关于知识产权 知识产权培训 树立尊重知识产权的风尚 知识产权外联 部门知识产权 知识产权和热点议题 特定领域知识产权 专利和技术信息 商标信息 工业品外观设计信息 地理标志信息 植物品种信息(UPOV) 知识产权法律、条约和判决 知识产权资源 知识产权报告 专利保护 商标保护 工业品外观设计保护 地理标志保护 植物品种保护(UPOV) 知识产权争议解决 知识产权局业务解决方案 知识产权服务缴费 谈判与决策 发展合作 创新支持 公私伙伴关系 人工智能工具和服务 组织简介 与产权组织合作 问责制 专利 商标 工业品外观设计 地理标志 版权 商业秘密 WIPO学院 讲习班和研讨会 知识产权执法 WIPO ALERT 宣传 世界知识产权日 WIPO杂志 案例研究和成功故事 知识产权新闻 产权组织奖 企业 高校 土著人民 司法机构 遗传资源、传统知识和传统文化表现形式 经济学 金融 无形资产 性别平等 全球卫生 气候变化 竞争政策 可持续发展目标 前沿技术 移动应用 体育 旅游 PATENTSCOPE 专利分析 国际专利分类 ARDI - 研究促进创新 ASPI - 专业化专利信息 全球品牌数据库 马德里监视器 Article 6ter Express数据库 尼斯分类 维也纳分类 全球外观设计数据库 国际外观设计公报 Hague Express数据库 洛迦诺分类 Lisbon Express数据库 全球品牌数据库地理标志信息 PLUTO植物品种数据库 GENIE数据库 产权组织管理的条约 WIPO Lex - 知识产权法律、条约和判决 产权组织标准 知识产权统计 WIPO Pearl(术语) 产权组织出版物 国家知识产权概况 产权组织知识中心 产权组织技术趋势 全球创新指数 世界知识产权报告 PCT - 国际专利体系 ePCT 布达佩斯 - 国际微生物保藏体系 马德里 - 国际商标体系 eMadrid 第六条之三(徽章、旗帜、国徽) 海牙 - 国际外观设计体系 eHague 里斯本 - 国际地理标志体系 eLisbon UPOV PRISMA UPOV e-PVP Administration UPOV e-PVP DUS Exchange 调解 仲裁 专家裁决 域名争议 检索和审查集中式接入(CASE) 数字查询服务(DAS) WIPO Pay 产权组织往来账户 产权组织各大会 常设委员会 会议日历 WIPO Webcast 产权组织正式文件 发展议程 技术援助 知识产权培训机构 COVID-19支持 国家知识产权战略 政策和立法咨询 合作枢纽 技术与创新支持中心(TISC) 技术转移 发明人援助计划(IAP) WIPO GREEN 产权组织的PAT-INFORMED 无障碍图书联合会 产权组织服务创作者 WIPO Translate 语音转文字 分类助手 成员国 观察员 总干事 部门活动 驻外办事处 职位空缺 采购 成果和预算 财务报告 监督
Arabic English Spanish French Russian Chinese
法律 条约 判决 按管辖区浏览

关于上诉委员会的命令, 丹麦

返回
废止文本 
详情 详情 版本年份 1993 日期 生效: 1993年9月1日 议定: 1993年6月22日 文本类型 实施规则/实施细则 主题 专利(发明) 丹麦根据TRIPS第63条第2款发给世贸组织的通知中称:
“本命令包含与组织和建立上诉委员会相关的条款。”

可用资料

主要文本 相关文本
主要文本 主要文本 丹麦语 Bekendtgørelse om Patentankenævnet (Ankenævnet for Industriel Ejendomsret) (BEK nr 525 af 22/06/1993)        
 
下载PDF open_in_new


Bekendtgørelse om Patentankenævnet (Ankenævnet for Industriel Ejendomsret)

I medfør af patentlovens § 7, stk. 2 og 4, jf. lovbekendtgørelse nr.

733 af 27. november 1989, som ændret sidst ved lov nr. 1057 af 23.

december 1992, samt § 17, stk. 1 og 2, i lov nr. 778 af 9. december

1987 om beskyttelse af halvlederprodukters udformning (topografi)

fastsættes:

Kapitel 1

Patentankenævnets kompetence

§ 1. Patentankenævnet behandler klager over afgørelser, der er truffet af Patentdirektoratet. Klage kan indgives vedrørende

 1) ansøgning om patent og meddelte patenter, jf. patentlovens §§ 25 og 67,  2) ansøgning om supplerende beskyttelsescertifikater for lægemidler og udstedte

certifikater, jf. patentlovens § 91,  3) ansøgning om brugsmodelregistrering og om registrerede brugsmodeller, jf. §

37 i lov om brugsmodeller m.v.,  4) mønstre, jf. lov om mønstre § 22,  5) varemærker, jf. varemærkelovens § 46,  6) fællesmærker, jf. lov om fællesmærker § 2, og  7) halvlederprodukters topografi, jf. § 17, i lov om beskyttelse af

halvlederprodukters udformning (topografi).

Kapitel 2

Patentankenævnets sammensætning og organisation

§ 2. Patentankenævnet består af indtil 18 medlemmer, der udnævnes af industriministeren for 5 år ad gangen. Mindst 2 af medlemmerne, heraf formanden og næstformanden, skal opfylde de almindelige betingelser for at kunne beskikkes til landsdommer, mens nævnet i øvrigt skal sammensættes, således at medlemmerne tilsammen besidder den bedst mulige sagkundskab vedrørende henholdsvis patenter, brugsmodeller, mønstre, varemærker samt halvlederprodukters topografi. De skal have afgangseksamen fra

Danmarks Tekniske Højskole, anden højere læreanstalt eller på anden vis have erhvervet den fornødne sagkundskab.

Stk. 2. Personer, der er fyldt 65 år, kan ikke udpeges som medlemmer af ankenævnet.

Stk. 3. Medlemmer af ankenævnet kan genbeskikkes.

§ 3. Formanden for Patentankenævnet skal påse, at den nødvendige samordning af ankenævnets virksomhed finder sted, og at arbejdet udføres på hensigtsmæssig måde.

Stk. 2. I tilfælde af formandens forfald varetager næstformanden de beføjelser, der ifølge bekendtgørelsen er henlagt til formanden.

§ 4. Formanden kan indkalde samtlige medlemmer af Patentankenævnet til fællesmøde for at behandle ankenævnets administrative forhold og andre spørgsmål af betydning for ankenævnets virksomhed. Ankenævnet kan fastsætte nærmere regler for sin virksomhed, og beslutning herom skal træffes i fællesmøde.

Stk. 2. I fællesmødet kan ikke træffes nogen beslutning, medmindre formanden og mindst halvdelen af de øvrige medlemmer deltager i mødet. For enhver beslutning skal der være stemmeflerhed. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.

§ 5. De af Patentankenævnet trufne afgørelser optages i en særlig protokol.

§ 6. Patentankenævnet bestemmer, hvorledes og i hvilket omfang nævnets afgørelser skal offentliggøres.

Kapitel 3

Sagens forberedelse og mundtlig forhandling

§ 7. Klagen indgives skriftligt til Patentankenævnet.

Stk. 2. Klagen skal være underskrevet af klageren eller hans fuldmægtig. Patentankenævnet kan kræve skriftlig fuldmagt indsendt.

Stk. 3. I klagen skal angives:

 1) den afgørelse, der påklages,  2) klagerens påstand, og  3) klagerens anbringender og beviseligheder.

Stk. 4. Vil klageren påberåbe sig ikke tidligere fremførte beviseligheder, skal disse angives i klagen. Ønsker klageren at indgive yderligere indlæg, skal klagen indeholde anmodning herom. Patentankenævnet fatsætter en frist herfor.

Stk. 5. Med klagen skal følge et klagegebyr på 8.000 kr. for patentsager, jf. § 1, nr. 1), 5.000 kr. for brugsmodelsager, jf. § 1, nr. 3), samt 4.000 kr. for sager vedrørende de øvrige i § 1 nævnte rettighedsområder. Sker betaling ikke inden klagefristens udløb, afvises klagen.

Stk. 6. Afvises klagen, tilbagebetales gebyret. Gives der klageren helt eller delvis medhold i den indbragte klage, kan ankenævnet træffe bestemmelse om hel eller delvis tilbagebetaling af det indbetalte gebyr.

§ 8. Har klageren en modpart, underretter Patentankenævnet denne om klagen.

Stk. 2. Hvis klagen ikke afvises, skal et eksemplar af klagen med tilhørende bilag og yderligere indlæg, der måtte være indgivet af klageren, tilstilles modparten, der skal have lejlighed til inden for en af ankenævnet fastsat frist at fremkomme med skriftlige bemærkninger til klagen. Bestemmelserne i § 7, stk. 1-3, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Ankenævnet tilstiller klageren modpartens skriftlige indlæg med bilag.

§ 9. Ønsker en part uden for de tilfælde, der er omhandlet i §§ 7 og 8, en frist til at fremkomme med yderligere skriftlige indlæg i sagen, skal han straks fremsætte begrundet anmodning herom. Sådan anmodning kan alene imødekommes i det omfang, Patentankenævnet finder det påkrævet under hensyn til sagens beskaffenhed.

Stk. 2. Kommer der nye indlæg, sendes disse til sagens andre parter.

§ 10. Sagsbehandlingen ved ankenævnet er skriftlig, medmindre Patentankenævnet, hvor særlige grunde taler derfor, bestemmer, at mundtlig forhandling skal finde sted.

§ 11. Ankenævnet kan indhente udtalelser fra Patentdirektoratet, parterne eller særlige sagkyndige. Parterne skal have lejlighed til inden en af nævnet fastsat frist at udtale sig om sådanne indlæg.

§ 12. Når Patentankenævnet anser sagens forberedelse for afsluttet, og ankenævnet ikke har truffet beslutning om mundtlig forhandling i henhold til § 10, skal der gives klageren og anden part lejlighed til inden for en af ankenævnet fastsat frist at meddele, om der ønskes mundtlig forhandling, eller om en tidligere fremsat begæring herom fastholdes. En part, der ikke svarer inden udløbet af den fastsatte frist, anses for at have afstået fra mundtlig forhandling.

§ 13. Indkaldelse til mundtlig forhandling skal ske således, at der foreligger bevis for, at parterne har modtaget indkaldelsen.

§ 14. Mundtlig forhandling er offentlig. Patentankenævnet kan dog bestemme, at forhandlingen skal foregå for lukkede døre, hvis det må anses for påkrævet for at hindre, at forretningshemmeligheder åbenbares, eller i øvrigt når særlige forhold taler herfor.

§ 15. Behersker en part, et vidne eller en sagkyndig ikke i tilstrækkelig grad det danske sprog, skal der ved mundtlig forhandling benyttes tolk, medmindre Patentankenævnet bestemmer andet. Patentankenævnet træffer bestemmelse om, hvem der skal afholde udgiften hertil.

§ 16. En part kan under den mundtlige forhandling kun ændre sin påstand eller påberåbe sig nye anbringender eller beviser, hvis det er undskyldeligt, at den ændrede påstand eller de nye anbringender eller beviser ikke tidligere er fremkommet.

Stk. 2. Tillader ankenævnet, at en part ændrer sin påstand eller påberåber sig nye anbringender eller fører nyt bevis, kan ankenævnet af egen drift eller på begæring udsætte sagen.

Stk. 3. Vil ankenævnet under den mundtlige forhandling fremdrage materiale, som parterne ikke tidligere er gjort bekendt med, skal sagens behandling udsættes, såfremt en part kræver det, og udsættelse ikke er åbenbart upåkrævet.

Kapitel 4

Rådslagning og afgørelse

§ 17. Formanden bestemmer under hensyn til den enkelte sags beskaffenhed, hvem og hvor mange af Patentankenævnets medlemmer, der udover formanden skal deltage i sagens behandling og afgørelse, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Ved behandling og afgørelse af klage over Patentdirektoratets afgørelser i patentsager deltager sædvanligvis formanden, et retskyndigt og tre teknisk sagkyndige medlemmer.

Stk. 3. Ved behandling og afgørelse af patentsager og brugsmodelsager skal mindst deltage formanden og et teknisk sagkyndigt medlem.

§ 18. Har mundtlig forhandling fundet sted, må intet medlem, som ikke har overværet hele forhandlingen, deltage i afgørelsen.

§ 19. Patentankenævnet træffer afgørelse efter mundtlig rådslagning.

§ 20. Afgørelse træffes med almindeligt stemmeflertal. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Stk. 2. Kræver afgørelsen afstemning om flere spørgsmål, er de medlemmer, der har været i mindretal i et spørgsmål, pligtige at deltage i de senere afstemninger.

§ 21. Patentankenævnets afgørelse af sagen skal affattes skriftligt og underskrives af de medlemmer, der har deltaget i afgørelsen.

Stk. 2. Afgørelsen skal angive:

 1) afgørelsen, tid og sted,  2) parterne og deres fuldmægtige,  3) parternes påstande og anbringender,  4) bevisførelsen, og  5) grunde og konklusion.

Stk. 3. Er afgørelsen ikke truffet i enighed, skal afgørelsen indeholde mindretallets opfattelse.

§ 22. Patentankenævnet kan efter at have hørt parterne berigtige fejl, som måtte forekomme i afgørelsen, når fejlene er af formel karakter.

§ 23. Bekræftet afskrift af Patentankenævnets afgørelse af sagen skal med anbefalet brev sendes til en part eller dennes fuldmægtig. Bekræftet afskrift af afgørelsen skal endvidere sendes til Patentdirektoratet, der træffer de foranstaltninger, som ankenævnets afgørelse giver anledning til.

§ 24. Reglerne i denne bekendtgørelse finder anvendelse på ansøgninger om patent, der skal meddeles som hemmeligt, i det omfang det er foreneligt med de for sådanne ansøgninger gældende bestemmelser.

§ 25. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 1993.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1217 af 28. december 1992 om Patentankenævnet ophæves.

Industriministeriet, den 22. juni 1993

Jan Trøjborg

/ Peter Dethlefse


立法 被以下文本废止 (1 文本) 被以下文本废止 (1 文本) 世贸组织文件号
IP/N/1/DNK/1
IP/N/1/DNK/1/Rev.1
无可用数据。

WIPO Lex编号 DK027