autorité administrative supérieure.

11. — 1) La présente loi entrera en vigueur le 1er janvier 1992, date à laquelle sera abrogée la Loi codificatrice sur les marques collectives (no 250 du 17 avril 1989).

2) Le règlement administratif élaboré conformément à la Loi codificatrice sur les marques collectives (cf. l’alinéa 1)) reste en vigueur jusqu’à ce qu’il soit remplacé par les dispositions édictées en vertu de la présente loi.

3) Pour les marques collectives enregistrées avant le 31 décembre 1991, la période de cinq ans visée à l’article 7 (cf. l’article 25 de la Loi sur les marques de produits et de services) ne s’entend comme telle qu’à compter du 1er janvier 1992.

12. Les demandes d’enregistrement qui, à la date d’entrée en vigueur de la présente loi, n’auront pas été publiées conformément aux dispositions de la loi antérieure seront instruites conformément aux dispositions de la présente loi.

13. La présente loi n’est applicable ni aux îles Féroé ni au Groenland, mais peut être appliquée par décret royal à ces territoires, assortie de modifications jugées nécessaires compte tenu des particularités des îles Féroé et du Groenland.

* Titre danois : Fællesmærkelov. Entrée en vigueur : 1er janvier 1992. Source : traduction anglaise fournie par les autorités danoises.

1 Voir Lois et traités de propriété industrielle, DANEMARK —- texte 3-001 (N.d.l.r.).


Legislación Es reemplazado por (1 texto(s)) Es reemplazado por (1 texto(s)) Referencia del documento de la OMC
IP/N/1/DNK/T/2
Datos no disponibles.

N° WIPO Lex DK059