Bekendtgørelse af Patentlov Herved bekendtgøres patentlov nr. 479 af 20. december 1967, som ændret senest ved lov nr. 153 af 11. april 1984.
Kapitel I
Almindelige bestemmelser
§ 1. Den, der har gjort en opfindelse, som kan udnyttes industrielt, eller den, til hvem opfinderens ret er overgået, har i overensstemmelse med denne lov ret til efter ansøgning at få patent på opfindelsen og derved opnå eneret til at udnytte den erhvervsmæssigt.
Stk. 2. Som opfindelser anses især ikke, hvad der alene udgør
1) opdagelser, videnskabelige teorier og matematiske metoder, 2) kunstneriske frembringelser, 3) planer, regler eller metoder for intellektuel virksomhed, for spil eller for
erhvervsvirksomhed eller programmer for datamaskiner, eller 4) fremlæggelse af information.
Stk. 3. Fremgangsmåder til kirurgisk eller terapeutisk behandling eller til diagnosticering, som anvendes på mennesker eller dyr, anses heller ikke som opfindelser. Dette er ikke til hinder for, at der meddeles patent på produkter, herunder stoffer og stofblandinger, til brug i disse fremgangsmåder.
Stk. 4. Patent meddeles ikke på
1) opfindelser, hvis udnyttelse ville stride mod sædelighed eller offentlig orden, eller 2) plantesorter eller dyreracer eller væsentligt biologiske fremgangsmåder til
fremstilling af planter eller dyr. Patent kan dog meddeles på mikrobiologiske fremgangsmåder og produkter af sådanne fremgangsmåder.
§ 2. Patent meddeles kun på opfindelser, som er nye i forhold til, hvad der var kendt før patentansøgningens indleveringsdag, og som tillige adskiller sig væsentligt derfra.
Stk. 2. Som kendt anses alt, hvad der er blevet almindelig tilgængeligt gennem skrift, foredrag, udnyttelse eller på anden måde. Ligeledes anses indholdet i en før patentansøgningens indleveringsdag her i landet indleveret patentansøgning som kendt, såfremt denne ansøgning bliver almindeligt tilgængelig i overensstemmelse med reglerne i § 22. Kravet i stk. 1 om, at opfindelsen skal adskille sig væsentligt fra det kendte, gælder dog ikke i forhold til indholdet af en sådan ansøgning.
Stk. 3. Bestemmelser om, at ansøgning, som omhandles i kapitel III, ved anvendelse af reglen i stk. 2 i visse tilfælde skal have samme virkning som en her i landet indgivet patentansøgning, er fastsat ved §§ 29 og 38.
Stk. 4. Betingelsen i henhold til stk. 1, hvorefter opfindelser skal være nye, er ikke til hinder for, at patent meddeles på kendte stoffer eller stofblandinger til anvendelse i de i § 1, stk. 3, nævnte fremgangsmåder, såfremt anvendelsen af stoffet eller blandingen ikke er kendt ved nogen af disse fremgangsmåder.
Stk. 5. Patent kan dog meddeles på en opfindelse, uanset at den inden for de sidste 6 måneder før ansøgningens indlevering er blevet almindeligt tilgængelig, når dette er en følge af
1) et åbenbart misbrug i forhold til ansøgeren eller nogen, fra hvem hans ret hidrører, eller
2) at ansøgeren eller nogen, fra hvem hans ret hidrører, har forevist opfindelsen på sådan officiel eller officielt anerkendt international udstilling, som omhandles i den i Paris den 22. november 1928 indgåede Konvention om internationale Udstillinger.
§ 3. Den ved patent opnåede eneret indebærer, at andre end patenthaveren ikke uhjemlet må udnytte opfindelsen ved
1) at fremstille, udbyde, bringe i omsætning eller anvende et produkt, der er genstand for patent, eller importere eller besidde produktet med sådant formål, eller
2) at anvende en fremgangsmåde, der er genstand for patent, eller udbyde den til anvendelse her i landet, såfremt den, der udbyder fremgangsmåden, ved, eller omstændighederne gør det åbenbart, at fremgangsmåden ikke må anvendes uden patenthaverens samtykke, eller
3) at udbyde, bringe i omsætning eller anvende et produkt, som er fremstillet ved en fremgangsmåde, der er genstand for patent, eller importere eller besidde produktet med sådant formål.
Stk. 2. Eneretten indebærer ligeledes, at andre end patenthaveren ikke uhjemlet må udnytte opfindelsen ved at levere eller tilbyde nogen, som ikke er berettiget til at udnytte opfindelsen, midler til at udøve denne her i landet, såfremt disse midler vedrører et væsentligt element i opfindelsen og leverandøren eller tilbudsgiveren ved, eller det efter omstændighederne er åbenbart, at de er egnede og bestemt til sådan anvendelse. Er midlet en i handelen almindeligt forekommende vare, gælder dette dog kun, såfremt den, der leverer eller tilbyder at levere midlet, tilskynder modtageren til at begå handlinger som nævnt i stk. 1. Ved anvendelsen af bestemmelserne i 1. og 2. punktum anses personer, der udfører handlinger som nævnt i stk. 3, nr. 1, 3 eller 4, ikke for berettigede til at udnytte opfindelsen.
Stk. 3. Eneretten omfatter ikke
1) handlinger, der udføres i ikke-erhvervsmæssigt øjemed, 2) handlinger angående produkter, som af patenthaveren eller med dennes samtykke er
bragt i omsætning her i landet, 3) handlinger, som udføres i forsøgsøjemed i forbindelse med genstanden for den
patenterede opfindelse, eller 4) tilberedning i et apotek af et lægemiddel efter lægerecept i individuelle tilfælde eller
handlinger, der vedrører det således fremstillede lægemiddel.
§ 4. Den, som, da patentansøgningen blev indleveret, her i landet erhvervsmæssigt udnyttede opfindelsen, må uanset et meddelt patent fortsætte udnyttelsen med bibeholdelse af dennes almindelige karakter, såfremt udnyttelsen ikke udgjorde et åbenbart misbrug i forhold til ansøgeren eller nogen, fra hvem hans ret hidrører. Sådan ret til udnyttelse tilkommer under
tilsvarende forudsætninger også den, som havde truffet væsentlige foranstaltninger til erhvervsmæssig udnyttelse af opfindelsen her i landet.
Stk. 2. Den i stk. 1 omhandlede ret kan kun overgå til andre sammen med den virksomhed, hvori den er opstået, eller hvori udnyttelsen var tilsigtet.
§ 5. Uanset at der er meddelt patent på en opfindelse, må andre end patenthaveren udnytte opfindelsen ved brugen af et udenlandsk køretøj, fartøj eller luftfartøj under det pågældende samfærdselsmiddels midlertidige eller tilfældige tilstedeværelse her.
Stk. 2. Industriministeren kan bestemme, at reservedele og tilbehør til luftfartøjer uanset et meddelt patent må indføres og anvendes her til reparation af luftfartøjer hjemmehørende i en fremmed stat, der indrømmer tilsvarende rettigheder for danske luftfartøjer.
§ 6. Ansøgning om patent på en opfindelse, der tidligst 12 måneder før ansøgningsdagen er angivet i en ansøgning, som angår patent her i landet eller patent, opfindercertifikat eller brugsmønsterbeskyttelse i et andet land, som er tilsluttet Pariserkonventionen af 20. marts 1883 om beskyttelse af industriel ejendomsret, skal i forhold til § 2, stk. 1, 2 og 4, samt § 4 på begæring anses for indleveret samtidig med den tidligere ansøgning. Den samme ret til prioritet gælder, selv om ansøgningen om beskyttelse ikke hidrører fra et land, der er tilsluttet konventionen, når en tilsvarende prioritet fra en dansk patentansøgning indrømmes i det land, hvor den tidligere ansøgning blev indleveret, og lovgivningen i det pågældende land i hovedsagen stemmer overens med konventionen.
Stk. 2. Industriministeren fastsætter de nærmere vilkår for retten til at gøre sådan prioritet gældende.
Kapitel II
Patentansøgninger og deres behandling m.v.
§ 7. Patentmyndigheden her i landet er direktoratet for patent- og varemærkevæsenet, der ledes af en direktør, og patentankenævnet. Ved patentmyndigheden forstås i denne lov patentmyndigheden her i landet, medmindre andet er angivet.
Stk. 2. Patentankenævnet nedsættes af industriministeren til behandling af klager over direktoratets afgørelser, jfr. §§ 25 og 67. Patentankenævnet består af indtil 18 medlemmer, der udnævnes for 5 år ad gangen. 2 af medlemmerne, heraf formanden, skal opfylde de almindelige betingelser for at kunne beskikkes til landsdommer, medens de øvrige skal have den bedst mulige sagkundskab i patentteknik samt have afgangseksamen fra Danmarks tekniske Højskole eller fra anden højere læreanstalt. Formanden bestemmer under hensyn til den enkelte sags beskaffenhed, hvem og hvor mange af nævnets medlemmer, der skal deltage i sagens behandling.
§ 8. Ansøgning om patent indleveres skriftligt til patentmyndigheden eller i de i kapitel III nævnte tilfælde til patentmyndigheden i fremmed stat eller til en international organisation.
Stk. 2. Ansøgningen skal indeholde en beskrivelse af opfindelsen omfattende tegninger, når sådanne er nødvendige, samt en bestemt angivelse af, hvad der søges beskyttet ved patentet (patentkrav). Den omstændighed, at opfindelsen angår en kemisk forbindelse, medfører ikke, at en bestemt anvendelse skal angives i patentkravet. Beskrivelsen skal være så tydelig, at en
fagmand på grundlag deraf kan udøve opfindelsen. En opfindelse, som vedrører en mikrobiologisk fremgangsmåde, eller et produkt fremstillet ved en sådan fremgangsmåde skal i de tilfælde, som er angivet i § 8 a, kun anses tilstrækkelig tydeligt angivet, såfremt tillige betingelserne i § 8 a er opfyldt.
Stk. 3. Ansøgningen skal endvidere indeholde et sammendrag af beskrivelse og patentkrav. Sammendraget skal alene tjene som teknisk information og må ikke tillægges betydning i andre henseender.
Stk. 4. I ansøgningen skal opfinderens navn angives. Søges patent af en anden end opfinderen, skal ansøgeren godtgøre sin ret til opfindelsen.
Stk. 5. Ansøgeren skal betale den fastsatte ansøgningsafgift. For patentansøgning skal også betales den fastsatte årsafgift for hvert afgiftsår, som påbegyndes, inden ansøgningen endeligt afgøres. Årsafgiften omfatter et år og regnes første gang fra den dag, da ansøgningen blev indleveret, og derefter fra den tilsvarende dag i kalenderåret.
§ 8 a. Skal der ved udøvelsen af opfindelsen anvendes en mikroorganisme, som hverken er almindeligt tilgængelig eller kan beskrives således i ansøgningens akter, at en fagmand på grundlag af denne kan udøve opfindelsen, skal en kultur af mikroorganismen deponeres senest den dag, da ansøgningen blev indleveret. Kulturen skal herefter fortløbende være deponeret, således at den, som ifølge denne lov er berettiget til at få udleveret en prøve af kulturen, kan få udleveret prøven i Danmark. Industriministeren fastsætter bestemmelser om, hvor deponering kan foretages.
Stk. 2. Ophører en deponeret kultur med at være levedygtig, eller kan en prøve af andre grunde ikke leveres fra kulturen, kan denne erstattes med en ny kultur af samme mikroorganisme inden for den fastsatte tid og i øvrigt i overensstemmelse med regler, der fastsættes af industriministeren. Sker dette, skal den nye deponering anses foretaget allerede fra den dag, da den tidligere deponering blev foretaget.
§ 9. Såfremt ansøgeren fremsætter begæring herom og betaler den fastsatte afgift, skal patentmyndigheden i overensstemmelse med regler, der fastsættes af industriministeren, foranledige, at ansøgningen nyhedsundersøges hos en international nyhedsundersøgende myndighed i henhold til bestemmelserne i artikel 15, stk. 5, i den i Washington den 19. juni 1970 indgåede Patentsamarbejdstraktat.
§ 10. I samme ansøgning må ikke søges patent på to eller flere af hinanden uafhængige opfindelser.
§ 11. Søges patent på en opfindelse, som fremgår af en af ansøgeren tidligere indleveret patentansøgning, der ikke er endeligt afgjort, skal den senere ansøgning på ansøgerens begæring og på de af industriministeren fastsatte vilkår anses som indleveret på det tidspunkt, da de akter, hvoraf opfindelsen fremgår, indkom til patentmyndigheden.
§ 12. Har ansøgeren ikke bopæl her i landet, skal han have en herboende fuldmægtig, som kan repræsentere ham i alt vedrørende ansøgningen.
§ 13. En ansøgning om patent må ikke ændres således, at patent søges på noget, som ikke fremgik af ansøgningen, da denne blev indleveret, eller på det tidspunkt, da den efter § 14 skal anses for indleveret.
§ 14. Foretager ansøgeren inden 6 måneder fra den dag, da ansøgningen indleveredes, ændring i ansøgningen, skal ansøgningen, hvis han begærer dette, anses som indleveret på det tidspunkt, da ændringen indkom til patentmyndigheden.
Stk. 2. Begæring efter stk. 1 må fremsættes inden 2 år fra den dag, da ansøgningen blev indleveret. Begæring kan ikke fremsættes mere end en gang og kan ikke tilbagetages.
§ 15. Har ansøgeren ikke iagttaget de om ansøgningen givne forskrifter, eller finder patentmyndigheden, at der af andre grunde er noget til hinder for at imødekomme ansøgningen, skal ansøgeren underrettes herom og opfordres til inden en nærmere angiven frist at udtale sig eller berigtige ansøgningen. Patentmyndigheden kan dog uden at høre ansøgeren foretage de ændringer i sammendraget, som den finder nødvendige.
Stk. 2. Undlader ansøgeren inden fristens udløb at afgive den begærede udtalelse eller at træffe foranstaltninger til berigtigelse af ansøgningen, henlægges denne. Den i stk. 1 nævnte meddelelse skal indeholde oplysning herom.
Stk. 3. Behandlingen af ansøgningen genoptages dog, hvis ansøgeren inden 4 måneder efter udløbet af den fastsatte frist fremkommer med sine ytringer eller træffer foranstaltninger til berigtigelse af ansøgningen samt betaler den fastsatte genoptagelsesafgift.
Stk. 4. Betales der ikke årsafgift efter §§ 8, 41 og 42, henlægges ansøgningen uden forudgående underretning. Behandlingen af en af denne grund henlagt ansøgning kan ikke genoptages.
§ 16. Finder patentmyndigheden også efter, at ansøgerens besvarelse er indkommet, noget til hinder for at imødekomme ansøgningen, og har ansøgeren haft lejlighed til at udtale sig om hindringen, skal ansøgningen afslås, medmindre patentmyndigheden finder grund til på ny at give ansøgeren opfordring som omhandlet i § 15, stk. 1.
§ 17. Påstår nogen overfor patentmyndigheden, at han og ikke ansøgeren er berettiget til opfindelsen, kan patentmyndigheden, hvis den finder spørgsmålet tvivlsomt, opfordre ham til inden en nærmere angiven frist at anlægge retssag herom. Efterkommes opfordringen ikke, kan påstanden lades ude af betragtning ved afgørelse af patentansøgningen. Underretning herom skal gives i opfordringen.
Stk. 2. Er der anlagt sag om retten til en opfindelse, på hvilken der søges patent, kan behandlingen af patentansøgningen stilles i bero, indtil retssagen er endeligt afgjort.
§ 18. Godtgør nogen over for patentmyndigheden, at han og ikke ansøgeren er berettiget til opfindelsen, skal patentmyndigheden overføre ansøgningen til ham, såfremt han begærer det. Den, til hvem patentansøgningen således overføres, skal betale ny ansøgningsafgift.
Stk. 2. Er der fremsat begæring om overførelse af en patentansøgning, må ansøgningen ikke henlægges, afslås eller imødekommes, før der er taget endelig stilling til begæringen.
§ 19. Er ansøgningen i overensstemmelse med forskrifterne, og er intet fundet til hinder for medelelse af patent, godkendes ansøgningen til fremlæggelse i henhold til § 21.
Stk. 2. Efter at ansøgningen er godkendt til fremlæggelse, må begæring som i § 14 omhandlet ikke fremsættes eller patentkravene ændres, således at patentbeskyttelsens omfang udvides.
§ 20. Inden 2 måneder efter, at patentmyndigheden har givet ansøgeren underretning om, at ansøgningen er godkendt til fremlæggelse, skal ansøgeren betale den fastsatte fremlæggelsesafgift. Sker dette ikke, henlægges ansøgningen. Behandlingen genoptages dog, når ansøgeren inden 4 måneder efter udløbet af fristen betaler fremlæggelsesafgiften samt den fastsatte genoptagelsesafgift.
Stk. 2. Søges patent af opfinderen selv, og begærer han inden den i stk. 1, 1. punktum, fastsatte frist fritagelse for betaling af fremlæggelsesafgiften, kan patentmyndigheden indrømme sådan fritagelse, når det skønnes, at det vil være forbundet med betydelige vanskeligheder for ham at betale afgiften. Afslås begæringen, anses betaling inden 2 måneder derefter for rettidig.
§ 21. Når fremlæggelsesafgift i henhold til § 20 er betalt eller fritagelse for betaling af fremlæggelsesafgift indrømmet, skal patentmyndigheden fremlægge ansøgningen til almindeligt eftersyn for at give almenheden lejlighed til at fremsætte indsigelse imod den. Fremlæggelsen skal bekendtgøres.
Stk. 2. Indsigelse skal fremsættes skriftligt og være kommet frem til patentmyndigheden inden 3 måneder fra bekendtgørelsesdagen.
Stk. 3. Fra det tidspunkt, da ansøgningen fremlægges til almindeligt eftersyn, skal der hos patentmyndigheden kunne fås trykte eksemplarer af beskrivelse, patentkrav og sammendrag. Eksemplarerne skal indeholde oplysning om ansøgeren og om opfinderen.
§ 22. Fra og med den dag, da ansøgningen fremlægges, skal akterne i ansøgningssagen holdes tilgængelige for enhver.
Stk. 2. Når 18 måneder er forløbet fra ansøgningsdagen eller, hvis der er begæret prioritet i henhold til § 6, fra den dag, fra hvilken prioriteten er begæret, skal akterne, selv om ansøgningen ikke er fremlagt, holdes tilgængelige for enhver. Er der truffet beslutning om henlæggelse eller afslag, må akterne dog ikke holdes tilgængelige, medmindre ansøgeren begærer genoptagelse, påklager det meddelte afslag eller i henhold til §§ 72 eller 73 begærer genoprettelse af rettigheder.
Stk. 3. På begæring af ansøgeren skal sagens akter gøres tilgængelige tidligere end foreskrevet i stk. 1 og 2.
Stk. 4. Når akterne bliver tilgængelige i henhold til stk. 2 eller 3, skal bekendtgørelse herom udfærdiges.
Stk. 5. Indeholder et dokument forretningshemmeligheder, som ikke angår en opfindelse, på hvilken der søges patent, kan patentmyndigheden, når særlige grunde foreligger, på begæring bestemme, at dokumentet helt eller delvis ikke skal være tilgængeligt. Er sådan begæring indgivet, må dokumentet ikke gøres tilgængeligt, før afgørelse er truffet, eller i det tidsrum, hvori afgørelsen kan påklages. Klage har opsættende virkning.
Stk. 6. Er en kultur af en mikroorganisme deponeret i henhold til § 8 a, har enhver ret til at få en prøve af kulturen, når akterne bliver tilgængelige i henhold til stk. 1, 2 eller 3. Dette medfører dog ikke, at prøve skal udleveres til nogen, som efter bestemmelser fastsat i eller i medfør af lov ikke må befatte sig med den deponerede mikroorganisme. En prøve skal heller ikke udleveres til nogen, såfremt det på grund af organismens farlige egenskaber antages, at det vil være forbundet med åbenbar fare, at vedkommende befatter sig med prøven.
Stk. 7. Uanset stk. 6 kan ansøgeren begære, at udlevering af en prøve, i tiden indtil ansøgningen er fremlagt eller endeligt afgjort uden at være blevet fremlagt, kun kan ske til en særligt sagkyndig. Industriministeren fastsætter bestemmelser om fristen for fremsættelse af sådan begæring, og om hvem der kan benyttes som sagkyndig.
Stk. 8. Begæring om udlevering af prøven skal fremsættes skriftligt over for patentmyndigheden og indeholde en erklæring om at iagttage de begrænsninger i brugen af prøven, som fremgår af regler, der fastsættes af industriministeren. Såfremt prøven skal udleveres til en særlig sagkyndig, skal erklæringen i stedet afgives af denne.
§ 23. Efter udløbet af den i § 21, stk. 2, fastsatte frist optages ansøgningen til fortsat behandling med henblik på, om ansøgningen skal imødekommes. Ved denne behandling finder bestemmelserne i §§ 15, 16, 17 og 18 tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Er indsigelse fremkommet, skal ansøgeren gøres bekendt med indsigelsen og have lejlighed til at udtale sig om denne.
§ 24. Klage over direktoratets endelige afgørelse af en patentansøgning kan indgives af ansøgeren eller, hvis ansøgningen er imødekommet trods behørigt fremsat indsigelse, af den, som har fremsat indsigelsen. Frafalder sidstnævnte sin klage, kan denne alligevel prøves, når særlige grunde hertil foreligger.
Stk. 2. Afgørelser, hvorved en begæring om genoptagelse i henhold til § 15, stk. 3, eller § 20, stk. 1, er afslået, eller hvorved begæring om overførelse i henhold til § 18 er imødekommet, kan påklages af ansøgeren. Afgørelser, hvorved en begæring om overførelse af ansøgningen er afslået, kan påklages af den, der har fremsat begæringen.
Stk. 3. Afgørelser, hvorved begæring i henhold til § 22, stk. 5, er afslået, kan påklages af den, der har fremsat begæringen.
§ 25. Klage over afgørelser vedrørende ansøgning om patent indgives til patentankenævnet senest 2 måneder efter, at direktoratet har givet den pågældende underretning om afgørelsen. Inden samme frist skal den herfor fastsatte afgift betales. Sker dette ikke, skal klagen afvises.
Stk. 2. Patentankenævnets afgørelser kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.
Stk. 3. Søgsmål til prøvelse af afgørelser af direktoratet, som kan påklages til patentankenævnet, kan ikke indbringes for domstolene, forinden patentankenævnets afgørelse foreligger, jfr. dog §§ 52 og 53. Søgsmål til prøvelse af afgørelser, hvorved patentankenævnet afslår en ansøgning om patent, skal anlægges inden 2 måneder efter, at der er givet den pågældende underretning om afgørelsen.
Stk. 4. Bestemmelsen i § 22, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse med hensyn til dokumenter, der indkommer til patentankenævnet.
§ 26. Patent er meddelt, når ansøgning herom er endeligt imødekommet. Når patent er meddelt, skal dette bekendtgøres og patentbrev udfærdiges. Er beskrivelse eller patentkrav ændret i forhold til de i § 21, stk. 3, nævnte eksemplarer, skal trykte eksemplarer i deres endelige form kunne fås hos patentmyndigheden. Patenthaveren og opfinderen skal angives i disse eksemplarer.
Stk. 2. Bliver en ansøgning, som er tilgængelig for enhver, endeligt afslået eller henlagt, skal bekendtgørelse herom udfærdiges.
§ 27. Meddelte patenter indføres i et patentregister, der føres af patentmyndigheden.
Kapitel III
International patentansøgning
§ 28. Ved international patentansøgning forstås en ansøgning i henhold til den i Washington den 19. juni 1970 indgåede Patentsamarbejdstraktat.
Stk. 2. International patentansøgning indleveres til en patentmyndighed eller international organisation, som i henhold til traktaten og gennemførelsesforskrifterne er berettiget til at modtage sådan ansøgning (modtagende myndighed). Til patentmyndigheden her i landet kan en international patentansøgning indleveres i overensstemmelse med regler, der fastsættes af industriministeren. Ansøgeren skal til patentmyndigheden betale den for ansøgningen fastsatte afgift.
Stk. 3. Bestemmelserne i §§ 29-38 finder anvendelse på internationale patentansøgninger, som omfatter Danmark.
§ 29. En international patentansøgning, for hvilken den modtagende myndighed har fastsat international indleveringsdag, har samme virkning som en her i landet den pågældende dag indleveret patentansøgning. Bestemmelsen i § 2, stk. 2, 2. pkt., finder dog kun anvendelse, såfremt ansøgningen er videreført i henhold til § 31.
§ 30. En international patentansøgning skal anses for tilbagetaget for så vidt angår Danmark i de tilfælde, som omhandles i traktatens artikel 24, stk. 1 i og ii.
§ 31. Ønsker ansøgeren at videreføre en international ansøgning for Danmark, skal han inden 20 måneder fra den internationale indleveringsdag eller, hvis prioritet begæres, fra prioritetsdagen til patentmyndigheden betale den fastsatte afgift samt indlevere en oversættelse til dansk af den internationale ansøgning i det omfang, som industriministeren fastsætter, eller, såfremt ansøgningen er affattet på dansk, en genpart af ansøgningen.
Stk. 2. Begærer ansøgeren, at en international ansøgning skal undergives en international forberedende patenterbarhedsprøvning, og erklærer han inden 19 måneder fra den i stk. 1 nævnte dag i overensstemmelse med traktaten, at han agter at anvende resultatet af denne prøvning ved ansøgning om patent for Danmark, skal han inden 30 måneder fra den nævnte dag have opfyldt forskrifterne i stk. 1.
Stk. 3. Såfremt ansøgeren har betalt den fastsatte afgift inden de i stk. 1 og 2 fastsatte frister, kan den krævede oversættelse eller genpart indleveres inden en yderligere frist på 2 måneder, mod at der betales en fastsat tillægsafgift inden udløbet af den yderligere frist.
Stk. 4. Opfylder ansøgeren ikke kravene i denne paragraf, skal ansøgningen anses for tilbagetaget for så vidt angår Danmark.
§ 32. Tilbagetager ansøgeren en begæring om international forberedende patenterbarhedsprøvning eller en erklæring om, at han agter at anvende resultatet af denne
prøvning ved ansøgning om patent for Danmark, skal den internationale patentansøgning anses for tilbagetaget for så vidt angår Danmark, medmindre tilbagetagelsen er sket før udløbet af den frist, som gælder i henhold til § 31, stk. 1, og ansøgeren viderefører ansøgningen inden udløbet af de i § 31, stk. 1, jfr. stk. 3, fastsatte frister.
§ 33. Når en international patentansøgning er videreført i henhold til § 31, finder bestemmelserne i kap. II anvendelse på ansøgningen og dens behandling med de afvigelser, der er fastsat i nærværende paragraf og i §§ 34-37. Ansøgningen må kun efter ansøgerens begæring optages til behandling forinden udløbet af de frister, som gælder i henhold til § 31, stk. 1 eller 2.
Stk. 2. Bestemmelsen i § 12 kan først bringes til anvendelse fra det tidspunkt, hvor patentmyndigheden kan optage ansøgningen til behandling.
Stk. 3. Bestemmelserne i § 22, stk. 2 og 3, finder anvendelse, allerede inden ansøgningen er videreført, når ansøgeren har opfyldt sin forpligtelse i henhold til § 31 til at indlevere en oversættelse af ansøgningen, eller hvis ansøgningen er affattet på dansk, når ansøgeren har indleveret en genpart af den til patentmyndigheden.
Stk. 4. Ved anvendelsen af §§ 48, 56 og 60 anses en international patentansøgning at være gjort tilgængelig for enhver, når den er gjort tilgængelig i henhold til stk. 3.
Stk. 5. Opfylder patentansøgningen traktatens krav med hensyn til form og indhold, skal den godkendes i så henseende.
§ 34. En international patentansøgning må ikke godkendes til fremlæggelse eller afslås før efter udløbet af en af industriministeren fastsat frist, medmindre ansøgeren har givet sit samtykke til, at ansøgningen afgøres forinden.
§ 35. Uden ansøgerens samtykke må en international patentansøgning ikke fremlægges eller offentliggøres i trykt skrift af patentmyndigheden, før den er offentliggjort af Det internationale Bureau ved Verdensorganisationen for intellektuel Ejendomsret (WIPO), eller der er hengået 20 måneder fra den internationale indleveringsdag eller, hvis prioritet begæres, fra prioritetsdagen.
§ 36. Har en del af en international patentansøgning ikke været genstand for international nyhedsundersøgelse eller international forberedende patenterbarhedsprøvning, fordi ansøgningen er blevet anset at omfatte to eller flere af hinanden uafhængige opfindelser, og har ansøgeren ikke inden for den fastsatte frist betalt tillægsafgift i henhold til traktaten, skal patentmyndigheden undersøge, om bedømmelsen var rigtig. Findes dette at være tilfældet, skal den pågældende del af ansøgningen anses for tilbagetaget hos patentmyndigheden, medmindre ansøgeren betaler den fastsatte afgift inden 2 måneder efter, at patentmyndigheden har givet ham underretning om udfaldet af undersøgelsen. Finder patentmyndigheden, at bedømmelsen ikke var rigtig, skal den fortsætte behandlingen af ansøgningen i dens helhed.
Stk. 2. Ansøgeren kan påklage en afgørelse i henhold til stk. 1, hvorved det er antaget, at en patentansøgning omfatter to eller flere af hinanden uafhængige opfindelser. Bestemmelserne i § 25, stk. 1-3, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Stadfæstes direktoratets afgørelse, regnes fristen for betaling af afgift i henhold til stk. 1, 2. pkt., fra den dag, da endelig afgørelse foreligger.
§ 37. Har en del af en international patentansøgning ikke været genstand for en international forberedende patenterbarhedsprøvning, fordi ansøgeren efter krav fra den internationale prøvningsmyndighed har begrænset patentkravene, skal den pågældende del af ansøgningen anses for tilbagetaget hos patentmyndigheden, medmindre ansøgeren betaler den fastsatte afgift inden 2 måneder efter, at patentmyndigheden har anmodet herom under henvisning til begrænsningen i den foretagne prøvning.
§ 38. Har en modtagende myndighed afvist at fastsætte international indleveringsdag for en international patentansøgning, eller har den besluttet, at ansøgningen eller en begæring om, at ansøgningen skal omfatte Danmark, skal anses for tilbagetaget, skal patentmyndigheden på ansøgerens begæring efterprøve rigtigheden af afgørelsen. Det samme gælder en afgørelse fra Det internationale Bureau, hvorefter en ansøgning skal anses som tilbagetaget.
Stk. 2. Begæring om fornyet prøvelse i henhold til stk. 1 skal fremsættes over for Det internationale Bureau inden udløbet af en af industriministeren fastsat frist. Ansøgeren skal inden udløbet af samme frist i det omfang, som industriministeren fastsætter, indlevere en oversættelse af ansøgningen til patentmyndigheden samt betale den fastsatte ansøgningsafgift.
Stk. 3. Finder patentmyndigheden, at den modtagende myndigheds eller Det internationale Bureaus afgørelse er urigtig, skal patentmyndigheden behandle ansøgningen i henhold til kapitel II. Hvis international indleveringsdag ikke er fastsat af den modtagende myndighed, skal ansøgningen anses for indleveret den dag, som patentmyndigheden finder burde have været fastsat som international indleveringsdag. Opfylder ansøgningen traktatens krav med hensyn til form og indhold, skal den godkendes i så henseende.
Stk. 4. Bestemmelsen i § 2, stk. 2, 2. pkt., finder anvendelse på ansøgninger, som er optaget til behandling i henhold til stk. 3, såfremt ansøgningen bliver almindeligt tilgængelig i henhold til § 22.
Kapitel IV
Patentets omfang og gyldighedstid
§ 39. Patentbeskyttelsens omfang bestemmes af patentkravene. Til forståelse af patentkravene kan vejledning hentes fra beskrivelsen.
§ 40. Et meddelt patent kan opretholdes, indtil 20 år er forløbet fra den dag, patentansøgningen blev indleveret. For patent skal betales årsafgift for hvert afgiftsår, som påbegyndes efter, at patentet er meddelt.
Kapitel V
Betaling af årsafgifter
§ 41. Årsafgiften forfalder den sidste dag i den måned, i hvilken afgiftsåret begynder. Årsafgifterne for de første to afgiftsår forfalder dog først samtidig med afgiften for det tredje afgiftsår. Årsafgift kan tidligst betales 3 måneder før forfaldsdagen.
Stk. 2. For en senere ansøgning som omhandlet i § 11 forfalder årsafgifter for de afgiftsår, som er begyndt før den dag, den senere ansøgning blev indleveret, eller som begyndes inden to måneder efter denne dag, ikke i noget tilfælde før to måneder er forløbet efter denne dag. For
en international patentansøgning forfalder årsafgifter for afgiftsår, som er begyndt før den dag, ansøgningen blev videreført efter § 31 eller optaget til behandling efter § 38, eller som begynder inden to måneder efter denne dag, ikke i noget tilfælde før to måneder efter den dag ansøgningen blev videreført eller optaget til behandling.
Stk. 3. Årsafgift kan med den fastsatte forhøjelse betales indtil 6 måneder efter, at den forfalder.
§ 42. Er opfinderen ansøger eller indehaver af patentet, og skønnes det at være forbundet med betydelige vanskeligheder for ham at betale årsafgifter, kan patentmyndigheden meddele ham henstand med betaling af disse, såfremt begæring herom fremsættes senest den dag, da årsafgifterne første gang forfalder. Henstand kan meddeles for indtil 3 år ad gangen, dog ikke længere end indtil 3 år fra patentets meddelelse. Begæring om forlænget henstand skal fremsættes senest den dag, da meddelt henstand udløber.
Stk. 2. Afslås begæring om henstand eller forlænget henstand, anses betaling inden 2 måneder derefter for rettidig.
Stk. 3. Årsafgift, med hvis betaling der er givet henstand efter stk. 1, kan med samme forhøjelse som nævnt i § 41, stk. 3, betales inden 6 måneder efter det tidspunkt, til hvilket henstand er givet.
Kapitel VI
Licens, overdragelse m.v.
§ 43. Har patenthaveren givet en anden ret til erhvervsmæssigt at udnytte opfindelsen (licens), kan licenshaveren ikke overdrage denne ret til andre, medmindre andet måtte være aftalt.
§ 44. Er et patent overgået til en anden eller licens givet, skal dette på begæring indføres i patentregistret.
Stk. 2. Godtgøres det, at en registreret licens er ophørt, skal licensen slettes af registret.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder også for tvangslicens og rettigheder i henhold til § 53, stk. 2.
Stk. 4. Søgsmål vedrørende et patent kan altid anlægges mod den, som i registret er indført som patenthaver, og meddelelse fra patentmyndigheden kan sendes til ham.
§ 45. Hvis en patenteret opfindelse, når der er forløbet 3 år fra patentets meddelelse og 4 år fra patentansøgningens indlevering, ikke udøves her i landet i et rimeligt omfang, kan den, som her i landet vil udøve opfindelsen, opnå tvangslicens dertil, medmindre der foreligger skellig grund til undladelsen.
Stk. 2. Industriministeren kan under forudsætning af gensidighed bestemme, at udøvelse i andet land ved anvendelse af bestemmelsen i stk. 1 skal sidestilles med udøvelse her i landet.
§ 46. Indehaveren af patent på en opfindelse, hvis udnyttelse er afhængig af et en anden tilhørende patent, kan opnå tvangslicens til udnyttelse af den ved det sidstnævnte patent beskyttede opfindelse, hvis det under hensyn til den førstnævnte opfindelses betydning eller af andre særlige grunde må anses for rimeligt.
Stk. 2. Indehaveren af patentet på den opfindelse, til hvis udnyttelse der er meddelt tvangslicens i medfør af bestemmelsen i stk. 1, kan opnå tvangslicens til udnyttelse af den anden opfindelse, medmindre særlige hensyn taler imod det.
§ 47. Når vigtige almene interesser gør det påkrævet, kan den, der erhvervsmæssigt vil udnytte en opfindelse, på hvilken en anden har patent, få tvangslicens hertil.
§ 48. Den, som, da en patentansøgning blev gjort tilgængelig for enhver, her i landet erhvervsmæssigt udnyttede den opfindelse, på hvilken patent søges, kan, hvis ansøgningen fører til patent, få tvangslicens til udnyttelsen, når ganske særlige grunde taler herfor og han ikke havde kendskab til ansøgningen og ej heller med rimelighed har kunnet skaffe sig sådant kendskab. Sådan ret tilkommer under tilsvarende forudsætninger også den, som havde truffet væsentlige foranstaltninger til erhvervsmæssig udnyttelse af opfindelsen her i landet.
Stk. 2. Sådan tvangslicens kan omfatte tiden forud for patentets meddelelse.
§ 49. Tvangslicens må kun meddeles den, som kan antages at være i stand til at udnytte opfindelsen på rimelig og forsvarlig måde og i overensstemmelse med licensen.
Stk. 2. Tvangslicens er ikke til hinder for, at patenthaveren selv udnytter opfindelsen eller meddeler licens til andre. Tvangslicensen kan kun overgå til andre sammen med den virksomhed, hvori den udnyttes, eller hvori udnyttelsen var tilsigtet.
§ 50. Sø- og handelsretten i København afgør i første instans, om tvangslicens skal meddeles, og bestemmer ligeledes, i hvilket omfang opfindelsen må udnyttes, samt fastsætter vederlaget og de øvrige vilkår for tvangslicensen. For så vidt forholdene måtte ændre sig væsentligt, kan retten på begæring af hver af parterne ophæve licensen eller fastsætte nye vilkår for denne.
Kapitel VII
Patentets ophør m.v.
§ 51. Betales årsafgift ikke i overensstemmelse med reglerne i §§ 40, 41 og 42, bortfalder patentet fra og med begyndelsen af det afgiftsår, for hvilket afgift ikke er betalt.
§ 52. Et patent kan ved dom kendes ugyldigt, hvis
1) det er meddelt, uanset at betingelserne i §§ 1 og 2 ikke er opfyldt, 2) det angår en opfindelse, som ikke er så tydeligt beskrevet, at en fagmand på grundlag
af beskrivelsen kan udøve den, 3) dets genstand går ud over indholdet af ansøgningen, som den blev indleveret, eller 4) det er meddelt, uanset at patentbeskyttelsens omfang er blevet udvidet efter, at
ansøgningen er godkendt til fremlæggelse.
Stk. 2. Et patent kan dog ikke kendes ugyldigt i sin helhed af den grund, at patenthaveren var blot delvis berettiget til patentet.
Stk. 3. Sag kan, bortset fra de i stk. 4 nævnte tilfælde, rejses af enhver.
Stk. 4. Sager, som begrundes med, at patent er meddelt en anden end den, der i henhold til § 1 er berettiget hertil, kan alene rejses af den, der påstår sig berettiget til patentet. Sagen skal
rejses inden et år efter, at den berettigede har fået kundskab om patentets meddelelse og de øvrige forhold, på hvilke søgsmålet støttes. Var patenthaveren i god tro, da patentet blev meddelt, eller da han erhvervede patentet, kan sagen ikke rejses senere end 3 år efter patentets meddelelse.
§ 53. Er patent meddelt en anden end den, der i henhold til § 1 er berettiget dertil, skal retten, hvis der nedlægges påstand derom af den berettigede, overføre patentet til denne. Bestemmelserne i § 52, stk. 4, om tidspunktet for sagens anlæg finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Den, hvem patentet frakendes, er, når han i god tro her i landet erhvervsmæssigt har udnyttet opfindelsen eller truffet væsentlige foranstaltninger hertil, berettiget til mod rimeligt vederlag og i øvrigt på rimelige vilkår at fortsætte den påbegyndte eller iværksætte den planlagte udnyttelse med bibeholdelse af dennes almindelige karakter. Sådan ret tilkommer under samme forudsætninger også indehavere af registrerede licensrettigheder.
Stk. 3. Rettigheder i henhold til stk. 2 kan kun overgå til andre sammen med den virksomhed, hvori de udnyttes, eller hvori udnyttelsen var tilsigtet.
§ 54. Giver patenthaveren skriftligt over for patentmyndigheden afkald på patentet, skal patentmyndigheden erklære patentet for ophævet.
Stk. 2. Er der rejst søgsmål om overførelse af patent, kan patentet ikke erklæres ophævet før søgsmålet er endeligt afgjort.
§ 55. Når et patent er bortfaldet eller erklæret ophævet eller ved endelig dom erklæret ugyldigt eller overført til en anden, skal patentmyndigheden udfærdige bekendtgørelse herom.
Kapitel VIII
Pligt til at give oplysning om patent
§ 56. En patentansøger, som over for en anden påberåber sig en ansøgning om patent, inden akterne vedrørende ansøgningen er blevet tilgængelige for enhver, er pligtig på begæring at give sit samtykke til, at vedkommende får adgang til at gøre sig bekendt med akterne i ansøgningssagen. Omfatter ansøgningen en deponeret kultur af en mikroorganisme som nævnt i § 8 a, skal vedkommende også have ret til at få udleveret en prøve af kulturen. Bestemmelserne i § 22, stk. 6, 2. og 3. pkt., stk. 7 og 8, finder anvendelse i disse tilfælde.
Stk. 2. Den, som enten ved direkte henvendelse til en anden eller i annoncer eller ved påskrift på varer eller deres indpakning eller på anden måde angiver, at patent er ansøgt eller meddelt, uden samtidig at angive patentets eller ansøgningens nummer, er pligtig uden unødigt ophold at give den, der begærer det, sådan oplysning. Angives det vel ikke udtrykkeligt, at patent er ansøgt eller meddelt, men er oplysningen egnet til at fremkalde den opfattelse, at dette er tilfældet, skal der på begæring uden unødigt ophold gives oplysning om, hvorvidt patent er ansøgt eller meddelt.
Kapitel IX
Straf- og erstatningsansvar m.v.
§ 57. Gør nogen indgreb i den eneret, som patent medfører (patentindgreb), og sker dette forsætligt, straffes han med bøde eller under skærpende omstændigheder med hæfte i indtil 3 måneder.
Stk. 2. Er overtrædelse begået af et aktieselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges virksomheden som sådan bødeansvar.
Stk. 3. Påtale sker ved den forurettede.
§ 58. Den, som forsætligt eller uagtsomt begår patentindgreb, er pligtig at udrede rimeligt vederlag for udnyttelsen af opfindelsen samt erstatning for den yderligere skade, som indgrebet måtte have medført.
Stk. 2. Begår nogen patentindgreb, uden at det sker forsætligt eller uagtsomt, er han, om og i det omfang det skønnes rimeligt, pligtig at udrede vederlag og erstatning efter bestemmelserne i stk. 1.
§ 59. Foreligger patentindgreb, kan retten i den udstrækning, det skønnes rimeligt, efter påstand træffe bestemmelser til forebyggelse af misbrug af produkter, der er fremstillet i henhold til den patenterede opfindelse eller af apparat, redskab eller andet, hvis anvendelse ville indebære patentindgreb. Det kan således bestemmes, at genstanden skal ændres på nærnere angivet måde eller tilintetgøres eller, hvor det drejer sig om en patentbeskyttet genstand, udleveres til den forurettede mod vederlag. Dette gælder dog ikke over for den, som i god tro har erhvervet den pågældende genstand eller erhvervet rettigheder herover, og som ikke selv har begået patentindgreb.
Stk. 2. Når ganske særlige grunde dertil foreligger, kan retten uanset bestemmelsen i stk. 1 efter påstand meddele tilladelse til at råde over de i stk. 1 nævnte produkter, apparater, redskaber og andet i patentets gyldighedstid eller en del af denne mod rimeligt vederlag og i øvrigt på rimelige vilkår.
§ 60. Udnytter nogen uhjemlet erhvervsmæssigt en opfindelse, efter at akterne i ansøgningssagen er gjort tilgængelige for enhver, og fører ansøgningen til patent, finder bestemmelserne om patentindgreb bortset fra § 57 tilsvarende anvendelse. I tiden før bekendtgørelsen om fremlæggelse i henhold til § 21 omfatter patentbeskyttelsen dog kun det, som fremgår såvel af patentkravene, som de forelå, da ansøgningen blev almindeligt tilgængelig, som af patentkravene ifølge patentet.
Stk. 2. Den pågældende er kun pligtig i det i § 58, stk. 2, angivne omfang at udrede erstatning for skade som følge af indgreb, der er sket før bekendtgørelsen om ansøgningens fremlæggelse efter § 21.
Stk. 3. Forældelse af erstatningskrav efter stk. 1 indtræder tidligst 1 år efter patentets meddelelse.
§ 61. I sager om patentindgreb kan kun gøres gældende, at patentet er ugyldigt, dersom påstand om, at patentet kendes ugyldigt, nedlægges over for patenthaveren, eventuelt efter at denne er tilstævnet efter reglerne i § 63, stk. 4. Kendes patentet ugyldigt, kommer bestemmelserne i §§ 57-60 ikke til anvendelse.
§ 62. Den, som i de i § 56 nævnte tilfælde undlader at efterkomme, hvad der påhviler ham, eller giver urigtig oplysning, straffes med bøde, for så vidt ikke strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, og er pligtig at erstatte derved forvoldt skade i det omfang, dette skønnes rimeligt.
Stk. 2. Bestemmelserne i § 57, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.
§ 63. Den, der anlægger sag om et patents ugyldighed, om overførelse af et patent eller om tvangslicens, skal samtidig meddele dette til patentmyndigheden samt i anbefalet postforsendelse give meddelelse om sagsanlægget til enhver i patentregistret indført licenshaver, hvis adresse er angivet i registret. En licenshaver, der vil anlægge sag om indgreb i patentet, skal på tilsvarende måde give meddelelse herom til patenthaveren, såfremt dennes adresse er angivet i registret.
Stk. 2. Dokumenterer sagsøgeren ikke på sagens første tægtedag, at meddelelse som i stk. 1 angivet har fundet sted, kan retten fastsætte en frist til opfyldelse af betingelserne i stk. 1. Oversiddes den fastsatte frist, afvises sagen.
Stk. 3. I sager om patentindgreb, anlagt af patenthaveren, skal sagsøgte give meddelelse efter reglerne i stk. 1 til patentmyndigheden og registrerede licenshavere, såfremt han vil nedlægge påstand om, at patentet kendes ugyldigt. Bestemmelsen i stk. 2 finder tilsvarende anvendelse, således at påstanden om, at patentet kendes ugyldigt, afvises, hvis den fastsatte frist oversiddes.
Stk. 4. I sager om patentindgreb, anlagt af en licenshaver, kan sagsøgte tilstævne patenthaveren uden hensyn til dennes værneting for over for ham at nedlægge påstand om, at patentet kendes ugyldigt. Bestemmelserne i retsplejelovens kap. 34 finder tilsvarende anvendelse.
§ 64. Nedennævnte søgsmål skal anlægges ved landsret i første instans:
1) søgsmål vedrørende retten til en opfindelse, der er genstand for ansøgning om patent, 2) søgsmål om meddelelse af patent, jfr. § 25, stk. 3, 3) søgsmål om et patents ugyldighed eller om overførelse af patent, jfr. §§ 52 og 53,
samt om rettigheder i henhold til § 53, stk. 2, 4) søgsmål om rettigheder i henhold til § 4 og § 74, stk. 2, 5) søgsmål vedrørende patentindgreb samt 6) søgsmål om overdragelse af patent og sager vedrørende frivillig licens.
Stk. 2. Ansøgere og patenthavere, der ikke er bosat her i landet, anses i sager, der anlægges efter denne lov, for at have hjemting i København.
§ 65. Udskrift af domme i de i §§ 50 og 64, stk. 1, omhandlede sager tilstilles patentmyndigheden ved rettens foranstaltning.
Kapitel X
Forskellige bestemmelser
§ 66. En patenthaver, der ikke har bopæl her i landet, skal have en her bosat, i patentregistret indført fuldmægtig, som på hans vegne kan modtage forkyndelser og andre medelelser vedrørende patentet.
Stk. 2. Har patenthaveren ikke sådan fuldmægtig, kan forkyndelser m.v. ske på den i retsplejelovens § 159, stk. 2, angivne måde.
Stk. 3. Industriministeren kan under forudsætning af gensidighed bestemme, at reglerne i stk. 1 ikke skal finde anvendelse over for patenthavere, der er hjemmehørende i andre lande, eller som har en i disse lande bosat, i patentregistret her i landet indført fuldmægtig, der på hans vegne kan modtage forkyndelser og andre meddelelser m.v.
§ 67. Klage over direktoratets afgørelser i medfør af § 44 eller § 72, stk. 1 og 2, samt § 73 kan af ansøgeren eller patenthaveren indgives til patentankenævnet senest 2 måneder efter, at der er givet ham underretning om afgørelsen. Andre, der har interesse i den pågældende afgørelse, kan senest 2 måneder efter, at afgørelsen er kundgjort, indgive tilsvarende klage.
Stk. 2. Inden den i stk. 1 nævnte frist skal den for klagen fastsatte afgift betales. Sker dette ikke, skal klagen afvises.
§ 68. Industriministeren fastsætter størrelsen m.v. af de i loven omhandlede afgifter samt gebyrer for ekspeditioner m.v.
Stk. 2. For så vidt angår årsafgifter kan industriministeren bestemme, at et eller flere af de første afgiftsår skal være afgiftsfrie.
§ 69. Industriministeren fastsætter nærmere forskrifter om patentansøgninger og deres behandling, om patentregistrets indretning og førelse, om Patenttidendes udgivelse og indhold samt om direktoratets og patentankenævnets forretningsgang. Det kan herunder bestemmes, at patentmyndighedens journaler over indkomne ansøgninger skal være tilgængelige for enhver. Industriministeren kan fastsætte nærmere regler til bestemmelse af, hvilke dage der betragtes som lukkedage for patentmyndigheden.
Stk. 2. Industriministeren kan bestemme, at patentmyndigheden på begæring af et andet lands myndighed kan give denne oplysning om behandlingen af her indleverede patentansøgninger, samt at patentmyndigheden ved afgørelsen af, om betingelserne for patenterbarhed foreligger, kan godtage nyhedsundersøgelser, som i denne henseende har fundet sted ved tilsvarende myndighed i et andet land eller ved en international institution.
Stk. 3. Industriministeren kan endvidere bestemme, at ansøgere, der i et land har indgivet en tilsvarende ansøgning om patent, på begæring af patentmyndigheden og inden for en af denne fastsat frist skal give oplysning om det resultat af undersøgelsen af opfindelsens patenterbarhed, der er meddelt ham af vedkommende lands patentmyndighed, samt fremsende genpart af skriftvekslingen med denne. Oplysningspligt kan dog ikke foreskrives for så vidt angår sådan i kapitel III omhandlet patentansøgning, som har været genstand for international forberedende patenterbarhedsprøvning, om hvilken der er indleveret rapport til patentmyndigheden.
§ 70. På opfindelser, der vedrører krigsmateriel eller fremgangsmåder til fremstilling af krigsmateriel, kan der meddeles hemmeligt patent i overensstemmelse med de herom givne særlige regler.
§ 71. Direktoratet for patent- og varemærkevæsenet kan efter anmodning påtage sig at løse særlige opgaver, der har karakter af teknologisk service.
Stk. 2. Industriministeren fastsætter regler om denne service og om betalingen herfor.
§ 72. Vil en patentansøger, bortset fra de i stk. 2 nævnte tilfælde, lide retstab, fordi han ikke har overholdt en i denne lov eller med hjemmel heri over for patentmyndigheden fastsat frist, men har han udvist al den omhu, som med rimelighed kunne kræves af ham, skal patentmyndigheden på begæring genoprette rettighederne. Begæringen skal indgives skriftligt til patentmyndigheden inden 2 måneder efter, at den hindring, som bevirkede fristoverskridelsen, er bortfaldet, dog senest 1 år efter fristens udløb. Inden for samme frister skal han foretage den undladte handling og betale den for genoprettelse fastsatte afgift.
Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis en ansøger eller patenthaver ikke har betalt årsafgift inden for den frist, der er fastsat i § 41, stk. 3, eller § 42, stk. 3, idet dog begæring om genoprettelse skal være indgivet og årsafgiften være betalt senest 6 måneder efter fristens udløb.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 finder ikke anvendelse på den i § 6, stk. 1, nævnte frist.
§ 73. Har ansøgeren i de i § 31 nævnte tilfælde benyttet forsendelse med post, og fremkommer forsendelsen ikke rettidigt, men træffes foranstaltningen inden 2 måneder efter, at ansøgeren indså eller burde have indset, at fristen var overskredet, og senest 1 år efter fristens udløb, skal patentmyndigheden genoprette rettighederne, såfremt
1) postforbindelserne har været afbrudt inden for de sidste 10 dage forud for fristens udløb på grund af krig, revolution, borgerlige uroligheder, strejke, naturkatastrofe eller anden lignende omstændighed på det sted, hvor afsenderen har sin virksomhed eller opholder sig, og forsendelsen er afsendt til patentmyndigheden inden 5 dage efter, at postforbindelserne er genoptaget, eller
2) forsendelsen har været afsendt rekommanderet til patentmyndigheden senest 5 dage før fristens udløb, dog kun hvis forsendelsen har været sendt som luftpost, hvor dette har været muligt, eller hvis afsenderen har haft grund til at antage, at forsendelsen ved befordring med almindelig post ville være modtaget senest 2 dage fra afsendelsesdagen.
Stk. 2. Ønsker patentansøgeren rettighederne genoprettet i henhold til stk. 1, skal han inden den nævnte frists udløb indgive skriftlig begæring herom til patentmyndigheden.
§ 74. Når en begæring i henhold til §§ 72 eller 73 er imødekommet, og en patentansøgning, der er henlagt eller afslået efter, at den er blevet tilgængelig for enhver, som følge deraf skal optages til fortsat behandling, eller et bortfaldet patent skal anses for opretholdt, skal der udfærdiges bekendtgørelse herom.
Stk. 2. Den, som, efter at den fastsatte frist for genoptagelse af en henlagt ansøgning er udløbet, eller efter at ansøgningen er afslået, eller efter at patentets bortfald er bekendtgjort, men inden bekendtgørelse i henhold til stk. 1 er udfærdiget, i god tro har påbegyndt erhvervsmæssig udnyttelse af opfindelsen her i landet eller har truffet væsentlige foranstaltninger hertil, kan fortsætte udnyttelsen med bibeholdelse af dennes almindelige karakter.
Stk. 3. Den i stk. 2 omhandlede ret kan kun overgå til andre sammen med den virksomhed, hvori den er opstået, eller hvori udnyttelsen var tilsigtet.
Kapitel XI
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
1. Denne lov træder i kraft den 1. januar 1968. Samtidig ophæves patentloven, jfr. lovbekendtgørelse nr. 361 af 19. december 1958. Endvidere ophæves § 4 i lov nr. 142 af 29. april 1955 om arbejdstageres opfindelser.
Stk. 2. Patent på opfindelser af næringsmidler og lægemidler (* 1) samt patent på fremgangsmåder ved tilvirkning af næringsmidler kan dog først meddeles efter et af industriministeren fastsat senere tidspunkt.
2. Loven finder med de i det følgende angivne undtagelser også anvendelse på patenter, der er meddelt i henhold til den hidtidige lovgivning, og patenter, der meddeles i henhold til den hidtidige lovgivning.
Stk. 2. Er der inden lovens ikrafttræden i henhold til den hidtidige lovs § 6 erhvervet ret til at udnytte en opfindelse, bevares denne ret, uanset om betingelserne i denne lovs § 4 er opfyldt.
3. Patent, der er meddelt eller meddeles i henhold til den hidtidige lovgivning, kan kun kendes ugyldigt i overensstemmelse med bestemmelserne i den hidtidige patentlovs § 24.
4. Den, som ved lovens ikrafttræden her i landet erhvervsmæssigt udnytter en opfindelse, på hvilken der ikke kunne meddeles patent i henhold til den hidtidige patentlovs § 1, eller som har truffet væsentlige foranstaltninger til en sådan udnyttelse, er berettiget til at fortsætte udnyttelsen i overensstemmelse med reglerne i denne lovs § 4, uanset om han påbegyndte udøvelsen eller traf foranstaltninger hertil, efter at patentansøgning er indleveret, og uanset om der senere meddeles patent på opfindelsen.
Stk. 2. Den, som ved lovens ikrafttræden her i landet erhvervsmæssigt udnytter en opfindelse, på hvilken en anden har patent, uden herved at overtræde bestemmelserne i den hidtidige patentlovs § 5, er berettiget til at fortsætte udnyttelsen med bibeholdelse af dennes almindelige karakter. Sådan ret tilkommer under tilsvarende forudsætninger også den, som inden nævnte tidspunkt har truffet væsentlige foranstaltninger til en sådan udnyttelse af opfindelsen her i landet. Retten kan kun overgå til andre sammen med den virksomhed, hvori den er opstået, eller hvori udnyttelsen var tilsigtet.
5. Er inden lovens ikrafttræden en opfindelse blevet almindeligt tilgængelig som følge af foranstaltninger foretaget af ansøgeren eller nogen, fra hvem han afleder sin ret, og er patentansøgningen indleveret senest den 1. juli 1968, skal alene § 1, stk. 2, nr. 3, i den hidtidige patentlov finde anvendelse ved afgørelsen af, hvorvidt patent kan meddeles uanset de nævnte foranstaltninger, eller hvorvidt et patent skal betragtes som ugyldigt.
6. Ansøgninger, der ved den nye lovs ikrafttræden er under behandling hos patentmyndigheden, skal behandles og afgøres efter bestemmelserne i den hidtidige lovgivning, såfremt der er meddelt ansøgeren underretning om, at bekendtgørelse i henhold til den hidtidige patentlovs § 16 kan finde sted.
7. Ansøgninger, der er indleveret før lovens ikrafttræden, må uanset bestemmelserne i § 22 ikke holdes tilgængelige for enhver før 6 måneder efter ikrafttrædelsen, medmindre ansøgningen forinden fremlægges, eller ansøgeren fremsætter begæring om, at ansøgningen holdes tilgængelig.
8. Årsafgift for patentår, der begynder inden den 1. juli 1968, skal betales i henhold til reglerne i den hidtidige patentlov.
9. For tillægspatent, der er meddelt før nærværende lovs ikrafttræden, gælder bestemmelserne om tillægspatent i den hidtidige lov i stedet for den nye lovs § 7, stk. 2, 2. punktum, og stk. 3, samt § 41, stk. 2.
Lov nr. 264 af 8. juni 1978 indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 2
§ 5 træder i kraft ved lovens bekendtgørelse i Lovtidende. I øvrigt fastsættes tidspunktet for lovens ikrafttræden af industriministeren, der endvidere kan bestemme, at dele af loven skal træde i kraft på et senere tidspunkt. (* 2)
§ 3
Loven finder også anvendelse på patentansøgninger, der ved dens ikrafttræden er under behandling hos patentmyndigheden. Herfra gælder følgende undtagelser:
1) Er der inden lovens ikrafttræden givet ansøgeren underretning om, at ansøgningen er godkendt til fremlæggelse, gælder bestemmelserne i patentlov af 20. december 1967.
2) Bestemmelserne om tillægspatent i den hidtidige lovgivning finder anvendelse på ansøgninger, der er indleveret før lovens ikrafttræden.
3) Bestemmelserne om kulturer af mikroorganismer finder kun anvendelse på ansøgninger, der er indleveret, efter at disse bestemmelser er trådt i kraft.
4) Bestemmelserne om sammendrag og om fremlæggelsesafgift, jfr. § 1, nr. 6, 11 og 12 (* 3), finder kun anvendelse på ansøgninger, der indleveres efter lovens ikrafttræden.
5) Bestemmelserne i patentlovens § 8, stk. 2, 2. pkt., jfr. denne lovs § 1, nr. 6, gælder kun for ansøgninger, der indleveres efter lovens ikrafttræden.
§ 4
Loven finder tillige anvendelse på patenter, der er meddelt, eller som meddeles i henhold til patentlov af 20. december 1967. Herfra gælder følgende undtagelser:
1) Bestemmelserne om tillægspatent og om patenters ugyldighed i patentlov af 20. december 1967 finder anvendelse på tillægspatenter og patenter, der er meddelt i henhold til nævnte lov.
2) Løbetiden for patenter, om hvilke ansøgning er indleveret mere end 12 år før lovens ikrafttræden, bestemmes af § 40 i patentlov af 20. december 1967.
3) § 1, nr. 19 og 22 (* 4) samt nr. 29, (§ 72, stk. 2) (* 5) finder ikke anvendelse på patenter, der før lovens ikrafttræden er bortfaldet i henhold til § 51, stk. 1.
4) § 1, nr. 24 (* 6), gælder kun for patenter, der er meddelt på grundlag af ansøgninger, der indleveres efter lovens ikrafttræden.
§ 5
Patentsamarbejdestraktaten udfærdiget i Washington den 19. juni 1970 og Konvention om Samordning af visse Dele af den materielle Patentret udfærdiget i Strasbourg den 27. november 1963 kan ratificeres på Danmarks vegne.
Lov nr. 153 af 11. april 1984 om ændring af patentloven indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 2
§ 1, nr. 7-12, 20 og 22 (* 7), træder i kraft 3 måneder efter bekendtgørelsen i Lovtidende (* 8).
Stk. 2. Tidspunktet for ikrafttrædelse af de øvrige bestemmelser i loven fastsættes af industriministeren (* 9).
§ 3
Bestemmelserne i loven finder anvendelse på patentansøgninger, der ved bestemmelsernes ikrafttræden er under behandling hos patentmyndigheden. Herfra gælder følgende undtagelser:
1) Bestemmelserne om deponering af kulturer af mikroorganismer finder kun anvendelse på ansøgninger, der er indleveret efter, at disse bestemmelser er trådt i kraft.
2) For patentansøgninger, der er indleveret før ikrafttrædelse af § 1, nr. 2, 4, 5, 13-17, 21 og 23 (* 10), jfr. § 2, stk. 2, forfalder årsafgifter for tidligere afgiftsår til betaling samtidig med, at der første gang skal betales årsafgift i overensstemmelse med § 1, nr. 15 (§ 41), og § 1, nr. 16 (§ 42).
3) Begæring i henhold til § 14, stk. 1, kan uanset bestemmelsen i § 1, nr. 4 (§ 14, stk. 2), fremsættes indtil 6 måneder fra ikrafttrædelse af § 1, nr. 2, 4, 5, 13-17, 21 og 23 (* 10), jfr. § 2, stk. 2, i overensstemmelse med de hidtil gældende regler.
§ 4
Bestemmelserne i loven finder tillige anvendelse på patenter, der er meddelt ved bestemmelsernes ikrafttræden. Herfra gælder følgende undtagelser:
1) Er et patent meddelt mindre end 2 måneder før ikrafttrædelsen af § 1, nr. 2, 4, 5, 13- 17, 21 og 23 (* 10), jfr. § 2, stk. 2, forfalder afgifterne for afgiftsår, der er påbegyndt før meddelelsen, i overensstemmelse med § 42 i lov nr. 479 af 20. december 1967.
2) Bestemmelserne om patenters ugyldighed i lov nr. 479 af 20. december 1967 og lov nr. 264 af 8. juni 1978 finder anvendelse på patenter, der er meddelt i henhold til nævnte love.
3) Bestemmelserne om deponering af kulturer af mikroorganismer finder kun anvendelse på patenter, der meddeles på grundlag af en ansøgning, der indleveres efter, at disse bestemmelser er trådt i kraft (* 11).
Industriministeriet, den 11. marts 1986
Ib Stetter
/ Niels Erik D. Jensen
Officielle noter
(* 1) Patent på lægemidler har kunnet meddeles i henhold til ansøgninger indleveret fra og med 1. december 1983, jfr. industriministeriets bekendtgørelse nr. 450 af 16. september 1983.
(* 2) Ved bekendtgørelse nr. 544 af 25. oktober 1978 blev §§ 1-4 i lov nr. 264 af 8. juni 1978 sat i kraft den 1. december 1978. Undtaget herfra var lovens § 1, nr. 6, for så vidt angår daværende patentlovs § 8, stk. 2, sidste punktum, § 1, nr. 14, (daværende patentlovs § 22, stk. 6)
og § 1, nr. 28, for så vidt angår daværende patentlovs § 69, stk. 3, sidste punktum. Endvidere undtoges de bestemmelser i § 1, nr. 15 (daværende patentlovs kap. III), der angik international forberedende patenterbarhedsprøvning.
(* 3) Jfr. nærværende lovbekendtgørelses § 8, stk. 3 og §§ 20 og 21.
(* 4) § 51, stk. 2 og 3, og § 55, 2. pkt., i patentlov af 20. december 1967 er ophævet ved § 1, nr. 19 og 22, i lov nr. 264 af 8. juni 1978.
(* 5) § 72 i lov nr. 264 af 8. juni 1978 er ændret ved § 1, nr. 23 i lov nr. 153 af 11. april 1984.
(* 6) § 60 i patentlov af 20. december 1967 er ændret ved § 1, nr. 24, i lov nr. 264 af 8. juni 1978.
(* 7) Nærværende lovbekendtgørelses §§ 31, 32 og 33, stk. 1 og 3, §§ 34 og 38, stk. 2, § 66, stk. 2 og § 69, stk. 3.
(* 8) Lov nr. 153 blev bekendtgjort i Lovtidende den 14. april 1984.
(* 9) Ved bekendtgørelse nr. 498 af 27. september 1984 er lovens § 1, nr. 2, 4, 5, 13-17, 21 og 2310) sat i kraft den 1. feberuar 1985. Lovens § 1, nr. 1, 3, 6, 18 og 19 (nærværende lovbekendtgørelses § 8, stk. 2, § 8a, § 22, stk. 6-8, § 52, stk. 1, nr. 2 og § 56, stk. 1) er ved bekendtgørelse nr. 176 af 2. maj 1985 sat i kraft den 1. juli 1985.
(* 10) Nærværende lovbekendtgørelses § 8, stk. 5, § 14, stk. 2, § 15, stk. 4, §§ 40, 41, 42, 51, 68 og 72.
(* 11) Dvs. fra og med 1. juli 1985, jfr. bekendtgørelse nr. 176 af 2. maj 1985.