LBK nr 58 af 20/01/2012 (Historisk)
Ministerium: Erhvervsministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin.,
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, j.nr. 11/06408
Senere ændringer til forskriften LOV nr 1231 af 18/12/2012 LOV nr 1387 af 23/12/2012 LOV nr 378 af 17/04/2013 LBK nr 1216 af 25/09/2013
Bekendtgørelse af lov om markedsføring1)
Herved bekendtgøres lov om markedsføring, jf. lovbekendtgørelse nr. 839 af 31. august 2009 med de ændringer, der følger af § 2 i lov nr. 535 af 26. maj 2010, lov nr. 719 af 25. juni 2010, § 11 i lov nr. 1556 af 21. december 2010, § 4 i lov nr. 341 af 27. april 2011 og § 1 i lov nr. 621 af 14. juni 2011.2)
Kapitel 1 Lovens formål og anvendelsesområde
God markedsføringsskik
§ 1. Erhvervsdrivende omfattet af denne lov skal udvise god markedsføringsskik under hensyntagen til forbrugerne, erhvervsdrivende og almene samfundsinteresser.
Stk. 2. Markedsføring, der angår forbrugernes økonomiske interesser, må ikke være egnet til mærkbart at forvride deres økonomiske adfærd.
Anvendelsesområde
§ 2. Loven finder anvendelse på privat erhvervsvirksomhed samt på offentlig virksomhed, i det omfang der udbydes varer og tjenesteydelser på markedet.
Stk. 2. §§ 1 og 3, § 12 a, § 13, stk. 3 og stk. 8, nr. 1, finder ikke anvendelse på finansielle virksomheder, i det omfang erhvervs- og vækstministeren har udstedt regler på det pågældende område.
Stk. 3. § 13, stk. 2 og 4-6, og §§ 14 a, 15 og 16 finder ikke anvendelse på finansielle virksomheder.
Kapitel 2 Generelle regler om adfærd på markedet
Vildledende og utilbørlig markedsføring
§ 3. Erhvervsdrivende må ikke anvende vildledende eller urigtige angivelser eller udelade væsentlige informationer, såfremt dette er egnet til mærkbart at forvride forbrugernes eller andre erhvervsdrivendes økonomiske adfærd på markedet.
Stk. 2. Markedsføring som i sit indhold, sin form eller den anvendte fremgangsmåde er vildledende, ag‐ gressiv eller udsætter forbrugerne eller erhvervsdrivende for en utilbørlig påvirkning, og som er egnet til mærkbart at forvride disses økonomiske adfærd, er ikke tilladt.
Stk. 3. Rigtigheden af angivelser om faktiske forhold skal kunne dokumenteres. Stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere regler for specifikke former for markedsføring,
som i medfør af EU-regulering under alle omstændigheder anses for at være urimelige i forbrugerforhold.
1
(Historisk)
Reklameidentifikation
§ 4. En reklame skal fremstå således, at den klart vil blive opfattet som en reklame uanset dens form og uanset, i hvilket medium den bringes.
Sammenlignende reklame
§ 5. Sammenlignende reklame omfatter enhver reklame, som direkte eller indirekte henviser til en kon‐ kurrent eller til varer eller tjenesteydelser, som udbydes af en konkurrent.
Stk. 2. Sammenlignende reklame, jf. stk. 1, er tilladt efter denne lov, når sammenligningen 1) ikke er vildledende, 2) angår varer eller tjenesteydelser, der opfylder samme behov eller tjener samme formål, 3) er objektiv og sammenligner en eller flere konkrete og relevante egenskaber, der kan dokumenteres,
og som er repræsentative for disse varer eller tjenesteydelser, herunder prisen, 4) ikke skaber forveksling på markedet mellem annoncøren og en konkurrent eller mellem annoncørens
og en konkurrents varemærker, firmanavne, andre karakteristiske kendetegn, varer eller tjenesteydel‐ ser,
5) ikke miskrediterer eller nedvurderer en konkurrents varemærker, firmanavne, andre karakteristiske kendetegn, varer, tjenesteydelser, aktiviteter eller øvrige forhold,
6) for produkter med oprindelsesbetegnelse i hvert enkelt tilfælde vedrører produkter med samme beteg‐ nelse,
7) ikke drager utilbørlig fordel af den anseelse, der er knyttet til en konkurrents varemærke, firmanavn eller andre karakteristiske kendetegn, eller af konkurrerende produkters oprindelsesbetegnelser og
8) ikke fremstiller en vare eller tjenesteydelse som en imitation eller en kopi af en vare eller tjenestey‐ delse, der er dækket af et beskyttet varemærke eller firmanavn.
Uanmodet henvendelse til bestemte aftagere
§ 6. En erhvervsdrivende må ikke rette henvendelse til nogen ved brug af elektronisk post, et automa‐ tisk opkaldssystem eller telefax med henblik på afsætning af varer, fast ejendom og andre formuegoder samt arbejds- og tjenesteydelser, medmindre den pågældende forudgående har anmodet om det.
Stk. 2. Uanset stk. 1 kan en erhvervsdrivende, der fra en kunde har modtaget dennes elektroniske adres‐ se i forbindelse med salg af en vare eller en tjenesteydelse, markedsføre egne tilsvarende produkter eller tjenesteydelser til kunden via elektronisk post. Dette forudsætter dog, at kunden har mulighed for let og gebyrfrit at frabede sig dette både i forbindelse med afgivelsen af adressen til den erhvervsdrivende og ved efterfølgende henvendelser.
Stk. 3. En erhvervsdrivende må ikke rette henvendelse til en bestemt fysisk person ved brug af andre midler til fjernkommunikation med henblik på afsætning som nævnt i stk. 1, hvis den pågældende over for den erhvervsdrivende har frabedt sig dette, hvis det fremgår af en fortegnelse, som udarbejdes af Det Centrale Personregister (CPR) hvert kvartal, at den pågældende har frabedt sig henvendelser, der sker i sådant markedsføringsøjemed, eller hvis den erhvervsdrivende ved undersøgelse i CPR er blevet bekendt med, at den pågældende har frabedt sig sådanne henvendelser. Ved telefonisk henvendelse til forbrugere gælder endvidere reglerne om uanmodet henvendelse i lov om visse forbrugeraftaler.
Stk. 4. Stk. 3 gælder ikke, hvis den pågældende person forudgående har anmodet om henvendelsen fra den erhvervsdrivende.
Stk. 5. Første gang en erhvervsdrivende retter henvendelse som nævnt i stk. 3 til en bestemt fysisk per‐ son, der ikke er anført i fortegnelsen fra CPR, skal den erhvervsdrivende tydeligt og på en forståelig måde oplyse om retten til at frabede sig henvendelser som nævnt i stk. 3 fra den erhvervsdrivende. Den pågæl‐ dende skal samtidig gives adgang til på en nem måde at frabede sig sådanne henvendelser.
Stk. 6. Der må ikke kræves betaling for at modtage eller notere meddelelser om, at en anmodning efter stk. 1 tilbagekaldes, eller at henvendelser som nævnt i stk. 3 frabedes.
2
(Historisk)
Stk. 7. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om den erhvervsdrivendes informati‐ onspligt efter stk. 5 og om pligten til at give adgang til at frabede sig henvendelser som nævnt i stk. 3.
Vejledning
§ 7. Ved tilbuds afgivelse, ved indgåelse af aftale eller efter omstændighederne på leveringstidspunktet skal der gives en efter formuegodets eller ydelsens art forsvarlig vejledning, når denne er af betydning for bedømmelsen af godets eller ydelsens karakter eller egenskaber, herunder især brugsegenskaber, holdbar‐ hed, farlighed og vedligeholdelsesmulighed.
§ 7 a. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere regler med henblik på at opfylde de bestem‐ melser i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om tjenesteydelser i det indre marked, som vedrører tje‐ nesteyderes forpligtelse til at give oplysninger til tjenestemodtagere.
Kapitel 3 Forbrugerbeskyttelse
Markedsføring rettet mod børn og unge
§ 8. Markedsføring rettet mod børn og unge skal være udformet med særlig hensyntagen til børn og unges naturlige godtroenhed og manglende erfaring og kritiske sans, som bevirker, at de er lette at påvirke og nemme at præge.
Stk. 2. Markedsføring rettet mod børn og unge må ikke direkte eller indirekte opfordre til vold, anven‐ delse af rusmidler, herunder alkohol, eller anden farlig eller hensynsløs adfærd eller på utilbørlig måde benytte sig af vold, frygt eller overtro som virkemidler.
Salgsfremmende foranstaltninger
§ 9. En salgsfremmende foranstaltning, herunder i form af tilgift, rabatmærker, rabat- og bonussyste‐ mer, præmiekonkurrencer og lign., skal markedsføres således, at tilbudsbetingelserne er klare, tydelige og let tilgængelige for forbrugeren. Der må ikke i øvrigt udelades væsentlige oplysninger, herunder oplysnin‐ ger om værdien af eventuelle tillægsydelser, som er egnet til mærkbart at forvride forbrugerens økonomi‐ ske adfærd.
Stk. 2. Tilbyder en erhvervsdrivende en vare eller tjenesteydelse til en bestemt pris, og har den er‐ hvervsdrivende rimelig grund til at antage, at denne ikke vil være i stand til at imødekomme efterspørgs‐ len i en mængde, som er rimelig i forhold til tilbuddet og omfanget af dets markedsføring, skal den er‐ hvervsdrivende tage et klart forbehold herom i markedsføringen.
§ 10. (Ophævet) § 11. (Ophævet)
Garanti
§ 12. Over for forbrugere må erklæring om ydelse af garanti el.lign. kun anvendes, såfremt erklæringen giver modtageren en væsentlig bedre retsstilling end den, modtageren har efter lovgivningen.
Stk. 2. Ydes der garanti, skal den erhvervsdrivende på klar og tydelig måde informere forbrugeren om dens indhold og give de oplysninger, der er nødvendige for at gøre garantien gældende. Endvidere skal den erhvervsdrivende på en klar og tydelig måde oplyse, at forbrugerens ufravigelige rettigheder efter lovgivningen ikke berøres af garantien. Efter anmodning skal den erhvervsdrivende udlevere garantien skriftligt. Skriftlige garantier skal være affattet på dansk.
3
(Historisk)
Købsopfordring
§ 12 a. Ved en opfordring til køb rettet mod forbrugerne skal en erhvervsdrivende give følgende oplys‐ ninger, medmindre de allerede fremgår tydeligt af sammenhængen: 1) Varens eller tjenesteydelsens væsentligste karakteristika, 2) den erhvervsdrivendes adresse og navn, 3) forhold vedrørende betaling, levering og gennemførelse af aftalen, i det omfang disse forhold afviger
fra, hvad der er sædvanligt i branchen, 4) den erhvervsdrivendes fremgangsmåde i forbindelse med klagesagsbehandling, i det omfang den af‐
viger fra, hvad der er sædvanligt i branchen, 5) fortrydelsesret, afbestillingsret eller returret, hvis forbrugeren har en sådan ret, samt 6) prisen inklusive afgifter.
Stk. 2. Medfører varens eller tjenesteydelsens art, at prisen ikke med rimelighed kan beregnes på for‐ hånd, angives den måde, hvorpå prisen beregnes. Hvor det er relevant, angives alle yderligere omkostnin‐ ger vedrørende fragt, levering eller porto eller, hvis disse oplysninger ikke med rimelighed kan beregnes på forhånd, oplysning om, at disse omkostninger kan forekomme.
Stk. 3. Ved en opfordring til køb forstås en kommerciel kommunikation, hvori produktets karakteristika og pris er angivet på en måde, som er passende i forhold til det anvendte kommercielle kommunikations‐ middel, og hvorved forbrugeren sættes i stand til at foretage et køb.
Prisoplysninger
§ 13. Ved erhvervsmæssigt udbud af varer til forbrugerne, dog ikke salg af varer ved auktionssalg, skal der ved mærkning, skiltning eller på anden måde tydeligt oplyses om den samlede pris for varen in‐ klusive gebyrer, omkostninger, moms og alle andre afgifter. Afgifter eller omkostninger, som den er‐ hvervsdrivende ikke er forpligtet til at opkræve direkte hos forbrugerne, er ikke omfattet af 1. pkt., men skal oplyses særskilt. Hvor varer udbydes elektronisk til forbrugerne med mulighed for bestilling, finder 1. og 2. pkt. tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Stk. 1, 1. og 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse ved erhvervsmæssigt udbud af tjenesteydelser til forbrugerne fra fast forretningssted, samt når tjenesteydelsen udbydes elektronisk til forbrugerne med mulighed for bestilling. Hvor det ikke er muligt at oplyse den samlede pris for tjenesteydelsen, skal grundlaget for beregningen af prisen oplyses, såfremt dette vil gøre det muligt for forbrugerne selv at be‐ regne den endelige pris. Er det på grund af mængden af udbudte tjenesteydelser ikke muligt at angive prisen eller beregningsgrundlaget for dem alle, skal prisen eller beregningsgrundlaget anføres for et rele‐ vant og repræsentativt udvalg.
Stk. 3. Når der ved annoncering eller på anden måde i markedsføringsmateriale oplyses om prisen for varer eller tjenesteydelser, skal oplysningerne opfylde kravene i stk. 1 eller 2 samt de i medfør af stk. 8 fastsatte regler. Såfremt en fabrikant, importør eller grossist i annoncer, i reklamer eller på anden måde foreslår en pris for videresalg til forbrugerne, skal det udtrykkeligt angives, at prisen er vejledende. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for mundtlige prisoplysninger.
Stk. 4. Når en tjenesteydelse er udført efter regning, skal der tilstilles forbrugeren en specificeret reg‐ ning, der sætter denne i stand til at kontrollere prisen for de varer og tjenesteydelser, der indgår i ydelsen. Forbrugeren skal have følgende oplysninger: 1) Timepris. 2) Timeforbrug. 3) Materialeforbrug, hvor det har betydning for prisen på tjenesteydelsen.
Stk. 5. Den erhvervsdrivende kan helt eller delvist erstatte oplysningerne nævnt i stk. 4, nr. 1-3, med andre oplysninger, hvis dette sker efter aftale med forbrugeren, eller hvis det følger af branchesædvane inden for det pågældende område.
4
(Historisk)
Stk. 6. Den erhvervsdrivende skal på forbrugerens begæring i særlige situationer give yderligere oplys‐ ninger, som sætter forbrugeren i stand til at kontrollere prisen for de varer og tjenesteydelser, der indgår i ydelsen.
Stk. 7. Ved et gebyr forstås en betaling for en særlig tjeneste, funktion eller ydelse, som knytter sig til købet af en vare eller tjenesteydelse, og som ikke har karakter af betaling for en selvstændig ydelse.
Stk. 8. Erhvervs- og vækstministeren kan efter forhandling med vedkommende minister samt repræsen‐ tanter for forbrugerne og relevante erhvervsorganisationer fastsætte regler om 1) særregler om og undtagelser fra stk. 1-6, herunder regler om oplysninger i forbindelse med ydelse af
kredit, 2) fremgangsmåden ved meddelelse af prisoplysninger og om begrænsning i mængden af oplysninger,
der gives, 3) at der på samme måde som efter stk. 1 skal oplyses om varens pris pr. måleenhed og om anvendelse
af måleenhed for de enkelte varegrupper, og 4) at færdigpakkede detailsalgsvarer skal forsynes med oplysning om pakningens nettomængde.
Kreditkøb
§ 14. Såfremt varerne udbydes erhvervsmæssigt til forbrugerne med oplysning om omkostninger ved at erhverve dem ved kreditkøb, skal der på samme måde som anført i § 13, stk. 1, gives oplysning om 1) kontantprisen, 2) kreditomkostningerne angivet som et beløb og 3) de årlige omkostninger i procent for kreditten. De årlige omkostninger i procent skal gives på en lige
så fremtrædende måde som de øvrige kreditoplysninger. Stk. 2. Ved beregning af kreditomkostningerne efter stk. 1, nr. 2, og de årlige omkostninger i procent
efter stk. 1, nr. 3, finder kapitel 2 i lov om kreditaftaler anvendelse. Stk. 3. Oplysninger efter stk. 1 kan gives i form af et repræsentativt eksempel, hvis dette er den eneste
hensigtsmæssige fremgangsmåde. Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse, såfremt varerne udbydes elektronisk til forbrugerne med
mulighed for bestilling.
Kreditaftaler
§ 14 a. Enhver markedsføring af kreditaftaler, der angiver en rentesats eller talstørrelser vedrørende om‐ kostningerne i forbindelse med forbrugerkredit, skal indeholde de standardoplysninger, der følger af stk. 2.
Stk. 2. Standardoplysningerne i henhold til stk. 1 skal klart, tydeligt og på en fremtrædende måde ved hjælp af et repræsentativt eksempel angive: 1) Debitorrenten, fast eller variabel eller begge, tillige med oplysninger om omkostninger, der indgår i
forbrugerens samlede omkostninger i forbindelse med kreditten. 2) Det samlede kreditbeløb. 3) De årlige omkostninger i procent, som beregnet efter lov om kreditaftaler. 4) Kreditaftalens løbetid. 5) Ved kredit i form af henstand med betalingen for en specifik vare eller tjenesteydelse, kontantprisen
og størrelsen af en eventuel forudbetaling. 6) Det samlede beløb, som skal betales af forbrugeren, og raternes størrelse.
Stk. 3. Hvis indgåelsen af en aftale om en accessorisk tjenesteydelse i forbindelse med kreditaftalen, navnlig en forsikring, er obligatorisk for at opnå kreditten eller for at opnå kreditten på de annoncerede vilkår og betingelser og en sådan aftales omkostninger ikke kan beregnes på forhånd, skal forpligtelsen til at indgå denne aftale også være angivet klart, tydeligt og på en fremtrædende måde sammen med de årli‐ ge omkostninger i procent.
5
(Historisk)
Stk. 4. En kreditformidler skal i reklamer og i dokumentation henvendt til forbrugere gøre opmærksom på omfanget af sine beføjelser, navnlig om vedkommende udelukkende samarbejder med en eller flere kreditgivere eller optræder som selvstændig mægler.
§ 14 b. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter regler om risikooplysninger for kreditaftaler.
Gebyrer
§ 15. Såfremt størrelsen eller opkrævningen af et gebyr, jf. § 13, stk. 7, der ikke er reguleret ved lov, i et løbende kontraktforhold kan ændres til ugunst for forbrugeren, skal betingelserne herfor være klart frem‐ hævet i kontrakten.
Stk. 2. Ændring af gebyrer eller opkrævning af nye gebyrer i et løbende kontraktforhold skal altid vars‐ les med en rimelig frist, inden de får virkning for forbrugeren.
Stk. 3. Er gebyrændringen væsentlig, eller opkræves et nyt gebyr, skal varslingen ske til forbrugeren ved individuel kommunikation, inden ændringen får virkning. Såfremt forbrugeren har ret til at opsige aftalen, skal dette fremgå af varslingen, samt under hvilke betingelser forbrugeren kan opsige aftalen.
Organiseret rabat
§ 16. Erhvervsdrivende, som yder organiseret rabat i form af rabat eller anden særlig fordel til medlem‐ mer af foreninger eller organisationer eller til bestemte persongrupper vedrørende varer eller tjenesteydel‐ ser omfattet af § 13, stk. 2, skal ved tydelig skiltning ved samtlige indgangsdøre til forretningslokalet op‐ lyse, hvilke grupper der modtager organiseret rabat, samt størrelsen heraf.
Stk. 2. Den erhvervsdrivende skal efter anmodning forevise en liste over de varer og tjenesteydelser, der er omfattet af den organiserede rabat, samt over rabattens størrelse.
Stk. 3. Ved fjernsalg skal de i stk. 1 nævnte oplysninger gives i forbindelse med prisoplysning, mens de i stk. 2 nævnte oplysninger skal gives efter anmodning.
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 gælder ikke for organiseret rabat, der gives som led i et ansættelsesfor‐ hold til rabatgiveren.
Stk. 5. Erhvervs- og vækstministeren kan efter forhandling med vedkommende minister samt repræsen‐ tanter for forbrugerne og relevante erhvervsorganisationer fastsætte regler om skiltningens udformning og indhold samt om, at en tjenesteyder, som ikke er omfattet af § 13, stk. 2, skal give oplysning om, at vedkommende yder organiseret rabat.
Mærkning og emballering
§ 17. Erhvervs- og vækstministeren kan efter forhandling med repræsentanter for forbrugerne og rele‐ vante erhvervsorganisationer fastsætte bestemmelser om, at bestemte varer, som udbydes erhvervsmæs‐ sigt til forbrugerne, kun må sælges eller udbydes til salg med angivelse af, om varen er dansk eller uden‐ landsk, eller dens frembringelses- eller oprindelsessted. Ministeren kan nærmere fastsætte, på hvilken må‐ de de pågældende angivelser skal anbringes, samt hvad der i hvert tilfælde skal forstås ved varens frem‐ bringelses- eller oprindelsessted.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan efter forhandling med repræsentanter for forbrugerne og rele‐ vante erhvervsorganisationer fastsætte bestemmelser om, 1) at bestemte varebetegnelser eller symboler er forbeholdt eller skal benyttes for varer, der opfylder vis‐
se nærmere angivne betingelser, og 2) at bestemte varer kun må sælges eller udbydes til salg, såfremt varerne eller deres indpakning på nær‐
mere af ministeren foreskreven måde er forsynet med oplysning om varernes indhold og sammensæt‐ ning, holdbarhed, behandlingsmåde og egenskaber i øvrigt.
6
(Historisk)
Kapitel 4 Regler vedrørende erhvervsdrivende
Forretningskendetegn
§ 18. Erhvervsdrivende må ikke benytte forretningskendetegn og lign., der ikke tilkommer dem, eller benytte egne kendetegn på en måde, der er egnet til at fremkalde forveksling med andres.
Erhvervshemmeligheder og tekniske tegninger
§ 19. Den, der er i tjeneste- eller samarbejdsforhold til en virksomhed eller udfører et hverv for denne, må ikke på utilbørlig måde skaffe sig eller forsøge at skaffe sig kendskab til eller rådighed over virksom‐ hedens erhvervshemmeligheder.
Stk. 2. Har den pågældende fået kendskab til eller fået rådighed over virksomhedens erhvervshemmelig‐ heder på retmæssig måde, må den pågældende ikke ubeføjet viderebringe eller benytte sådanne hemme‐ ligheder. Forbuddet vedvarer i 3 år efter tjenesteforholdets, samarbejdsforholdets eller hvervets ophør.
Stk. 3. Reglerne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på andre personer, der har lovlig adgang til virksomheden.
Stk. 4. Den, der i anledning af udførelsen af arbejde eller i øvrigt i erhvervsøjemed er blevet betroet tekniske tegninger, beskrivelser, opskrifter, modeller el.lign., må ikke ubeføjet benytte sådant materiale eller sætte andre i stand hertil.
Stk. 5. Erhvervsdrivende må ikke benytte en erhvervshemmelighed, såfremt kendskab til eller rådighed over den er opnået i strid med de ovenfor nævnte bestemmelser.
Kapitel 5 Retsmidler og værneting
Retsmidler
§ 20. Handlinger i strid med loven kan forbydes ved dom. I forbindelse hermed eller senere kan der ved dom gives sådanne påbud, som må anses for nødvendige for at sikre 1) forbuddets overholdelse, herunder ved bestemmelse om, at aftaler, som indgås i strid med et forbud,
er ugyldige, og 2) genoprettelse af den forud for den ulovlige handling eksisterende tilstand, herunder om tilintetgørelse
eller tilbagekaldelse af produkter og om udsendelse af oplysninger eller berigtigelse af angivelser. Stk. 2. Handlinger i strid med loven pådrager erstatningsansvar i overensstemmelse med dansk rets al‐
mindelige regler. Stk. 3. Den, der krænker eller uberettiget udnytter en andens ret i strid med denne lov, skal betale et
rimeligt vederlag herfor. Stk. 4. Foreligger der hverken forsæt eller uagtsomhed, skal den, der har krænket eller udnyttet en ret i
strid med denne lov, betale et vederlag efter stk. 3, i det omfang det skønnes rimeligt.
Sø- og Handelsretten
§ 21. (Ophævet)
Kapitel 6 Forbrugerombudsmandens virksomhed
Forbrugerombudsmanden
§ 22. Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med, at loven og de i medfør af loven udstedte bekendtgø‐ relser overholdes, navnlig ud fra hensynet til forbrugerne.
7
(Historisk)
Stk. 2. Forbrugerombudsmanden kan kræve meddelt alle oplysninger, som skønnes nødvendige for den‐ nes virksomhed, herunder til afgørelse af, om et forhold falder ind under lovens bestemmelser. Oplysnin‐ gerne kan kræves meddelt inden for en kort frist, når det gælder sammenlignende reklame, eller når det efter omstændighederne skønnes påkrævet.
Stk. 3. Forbrugerombudsmanden udnævnes af erhvervs- og vækstministeren for et tidsrum på op til 6 år med mulighed for forlængelse med op til i alt 3 år. Genudnævnelse som forbrugerombudsmand efter ud‐ løb af den fastsatte periode kan kun ske efter fornyet opslag. Ved genudnævnelse finder 1. pkt. tilsvarende anvendelse. Forbrugerombudsmanden kan kun afskediges uden ansøgning, såfremt afskeden er begrundet i helbredsmæssige årsager, eller såfremt den pågældende som følge af strafbart forhold, tjenesteforseelse eller mislighed er uskikket til at forblive i stillingen. Ansættelsen ophører automatisk ved udgangen af den måned, hvori den pågældende fylder 70 år. Forbrugerombudsmanden skal opfylde de almindelige be‐ tingelser for at blive dommer.
Stk. 4. Forbrugerombudsmandens afgørelser efter denne lov kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 5. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere regler om Forbrugerombudsmandens virksom‐ hed.
Stk. 6. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at kommunikation skal foregå digitalt mellem For‐ brugerombudsmanden og de erhvervsdrivende.
Stk. 7. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation mellem Forbrugerombuds‐ manden og de erhvervsdrivende, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale forma‐ ter og digital signatur el.lign.
Stk. 8. Ministeren kan fastsætte regler om, at Forbrugerombudsmanden kan udstede afgørelser og andre dokumenter til erhvervsdrivende, jf. stk. 6, uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og do‐ kumenter med personlig underskrift.
Stk. 9. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
Kontrolundersøgelser på stedet
§ 22 a. Forbrugerombudsmanden kan foretage kontrolundersøgelser til brug for behandling af klager, der er oversendt fra håndhævelsesmyndigheder i andre EU-lande i medfør af forordning (EF) 2006/2004 om forbrugerbeskyttelsessamarbejde, og som vedrører overtrædelser af direktiver, for hvilke Forbruger‐ ombudsmanden er udpeget som kompetent myndighed.
Stk. 2. Forbrugerombudsmandens kontrolundersøgelser kan kun finde sted efter indhentet retskendelse. Stk. 3. Adgangen til kontrolundersøgelser indebærer, at Forbrugerombudsmanden får adgang til en virk‐
somheds lokaler og transportmidler med henblik på dér at gøre sig bekendt med og tage kopi af enhver oplysning, herunder markedsføringsmateriale, regnskaber og andre forretningspapirer, uanset informati‐ onsmedium. Forbrugerombudsmanden kan kræve mundtlige forklaringer om faktiske forhold i forbindel‐ se med kontrolundersøgelsen.
Stk. 4. Hvor en virksomheds oplysninger opbevares hos eller behandles af en ekstern databehandler, kan Forbrugerombudsmanden få adgang til den eksterne databehandlers lokaler med henblik på dér at gøre sig bekendt med og tage kopi af oplysningerne, jf. stk. 3. Adgangen forudsætter, at det ikke er muligt for For‐ brugerombudsmanden at få adgang til de pågældende oplysninger direkte fra den virksomhed, som er genstand for kontrolundersøgelsen.
Stk. 5. Hvis virksomhedens forhold gør, at det ikke er muligt for Forbrugerombudsmanden samme dag, som kontrolundersøgelsen foretages, at få adgang til eller tage kopi af oplysningerne, jf. stk. 3 og 4, kan Forbrugerombudsmanden forsegle de relevante forretningslokaler og oplysninger i op til 72 timer.
8
(Historisk)
Stk. 6. Under samme betingelser som i stk. 5 kan Forbrugerombudsmanden medtage oplysninger med henblik på kopiering. Det af Forbrugerombudsmanden medtagne materiale skal sammen med et sæt ko‐ pier af de oplysninger, som Forbrugerombudsmanden har taget til brug for en nærmere gennemgang, til‐ bageleveres til virksomheden senest 3 hverdage efter kontrolundersøgelsen.
Stk. 7. Politiet yder bistand ved udøvelsen af beføjelserne efter stk. 3-6. Erhvervs- og vækstministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte nærmere regler herom.
Stk. 8. Kapitel 2 og 3 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplys‐ ningspligter finder anvendelse ved kontrolundersøgelser efter denne bestemmelse.
Forhandlingsprincippet
§ 23. Forbrugerombudsmanden skal ved forhandling søge at påvirke de erhvervsdrivende til at handle i overensstemmelse med principperne for god markedsføringsskik og til at overholde loven i øvrigt.
Stk. 2. Tilsidesætter en erhvervsdrivende et tilsagn, der er afgivet over for Forbrugerombudsmanden ef‐ ter forhandling i henhold til stk. 1, kan Forbrugerombudsmanden meddele den erhvervsdrivende sådanne påbud, som må anses nødvendige for at sikre tilsagnets overholdelse.
Retningslinjer
§ 24. Forbrugerombudsmanden søger efter forhandling med repræsentanter for forbrugerne og de rele‐ vante erhvervsorganisationer at påvirke de erhvervsdrivendes adfærd gennem udarbejdelse og offentlig‐ gørelse af retningslinjer for markedsføring på nærmere angivne områder, der må anses for væsentlige, navnlig ud fra hensynet til forbrugerne.
Stk. 2. Forbrugerombudsmanden kan uanset stk. 1 ikke udstede retningslinjer, der alene retter sig mod virksomheder omfattet af lov om finansiel virksomhed.
Forhåndsbesked
§ 25. Forbrugerombudsmanden afgiver på begæring udtalelse om sit syn på lovligheden af påtænkte markedsføringsforanstaltninger, medmindre en stillingtagen giver anledning til særlig tvivl eller der i øv‐ rigt foreligger særlige omstændigheder. En forhåndsbesked indebærer ikke en egentlig stillingtagen til lovligheden af vedkommende foranstaltning.
Stk. 2. Når Forbrugerombudsmanden har afgivet en forhåndsbesked til en erhvervsdrivende om, at en påtænkt foranstaltning efter Forbrugerombudsmandens opfattelse vil være lovlig, kan Forbrugerombuds‐ manden ikke på eget initiativ over for den erhvervsdrivende gribe ind i anledning af en foranstaltning, som er dækket af forhåndsbeskeden og iværksat inden rimelig tid efter dennes afgivelse.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om gebyr for forhåndsbesked.
Kapitel 6 a Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens virksomhed
§ 25 a. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen gennemfører og offentliggør sammenlignende test af varer og tjenesteydelser.
Stk. 2. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan i sin testvirksomhed anvende anonym informationsind‐ samling.
Kapitel 7 Henlæggelsesbeføjelser
§ 26. Erhvervs- og vækstministeren kan henlægge sine beføjelser efter loven til en myndighed under ministeriet. Dette gælder ikke for beføjelser i henhold til § 22, stk. 5. Henlægger ministeren sine beføjel‐ ser til en myndighed under ministeriet, kan ministeren fastsætte regler om klageadgangen, herunder at klager ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
9
(Historisk)
Kapitel 8 Retsforfølgning, forbud, påbud og erstatning
Retsforfølgning mv.
§ 27. Enhver med en retlig interesse deri kan anlægge sag om forbud, påbud, erstatning og vederlag efter § 20. Forbrugerombudsmanden kan anlægge sag om forbud og påbud efter § 20, stk. 1.
Stk. 2. Forbrugerombudsmanden kan meddele påbud, hvis en handling klart er i strid med loven og ikke kan ændres ved forhandling.
Stk. 3. Et påbud kan af den, påbuddet retter sig mod, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal fremsættes skriftligt over for Forbrugerombudsmanden inden 4 uger efter, at påbuddet er med‐ delt den pågældende. Forbrugerombudsmanden skal inden 1 uge efter modtagelse af anmodningen ind‐ bringe sagen for retten i den borgerlige retsplejes former.
Stk. 4. Anmodning efter stk. 3 har ikke opsættende virkning, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende under sagens behandling kan fortsætte den handling, påbuddet angår.
Stk. 5. Ankes en dom, hvorved et påbud ikke findes lovligt, kan den ret, der har afsagt dommen, eller den ret, hvortil sagen er indbragt, bestemme, at den pågældende ikke under ankesagen må udøve den handling, påbuddet angår.
Stk. 6. Rejses tiltale for overtrædelse af loven, overlades udførelsen af tiltalen til Forbrugerombudsman‐ den, såfremt denne begærer dette.
Erstatningssøgsmål
§ 28. Dersom en flerhed af forbrugere i forbindelse med overtrædelse af bestemmelserne i denne lov har ensartede krav på erstatning, kan Forbrugerombudsmanden på begæring indtale kravene under ét.
Stk. 2. Forbrugerombudsmanden kan udpeges som grupperepræsentant i et gruppesøgsmål, jf. retspleje‐ lovens kapitel 23 a.
Foreløbigt forbud
§ 29. Forbrugerombudsmanden kan, når der er øjensynlig fare for, at formålet med et forbud som nævnt i § 20, stk. 1, vil forspildes, hvis rettens afgørelse skal afventes, nedlægge foreløbigt forbud. Sag til stad‐ fæstelse af forbuddet skal anlægges senest næste hverdag. Reglerne i retsplejelovens § 642, nr. 2, § 643, § 645, stk. 1-3, og § 651 finder tilsvarende anvendelse, og reglerne i §§ 636 og 638 og § 648, stk. 2, finder anvendelse med de fornødne lempelser.
Stk. 2. Såfremt sag til stadfæstelse af et forbud efter stk. 1 ikke kan afgøres ved dom senest 5 hverdage efter sagens anlæg, kan retten under sagens forberedelse inden udløbet af den nævnte frist ved kendelse bestemme, at forbuddet fortsat skal stå ved magt. Retten giver, forinden sådan afgørelse træffes, så vidt muligt parterne adgang til at udtale sig. Stadfæstes forbuddet ikke inden fristens udløb, er det bortfaldet.
Straf og påtale
§ 30. Tilsidesættelse af et af retten nedlagt forbud eller påbud eller et af Forbrugerombudsmanden i henhold til § 23, stk. 2, eller § 27, stk. 2, meddelt påbud straffes med bøde eller fængsel i op til 4 måne‐ der. Tilsidesættelse af et påbud om at tilbagebetale en modtaget pengeydelse straffes dog ikke.
Stk. 2. Den, som undlader at meddele oplysninger, der afkræves efter § 22, stk. 2, eller § 22 a, stk. 3, 2. pkt., eller som i forhold, der omfattes af loven, meddeler Forbrugerombudsmanden urigtige eller vildle‐ dende oplysninger, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Stk. 3. Overtrædelse af bestemmelserne i § 3, stk. 1 og 2, §§ 4-6, § 8, stk. 2, § 9, § 12 a, stk. 1 og 2, § 13, stk. 1-4, § 14, § 14 a, § 15, stk. 3, § 16, stk. 1-4, og forsætlig overtrædelse af § 18 straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. Overtrædelse af § 3, stk. 2, der består i skade‐
10
(Historisk)
lig omtale af en anden erhvervsdrivende eller af forhold, der på særlig måde angår den pågældende, og overtrædelse af § 5 er undergivet privat påtale.
Stk. 4. Overtrædelse af § 19 straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder, medmindre høje‐ re straf er forskyldt efter straffelovens § 299 a. Påtale finder kun sted efter den forurettedes begæring.
Stk. 5. I regler, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af be‐ stemmelser i reglerne.
Stk. 6. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 31. (Udeladt).
Kapitel 9 Ikrafttræden mv.
Ikrafttræden
§ 32. Loven træder i kraft den 1. juli 2006. Dog træder § 9 først i kraft den 1. januar 2007. Stk. 2. Den 1. juli 2006 ophæves med de i stk. 3 nævnte undtagelser lov om markedsføring, jf. lovbe‐
kendtgørelse nr. 699 af 17. juli 2000, samt lov om mærkning og skiltning med pris m.v., jf. lovbekendtgø‐ relse nr. 209 af 28. marts 2000.
Stk. 3. I lov om markedsføring, jf. lovbekendtgørelse nr. 699 af 17. juli 2000, forbliver §§ 6 og 7 samt § 22, stk. 3 og 6, for så vidt angår overtrædelser af §§ 6 og 7, i kraft indtil den 1. januar 2007. Endvidere opretholdes § 23 i lov om markedsføring, jf. lovbekendtgørelse nr. 699 af 17. juli 2000, som ophævet ved § 9 i lov nr. 554 af 24. juni 2005, indtil den 1. juli 2007.
Stk. 4. Regler udstedt eller opretholdt i medfør af lov om markedsføring, jf. lovbekendtgørelse nr. 699 af 17. juli 2000, og lov om mærkning og skiltning med pris m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 209 af 28. marts 2000, opretholdes, indtil de ophæves eller afløses af bestemmelser udstedt i medfør af denne lov. Overtrædelser af reglerne straffes med bøde efter de hidtidige regler.
Færøerne og Grønland
§ 33. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland
Lov nr. 538 af 8. juni 2006 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 105
Loven træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2-22 og § 106.
Lov nr. 1547 af 20. december 2006 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. december 2007. Dog træder § 1, nr. 9 og 10, i kraft den 29. december 2006.
Lov nr. 181 af 28. februar 2007 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 8
Loven træder i kraft den 1. januar 2008.
11
(Historisk)
Lov nr. 364 af 13. maj 2009 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 9
Lovens §§ 1-7 og § 8, nr. 5-13, træder i kraft den 28. december 2009.
Lov nr. 535 af 26. maj 2010 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Loven træder i kraft den 1. november 2010.
Lov nr. 719 af 25. juni 2010 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2010.
Lov nr. 1556 af 21. december 2010 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 28
Lov træder i kraft den 1. januar 2011.
Lov nr. 341 af 27. april 2011 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 18
Loven træder i kraft den 1. maj 2011.
Lov nr. 621 af 14. juni 2011 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Loven træder i kraft den 1. juli 2011.
Erhvervs- og Vækstministeriet, den 20. januar 2012
Ole Sohn
/ Agnete Gersing
12
(Historisk)
1) Loven indeholder bestemmelser, som gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urime‐ lige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (direktivet om urimelig handelspraksis) EU-Tidende 2005 nr. L 149, s. 22.
13
(Historisk)
2) Ved lov nr. 621 af 14. juni 2011 fik titelnoten sin nuværende ordlyd. Titelnoten skulle retteligt have været affattet således: »Loven indeholder bestemmel‐ ser, som gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (direktivet om urimelig handelspraksis) EU-Tidende 2005 nr. L 149, s. 22, samt dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked (servicedirektivet), EU- Tidende 2006 nr. L 376, s. 36, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler og om ophævel‐ se af Rådets direktiv 87/102/EØF, EU-Tidende 2008 nr. L 133, side 66.« Fejlen rettes ved førstkommende lovændring.
14