LOV nr 426 af 03/05/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 11. februar 2020
Ministerium: Erhvervsministeriet Journalnummer: Erhvervsmin.,
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, j.nr. 16/08460
Senere ændringer til forskriften LOV nr 650 af 08/06/2017 LBK nr 977 af 09/08/2017 LBK nr 1101 af 22/09/2017 LBK nr 1023 af 30/08/2017 LBK nr 1140 af 26/09/2017 LOV nr 309 af 25/04/2018 LOV nr 502 af 23/05/2018 LBK nr 1154 af 19/09/2018 LBK nr 1160 af 19/09/2018 LBK nr 1805 af 12/12/2018 LOV nr 1309 af 06/12/2019
Lov om markedsføring1)
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Kapitel 1 Indledende bestemmelser
Lovens anvendelsesområde
§ 1. Loven finder anvendelse på privat erhvervsvirksomhed samt på offentlig virksomhed, i det omfang der udbydes produkter på markedet.
Stk. 2. §§ 3, 4, 9 og 14 finder ikke anvendelse på finansielle virksomheder, i det omfang erhvervs- og vækstministeren har udstedt regler på det pågældende område.
Stk. 3. §§ 15 og 16 finder ikke anvendelse på finansielle virksomheder.
Definitioner
§ 2. I loven forstås ved: 1) Forbruger: En fysisk eller juridisk person, der hovedsagelig handler uden for sit erhverv. 2) Erhvervsdrivende: En fysisk eller juridisk person, der udøver virksomhed som handlende, håndvær‐
ker eller industridrivende eller udøver et liberalt erhverv, og enhver, der handler i en erhvervsdriven‐ des navn eller på en erhvervsdrivendes vegne.
3) Produkt: En vare eller tjenesteydelse, herunder fast ejendom, rettigheder og pligter. 4) Handelspraksis: En handling, udeladelse, adfærd, fremstilling eller kommerciel kommunikation, her‐
under reklame og markedsføring, foretaget af en erhvervsdrivende med direkte relation til promove‐ ring, salg eller udbud af et produkt til forbrugerne.
5) Transaktionsbeslutning: En beslutning, der træffes af en forbruger, om, hvorvidt, hvordan og på hvil‐ ke betingelser forbrugeren vil købe, foretage fuld eller delvis betaling for, beholde eller afhænde et produkt eller udøve en aftalemæssig rettighed i forbindelse med produktet, uanset om forbrugeren beslutter at foretage en transaktion eller at undlade dette.
1
6) Væsentlig forvridning af forbrugernes økonomiske adfærd: Anvendelse af en handelspraksis, som mærkbart indskrænker forbrugerens evne til at træffe en informeret beslutning, hvorved forbrugeren træffer en transaktionsbeslutning, som vedkommende ellers ikke ville have truffet.
7) Adfærdskodeks: En aftale eller et regelsæt, der ikke følger af love eller administrative bestemmelser, hvorigennem den erhvervsdrivendes adfærd fastlægges, og ifølge hvilken denne forpligtes til at overholde kodeksen i forbindelse med en eller flere former for handelspraksis eller inden for en eller flere erhvervssektorer.
8) Kodeksindehaver: Et organ, herunder en erhvervsdrivende eller gruppe af erhvervsdrivende, som er ansvarlig for udformningen og opdateringen af en adfærdskodeks eller for at overvåge, at kodeksen overholdes af de parter, som har forpligtet sig i henhold til denne.
9) God erhvervsskik: Standarden for de særlige færdigheder og den omhu, som en erhvervsdrivende med rimelighed kan forventes at udvise over for forbrugerne, og som står i rimeligt forhold til hæ‐ derlig markedspraksis eller det generelle princip om god tro inden for den erhvervsdrivendes virke‐ felt. Begrebet dækker det samme som begrebet »erhvervsmæssig diligenspligt«, der benyttes i direk‐ tiv 2005/29/EF om urimelig handelspraksis.
10) Købsopfordring: En kommerciel kommunikation, hvori produktets karakteristika og pris er oplyst på en måde, som er passende i forhold til det anvendte kommercielle kommunikationsmiddel, og hvor‐ ved forbrugeren sættes i stand til at foretage et køb.
11) Utilbørlig påvirkning: Udnyttelse af magtposition i forhold til forbrugeren til at udøve pres selv uden anvendelse eller trusler om anvendelse af vold på en måde, som væsentligt begrænser forbrugerens evne til at træffe en informeret beslutning.
12) Lovreguleret erhverv: En eller flere former for erhvervsmæssig virksomhed, når der enten direkte eller indirekte ifølge love eller administrative bestemmelser kræves bestemte erhvervsmæssige kva‐ lifikationer for at optage eller udøve denne virksomhed eller en form heraf.
13) Gebyr: En betaling for en særlig tjeneste, funktion eller ydelse, som knytter sig til købet af et pro‐ dukt, og som ikke har karakter af betaling for en selvstændig ydelse.
14) Samtykke: Enhver frivillig, specifik og informeret viljetilkendegivelse. 15) Elektronisk post: Enhver meddelelse i form af tekst, stemmegengivelse, lyd eller billede, som sendes
via et offentligt kommunikationsnet, og som kan lagres på nettet eller på modtagerens terminalud‐ styr, indtil meddelelsen hentes af modtageren.
God markedsføringsskik
§ 3. Erhvervsdrivende skal udvise god markedsføringsskik under hensyntagen til forbrugere, erhvervs‐ drivende og almene samfundsinteresser, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Handelspraksis rettet mod børn og unge, eller hvor børn og unge er særligt sårbare over for den pågældende handelspraksis, skal være udformet med særlig hensyntagen til børns og unges naturlige god‐ troenhed og manglende erfaring og kritiske sans, som bevirker, at de er lettere at påvirke og nemmere at præge, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Hvis den pågældende handelspraksis påvirker forbrugerens økonomiske interesser, finder kapitel 2 anvendelse i stedet for stk. 1 og 2. Såfremt den pågældende handelspraksis samtidig strider mod hensyn, der ikke tilsigter at varetage forbrugernes økonomiske interesser, herunder hensyn til smag og anstændig‐ hed, sikkerhed og sundhed eller andre hensyn, eller såfremt den pågældende handelspraksis er reguleret af aftaleretten, finder stk. 1 og 2 anvendelse ved siden af kapitel 2.
2
Kapitel 2 Handelspraksis over for forbrugerne
God erhvervsskik
§ 4. En erhvervsdrivende skal i sin handelspraksis over for forbrugerne udvise god erhvervsskik.
Vildledende handlinger
§ 5. En erhvervsdrivendes handelspraksis må ikke indeholde urigtige oplysninger eller i kraft af sin fremstillingsform eller på anden måde vildlede eller kunne forventes at vildlede gennemsnitsforbrugeren, uanset om oplysningerne er faktuelt korrekte.
Stk. 2. Vildledning efter stk. 1 kan relatere sig til et eller flere af følgende elementer: 1) Produktets eksistens eller art, 2) de væsentligste egenskaber ved produktet, 3) omfanget af den erhvervsdrivendes forpligtelser, begrundelsen for den pågældende handelspraksis
og karakteren af den anvendte salgsproces, 4) erklæringer eller symboler med direkte eller indirekte støtte eller godkendelse af den erhvervsdriven‐
de eller dennes produkter, 5) prisen, den måde, prisen beregnes på, eller en særlig prismæssig fordel, 6) behov for eftersyn, reservedele, udskiftning eller reparation, 7) den erhvervsdrivendes eller dennes agents egenskaber og rettigheder, 8) forbrugerens rettigheder, 9) den erhvervsdrivendes overholdelse af adfærdskodeks, som denne oplyser at være bundet af, eller 10) forveksling med en konkurrents produkt, varemærke eller forretningskendetegn.
Vildledende udeladelser, herunder købsopfordringer og skjult reklame
§ 6. En erhvervsdrivendes handelspraksis må ikke vildlede ved at udelade eller skjule væsentlige oplys‐ ninger eller præsentere væsentlige oplysninger på en uklar, uforståelig, dobbelttydig eller uhensigtsmæs‐ sig måde.
Stk. 2. Ved købsopfordringer betragtes følgende oplysninger som væsentlige: 1) Produktets væsentligste karakteristika i et omfang, der svarer til mediet og produktet, 2) den erhvervsdrivendes fysiske adresse og navn og, hvis en anden erhvervsdrivende handler på dennes
vegne, den fysiske adresse og navnet på denne erhvervsdrivende, 3) forhold vedrørende betaling, levering og gennemførelse af aftalen, i det omfang disse forhold afviger
fra, hvad der er sædvanligt i branchen, 4) den erhvervsdrivendes fremgangsmåde i forbindelse med klagesagsbehandling, i det omfang den af‐
viger fra, hvad der er sædvanligt i branchen, 5) fortrydelsesret, afbestillingsret eller returret, hvis forbrugeren har en sådan ret, 6) prisen inklusive moms og afgifter og 7) yderligere omkostninger vedrørende fragt, levering eller porto, i det omfang sådanne omkostninger
pålægges. Stk. 3. Når produktets art medfører, at prisen ikke med rimelighed kan beregnes på forhånd, skal den
erhvervsdrivende oplyse, hvordan prisen beregnes. Når omkostninger vedrørende fragt, levering eller por‐ to ikke med rimelighed kan beregnes på forhånd, skal det oplyses, at disse omkostninger kan forekomme.
Stk. 4. En erhvervsdrivende skal klart oplyse den kommercielle hensigt med enhver form for handels‐ praksis, herunder reklame. § 8 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 5. Ved vurderingen af, om oplysninger er blevet udeladt efter stk. 1 og 4, skal der tages hensyn til, om den erhvervsdrivende anvender et medie, som kun giver begrænset plads eller tid til at formidle oplys‐
3
ningerne, og hvilke foranstaltninger den erhvervsdrivende i givet fald har truffet for at gøre oplysningerne tilgængelige for forbrugerne på anden måde.
Aggressiv handelspraksis
§ 7. En erhvervsdrivende må i sin handelspraksis ikke benytte chikane, ulovlig tvang, vold eller utilbør‐ lig påvirkning, der er egnet til væsentligt at indskrænke forbrugerens valgfrihed i forbindelse med et pro‐ dukt.
Væsentlig forvridning af den økonomiske adfærd
§ 8. Det er en betingelse for, at der er handlet i strid med §§ 4-7, at den pågældende handelspraksis væsentligt forvrider eller vil kunne forventes væsentligt at forvride den økonomiske adfærd hos gennem‐ snitsforbrugeren eller, hvis den pågældende handelspraksis rettes mod en særlig gruppe af forbrugere, hos et gennemsnitligt medlem af denne gruppe.
Stk. 2. En handelspraksis, som den erhvervsdrivende med rimelighed må formode kun forvrider den økonomiske adfærd væsentligt hos en klart identificerbar gruppe af forbrugere, der er særlig sårbare over for denne praksis eller det omhandlede produkt, herunder på grund af mentale eller fysiske handicap, al‐ der eller godtroenhed, vurderes med udgangspunkt i et gennemsnitligt medlem af denne gruppe.
Former for handelspraksis, som altid anses for vildledende eller aggressive
§ 9. Uanset at der ikke er handlet i strid med §§ 5-7, må en erhvervsdrivende ikke anvende de former for handelspraksis, der er opregnet i bilag 1.
Kapitel 3 Særlige markedsføringsformer
Uanmodet henvendelse til bestemte aftagere
§ 10. En erhvervsdrivende må ikke rette henvendelse til nogen ved brug af elektronisk post, et automa‐ tisk opkaldssystem eller telefax med henblik på direkte markedsføring, medmindre den pågældende har givet sit forudgående samtykke hertil. Den erhvervsdrivende skal give mulighed for let og gebyrfrit at til‐ bagekalde samtykket.
Stk. 2. En erhvervsdrivende, der fra en kunde har modtaget dennes elektroniske adresse i forbindelse med salg af produkter, kan uanset stk. 1 markedsføre egne tilsvarende produkter til kunden via elektronisk post. Det forudsætter dog, at den erhvervsdrivende giver kunden klar og utvetydig mulighed for let og gebyrfrit at frabede sig dette både i forbindelse med afgivelsen af adressen til den erhvervsdrivende og ved hver efterfølgende henvendelse.
Stk. 3. Retter en erhvervsdrivende henvendelse til nogen ved brug af elektronisk post med henblik på direkte markedsføring, skal følgende betingelser være opfyldt: 1) Markedsføringen skal klart kunne identificeres som sådan, 2) betingelser for salgsfremmende foranstaltninger skal være let tilgængelige og fremlægges klart og
utvetydigt, 3) det skal fremgå, på hvis vegne markedsføringen udsendes, på en måde, der ikke er tilsløret eller hol‐
des skjult, 4) modtageren må ikke opfordres til at besøge websteder, hvor den erhvervsdrivende, der er ansvarlig
for webstedet, ikke opfylder kravene i nr. 1-3, og 5) der skal være en adresse, som modtageren kan henvende sig til for at få standset sådanne henvendel‐
ser. Stk. 4. En erhvervsdrivende må ikke rette henvendelse til en bestemt fysisk person ved brug af andre
midler til fjernkommunikation end nævnt i stk. 1 med henblik på direkte markedsføring, hvis
4
1) den pågældende over for den erhvervsdrivende har frabedt sig dette, 2) det fremgår af en fortegnelse, som udarbejdes af Det Centrale Personregister (CPR) hvert kvartal, at
den pågældende har frabedt sig direkte markedsføring, eller 3) den erhvervsdrivende ved undersøgelse i CPR er blevet bekendt med, at den pågældende har frabedt
sig direkte markedsføring. Stk. 5. Stk. 4, nr. 2 og 3, gælder ikke, hvis den pågældende person forudgående har anmodet om hen‐
vendelsen fra den erhvervsdrivende. Stk. 6. Første gang en erhvervsdrivende retter henvendelse til en bestemt fysisk person ved brug af an‐
dre midler til fjernkommunikation end nævnt i stk. 1, skal den erhvervsdrivende klart og utvetydigt oplyse om retten til at frabede sig direkte markedsføring fra den erhvervsdrivende. Den erhvervsdrivende skal endvidere altid give mulighed for let og gebyrfrit at frabede sig sådanne henvendelser.
Stk. 7. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om den erhvervsdrivendes informati‐ onspligt efter stk. 6 og om pligten til at give adgang til at frabede sig henvendelser til en bestemt fysisk person ved brug af andre midler til fjernkommunikation end nævnt i stk. 1.
Handelspraksis rettet mod børn og unge
§ 11. Handelspraksis rettet mod børn og unge under 18 år må ikke direkte eller indirekte opfordre til vold eller anden farlig eller hensynsløs adfærd eller på utilbørlig måde benytte sig af vold, frygt eller overtro som virkemidler.
Stk. 2 Handelspraksis rettet mod børn og unge under 18 år må ikke indeholde omtale af, billeder af eller henvisninger til rusmidler, herunder alkohol.
Mærkning og emballering
§ 12. Erhvervs- og vækstministeren kan efter forhandling med repræsentanter for forbrugerne og rele‐ vante erhvervsorganisationer fastsætte bestemmelser om, at bestemte varebetegnelser eller symboler er forbeholdt eller skal benyttes for varer, der opfylder visse nærmere angivne betingelser, og at bestemte varer kun må sælges eller udbydes til salg, såfremt varerne eller deres indpakning oplyser om varernes indhold og sammensætning, holdbarhed, behandlingsmåde og egenskaber i øvrigt.
Kapitel 4 Oplysningsforpligtelser
Dokumentation af faktiske forhold
§ 13. Den erhvervsdrivende skal kunne dokumentere rigtigheden af oplysninger om faktiske forhold.
Oplysningsforpligtelser vedrørende priser m.v.
§ 14. En erhvervsdrivende, der udbyder produkter til forbrugere, skal i sin handelspraksis klart og tyde‐ ligt oplyse om produkternes pris efter de nærmere regler fastsat af erhvervsministeren efter stk. 2.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan efter forhandling med vedkommende minister samt repræsen‐ tanter for forbrugerne og de relevante erhvervsorganisationer fastsætte de nærmere regler om oplysnings‐ forpligtelsen i stk. 1, herunder 1) regler om fremgangsmåden ved meddelelse af prisoplysninger og om begrænsningen i mængden af
oplysninger, der gives, 2) regler om, at der skal oplyses om varens pris pr. måleenhed og om anvendelse af måleenhed for de
enkelte varegrupper, 3) regler om, at færdigpakkede detailsalgsvarer skal forsynes med oplysninger om pakningens netto‐
mængde, og
5
4) regler med henblik på at opfylde de bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om tjene‐ steydelser i det indre marked, som vedrører tjenesteyderes pligt til at give prisoplysninger m.v. til tje‐ nestemodtagere.
Faktureringspligt for regningsarbejde
§ 15. Når en tjenesteydelse er udført efter regning, skal forbrugeren modtage en specificeret regning, der sætter denne i stand til at kontrollere prisen for de produkter, der indgår i ydelsen. Forbrugeren skal have oplysninger om timepris, timeforbrug og materialeforbrug, hvor det har betydning for prisen på tje‐ nesteydelsen.
Stk. 2. Den erhvervsdrivende kan helt eller delvis erstatte oplysningerne nævnt i stk. 1 med andre oplys‐ ninger, hvis dette sker efter aftale med forbrugeren, eller hvis det følger af branchesædvane inden for det pågældende område.
Stk. 3. Den erhvervsdrivende skal på forbrugerens anmodning give yderligere oplysninger, som sætter forbrugeren i stand til at kontrollere prisen for de produkter, der indgår i ydelsen. Anmodningen skal fremsættes inden for rimelig tid.
Stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren kan efter forhandling med vedkommende fagminister samt repræ‐ sentanter for forbrugerne og de relevante erhvervsorganisationer fastsætte særregler om undtagelser fra stk. 1-3, herunder regler om oplysninger i forbindelse med ydelse af kredit.
Gebyrer
§ 16. Størrelsen eller opkrævningen af et gebyr, jf. § 2, stk. 1, nr. 13, der ikke er reguleret ved lov, i et løbende kontraktforhold kan alene ændres til ugunst for forbrugeren, hvis betingelserne herfor er klart fremhævet i kontrakten.
Stk. 2. Ændring af gebyrer eller opkrævning af nye gebyrer i løbende kontraktforhold skal varsles med rimelig frist, inden de får virkning for forbrugeren.
Stk. 3. Er gebyrændringen væsentlig, eller opkræves et nyt gebyr, skal varslingen ske til forbrugeren ved individuel kommunikation, inden ændringen får virkning. Har forbrugeren har ret til at opsige aftalen, skal dette fremgå af varslingen, ligesom det skal fremgå, under hvilke betingelser forbrugeren kan opsige aftalen.
Garanti
§ 17. En erhvervsdrivende, der markedsfører en garanti el.lign., skal på let forståelig måde informere forbrugeren om 1) garantiens indhold, herunder eventuelle begrænsninger og forpligtelser indeholdt i garantien, 2) de oplysninger, der er nødvendige for at gøre garantien gældende, og 3) at forbrugerens ufravigelige rettigheder efter lovgivningen ikke berøres af garantien.
Stk. 2. Vilkårene for garantien skal være affattet på dansk, såfremt markedsføringen er sket på dansk.
Markedsføring af kreditaftaler
§ 18. Enhver markedsføring af kreditaftaler over for forbrugere, som ikke er omfattet af § 19, og som oplyser en rentesats eller talstørrelser vedrørende omkostningerne i forbindelse med forbrugerkredit, skal indeholde følgende standardoplysninger: 1) Debitorrenten, herunder om den er fast eller variabel eller begge, og oplysninger om omkostninger,
der indgår i forbrugerens samlede omkostninger i forbindelse med kreditten. 2) Det samlede kreditbeløb. 3) De årlige omkostninger i procent (ÅOP) som beregnet efter lov om kreditaftaler. 4) Kreditaftalens løbetid.
6
5) Kontantprisen og størrelsen af en eventuel forudbetaling ved kredit i form af henstand med betalingen for en specifik vare eller tjenesteydelse.
6) Det samlede beløb, som skal betales af forbrugeren, og ydelsernes størrelse. Stk. 2. Standardoplysningerne, jf. stk. 1, skal oplyses klart, kort og på en fremtrædende måde ved hjælp
af et repræsentativt eksempel. Stk. 3. Hvis indgåelsen af en aftale om en accessorisk tjenesteydelse i forbindelse med kreditaftalen,
herunder en forsikring, er obligatorisk for at opnå kreditten eller for at opnå kreditten på de annoncerede vilkår og betingelser og en sådan aftales omkostninger ikke kan beregnes på forhånd, skal forpligtelsen til at indgå denne aftale også være oplyst klart, kort og på en fremtrædende måde sammen med de årlige omkostninger i procent (ÅOP).
Stk. 4. En kreditformidler skal i markedsføring og i dokumentation henvendt til forbrugere gøre op‐ mærksom på omfanget af sine beføjelser, herunder om vedkommende udelukkende samarbejder med en eller flere kreditgivere eller optræder som selvstændig mægler.
Stk. 5. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter regler om risikooplysninger for kreditaftaler.
Markedsføring af boligkreditaftaler
§ 19. Enhver markedsføring af boligkreditaftaler, der oplyser en rentesats eller talstørrelser vedrørende omkostningerne i forbindelse med boligkreditten, skal indeholde følgende standardoplysninger: 1) Boligkreditgivers eller boligkreditformidlers identitet. 2) Det pant eller anden sikkerhed, som ligger til grund for boligkreditaftalen. 3) Debitorrenten, og hvorvidt den er fast eller variabel eller begge dele, tillige med oplysninger om de
gebyrer, der indgår i omkostningerne i forbindelse med boligkreditaftalen. 4) Det samlede kreditbeløb. 5) De årlige omkostninger i procent (ÅOP), som skal have en mindst lige så fremtrædende placering i
markedsføringen som enhver renteangivelse for boligkreditten. 6) Boligkreditaftalens løbetid. 7) Ydelsernes størrelse. 8) Det samlede beløb og antallet af ydelser, der skal betales af forbrugeren. 9) Advarsel om, at eventuelle udsving i valutakursen kan påvirke det beløb, der skal betales, hvis der
markedsføres lån i Danmark i en anden valuta end danske kroner. Stk. 2. Standardoplysningerne, jf. stk. 1, skal oplyses klart, kort og på en fremtrædende måde. Standard‐
oplysningerne, jf. stk. 1, nr. 3-8, skal vises ved hjælp af et repræsentativt eksempel med anvendelse af de af erhvervs- og vækstministeren fastsatte standardforudsætninger. Udbydes boligkreditten kun under an‐ dre forudsætninger end de af erhvervs- og vækstministeren fastsatte standardforudsætninger, skal de al‐ mindeligt anvendte forudsætninger for den markedsførte boligkredit anvendes ved angivelsen af det re‐ præsentative eksempel.
Stk. 3. Forpligtelsen til at indgå denne aftale skal være angivet klart, præcist og på en fremtrædende plads sammen med de årlige omkostninger i procent (ÅOP), hvis indgåelsen af en aftale om en accesso‐ risk tjenesteydelse, navnlig en forsikring, er obligatorisk for at opnå boligkreditten eller for at opnå bolig‐ kreditten på de oplyste vilkår og betingelser og omkostningerne ved en sådan aftale ikke kan beregnes på forhånd.
Stk. 4. Oplysningerne i stk. 1 og 3 skal være let læselige eller kunne høres tydeligt afhængigt af det medie, der anvendes til markedsføring.
Stk. 5. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere regler for, hvad der må anses at være et repræ‐ sentativt eksempel ved markedsføring af boligkreditter.
7
Kapitel 5 Forhold mellem erhvervsdrivende
Vildledende og utilbørlig handelspraksis mellem erhvervsdrivende
§ 20. En erhvervsdrivendes handelspraksis må ikke være egnet til at vildlede, således at dette kan anta‐ ges at påvirke andre erhvervsdrivendes økonomiske adfærd eller skade en konkurrent.
Stk. 2. Ved vurderingen af, om en erhvervsdrivendes handelspraksis er vildledende efter stk. 1, skal der tages hensyn til den pågældende handelspraksis som helhed, herunder oplysninger om følgende forhold: 1) Egenskaberne ved produktet, 2) prisen eller den måde, prisen beregnes på, og betingelserne for levering af produkterne og 3) annoncørens status, egenskaber og rettigheder.
Stk. 3. En erhvervsdrivendes handelspraksis må ikke være aggressiv eller utilbørlig over for andre er‐ hvervsdrivende.
Sammenlignende reklame
§ 21. Sammenlignende reklame omfatter enhver reklame, som direkte eller indirekte henviser til en konkurrent eller til produkter, som udbydes af en konkurrent.
Stk. 2. Sammenlignende reklame, jf. stk. 1, er tilladt efter loven, når sammenligningen 1) ikke er vildledende, 2) angår produkter, der opfylder samme behov eller tjener samme formål, 3) er objektiv og sammenligner en eller flere konkrete og relevante egenskaber, der kan dokumenteres,
og som er repræsentative for disse produkter, herunder prisen, 4) ikke skaber forveksling på markedet mellem annoncøren og en konkurrent eller mellem annoncørens
og en konkurrents varemærker, firmanavne, andre karakteristiske kendetegn eller produkter, 5) ikke miskrediterer eller nedvurderer en konkurrents varemærker, firmanavne, andre karakteristiske
kendetegn, produkter, aktiviteter eller øvrige forhold, 6) for produkter med oprindelsesbetegnelse i hvert enkelt tilfælde vedrører produkter med samme beteg‐
nelse, 7) ikke drager utilbørlig fordel af den anseelse, der er knyttet til en konkurrents varemærke, firmanavn
eller andre karakteristiske kendetegn, eller af konkurrerende produkters oprindelsesbetegnelser og 8) ikke fremstiller produkter som en imitation eller en kopi af produkter, der er dækket af et beskyttet
varemærke eller firmanavn.
Forretningskendetegn
§ 22. Erhvervsdrivende må ikke benytte forretningskendetegn og lign., der ikke tilkommer dem, eller benytte egne kendetegn på en måde, der er egnet til at fremkalde forveksling med andre.
Erhvervshemmeligheder og tekniske tegninger m.v.
§ 23. Den, der er i tjeneste- eller samarbejdsforhold til en erhvervsdrivende eller udfører et hverv for denne, må ikke på utilbørlig måde skaffe sig kendskab til eller rådighed over den erhvervsdrivendes er‐ hvervshemmeligheder.
Stk. 2. Har den pågældende fået kendskab til eller fået rådighed over den erhvervsdrivendes erhvervs‐ hemmeligheder på retmæssig måde, må den pågældende ikke ubeføjet viderebringe eller benytte sådanne hemmeligheder. Forbuddet gælder i 3 år efter tjenesteforholdets, samarbejdsforholdets eller hvervets op‐ hør.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på andre personer, der har lovlig adgang til den er‐ hvervsdrivendes virksomhed.
8
Stk. 4. Den, der i anledning af udførelsen af arbejde eller i øvrigt i erhvervsøjemed er blevet betroet tekniske tegninger, beskrivelser, opskrifter, modeller el.lign., må ikke ubeføjet benytte sådant materiale eller sætte andre i stand hertil.
Stk. 5. Erhvervsdrivende må ikke benytte oplysninger eller tegninger m.v., såfremt kendskab til eller rådighed over dem er opnået i strid med stk. 1-4.
Kapitel 6 Retsmidler
§ 24. Handlinger i strid med loven kan forbydes ved dom. I forbindelse hermed eller senere kan der ved dom gives sådanne påbud, som må anses nødvendige for at sikre 1) forbuddets overholdelse, herunder ved bestemmelse om, at aftaler, som indgås i strid med et forbud,
er ugyldige, og 2) genoprettelse af den forud for den ulovlige handling eksisterende tilstand, herunder om tilintetgørelse
eller tilbagekaldelse af produkter og om udsendelse af oplysninger eller berigtigelse af angivelser. Stk. 2. Handlinger i strid med loven er erstatningsansvarspådragende i overensstemmelse med dansk
rets almindelige regler. Stk. 3. Den, der forsætligt eller uagtsomt krænker eller uberettiget udnytter en andens ret i strid med
loven, skal betale et rimeligt vederlag herfor. Stk. 4. Foreligger der hverken forsæt eller uagtsomhed, skal den, der har krænket eller udnyttet en ret i
strid med loven, betale et vederlag efter stk. 3, i det omfang det skønnes rimeligt.
Kapitel 7 Forbrugerombudsmandens virksomhed
Forbrugerombudsmanden
§ 25. Forbrugerombudsmanden fører navnlig ud fra hensynet til forbrugerne tilsyn med, at loven og regler udstedt i medfør af loven overholdes.
Stk. 2. Forbrugerombudsmanden kan fra enhver kræve alle oplysninger, som skønnes nødvendige for Forbrugerombudsmandens virksomhed, herunder til afgørelse af, om et forhold falder ind under lovens bestemmelser. Forbrugerombudsmanden kan kræve oplysningerne meddelt inden for en kort frist, når det gælder sammenlignende reklame, eller når det efter omstændighederne skønnes påkrævet.
Stk. 3. Forbrugerombudsmanden udnævnes af erhvervs- og vækstministeren for et tidsrum på op til 6 år med mulighed for forlængelse med op til i alt 3 år. Genudnævnelse som forbrugerombudsmand efter ud‐ løb af den fastsatte periode kan kun ske efter fornyet opslag. Ved genudnævnelse finder 1. pkt. tilsvarende anvendelse. Forbrugerombudsmanden kan kun afskediges uden ansøgning, såfremt afskeden er begrundet i helbredsmæssige årsager, eller såfremt den pågældende som følge af strafbart forhold, tjenesteforseelse eller mislighed er uegnet til at forblive i stillingen. Ansættelsen ophører automatisk ved udgangen af den måned, hvori den pågældende fylder 70 år. Forbrugerombudsmanden skal opfylde de almindelige betin‐ gelser for at blive dommer.
Stk. 4. Forbrugerombudsmandens afgørelser efter loven kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 5. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere regler om Forbrugerombudsmandens virksom‐ hed.
Digitalisering af Forbrugerombudsmandens virksomhed
§ 26. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
9
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra For‐ brugerombudsmanden om forhold, som er omfattet af loven eller af regler udstedt i medfør af loven, skal foregå digitalt.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign.
Stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at Forbrugerombudsmanden kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter loven eller efter regler udstedt i medfør af loven uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sik‐ rer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og do‐ kumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig underskrift.
Stk. 5. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan træffes eller udstedes alene med angivelse af Forbrugerombudsmanden som afsender.
Kontrolundersøgelser på stedet
§ 27. Forbrugerombudsmanden kan foretage kontrolundersøgelser til brug for behandling af klager, der er oversendt fra håndhævelsesmyndigheder i andre EU-lande i medfør af forordning 2006/2004/EF om forbrugerbeskyttelsessamarbejde, og som vedrører overtrædelser af direktiver, for hvilke Forbrugerom‐ budsmanden er udpeget som kompetent myndighed.
Stk. 2. Forbrugerombudsmandens kontrolundersøgelser, jf. stk. 1, kan kun finde sted efter indhentet retskendelse.
Stk. 3. Adgangen til kontrolundersøgelser indebærer, at Forbrugerombudsmanden får adgang til en virk‐ somheds eller sammenslutnings lokaler og transportmidler med henblik på dér at gøre sig bekendt med og tage kopi af enhver oplysning, herunder markedsføringsmateriale, regnskaber, regnskabsmaterialer, bøger og andre forretningspapirer, uanset informationsmedium. I forbindelse med en kontrolundersøgelse kan Forbrugerombudsmanden forlange mundtlige forklaringer. Forbrugerombudsmanden kan ikke kræve mundtlige forklaringer i tilfælde, hvor Forbrugerombudsmanden har en sådan konkret mistanke om et strafbart forhold, at der er grundlag for at rejse sigtelse. Forbrugerombudsmanden kan desuden forlange, at personer, der er omfattet af kontrolundersøgelsen, viser indholdet af deres lommer, tasker og lign., med henblik på at Forbrugerombudsmanden kan gøre sig bekendt med og eventuelt tage kopi af dette.
Stk. 4. Opbevares en virksomheds eller sammenslutnings oplysninger hos, eller behandles de af en eks‐ tern databehandler, kan Forbrugerombudsmanden få adgang til den eksterne databehandlers lokaler med henblik på dér at gøre sig bekendt med og tage kopi af oplysningerne, jf. stk. 3. Adgangen forudsætter, at det ikke er muligt for Forbrugerombudsmanden at få adgang til de pågældende oplysninger direkte fra den virksomhed eller sammenslutning, som er genstand for kontrolundersøgelsen.
Stk. 5. Forbrugerombudsmanden kan indsamle en kopi af dataindholdet fra elektroniske medier, der er omfattet af kontrolundersøgelsen, med henblik på efterfølgende at gennemgå kopien. De indsamlede data skal forsegles eller på anden måde sikres mod læsning, inden kontrolundersøgelsen afsluttes. Den, der er genstand for kontrolundersøgelsen, kan kræve, at denne selv eller en af denne udpeget repræsentant over‐ værer, at de indsamlede data gøres tilgængelige for læsning, og at Forbrugerombudsmanden gennemgår det indsamlede materiale. Forbrugerombudsmanden har pligt til senest 40 hverdage efter kontrolundersø‐ gelsens afslutning at give en kopi af de oplysninger, som Forbrugerombudsmanden måtte have taget fra de indsamlede data, til den, der er genstand for kontrolundersøgelsen. Når gennemgangen af de indsamle‐ de data er gennemført, skal dataene sikres mod læsning. De indsamlede data skal slettes, hvis Forbruger‐ ombudsmanden vurderer, at materialet ikke indeholder beviser for en overtrædelse af de i stk. 1 nævnte regler. Beslutter Forbrugerombudsmanden at gå videre med sagen, skal de indsamlede data slettes, når sagen er endeligt afgjort.
10
Stk. 6. Medfører en virksomheds eller sammenslutnings forhold, at det ikke er muligt for Forbrugerom‐ budsmanden samme dag, som kontrolundersøgelsen foretages, at få adgang til eller tage kopi af oplysnin‐ gerne, jf. stk. 3-5, kan Forbrugerombudsmanden forsegle de relevante forretningslokaler og oplysninger i op til 3 hverdage herefter.
Stk. 7. Under samme betingelser som i stk. 6 kan Forbrugerombudsmanden medtage de oplysninger el‐ ler det medium, hvorpå oplysningerne befinder sig, med henblik på kopiering. Det materiale, som Forbru‐ gerombudsmanden har taget med, skal sammen med et sæt kopier af de oplysninger, som Forbrugerom‐ budsmanden har taget til brug for en nærmere gennemgang, tilbageleveres til virksomheden eller sam‐ menslutningen senest 3 hverdage efter kontrolundersøgelsen.
Stk. 8. Fristerne i stk. 5, 6 og 7 kan i særlige tilfælde forlænges. Stk. 9. Politiet yder bistand ved udøvelsen af beføjelserne efter stk. 1 og 3-7. Erhvervs- og vækstmini‐
steren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte nærmere regler herom.
Forhandlingsprincippet
§ 28. Forbrugerombudsmanden skal ved forhandling søge at påvirke de erhvervsdrivende til at handle i overensstemmelse med principperne for god skik og til at overholde loven i øvrigt.
Stk. 2. Tilsidesætter en erhvervsdrivende et tilsagn, der er afgivet over for Forbrugerombudsmanden ef‐ ter forhandling i henhold til stk. 1, kan Forbrugerombudsmanden meddele den erhvervsdrivende sådanne påbud, som må anses nødvendige for at sikre tilsagnets overholdelse.
Retningslinjer
§ 29. Forbrugerombudsmanden søger efter forhandling med repræsentanter for forbrugerne og de rele‐ vante erhvervsorganisationer at påvirke de erhvervsdrivendes adfærd gennem udarbejdelse og offentlig‐ gørelse af retningslinjer for markedsføring på nærmere angivne områder, der må anses for væsentlige, navnlig ud fra hensynet til forbrugerne.
Stk. 2. Forbrugerombudsmanden kan uanset stk. 1 ikke udstede retningslinjer, der alene retter sig mod virksomheder omfattet af lov om finansiel virksomhed.
Forhåndsbesked
§ 30. Forbrugerombudsmanden kan på anmodning fra en erhvervsdrivende afgive udtalelse om sin vur‐ dering af lovligheden af påtænkte markedsføringsforanstaltninger, medmindre en stillingtagen giver an‐ ledning til særlig tvivl, eller der i øvrigt foreligger særlige omstændigheder. En forhåndsbesked indebærer ikke en bindende stillingtagen til lovligheden af vedkommende foranstaltning.
Stk. 2. Når Forbrugerombudsmanden har afgivet en forhåndsbesked til en erhvervsdrivende om, at en påtænkt foranstaltning efter Forbrugerombudsmandens opfattelse vil være lovlig, kan Forbrugerombuds‐ manden ikke på eget initiativ over for den erhvervsdrivende gribe ind i anledning af en foranstaltning, som er dækket af forhåndsbeskeden og iværksat inden rimelig tid efter dennes afgivelse.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om gebyr for forhåndsbesked.
Kapitel 8 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens virksomhed
§ 31. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan gennemføre og offentliggøre sammenlignende undersø‐ gelser af produkter.
Stk. 2. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan i forbindelse med undersøgelser som nævnt i stk. 1 an‐ vende anonym informationsindsamling.
11
Kapitel 9 Retsforfølgning og håndhævelsesforanstaltninger
Retsforfølgning
§ 32. Enhver med en retlig interesse deri kan anlægge sag om forbud, påbud, erstatning og vederlag efter § 24. Forbrugerombudsmanden kan anlægge sag om forbud og påbud efter § 24, stk. 1, og på begæ‐ ring anlægge sag om erstatning og vederlag.
Stk. 2. Forbrugerombudsmanden kan meddele påbud, hvis en handling klart er i strid med loven og ikke kan ændres ved forhandling.
Stk. 3. Et påbud kan af den, påbuddet retter sig mod, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal fremsættes skriftligt over for Forbrugerombudsmanden, inden 4 uger efter at påbuddet er med‐ delt den pågældende. Forbrugerombudsmanden skal inden 1 uge efter modtagelse af anmodningen ind‐ bringe sagen for retten i den borgerlige retsplejes former.
Stk. 4. Anmodning efter stk. 3 har ikke opsættende virkning, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende under sagens behandling kan fortsætte den handling, påbuddet angår.
Stk. 5. Ankes en dom, hvorved et påbud ikke findes lovligt, kan den ret, der har afsagt dommen, eller den ret, hvortil sagen er indbragt, bestemme, at den pågældende ikke under ankesagen må udøve den handling, påbuddet angår.
Stk. 6. Rejses tiltale for overtrædelse af loven, overlades udførelsen af tiltalen til Forbrugerombudsman‐ den, såfremt denne begærer dette.
Informationspligt om forældelse
§ 33. Forbrugerombudsmanden kan, hvis det skønnes nødvendigt for at beskytte forbrugere mod ret‐ stab, efter forhandling med den erhvervsdrivende meddele påbud om at informere relevante kunder om retsstillingen i relation til forældelse.
Erstatningssøgsmål
§ 34. Har en flerhed af forbrugere i forbindelse med overtrædelse af bestemmelserne i loven ensartede krav på erstatning, kan Forbrugerombudsmanden på begæring indbringe kravene under et.
Gruppesøgsmål
§ 35. Forbrugerombudsmanden kan udpeges som grupperepræsentant i et gruppesøgsmål, jf. retspleje‐ lovens kapitel 23 a.
Foreløbigt forbud
§ 36. Forbrugerombudsmanden kan, når der øjensynligt er fare for, at formålet med et forbud som nævnt i § 24, stk. 1, vil forspildes, hvis rettens afgørelse skal afventes, nedlægge foreløbigt forbud. Sag til stadfæstelse af forbuddet skal anlægges senest næste hverdag. Reglerne i retsplejelovens § 413, nr. 2, § 414, § 430 og § 641, stk. 1-3 og 5, finder tilsvarende anvendelse, og reglerne i § 636, § 638 og § 422, stk. 3, finder anvendelse med de fornødne lempelser.
Stk. 2. Kan en sag til stadfæstelse af et forbud efter stk. 1 ikke afgøres ved dom senest 5 hverdage efter sagens anlæg, kan retten under sagens forberedelse inden udløbet af den nævnte frist ved kendelse be‐ stemme, at forbuddet fortsat skal stå ved magt. Retten giver, forinden sådan afgørelse træffes, så vidt mu‐ ligt parterne adgang til at udtale sig. Stadfæstes forbuddet ikke inden fristens udløb, er det bortfaldet.
12
Straf og påtale
§ 37. Tilsidesættelse af et forbud eller påbud nedlagt af retten eller et påbud, som Forbrugerombuds‐ manden har meddelt i henhold til § 28, stk. 2, § 32, stk. 2, eller § 33, straffes med bøde eller fængsel i op til 4 måneder. Tilsidesættelse af et påbud om at tilbagebetale en modtaget pengeydelse straffes dog ikke.
Stk. 2. Den, som undlader at meddele oplysninger, der afkræves efter § 25, stk. 2, eller § 27, stk. 3, 2. pkt., eller som i forhold, der omfattes af loven, meddeler Forbrugerombudsmanden urigtige eller vildle‐ dende oplysninger, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Stk. 3. Overtrædelse af bestemmelserne i § 5, stk. 1, § 6, stk. 1, 3 og 4, §§ 7 og 9-11, § 14, stk. 1, § 15, § 16, stk. 3, § 18 og § 19, § 20, stk. 1, og § 21 og forsætlig overtrædelse af § 22 straffes med bøde, medmin‐ dre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Stk. 4. Overtrædelse af § 20, stk. 1, § 21 og § 22 er undergivet privat påtale. Stk. 5. Overtrædelse af § 23 straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder, medmindre høje‐
re straf er forskyldt efter straffelovens § 299 a. Påtale finder kun sted efter den forurettedes begæring. Stk. 6. I regler, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af be‐
stemmelser i reglerne. Stk. 7. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5.
kapitel.
Bødeforelæg
§ 38. Erhvervs- og vækstministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at Forbrugerombudsmanden i nærmere angivne sager om overtrædelse af loven eller regler udstedt i medfør heraf i et bødeforelæg kan tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag. Det er en betingelse, at den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nær‐ mere angivet frist at betale bøden, som er angivet i bødeforelægget. Fristen kan efter anmodning forlæn‐ ges af Forbrugerombudsmanden.
Stk. 2. Reglerne i retsplejelovens § 834, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2, om krav til indholdet af et anklage‐ skrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på bødeforelæg.
Stk. 3. Vedtages bødeforelægget, bortfalder videre forfølgning. Vedtagelsen har samme virkning som en dom.
Kapitel 10 Henlæggelsesbeføjelser
§ 39. Erhvervs- og vækstministeren kan henlægge sine beføjelser efter loven til en myndighed under ministeriet. Dette gælder ikke for beføjelser i henhold til § 25, stk. 5. Henlægger ministeren sine beføjel‐ ser til en myndighed under ministeriet, kan ministeren fastsætte regler om klageadgangen, herunder at klager ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Kapitel 11 Ikrafttræden m.v.
Ikrafttræden
§ 40. Loven træder i kraft den 1. juli 2017. Stk. 2. Den 1. juli 2017 ophæves lov om markedsføring, jf. lovbekendtgørelse nr. 1216 af 25. september
2013. Stk. 3. Regler fastsat i medfør af lov om markedsføring, jf. lovbekendtgørelse nr. 1216 af 25. september
2013, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af denne lov. Over‐ trædelser af forskrifterne straffes med bøde efter de hidtil gældende regler.
13
Færøerne og Grønland
§ 41. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Kapitel 12 Ændring af anden lovgivning
§ 42. I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1257 af 13. oktober 2016, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 203 af 28. februar 2017, foretages følgende ændring:
1. I § 653, stk. 2, nr. 14, ændres »markedsføringslovens § 1« til: »markedsføringslovens §§ 3 og 4«. § 43. I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1052 af 4. juli 2016, som ændret ved lov nr. 1723 af 27.
december 2016, § 1 i lov nr. 1728 af 27. december 2016 og § 3 i lov nr. 189 af 27. februar 2017, foretages følgende ændring:
1. I § 299 a ændres »markedsføringslovens § 19« til: »markedsføringslovens § 23«. § 44. I lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger, som ændret bl.a. ved § 2 i lov
nr. 519 af 6. juni 2007 og senest ved § 1 i lov nr. 639 af 12. juni 2012, foretages følgende ændringer:
1. I § 6, stk. 2, 2. pkt., ændres »markedsføringslovens § 6« til: »markedsføringslovens § 10«.
2. I § 12, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., ændres »markedsføringslovens § 6« til: »markedsføringslovens § 10«.
3. I § 36, stk. 3, ændres »markedsføringslovens § 6« til: »markedsføringslovens § 10«, og »markedsfø‐ ringslovens § 6, stk. 7« til: »markedsføringslovens § 10, stk. 7«.
§ 45. I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 174 af 31. januar 2017, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 1549 af 13. december 2016, foretages følgende ændringer:
1. I § 348, stk. 1, 3. pkt., ændres »Markedsføringslovens § 20, § 22, stk. 2, § 23, stk. 1, § 27, stk. 1, og § 28« til: »Markedsføringslovens § 24, § 25, stk. 2, § 28, stk. 1, § 32, stk. 1, og § 34«.
2. I § 395 ændres »markedsføringslovens § 17« til: »markedsføringslovens § 29«. § 46. I lov om investeringsforeninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 1051 af 25. august 2015, som ændret
senest ved § 2 i lov nr. 1541 af 13. december 2016, foretages følgende ændring:
1. I § 170, stk. 1, 2. pkt., ændres »Markedsføringslovens § 20, § 22, stk. 2, § 23, stk. 1, § 27, stk. 1, og § 28« til: »Markedsføringslovens § 24, § 25, stk. 2, § 28, stk. 1, § 32, stk. 1, og § 34«.
§ 47. I lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere, jf. lovbekendtgørelse nr. 1079 af 5. juli 2016, som ændret ved § 5 i lov nr. 1549 af 13. december 2016, foretages følgende ændring:
1. I § 11, stk. 5, ændres »Markedsføringslovens § 20, § 22, stk. 2, § 23, stk. 1, § 27, stk. 1, og § 28« til: »Markedsføringslovens § 24, § 25, stk. 2, § 28, stk. 1, § 32, stk. 1, og § 34«.
§ 48. I lov om ejendomskreditselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 1078 af 5. juli 2016, som ændret ved § 9 i lov nr. 1549 af 13. december 2016, foretages følgende ændring:
1. I § 12, stk. 2, 3. pkt., ændres »Markedsføringslovens § 20, § 22, stk. 2, § 23, stk. 1, § 27, stk. 1, og § 28« til: »Markedsføringslovens § 24, § 25, stk. 2, § 28, stk. 1, § 32, stk. 1, og § 34«.
§ 49. I lov nr. 375 af 27. april 2016 om betalingskonti foretages følgende ændring:
14
1. I § 15, 2. pkt., ændres »§ 20, § 22, stk. 2, § 23, stk. 1, § 27, stk. 1, og § 28« til: »§ 24, § 25, stk. 2, § 28, stk. 1, § 32, stk. 1, og § 34«.
§ 50. I lov om værdipapirhandel, jf. lovbekendtgørelse nr. 251 af 21. marts 2017, foretages følgende ændring:
1. I § 3, stk. 3, 2. pkt., ændres »Markedsføringslovens § 20, § 22, stk. 2, § 23, stk. 1, § 27, stk. 1, og § 28« til: »Markedsføringslovens § 24, § 25, stk. 2, § 28, stk. 1, § 32, stk. 1, og § 34«.
Givet på Amalienborg, den 3. maj 2017
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/ Brian Mikkelsen
15
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1998/6/EF af 16. februar 1998 om forbrugerbeskyttelse i for‐ bindelse med afgivelse af priser på forbrugsvarer, EF-Tidende 1998, nr. L 80, side 27, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF af 25. maj 1999 om visse aspekter af forbrugerkøb og garantier i forbindelse hermed, EF-Tidende 1999, nr. L 171, side 12, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor, EF-Tidende 2002, nr. L 201, side 37, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbru‐ gerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004, EU-Tidende 2005, nr. L 149, side 22, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/114/EF af 12. december 2006 om vildledende og sammenlignende reklame, EU-Tidende 2006, nr. L 376, side 21, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked, EU-Tidende 2006, nr. L 376 af 27. december 2006, side 36, Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF, EU-Tidende 2008, nr. L 133, side 66, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/136/EF af 25. november 2009 om ændring af direktiv 2002/22/EF om forsynings‐ pligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, direktiv 2002/58/EF om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor og forordning (EF) nr. 2006/2004 om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse, EU-Tidende 2009, nr. L 337, side 11, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/EU af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010, EU-Tidende 2014, nr. L 60, side 34. Lovforslaget indeholder endvidere en bestemmelse, der fastsætter rammerne for Forbrugerombudsmandens kontrolbesøg i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004/EF af 27. oktober 2004 om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse, EU-Tidende 2004, nr. L 364, side 1.
16
Bilag 1 Specifikke former for handelspraksis, som altid anses for vildledende eller aggressive
Vildledende handelspraksis 1) Den erhvervsdrivende hævder at have underskrevet en adfærdskodeks, selvom det ikke er tilfældet. 2) Den erhvervsdrivende fremviser kvalitetscertificering, kvalitetsmærke eller tilsvarende uden at have
opnået den nødvendige tilladelse. 3) Den erhvervsdrivende hævder, at en adfærdskodeks er godkendt af en offentlig myndighed eller an‐
den myndighed, selvom det ikke er tilfældet. 4) Den erhvervsdrivende hævder, at en erhvervsdrivende (herunder dennes handelspraksis) eller et pro‐
dukt er blevet godkendt eller tilladt af en offentlig eller privat instans, selvom det ikke er tilfældet, eller fremsætter en sådan påstand uden at opfylde betingelserne for godkendelse eller tilladelse.
5) Den erhvervsdrivende opfordrer til at købe produkter til en bestemt pris uden at gøre opmærksom på, at der kan være rimelige grunde til at antage, at han ikke vil være i stand til at levere eller få en anden erhvervsdrivende til at levere de pågældende eller tilsvarende produkter til den pågældende pris inden for en periode og i en mængde, som er rimelig i forhold til produktet, omfanget af den reklame, der er gjort for produktet, og den opgivne pris (bait advertising).
6) Den erhvervsdrivende opfordrer til køb af produkter til en bestemt pris, men nægter at vise det aver‐ terede produkt for forbrugerne, eller nægter at tage imod bestilling af det eller levere det inden for et rimeligt tidsrum, eller fremviser en defekt udgave af det, fordi han agter at promovere et andet pro‐ dukt (bait and switch).
7) Det angives i modstrid med sandheden, at produktet kun vil være tilgængeligt i meget begrænset tid, eller at det kun vil være tilgængeligt på visse betingelser i meget begrænset tid, for at fremkalde en umiddelbar afgørelse og fratage forbrugerne tilstrækkelig mulighed for eller tid til at træffe en infor‐ meret beslutning.
8) Den erhvervsdrivende påtager sig at yde eftersalgsservice til en forbruger, med hvem han har kom‐ munikeret forud for transaktionen på et sprog, som ikke er et officielt sprog i den medlemsstat, hvor den erhvervsdrivende er etableret, men yder kun en sådan service på et andet sprog uden tydeligt at have tilkendegivet dette over for forbrugeren, før denne forpligtede sig i forhold til transaktionen.
9) Det angives, eller der gives på anden måde indtryk af, at et produkt kan sælges lovligt, selvom dette ikke er tilfældet.
10) Rettigheder, som forbrugeren har efter loven, fremstilles som et særligt kendetegn ved den erhvervs‐ drivendes tilbud.
11) Der anvendes redaktionelt indhold i medierne til at promovere produktet, hvor en erhvervsdrivende har betalt for en sådan reklame, uden at dette fremgår tydeligt af indholdet eller af billeder eller lyd, som tydeligt kan identificeres af forbrugeren. Dette berører ikke direktiv 89/552/EØF som kodifice‐ ret ved direktiv 2010/13/EU.
12) Der fremsættes en faktuelt ukorrekt påstand vedrørende arten og omfanget af risikoen for forbruge‐ rens eller dennes families personlige sikkerhed, hvis forbrugeren ikke køber produktet.
13) Der promoveres et produkt, der ligner et andet produkt fremstillet af en bestemt producent, på en sådan måde, at forbrugeren med overlæg forledes til at tro, at produktet er fremstillet af samme pro‐ ducent, uden at dette er tilfældet.
14) Etablering, drift eller promovering af en salgsfremmende pyramideordning, hvor forbrugeren erlæg‐ ger et vederlag og til gengæld stilles kompensation i udsigt, som hovedsageligt er afhængig af, om han har introduceret andre for ordningen og i mindre grad af salg eller forbrug af produkter.
15) Det hævdes, at lukning af den erhvervsdrivendes virksomhed eller flytning til andre lokaler er fore‐ stående, selvom det ikke er tilfældet.
16) Det hævdes, at produkter kan gøre det lettere at vinde i hasardspil.
17
17) Det hævdes i modstrid med sandheden, at et produkt kan helbrede sygdomme, funktionsforstyrrelser eller misdannelser.
18) Der gives faktuelt ukorrekte oplysninger om markedsvilkår eller om muligheden for at finde produk‐ tet med henblik på at få forbrugeren til at erhverve produktet på ringere vilkår end de normale mar‐ kedsvilkår.
19) Det hævdes som led i handelspraksis, at der afholdes en konkurrence eller et salgsfremstød med præ‐ mier, men uden de omtalte præmier eller andre rimeligt tilsvarende uddeles.
20) Et produkt omtales som »gratis«, »vederlagsfrit«, »uden betaling« eller lignende, selvom forbruge‐ ren skal betale andet end de uundgåelige udgifter, der er forbundet med at reagere på den pågælden‐ de handelspraksis, samt afhentning eller betaling for levering af produktet.
21) I markedsføringsmaterialet indgår en faktura eller et lignende dokument, der opfordrer til betaling, og som giver forbrugeren indtryk af, at han allerede har bestilt det produkt, der markedsføres, selv‐ om det ikke er tilfældet.
22) Den erhvervsdrivende i modstrid med sandheden hævder eller giver indtryk af, at han ikke handler som led i sit erhverv, sin forretning, sit håndværk eller sin profession, eller han, i modstrid med sandheden udgiver sig for at være forbruger.
23) Der skabes det fejlagtige indtryk, at eftersalgsservicen i forbindelse med produktet er tilgængelig i en anden medlemsstat end den, hvor produktet sælges.
Aggressiv handelspraksis 24) Forbrugeren bringes til at tro, at han ikke kan forlade lokalerne, før en kontrakt er indgået. 25) Der aflægges personlige besøg på forbrugerens bopæl, uden at forbrugerens ønske om, at den er‐
hvervsdrivende skal forlade stedet eller blive væk, respekteres, idet der dog gælder en undtagelse for besøg med henblik på at håndhæve en kontraktlig forpligtelse under omstændigheder og i et omfang, der er berettiget i henhold til national lovgivning.
26) Der foretages vedholdende og uønskede henvendelser pr. telefon, der ikke er omfattet af forbuddet i forbrugeraftalelovens § 4, eller pr. telefax, e-mail eller andre fjernkommunikationsmedier, idet der dog gælder en undtagelse for henvendelser med henblik på at håndhæve en kontraktlig forpligtelse under omstændigheder og i et omfang, der er berettiget i henhold til national lovgivning.
27) Den erhvervsdrivende kræver, at en forbruger, som ønsker at anmelde en fordring i henhold til en forsikringspolice, skal fremlægge dokumenter, som ikke med rimelighed kan anses for at være rele‐ vante i forhold til fordringens gyldighed, eller han systematisk undlader at svare på korrespondance vedrørende sagen, i den hensigt at afholde forbrugeren fra at udøve sine kontraktlige rettigheder.
28) En reklame opfordrer direkte børn til at købe eller til at overtale deres forældre eller andre voksne til at købe de produkter til dem, som reklamen vedrører. Denne bestemmelse berører ikke artikel 9, stk. 1, litra g, i direktiv 2010/13/EU om audiovisuelle medietjenester.
29) Der afkræves omgående eller senere betaling for eller returnering eller oplagring af produkter, som den erhvervsdrivende har leveret, selvom forbrugeren ikke har anmodet herom, idet der dog gælder en undtagelse for erstatningsprodukter, der leveres i overensstemmelse med artikel 7, stk. 3, i direk‐ tiv 97/7/EF (levering uden forudgående anmodning).
30) Det meddeles udtrykkeligt forbrugeren, at hvis han ikke køber produktet eller tjenesteydelsen, vil den erhvervsdrivendes job eller levebrød være truet.
31) Der skabes det fejlagtige indtryk, at forbrugeren allerede har vundet, vil vinde eller ved udførelse af en bestemt handling vil vinde en præmie eller et andet tilsvarende gode, selvom faktum er, at der enten ikke findes nogen præmie eller et andet tilsvarende gode, eller at den handling, som skal udfø‐ res for at indløse præmien eller et andet tilsvarende gode indebærer, at forbrugeren skal betale et pengebeløb eller på anden måde påtage sig udgifter.
18
In case of any discrepancy between the original Danish text and the English translation of this Act, the Danish text shall prevail.
Marketing Practices Act1
Part 1
Introductory provisions
Scope of this Act
1.-(1) This Act applies to private business activity and to public activity to the extent that products are offered in the market.
(2) Sections 3, 4, 9 and 14 do not apply to businesses subject to the Financial Business Act to the extent that the Minister for
Business and Growth has issued regulations for the areas concerned.
(3) Sections 15 and 16 do not apply to businesses subject to the Financial Business Act.
Definitions
2.-(1) For the purposes of this Act:
1) 'consumer' means any natural or legal person who is primarily acting for purposes which are outside his trade, business, craft or
profession;
2) 'trader' means any natural or legal person who is acting for purposes relating to his trade, business, craft or profession and
anyone acting in the name of or on behalf of a trader;
3) 'product' means any goods or service, including immovable property, rights and obligations;
4) 'commercial practices' means any act, omission, course of conduct, representation or commercial communication, including
advertising and marketing, by a trader, directly connected with the promotion, sale or supply of a product to consumers;
5) 'transactional decision' means any decision taken by a consumer concerning whether, how and on what terms to purchase, make
payment in whole or in part for, retain or dispose of a product or to exercise a contractual right in relation to the product, whether
the consumer decides to act or refrain from acting;
6) 'to materially distort the economic behaviour of consumers' means using a commercial practice to appreciably impair the
consumer's ability to make an informed decision, thereby causing the consumer to take a transactional decision that he would not
have taken otherwise;
7) 'code of conduct' means an agreement or set of rules not imposed by law, regulation or administrative provision which defines
the behaviour of traders who undertake to be bound by the code in relation to one or more particular commercial practices or
business sectors;
8) Code owner: 'code owner' means any entity, including a trader or group of traders, which is responsible for the formulation and
revision of a code of conduct or for monitoring compliance with the code by those who have undertaken to be bound by it;
9) 'good commercial practice' means the standard of special skill and care which a trader may reasonably be expected to exercise
towards consumers, commensurate with honest market practice or the general principle of good faith in the trader's field of
activity. This concept covers the same as the concept of 'professional diligence' applied in directive 2005/29/EC concerning
unfair commercial practices.
10) 'invitation to purchase' means a commercial communication which indicates characteristics of the product and the price in a way
appropriate to the means of the commercial communication used and thereby enables the consumer to make a purchase;
11) 'undue influence' means exploiting a position of power in relation to the consumer so as to apply pressure, even without using or
threatening to use physical force, in a way which significantly limits the consumer's ability to make an informed decision;
12) 'regulated profession' means a professional activity or a group of professional activities, access to which or the pursuit of which,
or one of the modes of pursuing which, is conditional, directly or indirectly, upon possession of specific professional
qualifications, pursuant to laws, regulations or administrative provisions;
1 This Act contains provisions implementing Directive 1998/6/EC of the European Parliament and of the Council of 16 February 1998 on consumer protection in the indication of
the prices on products offered to consumers, Official Journal of the European Communities 1998, L 80/27; Directive 1999/44/EC of the European Parliament and of the Council
of 25 May 1999 on certain aspects of the sale of consumer goods and associated guarantees, Official Journal of the European Communities1999, L 171/12; Directive 2002/58/EC
of the European Parliament and of the Council of 12 July 2002 concerning the processing of personal data and the protection of privacy in the electronic communications sector,
Official Journal of the European Communities 2002, L 201/37; Directive 2005/29/EC of the European Parliament and of the Council of 11 May 2005 concerning unfair business-
to-consumer commercial practices in the internal market and amending Council Directive 84/450/EEC, Directives 97/7/EC, 98/27/EC and 2002/65/EC of the European Parliament
and of the Council and Regulation (EC) No 2006/2004 of the European Parliament and of the Council, Official Journal of the European Union 2005, L 149/22; parts of Directive
2006/114/EC of the European Parliament and of the Council of 12 December 2006 concerning misleading and comparative advertising, Official Journal of the European Union
2006, L 376/21; Directive 2006/123/EC of the European Parliament and of the Council of 12 December 2006 on services in the internal market, Official Journal of the European
Union 2006, L 376 of 27 December 2006, page 36; Directive 2008/48/EC of the European Parliament and of the Council of 23 April 2008 on credit agreements for consumers and
repealing Council Directive 87/102/EEC, Official Journal of the European Union 2008, L 133/66; Directive 2009/136/EC of the European Parliament and of the Council of 25
November 2009 amending Directive 2002/22/EC on universal service and users' rights relating to electronic communications networks and services, Directive 2002/58/EC
concerning the processing of personal data and the protection of privacy in the electronic communications sector and Regulation (EC) No 2006/2004 on cooperation between
national authorities responsible for the enforcement of consumer protection laws, Official Journal of the European Union 2009, L 337/11; and Directive 2014/17/EU of the
European Parliament and of the Council of 4 February 2014 on credit agreements for consumers relating to residential immovable property and amending Directives 2008/48/EC
and 2013/36/EU and Regulation (EU) No 1093/2010, Official Journal of the European Union 2014, L 60/34. The Bill also includes a provision establishing the framework for
inspections by the Consumer Ombudsman pursuant to Regulation (EC) No 2006/2004/EC of the European Parliament and of the Council of 27 October 2004 on cooperation
between national authorities responsible for the enforcement of consumer protection laws, Official Journal of the European Union 2004, L 364/1.
13) 'fee' means a payment for a specific service, function or benefit which is linked to the purchase of a product and which is not of
the nature of a payment for an independent service;
14) 'consent' means any freely given specific and informed indication of the user's wishes;
15) 'electronic mail' means any text, voice, sound or image message sent over a public communications network which can be stored
in the network or in the recipient's terminal equipment until it is collected by the recipient.
Good marketing practice
3.-(1) Traders shall exercise good marketing practice with reference to consumers, other traders and public interests, but see
subsection (3).
(2) Commercial practices directed at children and young people, or where children and young people are particularly
vulnerable to the commercial practices in question, shall be designed with specific reference to their natural credulity and lack of
experience and critical sense, as a result of which they are readily influenced and easy to impress, but see subsection (3).
(3) Where the commercial practices in question affect the consumer's economic interests, Part 2 applies instead of subsections
(1) and (2). In the event that the commercial practices in question are at the same time contrary to interests that are not aimed at
protecting consumers' economic interests, including taste and decency, health and safety or other interests, or in the event that
the commercial practices in question are regulated by contract law, subsections (1) and (2) apply alongside Part 2.
Part 2
Business-to-consumer commercial practices
Good commercial practice
4.-(1) A trader shall exercise good commercial practices vis-à-vis consumers.
Misleading actions
5.-(1) A trader's commercial practice must not contain false information or in any other way, including overall presentation,
deceive or be likely to deceive the average consumer, even if the information is factually correct.
(2) 'Misleading' under subsection (1) may be in relation to one or more of the following elements:
1) the existence or nature of the product;
2) the main characteristics of the product;
3) the extent of the trader's commitments, the motives for the commercial practice and the nature of the sales process applied;
4) any statement or symbol with direct or indirect sponsorship or approval of the trader or his products;
5) the price or the manner in which the price is calculated, or the existence of a specific price advantage;
6) the need for a service, part, replacement or repair;
7) the nature, attributes and rights of the trader or his agent;
8) the consumer's rights;
9) the trader's compliance with codes of conduct by which the trader has undertaken to be bound; or
10) confusion with any products, trade marks or distinguishing marks (business identifiers) of a competitor.
Misleading omissions, including invitations to purchase and covert advertising
6.-(1) A trader's commercial practice must not be misleading by omitting or hiding material information or by providing
material information in an unclear, unintelligible, unambiguous or untimely manner.
(2) In case of invitations to purchase, the following information is regarded as material:
1) the main characteristics of the product, to an extent appropriate to the medium and the product;
2) the geographical address and the identity of the trader and, where another trader is acting on his behalf, the geographical address
and the identity of this trader;
3) the arrangements for payment, delivery and performance of the contract, to the extent that these arrangements depart from
normal industry practice;
4) the trader's method of handling complaints, to the extent it departs from normal industry practice;
5) the right of withdrawal, cancellation or return, if the consumer has such a right;
6) the price inclusive of VAT and other taxes; and
7) any additional freight, delivery or postal charges, to the extent that such charges are imposed.
(3) Where the nature of the product means that the price cannot reasonably be calculated in advance, the trader shall state
how the price is calculated. Where freight, delivery or postal charges cannot reasonably be calculated in advance, it shall be
made clear that such charges may be payable.
(4) A trader shall clearly identify the commercial intent of any commercial practice, including advertising.
Section 8 applies correspondingly.
(5) When assessing whether information has been omitted under subsections (1) and (4), it shall be taken into account
whether the trader uses a medium to communicate the information that allows only limited space or time and, if so, which
measures have been taken by the trader to make the information available to consumers by other means.
Aggressive commercial practices
7.-(1) In his commercial practices, a trader must not use harassment, unlawful coercion, force or undue influence that is likely
to significantly impair the consumer's freedom of choice with regard to a product.
Material distortion of the economic behaviour:
8.-(1) To be in conflict with sections 4-7, the commercial practices must materially distort or be likely to materially distort
the economic behaviour of the average consumer, or of the average member of the group when the commercial practices are
directed to a particular group of consumers.
(2) Commercial practices which are likely to materially distort the economic behaviour only of a clearly identifiable group of
consumers who are particularly vulnerable to this practice or the underlying product, including because of their mental or
physical infirmity, age or credulity, which the trader could reasonably foresee, shall be assessed from the perspective of the
average member of this group.
Commercial practices that are always considered misleading or aggressive
9.-(1) Notwithstanding whether or not this is contrary to sections 5-7, a trader must not use the commercial practices listed in
Schedule 1.
Part 3
Special forms of marketing communication
Unsolicited communication with specific customers
10.-(1) A trader must not approach anyone by means of electronic mail, an automated calling system or a facsimile machine
(fax) for the purposes of direct marketing unless the party concerned has given his prior consent. The trader must allow free and
easy revocation of consent.
(2) Notwithstanding subsection (1), a trader that has received a customer's electronic contact details in connection with the
sale of products may market own similar products to that customer by electronic mail, provided that the trader has clearly and
distinctly given the customer the opportunity, free of charge and in an easy manner, of declining this both when giving his
contact details to the trader and in all subsequent communications.
(3) Where a trader approaches anyone by electronic mail for the purposes of direct marketing, the following conditions must
be met:
1) the marketing communications must be clearly identifiable as such;
2) the conditions for sales promotions must be easily accessible and be presented clearly and unambiguously;
3) the identity of the sender on whose behalf the marketing communication is made must not be disguised or concealed;
4) the recipient must not be encouraged to visit websites where the trader responsible for the website does not comply with the
requirements set out in (i)-(iii); and
5) an address must be provided to which the recipient may send a request that communications cease.
(4) A trader must not approach a specific natural person for the purposes of direct marketing using other means of remote
communication than the ones referred to in subsection (1) where
1) the person concerned has declined such communications from the trader;
2) it may be seen from a list prepared each quarter by the Central Office of Personal Registration (CPR) that the person concerned
has declined direct marketing communications; or
3) the trader, by consulting the CPR, has become aware that the person concerned has declined direct market communications.
(5) Subsection (4)(ii) and (iii) does not apply if the person in question has previously requested the communication from the
trader.
(6) The first time a trader communicates with a specific natural person using other means of remote communication than the
ones referred to in subsection (1), the trader shall inform this person clearly and unambiguously of his right to decline direct
marketing communications from the trader. Moreover, the trader must always give the person concerned the opportunity of
declining such communications, free of charge and in an easy manner.
(7) The Minister for Business and Growth may lay down more detailed regulations governing the trader's duty to provide
information under subsection (6) and the duty to offer an opportunity to decline communications to a specific natural person
using other means of remote communication than the ones referred to in subsection (1).
Commercial practices directed at children and young people
11.-(1) Commercial practices directed at children and young people under the age of 18 must not directly or indirectly incite
them to violence or other dangerous or inconsiderate behaviour, nor make unwarrantable use of violence, fear or superstition in
order to influence them.
(2) Commercial practices directed at children and young people under the age of 18 must not mention or include images of or
references to intoxicants, including alcohol.
Marking and packaging
12.-(1) Following negotiation with representatives of consumers and relevant trade and industry organisations, the Minister
for Business and Growth may lay down provisions to the effect that certain trade names or symbols are reserved for or shall be
used for products that fulfil certain detailed stipulations, and that certain products may be sold or offered for sale only if such
products or their packaging provide information about the products' content and composition, shelf life and other characteristics.
Part 4
Disclosure obligations
Substantiation of factual claims
13.-(1) The trader must be able to furnish evidence as to the accuracy of factual claims.
Disclosure obligations regarding prices etc.
14.-(1) In his commercial practices, a trader offering products for sale to consumers must clearly and distinctly provide
information about the price of the products under the detailed regulations laid down by the Minister under subsection (2).
(2) Following negotiation with the minister concerned and representatives of consumers and relevant trade and industry
organisations, the Minister for Business and Growth may lay down detailed regulations for the disclosure obligations under
subsection (1), including
1) regulations specifying the procedure for providing price information and restrictions on the quantity of information provided;
2) regulations specifying that the unit price of the product and the use of units for individual product groups must be indicated;
3) regulations specifying that information indicating the net quantity must appear on pre-packaged retail products; and
4) regulations in order to fulfil the provisions of the Directive of the European Parliament and of the Council on services in the
internal market concerning service providers' obligation to provide price information, etc. to service recipients.
Billing obligation for work performed on a time-and-materials basis
15.-(1) When a service is performed on a time-and-materials basis, the consumer shall be given an itemised bill from which
he can check the price of the products included in the service. The consumer shall be given information about hourly rate, hours
billed and materials used where this affects the price of the service.
(2) The trader may replace all or part of the information specified in subsection (1) with other information if this is agreed
with the consumer or if this conforms to normal industry practice in the area in question.
(3) The trader shall, if the consumer so requests, provide additional information from which the consumer can check the price
of the products included in the service. Such request shall be made within a reasonable time.
(4) Following negotiations with the minister concerned and representatives of consumers and relevant trade and industry
organisations, the Minister for Business and Growth may lay down special regulations concerning derogations from subsections
(1)-(3), including rules dealing with information in connection with the granting of credit.
Fees
16.-(1) The amount or the charging of a fee, cf. section 2(1)(xiii), that is not regulated by legislation in an ongoing contractual
relationship may be altered to the detriment of the customer only if the conditions for this are clearly emphasised in the contract.
(2) A reasonable period of notice of a change in fees or the charging of new fees in an ongoing contractual relationship must
be given before such fees become binding on the consumer.
(3) If the change in fees is substantial, or a new fee is to be charged, the consumer shall receive individual notice of this
before the change takes effect. If the consumer is entitled to terminate the agreement, this must be clear from the notice, as must
the conditions under which the consumer may terminate the agreement.
Guarantees
17.-(1) A trader marketing a guarantee or similar arrangement must inform the consumer, in plain intelligible language, of the
following
1) the contents of the guarantee, including any limitations and obligations under the guarantee;
2) the particulars necessary for making claims under the guarantee; and
3) that the consumer's essential rights under the law are not affected by the guarantee.
(2) If marketing communication is in Danish, the terms of the guarantee must be in Danish.
Marketing of credit agreements
18.-(1) Any marketing concerning credit agreements to consumers which is not subject to section 19, and which indicates an
interest rate or any figures relating to the cost of the credit must include the following standard information:
1) the borrowing rate, indicating whether this is fixed or variable or a combination of both, together with particulars of any charges
included in the total cost of the credit to the consumer;
2) the total amount of credit;
3) the annual percentage rate of charge (APRC), calculated in accordance with the Credit Agreements Act;
4) the duration of the credit agreement;
5) the cash price and the amount of any advance payment in case of a credit in the form of deferred payment for a specific product
or service;
6) the total amount payable by the consumer and the amount of instalments.
(2) The standard information, cf. subsection (1), shall be specified in a clear, concise and prominent way by means of a
representative example.
(3) Where the conclusion of a contract regarding an ancillary service relating to the credit agreement, including insurance, is
compulsory in order to obtain the credit or obtain it on the terms and conditions marketed, and the cost of that service cannot be
determined in advance, the obligation to enter into that contract shall also be stated in a clear, concise and prominent way,
together with the annual percentage rate of charge (APRC).
(4) A credit intermediary must indicate in marketing and documentation intended for consumers the extent of his powers,
including whether he works exclusively with one or more creditors or as an independent broker.
(5) The Minister for Business and Growth lays down regulations concerning information on risk in relation to credit agreements.
Marketing of mortgage credit agreements
19.-(1) Any marketing concerning mortgage credit agreements which indicates an interest rate or any figures relating to the
cost of the credit must include the following standard information:
1) the identity of the mortgage creditor or the mortgage credit intermediary;
2) the mortgage or other security by which the mortgage credit agreement is secured;
3) the borrowing rate, indicating whether this is fixed or variable or a combination of both, together with particulars of any charges
included in the total cost of the credit;
4) the total amount of credit;
5) the annual percentage rate of charge (APRC) which shall be included in marketing communications at least as prominently as
any interest rate indication for the credit;
6) the duration of the mortgage credit agreement;
7) the amount of the instalments;
8) the total amount and the number of instalments payable by the consumer;
9) a warning regarding the fact that possible fluctuations of the exchange rate could affect the amount payable if loans are marketed
in Denmark in currencies other than Danish kroner.
(2) The standard information, cf. subsection (1), shall be specified in a clear, concise and prominent way. The standard
information, cf. subsection (1)(iii)-(viii), shall be specified by means of a representative example using the standard assumptions
laid down by the Minister for Business and Growth. Where the credit is offered only under assumptions other than the standard
assumptions laid down by the Minister for Business and Growth, the commonly used assumptions for the marketed credit must
be used in the indication of the representative example.
(3) Where the conclusion of a contract regarding an ancillary service relating to the credit agreement, in particular insurance,
is compulsory in order to obtain the credit or obtain it on the terms and conditions marketed, and the cost of that service cannot
be determined in advance, the obligation to enter into that contract shall also be stated in a clear, concise and prominent way,
together with the annual percentage rate of charge (APRC).
(4) The information referred to in subsections (1) and (3) shall be easily legible or clearly audible as appropriate, depending
on the medium used for marketing.
(5) The Minister for Business and Growth lays down detailed regulations concerning what should be considered to be a
representative example in the marketing of mortgage credit agreements.
Part 5
Business-to-business relations between traders
Misleading and improper business-to-business commercial practices
20.-(1) The commercial practices of a trader must not be likely to mislead so that these may be assumed to affect other
traders' economic behaviour or harm a competitor.
(2) In the assessment of whether the commercial practices of a trader are misleading under subsection (1), the overall
commercial practices concerned shall be taken into account, including information about the following matters:
1) characteristics of the product;
2) the price or the manner in which the price is calculated, and the conditions for delivery of products; and
3) status, attributes and rights of the advertiser.
(3) A trader's business-to-business commercial practices must not be misleading or improper.
Comparative advertising
21.-(1) Comparative advertising means any advertising which explicitly or by implication identifies a competitor or products
offered by a competitor.
(2) Comparative advertising, cf. subsection (1), is permitted under this Act when the following conditions are met:
1) it is not misleading;
2) it concerns products meeting the same needs or intended for the same purpose;
3) it objectively compares one or more specific, relevant, verifiable and representative features of these products, which may
include price;
4) it does not create confusion in the market between the advertiser and a competitor or between the advertiser's trade marks, trade
names, other distinguishing marks or products and those of a competitor;
5) it does not discredit or denigrate the trade marks, trade names, other distinguishing marks, products, activities or circumstances
of a competitor;
6) for products with designation of origin, it relates in each case to products with the same designation;
7) it does not take unfair advantage of the reputation of a trade mark, trade name or other distinguishing marks of a competitor or of
the designation of origin of competing products; and
8) it does not represent products as imitations or replicas of products bearing a protected trade mark or trade name.
Business identifiers
22.-(1) Traders must not use business identifiers and similar devices that do not belong to them, nor use their own business
identifiers in a manner that is likely to cause confusion with those of others.
Trade secrets and technical drawings etc.
23.-(1) An individual who is under contract of service to or working in cooperation with a trader or is carrying out an
assignment on his behalf must not obtain knowledge of or access to the trade secrets of the trader in an improper manner.
(2) If the individual concerned has obtained knowledge of or access to the trade secrets of the trader in a lawful manner, he
must not (unless authorised) pass on or make use of such secrets. This prohibition applies for three years after the end of the
contract, cooperation or assignment.
(3) Subsections (1) and (2) apply correspondingly to other persons who have lawful access to the trader's business.
(4) A person who in the course of work or for other commercial purpose has been entrusted with technical drawings,
specifications, formulae, models or the like may not make use of such material or put others in a position to do so without
authorisation.
(5) Traders may not make use of information or drawings or the like if knowledge of or access to this information or these
drawings or the like has been obtained in conflict with subsections (1)-(4).
Part 6
Legal remedies
24.-(1) Actions in conflict with this Act may be prohibited by judgments. Concurrently with this or subsequently, such orders
may be imposed by judgments as may be considered necessary to ensure
(i) compliance with the prohibition, including through provision that agreements entered into in conflict with a prohibition are
invalid; and
(ii) restitution of the state of affairs existing before the unlawful action, including destruction or recall of products and issue of
information or correction of statements.
(2) Actions in conflict with this Act give rise to liability to pay damages under the general rules of Danish law.
(3) Any person who intentionally or negligently infringes or exploits unwarrantably the rights of another person in conflict
with this Act shall pay reasonable compensation.
(4) If infringement or exploitation of rights in conflict with the Act has taken place neither intentionally nor through
negligence, the offender shall pay compensation in accordance with subsection (3) to the extent deemed reasonable.
Part 7
The activities of the Consumer Ombudsman
The Consumer Ombudsman
25.-(1) It is the responsibility of the Consumer Ombudsman, especially in the interests of consumers, to monitor compliance
with this Act and regulations issued pursuant to this Act.
(2) The Consumer Ombudsman may require the disclosure from anyone of all details considered necessary for the Consumer
Ombudsman's activities, including a decision as to whether a matter falls within the purview of this Act. The Consumer
Ombudsman may require such disclosure within a short time limit where comparative advertising is concerned or when
considered necessary under the circumstances.
(3) The Consumer Ombudsman is appointed by the Minister for Business and Growth for a period of up to six years which
may be extended by up to a total of three years. After the expiry of this period, the Consumer Ombudsman may be reappointed
only following public advertisement. In the event of reappointment, the first sentence is applied correspondingly. The Consumer
Ombudsman may be discharged without application only if such discharge is for health reasons, or if the individual concerned is
unfit to remain in the post as a result of criminality, misconduct in service or fraud. The appointment automatically ceases at the
end of the month in which the individual concerned reaches the age of 70. The Consumer Ombudsman shall fulfil the general
conditions for appointment as a judge.
(4) No appeal against the Consumer Ombudsman's rulings under this Act may be brought before any another administrative
authority.
(5) The Minister for Business and Growth lays down detailed regulations governing the activities of the Consumer Ombudsman.
Digitalisation of the activities of the Consumer Ombudsman
26.-(1) Digital communication is considered to have been received once it is available to the addressee.
(2) The Minister for Business and Growth may lay down regulations specifying that written communication to and from the
Consumer Ombudsman concerning matters covered by this Act or by regulations issued pursuant to this Act must take place
digitally.
(3) The Minister for Business and Growth may lay down detailed regulations governing digital communication, including the
use of specific IT systems, particular digital formats and digital signature etc.
(4) The Minister for Business and Growth may lay down regulations permitting the Consumer Ombudsman to issue decisions
and other documents pursuant to this Act or pursuant to regulations issued pursuant to this Act without a signature, with a
mechanically or similarly reproduced signature, or using a technology that ensures precise identification of the person issuing the
decision or document. Such decisions and other documents shall rank equally with decisions and documents with a personal
signature.
(5) The Minister for Business and Growth may lay down regulations specifying that decisions and other documents made or
issued exclusively on the basis of electronic data processing may be made or issued merely designating the Consumer
Ombudsman as the sender.
On-site inspections
27.-(1) The Consumer Ombudsman may carry out inspections for the purpose of processing complaints forwarded from
enforcement authorities in other EU member states pursuant to Regulation (EC) No 2006/2004 on consumer protection
cooperation, and which concern infringements of directives for which the Consumer Ombudsman has been appointed the
competent authority.
(2) The Consumer Ombudsman's inspections, cf. subsection (1), may take place only after a court order has been obtained.
(3) Access for inspections involves the Consumer Ombudsman obtaining access to the premises and means of transport of a
company or association in order to familiarise himself with and make copies of any information, including marketing materials,
accounts, financial records, books and other business records, regardless of the information medium. The Consumer
Ombudsman may require oral explanations of the facts in connection with the inspection. The Consumer Ombudsman may not
require oral explanations where the Consumer Ombudsman has a suspicion based on specific and articulable facts that a criminal
offence has been committed, providing grounds for bringing charges. The Consumer Ombudsman may also require individuals
included in the inspection to show the contents of their pockets, bags etc. in order for the Consumer Ombudsman to familiarise
himself with such contents and make copies where applicable.
(4) Where the information of a company or association is stored at or processed by an external data processor, the Consumer
Ombudsman may obtain access to the premises of the external data processor in order to familiarise himself with and make
copies of this information, cf. subsection (3). Such access assumes that it is not possible for the Consumer Ombudsman to obtain
access to the information directly from the company or association which is the subject of the inspection.
(5) The Consumer Ombudsman may obtain a copy of the data content from electronic media covered by the inspection for
subsequent review of the copy. The data obtained must be sealed or otherwise protected against reading before the inspection is
completed. The subject of the inspection may demand that it or a representative appointed by it is present when the data obtained
is made available for reading and that the Consumer Ombudsman reviews the material obtained. Within 40 days of the end of the
inspection, the Consumer Ombudsman is obliged to provide a copy of any information the Consumer Ombudsman may have
extracted from the data obtained to the subject of the inspection. When the review of the data obtained has been completed, the
data must be protected against reading. If the Consumer Ombudsman assesses that the material does not contain evidence of an
infringement of the regulations referred to in subsection (1), the data obtained must be deleted. If the Consumer Ombudsman
decides to proceed with the case, the data collected shall be deleted when the case has been finally decided.
(6) If the circumstances of a company or association mean that it is not possible for the Consumer Ombudsman to obtain
access to or make copies of the information on the day of the inspection, cf. subsections (3)-(5), the Consumer Ombudsman may
seal the relevant business premises and information for up to three working days after the inspection.
(7) Under the same conditions as in subsection (6), the Consumer Ombudsman may remove information or the medium on
which the information is stored in order to copy it. The material removed by the Consumer Ombudsman must be returned to the
company or association no later than three working days after the inspection, together a set of copies of the information which
the Consumer Ombudsman has removed for the purpose of a more detailed review.
(8) In special cases, the time limits in subsections (5), (6) and (7) may be extended.
(9) The police provide assistance in the exercise of powers under subsections (1) and (3)-(7). Following negotiation with the
Minister for Justice, the Minister for Business and Growth may lay down detailed regulations for this assistance.
The negotiation principle
28.-(1) The Consumer Ombudsman shall seek by negotiation to influence traders to act in accordance with the good practice
principles and to observe this Act in other respects.
(2) If a trader disregards an undertaking given to the Consumer Ombudsman after negotiation under subsection (1), the
Consumer Ombudsman may impose such orders on the trader as may be considered necessary to ensure compliance with the
undertaking.
Guidelines
29.-(1) Following negotiation with representatives of consumers and relevant trade and industry organisations, the Consumer
Ombudsman seeks to influence the conduct of traders by the preparation and issue of guidelines for marketing in specified areas
that must be considered important, especially in the interests of consumers.
(2) Notwithstanding subsection (1), the Consumer Ombudsman may not issue guidelines that are directed solely at businesses
covered by the Financial Business Act.
Advance indication
30.-(1) At the request of a trader, the Consumer Ombudsman may give a statement regarding his assessment of the lawfulness
of contemplated marketing arrangements, unless an opinion would be subject to unusual doubt or other special circumstances
exist. An advance indication does not amount to a binding opinion on the lawfulness of the arrangement concerned.
(2) Once the Consumer Ombudsman has delivered an advance indication to a trader to the effect that he thinks a
contemplated arrangement would be lawful, the Consumer Ombudsman may not interfere on his own initiative with an
arrangement covered by the advance indication and implemented within a reasonable time from its delivery.
(3) The Minister for Business and Growth may lay down detailed regulations concerning advance indication fees.
Part 8
The activities of the Danish Competition and Consumer Authority
31.-(1) The Danish Competition and Consumer Authority may conduct and publish comparative tests of products.
(2) In the testing referred to in subsection (1), the Danish Competition and Consumer Authority may collect information
anonymously.
Part 9
Legal proceedings and enforcement measures
Legal proceedings
32.-(1) Anyone with a legal interest therein may bring a case concerning prohibitions, orders, damages and compensation under
section 24.
The Consumer Ombudsman may bring a case concerning prohibitions and orders under section 24(1) and, if requested, bring a
case concerning damages and compensation.
(2) The Consumer Ombudsman may issue an order if an action is clearly in conflict with this Act and cannot be changed by
negotiation.
(3) A party upon whom an order is imposed may require that it be considered by the courts. A request to this effect shall be
submitted to the Consumer Ombudsman in writing within four weeks of notification of the party concerned of the order. The
Consumer Ombudsman shall bring the case to court under the rules governing civil administration of justice within one week of
receiving the request.
(4) A request under subsection (3) has no delaying effect, but the court may find that the party concerned may continue with
the action covered by the order while the case is pending.
(5) If a judgment by which an order is found not lawful is appealed, the court that pronounced the judgment or the court to
which the case has been brought may decide that the party concerned may not practise the action covered by the order during the
appeal case.
(6) If a charge is preferred for infringement of this Act, the prosecution of the charge will be assigned to the Consumer
Ombudsman if he so requests.
Duty to provide information on time limitation
33. If deemed necessary for protecting consumers against a loss of rights, the Consumer Ombudsman may, following
negotiation with the trader, issue an order specifying a duty to inform relevant customers about their legal position in relation to
time limitation.
Actions for damages
34. If a majority of consumers have a uniform claim for damages as a result of infringement of the provisions of this Act, the
Consumer Ombudsman may, if requested, treat this as a single claim.
Collective actions
35. The Consumer Ombudsman may be appointed as group representative in a collective action, cf. Part 23 a of the
Administration of Justice Act.
Interim prohibitions
36.-(1) Where there is an obvious risk that the purpose of a prohibition as referred to in section 24(1) will be defeated if a
court decision must be awaited, the Consumer Ombudsman may issue an interim prohibition. A case to affirm the prohibition
shall be brought not later than the next working day. The rules in section 413(1)(ii), section 414, section 430 and section 641(1)-
(3) and (5) of the Administration of Justice Act apply correspondingly, and the rules in section 636, section 638 and 422(3) apply
subject to the necessary exemptions.
(2) If a case for affirmation of a prohibition under subsection (1) cannot be decided by judgment within five working days of
the case being brought, the court may decide, during the preparation of the case and before the expiry of the above time limit,
that the prohibition shall continue in force. Before such decision, the court will, if possible, give the parties the opportunity to
express their views. If the prohibition is not affirmed before the expiry of the time limit, it will lapse.
Penalty and prosecution
37.-(1) Non-observance of a prohibition or order imposed by the court or an order imposed by the Consumer Ombudsman
under section 28(2), section 32(2) or section 33 is punishable by a fine or imprisonment of up to four months. However, non-
observance of an order to repay a payment received does not carry a penalty.
(2) A party who omits to disclose information required under section 25(2) or section 27(3), second sentence, or under
circumstances covered by this Act gives the Consumer Ombudsman incorrect or misleading information, shall be liable to a fine
unless a more severe penalty is prescribed under other legislation.
(3) Infringement of the provisions of section 5(1), section 6(1),(3) and (4), sections 7 and 9-11, section 14(1), section 15,
section 16(3), section 18 and section 19, section 20(1) and section 21 and deliberate infringement of section 22 is punishable by
a fine unless a more severe penalty is prescribed under other legislation.
(4) Infringement of section 20(1), section 21 and section 22 is subject to private prosecution.
(5) Infringement of section 23 is punishable by a fine or imprisonment of up to eighteen months, unless a more severe penalty
is prescribed under section 299 a of the Danish Penal Code. Prosecution will take place only at the request of the injured party.
(6) Regulations issued pursuant to this Act may prescribe penalties in the form of fines for infringement of such regulations.
(7) Companies etc. (legal persons) may be subject to criminal liability under the rules of Part 5 of the Danish Penal Code.
Fine notice
38.-(1) The Minister for Business and Growth may, following negotiation with the Minister for Justice, lay down regulations
specifying that the Consumer Ombudsman, in specific cases on infringement of this Act or regulations issued pursuant to this
Act, indicates in a fine notice that the case may be settled out-of-court if the party in contravention pleads guilty of the
infringement and states that he is willing to pay a fine specified in the fine notice within a specified time limit. Such time limit
may be extended by the Consumer Ombudsman if requested.
(2) The rules of section 834(1)(ii) and (iii) and 834(2) of the Administration of Justice Act on requirements for the content of
an indictment and on suspects not being under any obligation to make statements apply correspondingly to fine notices.
(3) If the fine notice is accepted, any further prosecution will cease. Acceptance of a fine shall have the effect of a judgment.
Part 10
Transferred powers
39. The Minister for Business and Growth may transfer his powers under this Act to an authority under the Ministry. This
does not apply to powers under section 25(5). If the Minister transfers his powers to an authority under the Ministry, he may lay
down rules governing the right of appeal, including the stipulation that appeals may not be brought before another administrative
authority.
Part 11
Entry into force etc.
Entry into force
40.-(1) This Act enters into force on 1 July 2017.
(2) The Marketing Practices Act, cf. Consolidated Act no. 1216 of 25 September 2013, is repealed on 1 July 2017.
(3) Regulations laid down pursuant to the Marketing Practices Act, cf. Consolidated Act no. 1216 of 25 September 2013,
shall remain in force until they are repealed or superseded by rules and regulations issued pursuant to this Act. Infringements of
such rules and regulations are punishable by fine in accordance with the previous rules.
The Faroe Islands and Greenland
41. This Act does not apply to the Faroe Islands and Greenland.
Part 12
Amendment of other legislation
42. The Administration of Justice Act, cf. Consolidated Act no. 1257 of 13 October 2016, as most recently amended by
section 1 of Act No. 203 of 28 February 2017, is amended as follows:
1. In section 653(2)(xiv), "section 1 of the Marketing Practices Act" is amended to: "sections 3 and 4 of the Marketing Practices
Act".
43. The Danish Penal Code, cf. Consolidated Act no. 1052 of 4 July 2016, as amended by Act no. 1723 of 27 December 2016,
section 1 of Act
no. 1728 of 27 December 2016 and section 3 of Act no. 189 of 27 February 2017, is amended as follows:
1. In section 299 a, "section 19 of the Marketing Practices Act" is amended to: "section 23 of the Marketing Practices Act".
44. Act no. 429 of 31 May 2000 on Processing of Personal Data, as amended, inter alia, by section 2 of Act no. 519 of 6 June
2007 and most recently by section 1 of Act no. 639 of 12 June 2012, is amended as follows:
1. In section 6(2), second sentence, "section 6 of the Marketing Practices Act" is amended to: "section 10 of the Marketing
Practices Act".
2. In section 12(1)(iii), second sentence, "section 6 of the Marketing Practices Act" is amended to: "section 10 of the Marketing
Practices Act".
3. In section 36(3), "section 6 of the Marketing Practices Act" is amended to: "section 10 of the Marketing Practices Act" and
"section 6(7) of the Marketing Practices Act" is amended to:
"section 10(7) of the Marketing Practices Act".
45.-(1) The Financial Business Act, cf. Consolidated Act no. 174 of 31 January 2017, as most recently amended by section 1
of Act no. 1549 of 13 December 2016, is amended as follows:
1. In section 348(1), third sentence, "section 20, section 22(2), section 23(1), section 27(1) and section 28 of the Marketing
Practices Act" is amended to:
"section 24, section 25(2), section 28(1), section 32(1) and section 34 of the Marketing Practices Act".
2. In section 395, "section 17 of the Marketing Practices Act" is amended to: "section 29 of the Marketing Practices Act".
46. The Investment Associations etc. Act, cf. Consolidated Act no. 1051 of 25 August 2015, as most recently amended by
section 2 of Act no.
1541 of 13 December 2016, is amended as follows:
1. In section 170(1), second sentence, "section 20, section 22(2), section 23(1), section 27(1) and section 28 of the Marketing
Practices Act" is amended to:
"section 24, section 25(2), section 28(1), section 32(1) and section 34 of the Marketing Practices Act".
47. The Act on Financial Advisors and Mortgage Credit Intermediaries, cf. Consolidated Act no. 1079 of 5 July 2016, as
amended by section 5 of Act no. 1549 of 13 December 2016, is amended as follows:
1. In section 11(5), "section 20, section 22(2), section 23(1), section 27(1) and section 28 of the Marketing Practices Act" is
amended to: "section 24, section 25(2), section 28(1), section 32(1) and section 34 of the Marketing Practices Act".
48.-(1) The Property Credit Companies Act, cf. Consolidated Act no. 1078 of 5 July 2016, as amended by section 9 of Act
no. 1549 of 13 December 2016, is amended as follows:
1. In section 12(2), third sentence, "section 20, section 22(2), section 23(1), section 27(1) and section 28 of the Marketing
Practices Act" is amended to:
"section 24, section 25(2), section 28(1), section 32(1) and section 34 of the Marketing Practices Act".
49. Act no. 375 of 27 April 2016 on payment accounts (the Payment Accounts Act) is amended as follows:
1. In section 15, second sentence, "section 20, section 22(2), section 23(1), section 27(1) and section 28" is amended to: "section
24, section 25(2), section 28(1), section 32(1) and section
34".
50. The Securities Trading Act, cf. Consolidated Act no. 251 of 21 March 2017, is amended as follows:
1. In section 3(3), second sentence, "section 20, section 22(2), section 23(1), section 27(1) and section 28 of the Marketing
Practices Act" is amended to:
"section 24, section 25(2), section 28(1), section 32(1) and section 34 of the Marketing Practices Act".
Issued at Amalienborg, 3 May 2017
Under Our Royal Hand and Seal MARGRETHE R.
/ Brian Mikkelsen
Schedule 1 Specific commercial practices that are always considered misleading or aggressive
Misleading commercial practices
1) Claiming to be a signatory to a code of conduct when the trader is not.
2) Displaying a trust mark, quality mark or equivalent without having obtained the necessary authorisation.
3) Claiming that a code of conduct has an endorsement from a public or other body which it does not have.
4) Claiming that a trader (including his commercial practices) or a product has been approved, endorsed or authorised by a public
or private body when he/it has not or making such a claim without complying with the terms of the approval, endorsement or
authorisation.
5) Making an invitation to purchase products at a specified priced without disclosing the existence of any reasonable grounds the
trader may have for believing that he will not be able to offer for supply or to procure another trader to supply, those products or
equivalent products at that price for a period that is, and in quantities that are, reasonable having regard to the product, the scale
of advertising of the product and the price offered (bait advertising).
6) Making an invitation to purchase products at a specified price and then: refusing to show the advertised item to consumers; or
refusing to take orders for it or deliver it within a reasonable time; or demonstrating a defective sample of it with the intention of
promoting a different product (bait and switch).
7) Falsely stating that a product will only be available for a very limited time, or that it will only be available on particular terms for
a very limited time, in order to elicit an immediate decision and deprive consumers of sufficient opportunity or time to make an
informed choice.
8) Undertaking to provide after-sales service to consumers with whom the trader has communicated prior to a transaction in a
language which is not an official language of the Member State where the trader is located and then making such service
available only in another language without clearly disclosing this to the consumer before the consumer is committed to the
transaction.
9) Stating or otherwise creating the impression that a product can legally be sold when it cannot.
10) Presenting rights given to consumers in law as a distinctive feature of the trader's offer.
11) Using editorial content in the media to promote a product when the trader has paid for the promotion without making that clear
in the content or by images or sounds clearly identifiable by the consumer. This is without prejudice to Council Directive
89/552/EEC, as codified by Directive 2010/13/EU.
12) Making a materially inaccurate claim concerning the nature and extent of the risk to the personal security of the consumer or his
family if the consumer does not purchase the product.
13) Promoting a product similar to a product made by a particular manufacturer in such a manner as deliberately to mislead the
consumer into believing that the product is made by that same manufacturer when it is not.
14) Establishing, operating or promoting a pyramid promotional scheme where a consumer gives consideration for the opportunity to
receive compensation that is derived primarily from the introduction of other consumers into the scheme rather than from the
sale or consumption of products.
15) Claiming that the trader is about to cease trading or move premises when he is not.
16) Claiming that products are able to facilitate winning in games of chance.
17) Falsely claiming that a product is able to cure illnesses, dysfunction or malformations.
18) Passing on materially inaccurate information on market conditions or on the possibility of finding the product with the intention
of inducing the consumer to acquire the product at conditions less favourable than normal market conditions.
19) Claiming in a commercial practice to offer a competition or prize promotion without awarding the prizes described or a
reasonable equivalent.
20) Describing a product as 'gratis', 'free', 'without charge' or similar if the consumer has to pay anything other than the unavoidable
cost of responding to the commercial practice and collecting or paying for delivery of the item.
21) Including in marketing material an invoice or similar document seeking payment which gives the consumer the impression that
he has already ordered the marketed product when he has not.
22) Falsely claiming or creating the impression that the trader is not acting for purposes relating to his trade, business, craft or
profession, or falsely representing oneself as a consumer.
23) Creating the false impression that after-sales service in relation to a product is available in a Member State other than the one in
which the product is sold.
Aggressive commercial practices
24) Creating the impression that the consumer cannot leave the premises until a contract is formed.
25) Conducting personal visits to the consumer's home ignoring the consumer's request to leave or not to return except in
circumstances and to the extent justified, under national law, to enforce a contractual obligation.
26) Making persistent and unwanted solicitations by telephone which are not subject to the prohibition in section 4 of the Consumer
Contracts Act, or by fax, e-mail or other remote media except in circumstances and to the extent justified, under national law, to
enforce a contractual obligation.
27) Requiring a consumer who wishes to claim on an insurance policy to produce documents which could not reasonably be
considered relevant as to whether the claim was valid, or failing systematically to respond to pertinent correspondence, in order
to dissuade a consumer from exercising his contractual rights.
28) Including in an advertisement a direct exhortation to children to buy advertised products or persuade their parents or other adults
to buy the advertised products for them. This provision is without prejudice to Article 9(1)(g) of Directive 2010/13/EU
(Audiovisual Media Services Directive).
29) Demanding immediate or deferred payment for or the return or safekeeping of products supplied by the trader, but not solicited
by the consumer except where the product is a substitute supplied in conformity with Article 7(3) of Directive 97/7/EC (inertia
selling).
30) Explicitly informing a consumer that if he does not buy the product or service, the trader's job or livelihood will be in jeopardy.
31) Creating the false impression that the consumer has already won, will win, or will on doing a particular act win, a prize or other
equivalent benefit, when in fact either: there is no prize or other equivalent benefit, or taking any action in relation to claiming
the prize or other equivalent benefit is subject to the consumer paying money or incurring a cost.