Lovtidende A
1. marts 2016. Nr. 189.
Bekendtgørelse af designloven1)
Herved bekendtgøres designloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 102 af 24. januar 2012, med de ændringer, der følger af § 3 i lov nr. 1387 af 23. december 2012 og § 21 i lov nr. 639 af 12. juni 2013.2)
De ændringer, der følger af § 2 i lov nr. 309 af 28. marts 2015 om ændring af varemærkeloven, designloven, patentloven og lov om brugsmodeller (Styrket indsats mod piratkopiering ved etablering af en håndhævelsesenhed m.v.), er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da tidspunktet for ikrafttræden af disse ændringer fastsættes af erhvervs- og vækstministeren, jf. § 5, stk. 2, i lov nr. 309 af 28. marts 2015.
Kapitel 1
Almindelige bestemmelser
1) »design«: et produkts eller en del af et produkts udseende, som er bestemt af de særlige træk ved selve produktet eller dets udsmykning, navnlig for så vidt an- går linjer, konturer, farver, form, struktur eller materia- le,
2) »produkt«: en industrielt eller håndværksmæssigt frem- stillet artikel, herunder bl.a. dele, der er bestemt til at blive samlet til et sammensat produkt, samt emballage, udstyr, grafiske symboler og typografiske skrifttyper, men ikke edb-programmer,
3) »sammensat produkt«: et produkt, der består af flere bestanddele, som kan udskiftes, således at produktet kan skilles ad og samles igen.
Stk. 2. Et design anses som nyt, hvis intet identisk design er blevet offentligt tilgængeligt før dagen for ansøgningens indgivelse eller prioritetsdagen, hvis der er påberåbt priori- tet, jf. § 16. Design skal anses som identiske, hvis deres sær- lige træk kun adskiller sig fra hinanden på uvæsentlige punkter.
Stk. 3. Et design anses for at have individuel karakter, hvis det helhedsindtryk, designet giver den informerede bru- ger, adskiller sig fra det helhedsindtryk, en sådan bruger får af andre design, som er blevet offentligt tilgængelige inden dagen for ansøgningens indgivelse eller prioritetsdagen, hvis der er påberåbt prioritet, jf. § 16. Ved vurderingen af et de- signs individuelle karakter skal der tages hensyn til den grad af frihed, som designeren har haft ved udviklingen af desig- net.
1) bestanddelen efter at være blevet indføjet i det sam- mensatte produkt fortsat er synlig under normal brug af produktet og
2) den synlige del af bestanddelen opfylder kravene om nyhed og individuel karakter.
Stk. 2. Ved normal brug forstås den endelige brugers an- vendelse af det sammensatte produkt bortset fra vedligehol- delse, service eller reparation.
Stk. 2. Designet anses dog ikke for at være blevet offent- ligt tilgængeligt
1) i de tilfælde, hvor fagkredsene inden for den pågælden- de sektor i Den Europæiske Union gennem deres sæd- vanlige forretningsførelse ikke med rimelighed kan ha- ve fået kendskab til de omstændigheder, der er nævnt i
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/71/EF af 13. oktober 1998 om retlig beskyttelse af mønstre (EF-Tidende 1998 nr. L 289, s 28). Loven indeholder desuden bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF af 29. april 2004 om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder (EU-Tidende 2004 nr. L 195, s. 15).
Erhvervs- og Vækstmin.,
Patent- og Varemærkestyrelsen, j.nr. 16/00060
BP001576
1. marts 2016. 2 Nr. 189.
stk. 1, før dagen for ansøgningens indgivelse eller prio- ritetsdagen, hvis der er påberåbt prioritet, jf. § 16, eller
2) hvis andre har fået kendskab til designet i forbindelse med et udtrykkeligt eller underforstået krav om fortro- lighed.
1) af designeren eller den, til hvem designerens ret er overgået, eller af andre på grundlag af oplysninger, der er meddelt, eller foranstaltninger, der er truffet af de- signeren eller den, til hvem designerens ret er overgået, eller
2) som følge af misbrug i forhold til designeren eller den, til hvem designerens ret er overgået.
1) strider mod offentlig orden eller sædelighed,
2) strider mod et ældre design, som først er blevet offent- ligt tilgængeligt efter datoen for ansøgningens indgivel- se eller prioritetsdagen, hvis der er påberåbt prioritet, jf. § 16, og under forudsætning af, at ansøgningsdagen for det ældre design ligger forud for ansøgningsdagen for det yngre design,
3) uhjemlet
a) gør brug af et af de elementer, der er anført i artikel
6 c i Pariserkonventionen til beskyttelse af industri- el ejendomsret, eller af andre kendetegn, emblemer og våbenskjold end dem, der er omfattet af artikel 6 c i ovennævnte konvention, og som er af særlig of- fentlig interesse,
b) benytter en andens varemærke, firma eller andet forretningskendetegn,
c) gør brug af et værk, der er ophavsretligt beskyttet, d) indeholder et ældre design.
Stk. 2. Ved et ældre design forstås et design, der er be- skyttet ved
1) ansøgning eller registrering her i landet,
2) ansøgning om eller registrering som EF-design,
3) et ikke registreret EF-design eller
4) international ansøgning eller registrering med virkning her i landet.
1) udelukkende er bestemt af produktets tekniske funk- tion, eller som
2) må reproduceres i deres nøjagtige form og dimensio- ner, for at det produkt, som designet angår, mekanisk kan kobles til et andet produkt eller placeres i, på, om- kring eller bringes i kontakt med et andet produkt, så begge produkter opfylder deres funktion.
Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, kan der opnås designret til et design, der er nyt og har individuel karakter i overensstemmelse med § 3, hvis designet giver mulighed for en mangfoldig sammenbygning eller sammenkobling af pro-
dukter i et modulopbygget system bestående af indbyrdes udskiftelige dele.
Stk. 2. Designretten i henhold til stk. 1 omfatter ethvert design, der ikke giver den informerede bruger et andet hel- hedsindtryk. Ved vurderingen af designrettens omfang skal der tages hensyn til den grad af frihed, som designeren har haft ved udviklingen af designet.
1) handlinger, der foretages i privat øjemed,
2) handlinger, der foretages i forsøgsøjemed, og
3) eftergørelse i citatøjemed eller til undervisningsbrug, forudsat at sådanne handlinger er forenelige med god forretningsskik og ikke i urimeligt omfang skader den normale udnyttelse af designet, og forudsat at kilden angives.
1) udstyr på skibe og luftfartøjer, der er hjemmehørende i et andet land, hvis disse midlertidigt kommer ind her i landet, og
2) import her til landet af reservedele og tilbehør med henblik på reparation samt udførelse af reparation af sådanne skibe og luftfartøjer.
Kapitel 2
Ansøgning om registrering af design
Stk. 2. Ansøgningen skal indeholde oplysning om ansøge- rens navn eller firma samt en gengivelse af designet.
Stk. 3. Med ansøgningen kan der tillige indgives en mo- del. I så fald danner modellen grundlag for registrering af designet.
Stk. 4. Søges registrering af en anden end den, der har frembragt designet, skal det efter ansøgerens eller designe- rens anmodning noteres i designregistret, hvem der har frembragt designet. Hvis designet er et resultat af et samar- bejde mellem flere designere, kan en angivelse af den på- gældende gruppe af designere erstatte en angivelse af de en- kelte designere.
Stk. 5. Med ansøgningen skal følge de fastsatte gebyrer.
1. marts 2016. 3 Nr. 189.
Stk. 2. En ansøgning kan ikke ændres til at angå et andet design end det, der er vist i ansøgningen.
§ 3 og § 7, stk. 1, nr. 2 og 3, på ansøgerens anmodning be- tragtes som indgivet samtidig med ansøgningen i dette andet land.
Stk. 2. Den samme ret til prioritet efter stk. 1 gælder, selv om den tidligere ansøgning om beskyttelse ikke hidrører fra et land, der er tilsluttet konventionen eller WTO, når en til- svarende prioritet fra en dansk designansøgning indrømmes i det land, hvor den tidligere ansøgning blev indgivet, og lovgivningen i det pågældende land i hovedsagen stemmer overens med Pariserkonventionen.
Stk. 3. Den samme ret til prioritet efter stk. 1 gælder end- videre, hvis designet er indeholdt i en ansøgning om design- eller brugsmodelbeskyttelse her i landet.
Stk. 4. Hvis en ansøgning om registrering af et design ind- gives her i landet senest 6 måneder efter, at designet for første gang er fremvist på en officiel eller officielt anerkendt international udstilling, skal ansøgningen i forhold til § 3 og
§ 7, stk. 1, nr. 2 og 3, på ansøgerens anmodning have priori- tet fra denne dato. Ved de nævnte udstillinger forstås sådan- ne, som er defineret i konventionen angående internationale udstillinger, undertegnet i Paris den 22. november 1928 og senest revideret den 30. november 1972.
Stk. 2. Ansøgeren kan anmode Patent- og Varemærkesty- relsen om at undersøge andre forhold af betydning for de- signretten, hvorom styrelsen har kendskab. For anmodnin- gen skal betales det fastsatte gebyr.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter de nærme- re regler om undersøgelsen og dens omfang.
6 måneder fra ansøgningsdagen eller prioritetsdagen, hvis der er påberåbt prioritet, jf. § 16, såfremt ansøgeren anmo- der om det i ansøgningen.
i øvrigt, at der er noget til hinder for registrering, skal ansø- geren underrettes herom og opfordres til inden en nærmere angiven frist at udtale sig eller træffe foranstaltninger til be- rigtigelse af ansøgningen.
Stk. 2. Undlader ansøgeren inden fristens udløb at udtale sig eller træffe foranstaltninger til berigtigelse af ansøgnin- gen, henlægges denne. Den i stk. 1 nævnte underretning skal indeholde oplysning herom.
Stk. 3. Behandlingen af en ansøgning kan genoptages, hvis ansøgeren inden 2 måneder efter udløbet af den fastsat- te frist beder om genoptagelse og fremkommer med sit svar eller berigtiger ansøgningen, samt inden nævnte frist betaler det fastsatte genoptagelsesgebyr. Genoptagelse kan kun ske én gang.
Stk. 4. Finder Patent- og Varemærkestyrelsen noget til hinder for at imødekomme ansøgningen, og har ansøgeren haft lejlighed til at udtale sig om hindringen, skal ansøgnin- gen afslås, medmindre Patent- og Varemærkestyrelsen fin- der grund til på ny at give ansøgeren opfordring som om- handlet i stk. 1.
Stk. 2. Hvis ansøgeren ikke er enig i Patent- og Varemær- kestyrelsens afgørelse i henhold til stk. 1 om registrering i den ændrede form, afslås ansøgningen.
Kapitel 3
Offentlighed og oplysningspligt
Stk. 2. Når 6 måneder er forløbet fra ansøgningsdagen el- ler prioritetsdagen, hvis der er påberåbt prioritet, jf. § 16, skal akterne, selv om offentliggørelse i henhold til § 18 ikke har fundet sted, holdes tilgængelige for enhver. Er der truf- fet beslutning om henlæggelse eller afslag, må akterne dog ikke holdes tilgængelige, medmindre ansøgeren anmoder om genoptagelse eller påklager det meddelte afslag.
Stk. 3. På anmodning af ansøgeren skal sagens akter gøres tilgængelige tidligere end foreskrevet i stk. 1 og 2.
Stk. 4. Når sagens akter bliver tilgængelige i henhold til stk. 2 eller 3, skal der ske offentliggørelse herom.
Stk. 2. Den, som enten ved direkte henvendelse til en an- den eller i annoncer eller ved påskrift på produkter eller de- res indpakning eller på anden måde angiver, at et design er registreret eller søgt registreret, uden samtidig at angive re- gistreringens eller ansøgningens nummer, skal uden unødigt ophold give den, der anmoder herom, sådan oplysning. An- gives det ikke udtrykkeligt, at et design er registreret eller søgt registreret, men er oplysningen egnet til at fremkalde
1. marts 2016. 4 Nr. 189.
den opfattelse, at dette er tilfældet, skal der efter anmodning uden unødigt ophold gives oplysning om, hvorvidt designet er registreret eller søgt registreret.
Kapitel 4
Designregistreringens gyldighedstid
Stk. 2. Uanset stk. 1 gælder registreringen i højst 15 år for et design til en bestanddel, der anvendes til reparation af et sammensat produkt, således at produktet får sit oprindelige udseende igen.
Stk. 2. Patent- og Varemærkestyrelsen opkræver det fast- satte fornyelsesgebyr hos designindehaveren eller dennes fuldmægtig. Styrelsen er ikke ansvarlig for rettighedstab som følge af manglende opkrævning.
Stk. 3. Er det fastsatte fornyelsesgebyr ikke betalt senest 6 måneder efter registreringsperiodens udløb, skal registrerin- gen udslettes.
Stk. 4. Fornyelse af registreringen skal offentliggøres.
Kapitel 5
Registreringens ophør ved dom eller administrativ prøvning m.v.
1) registreringen ikke er foretaget i overensstemmelse med §§ 1-8,
2) ansøgningen er ændret i strid med § 14, stk. 2,
3) betingelserne i § 15 ikke er opfyldt eller
4) registreringen er opretholdt i mere end 15 år i strid med
§ 23, stk. 2.
Stk. 2. Anmodning efter stk. 1 kan kun fremsættes vedrø- rende
1) retten til et design af den, som påstår at være retmæssig indehaver af designet,
2) de rettigheder, som er nævnt i § 7, stk. 1, nr. 2 og nr. 3, litra b-d, af den, der påstår at være retmæssig indehaver af de pågældende rettigheder,
3) brug af de rettigheder, som er nævnt i § 7, stk. 1, nr. 3, litra a, af den, der er berørt af brugen.
Stk. 3. Hvis en sag ved domstolene vedrørende et design ikke er endeligt afgjort, kan der ikke fremsættes en anmod- ning efter stk. 1 vedrørende det pågældende design. Rejses sag ved domstolene om et design, inden der er truffet ende-
lig afgørelse om anmodningen efter stk. 1 vedrørende samme design, skal Patent- og Varemærkestyrelsen eller Pa- tentankenævnet stille behandlingen af anmodningen i bero, indtil sagen er endeligt afgjort, medmindre anmodningen er fremsat af designindehaveren.
Stk. 4. For anmodning i henhold til stk. 1 skal betales det fastsatte gebyr.
Stk. 2. Hvis anmodningen er fremsat af en anden end in- dehaveren af designregistreringen, skal indehaveren gøres bekendt med det indgivne materiale og have lejlighed til at udtale sig herom.
1) registreringen ikke er foretaget i overensstemmelse med §§ 1-8,
2) ansøgningen er ændret i strid med § 14, stk. 2,
3) betingelserne i § 15 ikke er opfyldt eller
4) registreringen er opretholdt i mere end 15 år i strid med
§ 23, stk. 2.
Stk. 2. Enhver kan anlægge sag efter stk. 1. Dog kan sag kun anlægges vedrørende
1) retten til et design af den, som påstår at være retmæssig indehaver af designet,
2) de rettigheder, som er nævnt i § 7, stk. 1, nr. 2 og nr. 3, litra b-d, af den, der påstår at være retmæssig indehaver af de pågældende rettigheder,
3) brug af de rettigheder, som er nævnt i § 7, stk. 1, nr. 3, litra a, af den, der er berørt af brugen.
Stk. 3. Sager i henhold til stk. 2, nr. 1, skal anlægges in- den et år efter, at den pågældende har fået kundskab om re- gistreringen og de øvrige forhold, på hvilke søgsmålet støt- tes. Var designindehaveren i god tro ved registreringen, eller da designretten overgik til den pågældende, kan sagen ikke rejses senere end 3 år efter registreringen af designet.
Stk. 4. Et design kan erklæres ugyldigt, efter at retten til designet er bortfaldet eller der er givet afkald på designret- ten.
Stk. 2. Hvis designindehaveren ikke er enig i en afgørelse om opretholdelse af registreringen i ændret form eller ikke betaler det fastsatte gebyr for offentliggørelse af ændringen, bliver registreringen udslettet.
1. marts 2016. 5 Nr. 189.
Stk. 2. Er der anlagt sag om retten til et design, skal Pa- tent- og Varemærkestyrelsen stille behandlingen af sagen i bero, indtil retssagen er endeligt afgjort.
Stk. 2. Er der anmodet om overførelse af en ansøgning el- ler en registrering, må ansøgningen ikke ændres, henlægges, afslås eller imødekommes, eller registreringen ændres eller udslettes helt eller delvis, før der er taget endelig stilling til spørgsmålet om overførelse.
Stk. 2. Har den, som frakendes en designregistrering, i god tro udnyttet designet her i landet, eller har den pågæl- dende truffet væsentlige foranstaltninger hertil, er denne be- rettiget til mod rimeligt vederlag og i øvrigt på rimelige vil- kår at fortsætte den påbegyndte eller iværksætte den plan- lagte udnyttelse med bibeholdelse af dennes almindelige ka- rakter. Samme ret tilkommer under tilsvarende forudsætnin- ger også indehavere af licensrettigheder.
Stk. 3. Rettigheder i henhold til stk. 2 kan kun overgå til andre sammen med den virksomhed, hvori de udnyttes, eller hvori udnyttelsen var tilsigtet.
1, eller en dom, skal registreringen udslettes af Patent- og Varemærkestyrelsen. Styrelsen skal endvidere udslette regi- streringen, hvis designindehaveren giver afkald på design- retten.
Stk. 2. Finder Patent- og Varemærkestyrelsen på grundlag af en anmodning efter § 25, stk. 1, at der ikke kan ske hel eller delvis udslettelse af registreringen, afslås anmodnin- gen, og registreringen opretholdes.
Stk. 2. For offentliggørelsen af en registrering i ændret form betales det fastsatte gebyr.
Kapitel 6
Klage
ankenævnet af ansøgeren. Det samme gælder designindeha- veren, hvis en designregistrering udslettes helt eller delvis. Opretholdes en designregistrering i ændret eller uændret form, kan afgørelsen påklages af den, der har fremsat an- modningen om hel eller delvis udslettelse af designregistre- ringen. Frafalder sidstnævnte sin klage, kan klagen alligevel prøves, når der foreligger særlige grunde hertil.
Stk. 2. Patentankenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 3. Afgørelser truffet af Patent- og Varemærkestyrel- sen, som kan indbringes for Patentankenævnet, kan ikke indbringes for domstolene, før ankenævnets afgørelse fore- ligger. Ønskes en afgørelse, der er truffet af Patentankenæv- net, indbragt for domstolene, må sag anlægges senest 2 må- neder fra den dag, ankenævnets afgørelse er meddelt den på- gældende. Søgsmålet har opsættende virkning.
Kapitel 7
Straf- og erstatningsansvar m.v.
Stk. 2. Er overtrædelsen begået forsætligt og under skær- pende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 299 b. Skærpende omstændigheder anses navnlig at foreligge, hvis der ved overtrædelsen tilsigtes en betydelig og åbenbart retsstridig vinding.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske perso- ner) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Stk. 4. Overtrædelser, som omfattes af stk. 1, påtales af den forurettede. Overtrædelser, som omfattes af stk. 2, påta- les kun efter den forurettedes begæring, medmindre almene hensyn kræver påtale.
1) et rimeligt vederlag til den forurettede for udnyttelsen og
2) en erstatning til den forurettede for den yderligere skade, som overtrædelsen har medført.
Stk. 2. Ved fastsættelse af erstatning efter stk. 1, nr. 2, skal der tages hensyn til bl.a. den forurettedes tabte fortje- neste og krænkerens uberettigede fortjeneste.
Stk. 3. I sager, der omfattes af stk. 1, kan der derudover fastsættes en godtgørelse til den forurettede for ikkeøkono- misk skade.
1. marts 2016. 6 Nr. 189.
1) tilbagekaldes fra handelen,
2) endeligt fjernes fra handelen,
3) tilintetgøres,
4) udleveres til den forurettede eller
5) ændres på en nærmere angiven måde.
Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på materialer, redskaber el.lign., der primært har været anvendt til ulovlig fremstilling af de krænkende produkter.
Stk. 3. Foranstaltningerne efter stk. 1 skal gennemføres uden godtgørelse til krænkeren og berører ikke en mulig er- statning til den forurettede. Foranstaltningerne skal gennem- føres for krænkerens regning, medmindre særlige grunde ta- ler herimod.
Stk. 4. Ved en dom om foranstaltninger efter stk. 1 skal retten tage hensyn til forholdet mellem krænkelsens omfang, de beordrede foranstaltninger og tredjemands interesser.
Stk. 5. Retten kan efter påstand give krænkeren tilladelse til at råde over de i stk. 1 og 2 nævnte produkter, materialer, redskaber el.lign. i designets beskyttelsestid eller en del af denne mod et rimeligt vederlag. Dette gælder dog kun, hvis
1) krænkeren hverken har handlet forsætligt eller uagt- somt,
2) foranstaltningerne efter stk. 1 ville skade krænkeren uforholdsmæssigt meget og
3) et rimeligt vederlag er tilstrækkeligt.
Stk. 2. Forældelse af erstatningskrav efter stk. 1 indtræder tidligst 1 år efter designets registrering.
38, kan retten på begæring bestemme, at dommen skal of- fentliggøres i sin helhed eller i uddrag.
Stk. 2. Pligten til offentliggørelsen påhviler krænkeren. Offentliggørelsen skal ske for krænkerens regning og på en så fremtrædende måde, som det med rimelighed kan forlan- ges.
36-39 ikke til anvendelse.
Stk. 2. Bestemmelserne i § 36, stk. 3 og 4, finder tilsva- rende anvendelse.
Kapitel 8
Retsplejebestemmelser
Stk. 2. Midlertidige afgørelser om forbud eller påbud i henhold til EF-designforordningen, der skal have virkning på enhver medlemsstats område, meddeles af Sø- og Han- delsretten.
Stk. 3. Midlertidige afgørelser om forbud eller påbud, der både vedrører et EF-design og andre design beskyttet i med- før af denne lov, meddeles af Sø- og Handelsretten, hvis den midlertidige afgørelse vedrørende EF-designet skal have virkning på enhver medlemsstats område.
Stk. 4. Bestemmelserne i retsplejelovens kapitel 40 og 57 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 5. Sø- og Handelsrettens afgørelser efter stk. 1-3 kan kæres til Østre Landsret.
Stk. 2. Dokumenterer sagsøgeren ikke i stævningen, at an- meldelse og meddelelser, som er angivet i stk. 1, har fundet sted, kan retten fastsætte en frist til opfyldelse af betingel- serne. Oversiddes den fastsatte frist, afvises sagen.
44, stk. 1, til Patent- og Varemærkestyrelsen og registrerede licenshavere, hvis sagsøgte vil nedlægge påstand om regi- streringens udslettelse. Bestemmelsen i § 44, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse, således at påstanden om registrerin- gens udslettelse afvises, hvis den fastsatte frist overskrides.
Stk. 2. I sager om designindgreb anlagt af en licenshaver kan sagsøgte tilstævne designindehaveren uden hensyn til dennes værneting og over for indehaveren nedlægge påstand om registreringens udslettelse. Bestemmelserne i retsplejelo- vens kapitel 34 finder tilsvarende anvendelse.
1. marts 2016. 7 Nr. 189.
Kapitel 9
Forskellige bestemmelser
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendel- se, hvis en designindehaver ikke har betalt fornyelsesgebyr inden for den frist, der er fastsat i § 24, stk. 1, idet dog an- modning om genoprettelse skal være indgivet og fornyelses- gebyret være betalt senest 6 måneder efter fristens udløb.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 og 2 finder tilsvarende an- vendelse på frister over for Patentankenævnet. Genoprettel- se af rettighederne sker ved Patentankenævnet.
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1 finder ikke anvendelse på de frister, som er nævnt i § 16.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter de be- stemmelser, der er nødvendige for anvendelsen af forordnin- gen om EF-design.
Stk. 3. For behandlingen af sager vedrørende EF-design betales et gebyr.
Stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om betaling for særlige ekspeditioner, publikationer, ud- skrifter, kurser m.v.
Stk. 2. Med anmodningen om indførelse, ændring eller sletning af oplysninger i designregistret i henhold til stk. 1 skal der foreligge den fornødne dokumentation.
Stk. 3. Ved registrering, der omfatter flere design, jf. § 15, kan overgang af designretten til en anden kun indføres i re- gistret, hvis overgangen omfatter samtlige design.
Stk. 4. Søgsmål vedrørende et design kan altid anlægges mod den, der i registret er indført som designindehaver, og meddelelser fra Patent- og Varemærkestyrelsen kan sendes til indehaveren.
Stk. 2. 4) Lov om offentlighed i forvaltningen gælder, bortset fra § 8, ikke for de opgaver, der er nævnt i stk. 1.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter regler om denne servicevirksomhed og betalingen herfor samt om be- talingen af gebyr for rykkerskrivelser ved for sen betaling.
Kapitel 10
International designregistrering
1. marts 2016. 8 Nr. 189.
Der kan herunder fastsættes særlige regler om offentliggø- relse af de internationalt registrerede design.
Stk. 2. For behandlingen af sager vedrørende international designregistrering betales et gebyr.
Kapitel 10 A
Gebyrer
Stk. 2. For undersøgelse i henhold til § 17, stk. 2, betales et gebyr på 1.500 kr. Ved ansøgning, som i henhold til § 15 omfatter flere design, betales et tillægsgebyr på 900 kr. for hvert design ud over det første.
Stk. 3. Gebyr for designering af Danmark i en internatio- nal designregistrering fastsættes i overensstemmelse med ar- tikel 7, stk. 1, i Genève-aftalen af 2. juli 1999 under Haag- Arrangementet om international registrering af industrielle design (Genève-aftalen).
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, finder tilsvarende anvendel- se på fornyelse af registreringer i medfør af § 25, stk. 1, i den hidtil gældende mønsterlov.
Stk. 3. Gebyrer i henhold til stk. 1 eller 2, der betales efter registreringsperiodens udløb og indtil 6 måneder derefter, forhøjes med 20 pct.
Stk. 4. Gebyr for fornyelse af designering af Danmark i en international designregistrering fastsættes i overensstemmel- se med Genève-aftalens artikel 17, stk. 2, jf. artikel 7, stk. 1.
Stk. 2. For offentliggørelse af en registrering i ændret form betales et grundgebyr på 400 kr., jf. § 33, stk. 2. Der betales endvidere et tillægsgebyr på 400 kr. for hver afbild- ning ud over den første.
Stk. 2. For anmodning om genoprettelse af en designans- øgning eller -registrering betales 3.000 kr., jf. § 48.
Stk. 2. For Patent- og Varemærkestyrelsens ekspedition i sager vedrørende ansøgning om international registrering af design betales 200 kr., jf. § 59, stk. 2.
Stk. 2. Gebyrer, der ikke er betalt i rette tid, eller som ved fristens udløb er betalt med utilstrækkeligt beløb med den følge, at betalingen ikke kan godkendes, tilbagebetales.
Stk. 3. Afviser Patent- og Varemærkestyrelsen den be- handling, der er betalt for, vil der ske tilbagebetaling af ge- byrer indbetalt i forbindelse med behandlingen.
Stk. 2. Patent- og Varemærkestyrelsen kan regulere belø- bene anført i §§ 59 a-59 e i overensstemmelse med den ge- nerelle pris- og lønudvikling, der anvendes på finansloven. Patent- og Varemærkestyrelsen offentliggør de gældende gebyrer i en prisliste.
Kapitel 11
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
Stk. 2. Lov om mønstre, jf. lovbekendtgørelse nr. 251 af
17. april 1989, ophæves, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Loven finder anvendelse på design, der registreres, og designansøgninger, der indgives, efter lovens ikrafttræ- den. For mønstre, der er registreret, og mønsteransøgninger, der er indgivet før lovens ikrafttræden, finder de hidtil gæl- dende regler fortsat anvendelse.
Stk. 4. Den, som før lovens ikrafttræden i henhold til § 6 i lov om mønstre, jf. lovbekendtgørelse nr. 251 af 17. april
1989, udnyttede et mønster erhvervsmæssigt her i landet, el- ler som har truffet væsentlige foranstaltninger til en sådan udnyttelse, kan fortsætte udnyttelsen af mønsteret.
Lov nr. 1387 af 23. december 2012 (Midlertidige afgørel- ser om forbud og påbud) indeholder følgende ikrafttrædel- ses- og overgangsbestemmelse:
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2013.
Stk. 2. Loven finder anvendelse i forhold til anmodninger om meddelelse af forbud og påbud, der indgives til retten ef- ter lovens ikrafttræden.
Lov nr. 639 af 12. juni 2013 (Konsekvensændringer i ly- set af lov om offentlighed i forvaltningen og af ændringer i forvaltningsloven og retsplejeloven) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
I. marts 2016. 9 Nr. 189.
§ 31
Loven traoder ikraft den I. januar 2014.
Erhvervs- og Vrekstministeriet, den I. marts 2016
TROELS LUND PouLSEN
I Jesper Kongstad
1. marts 2016. 10 Nr. 189.
2) Denne lovbekendtgørelse indeholder bemærkninger om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser, der er vedtaget i folketingsåret 2012/2013. Ikrafttræ- delses- og overgangsbestemmelser for tidligere vedtagne ændringer af varemærkeloven findes i lovbekendtørelse nr. 102 af 24. januar 2012. De nedenfor angivne ændringer som følge af lov nr. 1387 af 23. december 2012 om ændring af retsplejeloven, lov om retsafgifter, designloven, varemærkeloven, mar- kedsføringsloven og lov om forbud til beskyttelse af forbrugernes interesser og lov nr. 639 af 12. juni 2013 om ændring af forskellige lovbestemmelser om aktindsigt m.v. gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
3) § 43 i den her anførte affattelse trådte i kraft den 1. juli 2013, jf. lov nr. 1387 af 23. december 2012.
4) § 52, stk. 2, i den her anførte affattelse trådte i kraft den 1. januar 2014, jf. lov nr. 639 af 12. juni 2013.
5) Kapitel 10 trådte i kraft den 9. december 2008 ved bekendtgørelse nr. 1079 af 17. november 2008.
6) Loven blev sat i kraft for Grønland den 1. juli 2010 ved kongelig anordning nr. 656 af 11. juni 2010. Lovens kapitel 10 blev sat i kraft for Grønland den
11. januar 2011 ved bekendtgørelse nr. 1327 af 3. december 2010. Loven blev sat i kraft for Færøerne den 2. maj 2015 ved kongelig anordning nr. 485 af
21. april 2015.