关于知识产权 知识产权培训 树立尊重知识产权的风尚 知识产权外联 部门知识产权 知识产权和热点议题 特定领域知识产权 专利和技术信息 商标信息 工业品外观设计信息 地理标志信息 植物品种信息(UPOV) 知识产权法律、条约和判决 知识产权资源 知识产权报告 专利保护 商标保护 工业品外观设计保护 地理标志保护 植物品种保护(UPOV) 知识产权争议解决 知识产权局业务解决方案 知识产权服务缴费 谈判与决策 发展合作 创新支持 公私伙伴关系 人工智能工具和服务 组织简介 与产权组织合作 问责制 专利 商标 工业品外观设计 地理标志 版权 商业秘密 WIPO学院 讲习班和研讨会 知识产权执法 WIPO ALERT 宣传 世界知识产权日 WIPO杂志 案例研究和成功故事 知识产权新闻 产权组织奖 企业 高校 土著人民 司法机构 遗传资源、传统知识和传统文化表现形式 经济学 性别平等 全球卫生 气候变化 竞争政策 可持续发展目标 前沿技术 移动应用 体育 旅游 PATENTSCOPE 专利分析 国际专利分类 ARDI - 研究促进创新 ASPI - 专业化专利信息 全球品牌数据库 马德里监视器 Article 6ter Express数据库 尼斯分类 维也纳分类 全球外观设计数据库 国际外观设计公报 Hague Express数据库 洛迦诺分类 Lisbon Express数据库 全球品牌数据库地理标志信息 PLUTO植物品种数据库 GENIE数据库 产权组织管理的条约 WIPO Lex - 知识产权法律、条约和判决 产权组织标准 知识产权统计 WIPO Pearl(术语) 产权组织出版物 国家知识产权概况 产权组织知识中心 产权组织技术趋势 全球创新指数 世界知识产权报告 PCT - 国际专利体系 ePCT 布达佩斯 - 国际微生物保藏体系 马德里 - 国际商标体系 eMadrid 第六条之三(徽章、旗帜、国徽) 海牙 - 国际外观设计体系 eHague 里斯本 - 国际地理标志体系 eLisbon UPOV PRISMA UPOV e-PVP Administration UPOV e-PVP DUS Exchange 调解 仲裁 专家裁决 域名争议 检索和审查集中式接入(CASE) 数字查询服务(DAS) WIPO Pay 产权组织往来账户 产权组织各大会 常设委员会 会议日历 WIPO Webcast 产权组织正式文件 发展议程 技术援助 知识产权培训机构 COVID-19支持 国家知识产权战略 政策和立法咨询 合作枢纽 技术与创新支持中心(TISC) 技术转移 发明人援助计划(IAP) WIPO GREEN 产权组织的PAT-INFORMED 无障碍图书联合会 产权组织服务创作者 WIPO Translate 语音转文字 分类助手 成员国 观察员 总干事 部门活动 驻外办事处 职位空缺 采购 成果和预算 财务报告 监督
Arabic English Spanish French Russian Chinese
法律 条约 判决 按管辖区浏览

1991年6月6日商标法合并本(1991年6月6日第341号法), 丹麦

返回
被取代文本  转至WIPO Lex中的最新版本
详情 详情 版本年份 1992 日期 生效: 1992年1月1日 议定: 1991年6月6日 文本类型 主要知识产权法 主题 商标, 地理标志, 厂商名称 主题(二级) 知识产权及相关法律的执行, 知识产权监管机构 丹麦根据TRIPS第63条第2款发给世贸组织的通知中称:
“本法包含关于商标的一般条款和基本原则,涉及商标的审查和注册,商标的终止注册,转让,许可,和法律保护。” 生效日期:更多细节见第61节。

可用资料

主要文本 相关文本
主要文本 主要文本 丹麦语 Varemærkelov nr. 341 af 6. juni 1991         英语 Trade Marks Act No. 341 of June 6, 1991         法语 Loi n° 341 du 6 juin 1991 sur les marques        

Varemærkelov(* 1)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

Kapitel 1

Almindelige bestemmelser

§ 1. Personer og virksomheder kan efter bestemmelserne i denne lov erhverve eneret til varemærker (varemærkeret). Ved varemærker forstås særlige kendetegn for varer eller tjenesteydelser, som benyttes eller agtes benyttet i en erhvervsvirksomhed.

Varemærkers form

§ 2. Et varemærke kan bestå af alle arter tegn, der er egnet til at adskille en virksomheds varer eller tjenesteydelser fra andre virksomheders, og som kan gengives grafisk, navnlig

• 1) ord og ordforbindelser, herunder slogans, personnavne, firmanavne eller navne på faste ejendomme, • 2) bogstaver og tal, • 3) figurer og afbildninger eller • 4) varens form, udstyr eller emballage.

Stk. 2. Der kan ikke erhverves varemærkeret til tegn, som udelukkende består af enten en udformning, som følger af varens egen karakter, en udformning af varen, som er nødvendig for at opnå et teknisk resultat, eller en udformning, hvorved varen får en væsentlig værdi.

Stiftelse af varemærkeret

§ 3. Varemærkeret kan stiftes enten

• 1) ved registrering af et varemærke i overensstemmelse med reglerne i denne lov for de varer eller tjenesteydelser, som registreringen omfatter, eller

• 2) ved ibrugtagning af et varemærke her i landet for de varer eller tjenesteydelser, for hvilke varemærket er taget i brug, og for hvilke det vedvarende anvendes.

Stk. 2. Der kan ikke ved brug stiftes rettigheder til et varemærke, der efter sin beskaffenhed er udelukket fra registrering.

Stk. 3. Har mærket ikke fornødent særpræg ved ibrugtagningen, stiftes retten først, når og for så vidt der skabes særpræg gennem mærkets anvendelse.

Varemærkerettens indhold

§ 4. Indehaveren af en varemærkeret kan forbyde andre, der ikke har dennes samtykke, at gøre erhvervsmæssig brug af tegn, der er identiske med, eller som ligner varemærket

• 1) hvis brugen vedrører varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art som dem, der er omfattet af varemærkeretten, og

• 2) der herved er risiko for forveksling, herunder at det antages, at der er en forbindelse mellem varemærkerne.

Stk. 2. Uanset begrænsningen i stk. 1 til varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art kan varemærkeindehaveren dog forbyde brugen også for varer eller tjenesteydelser af anden art, hvis varemærket er velkendt her i landet og brugen ville medføre en utilbørlig udnyttelse af varemærkets særpræg eller renomme eller skade særpræget eller renommeet.

Stk. 3. Som erhvervsmæssig brug skal navnlig anses

• 1) at anbringe tegnet på varerne eller på deres emballage, • 2) at udbyde varerne til salg, at markedsføre dem eller oplagre dem med dette formål eller at tilbyde eller

præstere tjenesteydelser under det pågældende tegn, • 3) at importere eller eksportere varerne under det pågældende tegn eller • 4) at anvende tegnet på forretningspapirer og i reklameøjemed.

Begrænsninger i indehaverens rettigheder

§ 5. Indehaveren af en varemærkeret kan ikke forbyde, at andre i overensstemmelse med god markedsføringsskik gør erhvervsmæssig brug af

• 1) eget navn og egen adresse, • 2) angivelser vedrørende varens eller tjenesteydelsens art, beskaffenhed, mængde, anvendelse, værdi,

geografiske oprindelse, tidspunktet for varens fremstilling eller for præstationen af tjenesteydelsen eller andre egenskaber ved varen eller tjenesteydelsen eller

• 3) varemærket, når dette er nødvendigt for at angive anvendelsen af en vare eller tjenesteydelse, navnlig som tilbehør eller reservedele.

Konsumption

§ 6. Indehaveren af en varemærkeret kan ikke forbyde brugen af mærket for varer, som af indehaveren selv eller med dennes samtykke er markedsført inden for De Europæiske Fællesskaber under dette mærke.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis indehaveren har rimelig grund til at modsætte sig fortsat markedsføring af varerne, især i tilfælde, hvor disses tilstand er ændret eller forringet, efter at de er markedsført.

Kolliderende rettigheder

§ 7. Kræver to eller flere hver for sig varemærkeret til samme eller lignende kendetegn, har den først opståede ret fortrin, medmindre andet følger af de nedenfor anførte bestemmelser. En registreret ret anses for opstået på den dag, hvor ansøgningen indleveres, jf. § 12, eller på den dag, fra hvilken der begæres prioritet efter reglerne i §§ 18 eller 19.

§ 8. En yngre ret til et registreret varemærke kan bestå ved siden af en ældre ret til et dermed forveksleligt varemærke, hvis ansøgningen er indgivet i god tro og indehaveren af den ældre ret har været bekendt med og tålt brugen her i landet af den yngre ret i 5 på hinanden følgende år.

§ 9. En yngre ret til et varemærke kan også bestå ved siden af en ældre ret til et dermed forveksleligt varemærke, hvis indehaveren af den ældre ret ikke inden rimelig tid har taget de nødvendige skridt til at hindre brugen af det yngre varemærke.

§ 10. I de i §§ 8 og 9 omhandlede tilfælde kan indehaveren af et yngre varemærke ikke forbyde brugen af et ældre varemærke, selv om indehaveren af det ældre varemærke ikke længere kan gøre sin ret gældende mod det yngre varemærke.

Stk. 2. I de i § 9 omhandlede tilfælde kan det, hvis det findes rimeligt, bestemmes, at et af varemærkerne eller begge kun må anvendes på en særlig måde, for eksempel i en vis udformning eller med tilføjelse af en stedsangivelse.

Gengivelse af et varemærke i ordbøger m.v.

§ 11. Ved udgivelse af leksika, håndbøger, lærebøger eller lignende skrifter af fagligt indhold skal forfatteren, udgiveren og forlæggeren på begæring af indehaveren af et registreret varemærke sørge for, at dette ikke gengives uden angivelse af, at det er et registreret varemærke.

Stk. 2. Den, der ikke opfylder sine forpligtelser efter stk. 1, skal bekoste en berigtigende bekendtgørelse på den måde, det findes rimeligt.

Kapitel 2

Registrering af varemærker

§ 12. Ansøgning om registrering af et varemærke indgives skriftligt til Patentdirektoratet. Ansøgningen skal indeholde en gengivelse af varemærket og oplysning om ansøgerens navn eller firma. I ansøgningen skal endvidere angives de varer eller tjenesteydelser, for hvilke mærket ønskes registreret.

Stk. 2. Ansøgningen skal være affattet i overensstemmelse med de bestemmelser, der er fastsat i medfør af § 48. Med ansøgningen skal følge det fastsatte gebyr.

Stk. 3. Patentdirektoratet fører et varemærkeregister. Direktoratet offentliggør registreringer m.v.

Registreringshindringer

§ 13. Et varemærke skal for at kunne registreres være af den i § 2 angivne beskaffenhed, herunder have fornødent særpræg.

Stk. 2. Følgende varemærker er udelukket fra registrering:

• 1) Varemærker, som udelukkende består af tegn eller angivelser, der i omsætningen kan tjene til at betegne varens eller tjenesteydelsens art, beskaffenhed, mængde, anvendelse, værdi, geografiske oprindelse, tidspunktet for varens fremstilling eller for præstationen af tjenesteydelsen eller andre egenskaber ved disse.

• 2) Varemærker, som udelukkende består af tegn eller angivelser, som i daglig sprogbrug eller efter almindelig markedsføringsskik udgør en sædvanlig betegnelse for varen eller tjenesteydelsen.

Stk. 3. Et varemærke kan uanset bestemmelserne i stk. 1 og 2 registreres, hvis det inden ansøgningens indlevering som følge af den brug, der er gjort deraf, har fået fornødent særpræg.

§ 14. Udelukket fra registrering er endvidere:

• 1) Varemærker, som strider mod lov, den offentlige orden eller sædelighed. • 2) Varemærker, som er egnet til at vildlede, f.eks. med hensyn til varens eller tjenesteydelsens art,

beskaffenhed eller geografiske oprindelse. • 3) Varemærker, der ikke er godkendt af de kompetente myndigheder, og som skal afslås i medfør af

artikel 6 c i Pariserkonventionen til beskyttelse af industriel ejendomsret, samt mærker, der omfatter tegn, emblemer og våben, som har offentlig interesse, medmindre deres registrering er blevet tilladt af vedkommende myndighed.

• 4) Varemærker, der uhjemlet består af eller indeholder en bestanddel, der kan opfattes som et person- eller virksomhedsnavn, hvortil en anden har lovlig adkomst, eller som et portræt, og der ikke derved sigtes til for længst afdøde personer, eller som uhjemlet indeholder særegent navn på eller afbildning af en andens faste ejendom.

• 5) Varemærker, der uhjemlet består af eller indeholder en bestanddel, der kan opfattes som særegen titel på en andens beskyttede litterære eller kunstneriske værk, eller som krænker en andens ophavsret til sådant værk eller ret til fotografisk billede eller en andens industrielle rettigheder.

§ 15. Et varemærke er udelukket fra registrering, hvis

• 1) det er identisk med et ældre varemærke og de varer eller tjenesteydelser, for hvilke mærket søges registreret, er af samme art som de varer eller tjenesteydelser, for hvilke det ældre mærke er beskyttet, eller

• 2) der er risiko for forveksling, herunder at det antages, at der er en forbindelse med det ældre varemærke, fordi det yngre mærke er identisk med eller ligner det ældre varemærke og varerne eller tjenesteydelserne er af samme eller lignende art.

Stk. 2. Ved ældre varemærker efter stk. 1 forstås

• 1) mærker af følgende kategorier, hvis ansøgningsdato ligger før varemærkets ansøgningsdato, eventuelt under hensyntagen til den fortrinsret, der gøres gældende til støtte for disse mærker:

• a) EF-varemærker, • b) varemærker, der er registreret her i landet, eller • c) varemærker, som er genstand for en international registrering med virkning her i landet, • 2) EF-varemærker, for hvilke der i overensstemmelse med forordningen om EF-varemærker påberåbes

anciennitet i forhold til et af de i nr. 1, litra b og c, omhandlede mærker, også selv om der er givet afkald på det eller det er bortfaldet,

• 3) ansøgninger af de under nr. 1 og 2 omhandlede mærker med forbehold af deres registrering eller • 4) varemærker, som på tidspunktet for ansøgningen, eventuelt tidspunktet for den fortrinsret, der gøres

gældende til støtte for ansøgningen, er »vitterlig kendt« her i landet i den i artikel 6 b i Pariserkonventionen angivne betydning.

Stk. 3. Et varemærke er også udelukket fra registrering, hvis det er identisk med eller ligner et ældre EF- varemærke, jf. stk. 2, og det søges registreret for varer eller tjenesteydelser af anden art end dem, for hvilke det ældre EF-varemærke er registreret, når det ældre EF-varemærke er velkendt i De Europæiske Fællesskaber og brugen af det yngre varemærke ville medføre en utilbørlig udnyttelse af det ældre EF-varemærkes særpræg eller renomme eller sådan brug ville skade dette særpræg eller renomme.

Stk. 4. Et varemærke er ligeledes udelukket fra registrering, hvis

• 1) varemærket er identisk med eller ligner et ældre dansk varemærke efter stk. 2 og det søges registreret for varer eller tjenesteydelser af anden art end dem, for hvilke det ældre varemærke er registreret, når det ældre varemærke er velkendt her i landet og brugen af det yngre varemærke ville medføre en utilbørlig udnyttelse af det ældre varemærkes særpræg eller renomme eller sådan brug ville skade dette særpræg eller renomme eller

• 2) der ved brug her i landet er erhvervet ret til et identisk eller forveksleligt varemærke eller til et andet i erhvervsvirksomhed anvendt identisk eller forveksleligt tegn før tidspunktet for ansøgningen af det yngre varemærke eller eventuelt tidspunktet for den fortrinsret, der gøres gældende til støtte for ansøgningen af det yngre varemærke.

Stk. 5. Et varemærke er ikke udelukket fra registrering efter reglerne i stk. 1-4, når indehaveren af det ældre varemærke eller andre ældre rettigheder giver sit samtykke til registreringen af det yngre mærke.

Disclaimere

§ 16. En varemærkeret, der er opnået ved registrering, omfatter ikke sådanne dele af varemærket, som ikke særskilt kan registreres.

Stk. 2. Indeholder et varemærke sådanne bestanddele, og er der særlig anledning til at antage, at varemærkets registrering kan medføre tvivl med hensyn til varemærkerettens omfang, kan disse ved registreringen udtrykkeligt undtages fra beskyttelsen.

Stk. 3. Viser det sig senere, at dele af varemærket, som er blevet undtaget fra beskyttelsen, er blevet registrerbare, kan en ny registrering foretages af disse dele eller af selve varemærket uden den i stk. 2 angivne begrænsning.

Vareklasser

§ 17. Varemærker registreres i een eller flere vare- eller tjenesteydelsesklasser. Industriministeren fastsætter bestemmelser om inddelingen i klasser.

Konventionsprioritet

§ 18. Hvis en ansøgning om registrering af et varemærke indleveres her i landet senest 6 måneder efter, at den første ansøgning om registrering af varemærket er indleveret i et land, som er tilsluttet Pariserkonventionen til beskyttelse af industriel ejendomsret, vil ansøgningen på begæring få prioritet fra den første indleveringsdato.

Stk. 2. Stk. 1 finder under forudsætning af gensidighed tilsvarende anvendelse for varemærker, der første gang er ansøgt i et land, der ikke er tilsluttet Pariserkonventionen.

Udstillingsprioritet

§ 19. Hvis en ansøgning om registrering af et varemærke indleveres her i landet senest 6 måneder efter, at mærket for første gang er anvendt for varer udstillet på en officiel eller officielt anerkendt international udstilling, vil ansøgningen på begæring få prioritet fra denne dato. Ved de nævnte udstillinger forstås sådanne, som er defineret i konventionen angående internationale udstillinger af 22. november 1928 med senere revisioner.

Behandling af ansøgninger

§ 20. Er ansøgningen ikke i overensstemmelse med loven eller bestemmelser fastsat i medfør af loven, eller finder Patentdirektoratet, at der i øvrigt er noget til hinder for at godkende ansøgningen, giver direktoratet ansøgeren meddelelse herom og fastsætter en frist for ansøgeren til at udtale sig.

Stk. 2. Ved fristens udløb tager direktoratet stilling til ansøgningen, medmindre ansøgeren får adgang til at udtale sig på ny.

Påstand om ret til et varemærke

§ 21. Påstår nogen at have ret til et ansøgt eller registreret varemærke, kan Patentdirektoratet, hvis man finder spørgsmålet tvivlsomt, opfordre den pågældende til inden en nærmere angiven frist at anlægge retssag herom. Efterkommes opfordringen ikke, kan påstanden lades ude af betragtning. Underretning herom skal gives i opfordringen.

Stk. 2. Er der anlagt sag om retten til et varemærke, kan Patentdirektoratets behandling af sagen stilles i bero, indtil retssagen er endeligt afgjort.

Registrering

§ 22. Når ansøgningen er godkendt, registreres varemærket, og registreringen offentliggøres.

Indsigelse

§ 23. Når registreringen er offentliggjort, er der adgang til at fremsætte indsigelse mod registreringens gyldighed. Indsigelsen, der skal være begrundet, skal fremsættes skriftligt til Patentdirektoratet inden 2 måneder fra offentliggørelsesdatoen. Indehaveren af den registrerede ret skal underrettes om indsigelsen og have adgang til at udtale sig.

Stk. 2. Tages indsigelsen ikke til følge, skal dette meddeles indsigeren og rettighedsindehaveren.

Stk. 3. Tages indsigelsen til følge, erklæres registreringen helt eller delvis ugyldig. Afgørelse herom offentliggøres, når den er blevet endelig.

Mærkeændring

§ 24. Efter anmodning fra indehaveren kan der foretages uvæsentlige ændringer af et registreret varemærke, hvis helhedsindtrykket af varemærket ikke påvirkes af ændringen.

Stk. 2.Ændringer af registrerede varemærker indføres i registret og offentliggøres.

Brugspligt

§ 25. Har indehaveren af et registreret varemærke ikke inden 5 år fra registreringsprocedurens afslutning gjort reel brug af varemærket her i landet for de varer eller tjenesteydelser, for hvilke det er registreret, eller har brugen været ophørt uden afbrydelser i 5 år, kan registreringen ophæves, jf. § 28, medmindre der foreligger rimelig grund til, at brug ikke har fundet sted.

Stk. 2. Følgende betragtes ligeledes som brug i henhold til stk. 1:

• 1) Brug af varemærket i en form, der ikke væsentligt afviger fra den form, hvori det er registreret.

• 2) Anbringelse af varemærket her i landet på varer eller deres emballage udelukkende med eksport for øje.

Stk. 3. Brug af et varemærke, der finder sted med indehaverens samtykke, ligestilles med indehaverens brug af varemærket.

Registreringens varighed

§ 26. Den varemærkeret, der opnås ved registreringen, gælder fra den dag, ansøgningen i henhold til § 12, jf. §§ 18 og 19, er indgivet, og varer i 10 år fra registreringsdagen.

Stk. 2. Registreringen kan fornys for 10 år ad gangen fra udløbet af den pågældende registreringsperiode.

Fornyelse

§ 27. Ansøgning om fornyelse sker ved indbetaling af det fastsatte gebyr til Patentdirektoratet tidligst 3 måneder før og senest 6 måneder efter registreringsperiodens udløb.

Stk. 2. Findes ansøgningen i orden, indføres fornyelsen i registret.

Stk. 3. Patentdirektoratet opkræver fornyelsesgebyrer hos mærkeindehaveren eller dennes fuldmægtig, men er ikke ansvarlig for rettighedstab som følge af manglende opkrævning.

Stk. 4. Er ansøgningen ikke i overensstemmelse med de givne forskrifter, giver Patentdirektoratet meddelelse herom og fastsætter en frist for ansøgeren til at udtale sig.

Stk. 5. Ved fristens udløb tager direktoratet stilling til ansøgningen, medmindre ansøgeren får adgang til at udtale sig på ny.

Kapitel 3

Registreringens ophør

§ 28. Er et varemærke registreret i strid med bestemmelserne i denne lov, kan registreringen ophæves, jf. dog §§ 8 og 9. Er registreringshindringen manglende særpræg og lignende, jf. § 13, skal der ved bedømmelsen også tages hensyn til den brug, der er sket efter registreringen, jf. § 13, stk. 3.

Stk. 2. En registrering kan ligeledes ophæves, hvis

• 1) varemærket ikke er brugt i overensstemmelse med § 25, • 2) varemærket som følge af indehaverens virksomhed eller passivitet er blevet til en almindelig

betegnelse inden for branchen for den vare eller tjenesteydelse, som varemærket er registreret for, eller • 3) varemærket som følge af den brug, der af indehaveren eller med dennes samtykke gøres af

varemærket for de varer eller tjenesteydelser, for hvilke det er registreret, er egnet til at vildlede, især med hensyn til varernes eller tjenesteydelsernes art, beskaffenhed eller geografiske oprindelse.

Stk. 3. Krav om ophævelse af et varemærke efter stk. 2, nr. 1, kan ikke gøres gældende, hvis reel brug af varemærket påbegyndes eller genoptages i tiden mellem udløbet af 5-års-perioden og tidspunktet for indgivelse af begæring om ophævelse. Påbegyndelse eller genoptagelse af brugen inden for de sidste 3 måneder forud for indgivelse af begæring om ophævelse tages imidlertid ikke i betragtning, såfremt forberedelserne til påbegyndelse eller genoptagelse af brugen først indledes, når indehaveren har fået kendskab til, at der eventuelt vil blive indgivet begæring om ophævelse.

Stk. 4. Hvis ophævelsesgrunden kun vedrører en del af de varer eller tjenesteydelser, for hvilke mærket er registreret, skal registreringen kun ophæves for disses vedkommende.

Ophævelse ved dom

§ 29. Ophævelse af en registrering i henhold til § 28 sker ved dom. Sagen anlægges mod indehaveren, og den kan anlægges af enhver, der har retlig interesse deri. Sag efter bestemmelserne i § 13 og § 14, nr. 1-3, kan også anlægges af Patentdirektoratet.

Administrativ ophævelse

§ 30. Patentdirektoratet kan efter begæring fra enhver med retlig interesse deri og mod betaling af det fastsatte gebyr ophæve en varemærkeregistrering, hvis betingelsen for ophævelse i § 25, jf. § 28, stk. 2, nr. 1, er opfyldt.

Stk. 2. Patentdirektoratets afgørelse kan indbringes for Patentankenævnet og domstolene i overensstemmelse med § 46. Mærkeindehaveren kan dog til enhver tid anlægge sag herom mod den, der begærer registreringen ophævet, hvad enten Patentdirektoratet har truffet afgørelse i sagen eller ej.

§ 31. Foreligger der begrundet tvivl om, at der findes en mærkeindehaver, eller er dennes adresse ukendt, kan enhver med retlig interesse deri begære varemærket slettet af registret.

Stk. 2. Inden udslettelse kan ske, skal Patentdirektoratet anmode indehaveren om at give sig til kende inden en frist fastsat af Patentdirektoratet. Meddelelse om frist gives ved anbefalet brev eller på lignende betryggende måde. Hvis indehaverens adresse ikke kendes, meddeles fristen ved offentlig bekendtgørelse. Har indehaveren herefter ikke givet sig til kende, slettes varemærket af registret.

Annullation

§ 32. Hvis en registrering af et varemærke, en fornyelse af en varemærkeregistrering eller en notering af ændring i registret er sket ved en åbenbar fejlekspedition, kan Patentdirektoratet indtil 3 måneder fra registreringsdatoen eller noteringsdatoen annullere registreringen, fornyelsen eller noteringen.

Udslettelse

§ 33. Udslettelse af registret sker,

• 1) når registreringen ikke fornys, • 2) når mærkeindehaveren begærer varemærket udslettet, • 3) hvis registreringen erklæres ugyldig i medfør af § 23, eller • 4) hvis der træffes beslutning eller afsiges dom om ophævelse i medfør af §§ 29, 30, 31 eller 37, stk. 2.

§ 34. Af enhver dom, der vedrører en varemærkeregistrering eller en varemærkeansøgning, skal vedkommende domstol sende Patentdirektoratet en udskrift.

Kapitel 4

Særlige bestemmelser om registrering af udenlandske varemærker

Hjemlandsregistrering

§ 35. En ansøger, der ikke driver virksomhed her i landet, og som ikke er hjemmehørende i en stat, der har tiltrådt Pariserkonventionen til beskyttelse af industriel ejendomsret, skal dokumentere, at et tilsvarende mærke er registreret for den pågældende i hjemlandet for de varer eller tjenesteydelser, som ansøgningen omfatter.

Stk. 2. Industriministeren kan under forudsætning af gensidighed bestemme, at stk. 1 ikke finder anvendelse.

§ 36. Industriministeren kan under forudsætning af gensidighed bestemme, at varemærker, som ellers ikke ville kunne registreres her i landet, men som er registreret i en fremmed stat, kan registreres her, således som de er registreret i den fremmede stat. En sådan registrering gælder ikke i videre omfang end i den fremmede stat.

Fuldmægtig

§ 37. En varemærkeindehaver, som ikke har bopæl her i landet, skal have en her bosat fuldmægtig, som på dennes vegne kan modtage søgsmål og alle forekommende meddelelser vedrørende varemærket med bindende virkning for indehaveren. Fuldmægtigens navn og adresse skal indføres i varemærkeregistret.

Stk. 2. Findes behørig fuldmægtig ikke noteret, skal varemærkeindehaveren berigtige forholdet inden en frist fastsat af Patentdirektoratet. Meddelelse om frist gives ved anbefalet brev eller på lignende betryggende måde. Hvis varemærkeindehaverens adresse ikke kendes, meddeles fristen ved offentliggørelse. Er en fuldmægtig ikke udpeget inden fristens udløb, slettes varemærket af registret.

Kapitel 5

Overdragelse og licens m.v.

§ 38. Retten til et varemærke kan overdrages i eller uden forbindelse med den virksomhed, hvor det benyttes.

Stk. 2. Overdrager nogen sin virksomhed, går retten til virksomhedens varemærker over til erhververen, medmindre andet er eller må anses for at være aftalt.

§ 39. Overdragelse af retten til et registreret varemærke skal på begæring noteres i varemærkeregistret.

Stk. 2. Indtil overdragelsen er meddelt Patentdirektoratet, anses indehaveren af varemærket for at være den, der senest er noteret i registret.

Licens

§ 40. Der kan gives licens til et varemærke for alle eller en del af de varer eller tjenesteydelser, for hvilke det er registreret, samt for hele landet eller en del af dette. Licensen kan være en eksklusiv licens eller en simpel licens.

Stk. 2. Licensen skal på indehaverens eller licenstagerens begæring noteres i varemærkeregistret. Ligeledes noteres det i registret, når det senere godtgøres, at licensen er ophørt.

Stk. 3. Indehaveren af et varemærke kan gøre de rettigheder, der er knyttet til varemærket, gældende over for en licenstager, der overtræder en af bestemmelserne i licensaftalen med hensyn til licensens gyldighedsperiode, den udformning, hvori varemærket må anvendes i henhold til registreringen, arten af de varer eller tjenesteydelser, for hvilke licensen er indrømmet, det område, inden for hvilket der må gøres brug af varemærket, eller kvaliteten af de af licenstageren fremstillede varer eller præsterede tjenesteydelser.

Pant og udlæg

§ 41. Er retten til et registreret varemærke blevet pantsat, eller er der foretaget udlæg deri, skal Patentdirektoratet på indehaverens, panthaverens eller rekvirentens begæring notere dette i varemærkeregistret.

Kapitel 6

Bestemmelser vedrørende retsbeskyttelsen

§ 42. Forsætlig krænkelse af en varemærkeret, der er stiftet ved registrering eller brug, straffes med bøde. Under særlig skærpende omstændigheder, herunder navnlig hvis der ved overtrædelsen tilsigtes en betydelig og åbenbart retsstridig vinding, kan straffen stige til hæfte eller fængsel i indtil 1 år.

Stk. 2. Overtrædelser, som omfattes af stk. 1, 1. pkt., påtales af den forurettede. Øvrige overtrædelser påtales af det offentlige, når den forurettede begærer det. Sagerne behandles som politisager. Retsmidlerne i retsplejelovens kapitel 73 om ransagning kan anvendes i samme omfang som i statsadvokatsager.

Stk. 3. Er en overtrædelse begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab som sådant bødeansvar.

§ 43. Den, som forsætligt eller uagtsomt krænker en andens varemærkeret, er pligtig at udrede rimeligt vederlag for udnyttelsen af varemærket samt erstatning for den yderligere skade, som krænkelsen måtte have medført.

Stk. 2. Foreligger der hverken forsæt eller uagtsomhed, er krænkeren pligtig at udrede vederlag og erstatning efter bestemmelserne i stk. 1, i det omfang det skønnes rimeligt.

Stk. 3. Er varemærkeretten stiftet ved registrering, finder reglerne i stk. 1 også anvendelse for tiden mellem ansøgningens indlevering og mærkets registrering, dersom krænkeren vidste eller burde vide, at ansøgningen var indleveret.

Stk. 4. Borgerlige sager, for hvis udfald anvendelsen af denne lov er af væsentlig betydning, anlægges ved Sø- og Handelsretten i København, medmindre parterne vedtager andet.

§ 44. I sager om krænkelse af en varemærkeret kan retten bestemme, at der skal træffes foranstaltninger til forebyggelse af misbrug af varemærket. I så henseende kan det bl.a. bestemmes, at de ulovligt anbragte varemærker skal fjernes fra de varer, der er i den pågældendes besiddelse eller i øvrigt står til vedkommendes rådighed, eller om fornødent at varerne skal tilintetgøres eller udleveres til den forurettede mod eller uden erstatning.

§ 45. Hvis der er givet licens til brug af et varemærke, anses såvel licensgiver som licenstager som påtaleberettiget i sager om krænkelse af varemærkeretten, hvis intet andet er aftalt.

Stk. 2. En licenstager, som vil anlægge sag, skal underrette licensgiveren herom.

Kapitel 7

Forskellige bestemmelser

§ 46. Patentdirektoratets afgørelser efter denne lov kan indbringes for Patentankenævnet (Ankenævnet for Industriel Ejendomsret) senest 2 måneder efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Inden samme frist skal gebyr for klagebehandlingen betales. Sker dette ikke, skal klagen afvises. Indbringelse for Patentankenævnet har opsættende virkning.

Stk. 2. Ankenævnets afgørelser kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.

Stk. 3. Søgsmål til prøvelse af afgørelser truffet af Patentdirektoratet, som kan påklages til ankenævnet, kan ikke indbringes for domstolene, før ankenævnets afgørelse foreligger. Søgsmål til prøvelse af ankenævnets afgørelser skal anlægges inden 2 måneder efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Søgsmålet har opsættende virkning.

§ 47. Patentdirektoratet kan efter anmodning påtage sig at løse særlige opgaver, der vedrører varemærker og varemærkeret.

Stk. 2. Industriministeren fastsætter regler om betalingen herfor.

§ 48. Industriministeren fastsætter nærmere bestemmelser om ansøgning, om påberåbelse af fortrinsrettigheder, jf. §§ 18 og 19, om registrering og udslettelse af varemærker og om EF-varemærkeansøgningers og EF- varemærkers overgang til nationale ansøgninger. Industriministeren fastsætter endvidere nærmere bestemmelser om registrets indretning og førelse, om offentliggørelse af registreringer m.v. og om gebyrerne for indlevering og behandling af ansøgninger, for ekspeditioner, udskrifter m.v. Industriministeren kan fastsætte nærmere regler til bestemmelse af, hvilke dage der betragtes som lukkedage for Patentdirektoratet.

§ 49. Henlægger industriministeren sine beføjelser efter loven til Patentdirektoratet, kan ministeren fastsætte regler om klageadgangen, herunder at klager ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

Kapitel 8

International varemærkeregistrering

§ 50. Ved en international varemærkeregistrering forstås en registrering i henhold til den i Madrid den 14. april 1891 vedtagne overenskomst vedrørende international registrering af varemærker med senere revisioner

(Madrid-arrangementet) eller i henhold til den i Madrid den 27. juni 1989 vedtagne protokol til Madrid- arrangementet (Protokollen).

Virkningerne af en international registrering

§ 51. Fra registreringsdatoen eller fra datoen for en efterfølgende designering har en international varemærkeregistrering, hvori Danmark er designeret, samme retsvirkning, som hvis mærket var registreret i Danmark.

Afslag

§ 52. Patentdirektoratet kan inden for den frist, der er fastsat i Madridarrangementet eller Protokollen, meddele det Internationale Bureau helt eller delvist afslag på mærkets gyldighed i Danmark, hvis mærket ikke opfylder registreringsbetingelserne efter denne lov, eller hvis der fremsættes indsigelse.

Bortfald og videreførelse i dansk ret

§ 53. Hvis den internationale varemærkeregistrering mister sin gyldighed, bortfalder dens gyldighed ligeledes i Danmark fra tidspunktet for bortfald af den internationale registrering.

Stk. 2. Indehaveren af en international varemærkeregistrering efter Protokollen kan i så fald indgive en dansk varemærkeansøgning med samme virkning, som hvis ansøgningen var indleveret på indleveringsdatoen for den internationale registrering eller datoen for en efterfølgende designering, forudsat at

• 1) ansøgningen indgives senest 3 måneder efter udslettelsesdatoen, • 2) den danske varemærkeansøgning ikke omfatter andre varer eller tjenesteydelser end den

internationale varemærkeregistrering og • 3) ansøgningen i øvrigt opfylder kravene til en varemærkeansøgning og ansøgeren betaler de

foreskrevne gebyrer.

Forbud mod dobbeltbeskyttelse

§ 54. I de tilfælde, hvor et i Danmark registreret varemærke tillige på mærkeindehaverens foranledning er genstand for en international varemærkeregistrering, skal den internationale varemærkeregistrering træde i stedet for den danske registrering, hvis

• 1) Danmark er designeret enten oprindeligt eller senere, • 2) de varer eller tjenesteydelser, der er omfattet af den danske registrering, også er omfattet af den

internationale registrering og • 3) Danmark er designeret senere end ansøgningsdatoen for den danske registrering.

Stk. 2. Patentdirektoratet skal på forlangende notere i sit register, at der foreligger en international varemærkeregistrering.

Ansøgning om international varemærkeregistrering på basis af ansøgning eller registrering

i Danmark

§ 55. En international varemærkeansøgning kan indleveres af ansøgere hjemmehørende i Danmark, der er indehavere af en dansk varemærkeansøgning eller registrering.

§ 56. Internationale varemærkeansøgninger eller efterfølgende designering på basis af en ansøgning eller registrering i Danmark indleveres til Patentdirektoratet i overensstemmelse med de bestemmelser, der fastsættes af industriministeren, jf. § 60. Med ansøgningen skal følge det fastsatte gebyr.

§ 57. En international ansøgning kan kun omfatte de varer eller tjenesteydelser, der er omfattet af den danske ansøgning eller registrering.

§ 58. Ved indlevering af en international varemærkeansøgning kan der påberåbes prioritet i overensstemmelse med Pariserkonventionen.

Fornyelse m.v.

§ 59. Om fornyelse gælder de regler, der er fastsat i Madridarrangementet og Protokollen.

§ 60. Industriministeren fastsætter nærmere regler til gennemførelse af bestemmelserne i dette kapitel. Der kan herunder fastsættes særlige regler om offentliggørelse af de internationalt registrerede varemærker, jf. § 51, og om fremsættelse af indsigelser herimod, jf. § 52. Industriministeren kan endvidere fastsætte regler om gebyrer for behandling af sager i forbindelse hermed.

Kapitel 9

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 61. Loven træder i kraft den 1. januar 1992, og samtidig ophæves varemærkeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 249 af 17. april 1989.

Stk. 2. De administrative regler, der er fastsat i medfør af varemærkeloven, jf. stk. 1, forbliver i kraft, indtil de afløses af forskrifter udstedt efter denne lov.

Stk. 3. For varemærker, der er registreret før den 31. december 1991, påbegyndes 5-års-perioden efter § 25 først den 1. januar 1992.

Stk. 4. Bestemmelserne i kapitel 8 sættes i kraft helt eller delvis ved bekendtgørelse udstedt af industriministeren.

§ 62. Ansøgninger, der ved lovens ikrafttræden ikke er bekendtgjort i overensstemmelse med de hidtidige bestemmelser, behandles efter bestemmelserne i denne lov.

§ 63. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Givet på Christiansborg Slot, den 6. juni 1991

• Under Vor Kongelige Hånd og Segl

• MARGRETHE R.

• / Anne Birgitte Lundholt

Redaktionel note

• bekendtgørelse nr. 131 af 15. marts 1996. • (* 2) Lovens kapitel 8 er sat ikraft den 1. april 1996 ved • for Grønland den 1. januar 1992 • (* 1) Ved anordning nr. 856 af 16. december 1991 er loven sat i kraft

Trademarks Act

(Act No. 341 of June 6, 1991)*

Part I

General Provisions

1. Pursuant to the provisions of this Act persons and enterprises may obtain an exclusive right to trademarks (trademark right). Trademarks mean distinctive signs for goods or services being used or intended to be used by a commercial enterprise.

Signs of Which a Trademark May Consist

2.-
(1) A trademark may consist of any sign capable of distinguishing the goods or services of one enterprise from those of other enterprises and capable of being represented graphically, in particular:
(i) words and word combinations, including slogans, personal names, company names or names of real property;
(ii) letters and numerals;
(iii) pictures and designs; or
(iv) the shape, equipment or packaging of the goods.
(2) A trademark right shall not be acquired for signs which consist exclusively of a shape which is dictated by the goods themselves, a shape of goods which is necessary to obtain a technical result or a shape which gives substantial value to the goods.

Establishing a Trademark Right

3.-
(1) A trademark right may be established either:
(i) by registration of a trademark in accordance with the rules of this Act for the goods or services comprised by the registration; or
(ii) by commencement of use of a trademark in this country for the goods or services for which the trademark has commenced to be used and for which it is continuously used.
(2) Use of a trademark which according to its nature is excluded from registration shall not establish any trademark right.
(3) If the trademark is devoid of the required distinctive character on commencement of use, the right shall not be established until a distinctive character is created by use of the mark.

Contents of the Trademark Right

4.-
(1) The proprietor of a trademark right shall be entitled to prohibit all persons not having his consent from using in the course of trade any sign which is identical with or similar to the trademark:
(i) if the use relates to goods or services which are identical with or similar to those comprised by the trademark right; and
(ii) there exists a likelihood of confusion including the likelihood of assuming a connection between the trademarks.
(2) Irrespective of the limitation in subsection (1) to goods or services identical with or similar to those covered by the trademark, the proprietor of the trademark shall be entitled to prohibit the use of the trademark also in relation to goods or services which are not identical or similar where the trademark is well known in this country and the use would take unfair advantage of, or be detrimental to, the distinctive character of the repute of the trademark.
(3) Use in the course of trade means in particular:
(i) affixing the sign to the goods or to the packaging thereof;
(ii) offering the goods for sale, putting them on the market or stocking them for that purpose or offering or supplying services under the sign in question;
(iii) importing or exporting the goods under the sign in question; or
(iv) using the sign on business papers and in advertising.

Limitations to the Rights of the Proprietor

5. The proprietor of a trademark right shall not be entitled to prohibit others from using, in the course of trade and in accordance with honest practices in industrial or commercial matters:
(i) his own name and address;
(ii) indications concerning the kind, quality, quantity, intended purpose, value or geographical origin of the goods or services, the time of production of the goods or of rendering the service or other characteristics of the goods or services; or
(iii) the trademark when it is necessary for the indication of the intended purpose of the goods or services, in particular as accessories or spare parts.

Exhaustion

6.-
(1) The proprietor of a trademark shall not be entitled to prohibit the use of the trademark in relation to goods which have been put on the market in the European Community under that trademark by the proprietor himself or with his consent.
(2) Subsection (1) shall not apply if there are legitimate reasons for the proprietor to oppose further commercialization of the goods, especially where the condition of the goods has been changed or impaired after they have been put on the market.

Conflicting Rights

7. If two or more parties individually claim a trademark right in the same or similar signs, the right which has arisen first shall have priority, unless otherwise provided in the following Sections. A registered right shall be deemed to have arisen on the date of filing of the application for registration, cf. Section 12, or on the date from which priority is claimed pursuant to the rules of Section 18 or 19.
8. A later right in a registered trademark may coexist with an earlier right in a confusingly similar trademark, provided that the registration was applied for in good faith and that the proprietor of the earlier right has been aware of and tolerated the use in this country of the later right for a period of five successive years.
9. A later right in a trademark may also coexist with an earlier right in a confusingly similar trademark if the proprietor of the earlier right has not, within a reasonable time, taken the necessary steps to prevent the use of the later mark.
10.-
(1) In the cases referred to in Sections 8 and 9, the proprietor of a later trademark shall not be entitled to oppose the use of an earlier trademark even if the proprietor of the earlier trademark may no longer invoke his right against the later trademark.
(2) In the cases referred to in Section 9, it may be decided, if it is deemed reasonable, that one or both of the trademarks shall only be used in a special manner, for example, in a particular shape or with the addition of an indication of locality.

Reproduction of a Trademark in Dictionaries, etc.

11.-
(1) In encyclopaedias, handbooks, textbooks or similar publications of a professional nature the author, editor and publisher shall, at the request of the proprietor of a registered trademark, ensure that the trademark is not reproduced without indication to the effect that it is a registered trademark.
(2) If any party fails to comply with the provision of subsection (1), he shall be liable to pay the costs of publishing a correcting notice in the manner deemed reasonable.

Part II

Registration of Trademarks

12.-
(1) An application for the registration of a trademark shall be filed in writing with the Patent Office. The application shall contain a reproduction of the trademark and state the applicant's name or company. Furthermore, the goods or services for which registration of the trademark is applied for shall be stated.
(2) The application shall be drawn up in accordance with the provisions laid down pursuant to Section 48. The prescribed fee shall accompany the application.
(3) The Patent Office shall keep a Register of Trademarks. The Office shall publish registrations, etc.

Grounds for Refusal

13.-
(1) For a trademark to be registered it shall be of the nature referred to in Section 2, including a distinctive character.
(2) The following trademarks shall not be registered:
(i) trademarks which consist exclusively of signs or indications which may serve, in trade, to designate the kind, quality, quantity, intended purpose, value, geographical origin, or the time of production of the goods or of rendering the services or other characteristics of the goods or services;
(ii) trademarks which consist exclusively of signs or indications which are customarily used to designate the goods or services in the current language or in the established practices of the trade.
(3) Irrespective of the provisions of subsections (1) and (2), a trademark may be registered if, before the filing of the application, in consequence of the use which has been made thereof, it has acquired a distinctive character.
14. Furthermore, the following shall not be registered:
(i) trademarks which are contrary to law, public order or morality;
(ii) trademarks which are liable to mislead the public, for instance, as to the nature, quality or geographical origin of the goods or services;
(iii) trademarks which have not been authorized by the competent authorities and are to be refused pursuant to Article 6ter of the Paris Convention for the Protection of Industrial Property, and trademarks which include badges, emblems, and escutcheons which are of public interest, unless the consent of the appropriate authority to their registration has been given;
(iv) trademarks which without permission consist of or contain an element which can be construed as a personal name or company name to which another party has a legal title, or as a portrayal provided allusion is not made to persons long dead, or which without permission contain a distinctive name, or a picture of the real property, of another party;
(v) trademarks which without permission consist of or contain an element which can be construed as a distinctive title of the protected literary or artistic work of another party or which infringe the copyright in such works or the right to a photograph of another party or the industrial property rights of another party.
15.-
(1) A trademark shall not be registered if:
(i) it is identical with an earlier trademark, and the goods or services for which the trademark is sought to be registered are identical with the goods or services for which the earlier trademark is protected; or
(ii) there exists a likelihood of confusion, including a likelihood of association, with the earlier trademark because the later trademark is identical with or similar to the earlier trademark and the goods or services are identical or similar.
(2) For the purpose of subsection (1), earlier trademarks mean:
(i) marks of the following categories in respect of which the date of application for registration is earlier than the date of application for registration of the trademark, taking account, where appropriate, of the priorities claimed in respect of those marks:
(a) Community trademarks;
(b) trademarks registered in this country; or
(c) trademarks registered under international agreements and having effect in this country;
(ii) Community trademarks which claim seniority, in accordance with the Regulation on the Community trademark, in relation to a trademark referred to under (i)(b) and (c), even if the latter trademark has been surrendered or has lapsed;
(iii) applications for trademarks referred to under (i) and (ii), subject to their registration;
(iv) trademarks which, on the date of application for registration of the trademark, or, where appropriate, of the priority claimed in respect of the application for registration of the trademark, are well known in this country, in the sense in which the words "well known" are used in Article 6bis of the Paris Convention.
(3) A trademark shall, furthermore, not be registered if it is identical with or similar to an earlier Community trademark within the meaning of subsection (2) and is sought to be registered for goods or services which are not similar to those for which the earlier Community trademark is registered, provided that the earlier Community trademark is well known in the Community and the use of the later trademark would take unfair advantage of, or be detrimental to, the distinctive character or the repute of the earlier Community trademark.
(4) A trademark shall, moreover, not be registered if:
(i) the trademark is identical with or similar to an earlier Danish trademark within the meaning of subsection (2) and is sought to be registered for goods or services which are not similar to those for which the earlier trademark is registered, where the earlier trademark is well known in this country and where the use of the later trademark would take unfair advantage of, or be detrimental to, the distinctive character or the repute of the earlier trademark; or
(ii) in consequence of use in this country a right has been acquired to an identical or confusingly similar trademark or to another identical or confusingly similar sign used in the course of trade prior to the date of the application for registration of the later trademark, or, where appropriate, the date of the priority claimed in respect of the application for registration of the later trademark.
(5) A trademark shall not be excluded from registration pursuant to the provisions of subsections (1) to (4) where the proprietor of the earlier trademark or other earlier rights consents to the registration of the later trademark.

Disclaimers

16.-
(1) A trademark right acquired by registration shall not include such elements of the trademark as cannot be registered separately.
(2) If a trademark contains such elements, and there is special reason to assume that registration of the trademark may cause doubt as to the scope of the trademark right, such elements may on registration be explicitly excepted from the protection.
(3) If elements of the trademark which have been excepted from the protection appear later on to have become registrable, a new registration may be made of these elements or of the actual trademark without the limitation referred to in subsection (2).

Classes of Goods

17. Trademarks shall be registered in one or more classes of goods or services. The Minister of Industry shall lay down provisions concerning the division into classes.

Convention Priority

18.-
(1) If an application for the registration of a trademark is filed in this country within six months after the filing of the first application for the registration of the trademark in a country party to the Paris Convention for the Protection of Industrial Property, the application shall on request receive priority from the first filing date.
(2) Subject to reciprocity, subsection (1) shall apply mutatis mutandis to trademarks sought to be registered for the first time in a country which is not a party to the Paris Convention.

Exhibition Priority

19. If an application for the registration of a trademark is filed in this country within six months after the trademark has been used for the first time for goods displayed at an official or officially recognized international exhibition, the application shall on request receive priority from that date. The exhibitions referred to are such exhibitions as are defined in the Convention on International Exhibitions signed on November 22, 1928, as subsequently revised.

Processing of Applications

20.-
(1) If the application does not comply with this Act or the provisions laid down pursuant to this Act, or if the Patent Office has other objections to the acceptance of the application, the Patent Office shall notify the applicant accordingly and invite him to file his observations within a specified time limit.
(2) On the expiry of the time limit, the Patent Office shall decide on the application unless the applicant is invited again to file observations.

Claiming a Right to a Trademark

21.-
(1) If anybody claims to be entitled to a trademark for which registration has been applied for or to a registered trademark, the Patent Office may, if it finds the question doubtful, invite him to bring it before the courts within a time limit to be specified. If the invitation is not complied with, the claim may be disregarded. Information to that effect shall be given in the invitation.
(2) If legal proceedings have been brought concerning the right to a trademark, the processing of the application by the Patent Office may be suspended until a final decision has been given in the legal proceedings.

Registration

22. When the application has been accepted, the trademark shall be registered, and the registration shall be published.

Opposition

23.-
(1) When the registration has been published, opposition may be filed against the validity of the registration. The opposition, which shall be reasoned, shall be filed in writing with the Patent Office within two months from the date of publication. The proprietor of the registered right shall be notified of the opposition and be given an opportunity to file his observations.
(2) If the opposition is rejected, this shall be communicated to the opponent and the proprietor of the right.
(3) If the opposition is allowed, the registration shall be declared void in full or in part. The decision to that effect shall be published when it is final.

Amendment of Trademarks

24.-
(1) At the request of the proprietor, insignificant amendments of a registered trademark may be made, provided the general impression of the trademark is not influenced by the amendment.
(2) Amendments of registered trademarks shall be entered in the Register and published.

Requirement of Use

25.-
(1) If, within a period of five years following the date of the completion of the registration procedure, the proprietor has not put the trademark to genuine use in this country in connection with the goods or services in respect of which it is registered, or if such use has been suspended during an uninterrupted period of five years, the registration may be revoked, cf. Section 28, unless there are proper reasons for non-use.
(2) The following shall also constitute use within the meaning of subsection (1):
(i) use of the trademark in a form which does not significantly differ from the form in which it was registered;
(ii) affixing the trademark to goods or to the packaging thereof in this country solely for export purposes.
(3) Use of the trademark with the consent of the proprietor shall be deemed to constitute use by the proprietor.

Duration of the Registration

26.-
(1) The rights obtained by registration of a trademark shall be effective from the date on which the application is filed pursuant to Section 12, cf. Sections 18 and 19, and shall continue to be effective for 10 years from the date of registration.
(2) The registration may be renewed for periods of 10 years from the expiry of the period of registration concerned.

Renewal

27.-
(1) Application for renewal shall be made by payment to the Patent Office of the prescribed fee not earlier than three months before and not later than six months after the expiry of the registration period.
(2) If the application is accepted, the renewal shall be entered in the Register.
(3) The Patent Office shall collect renewal fees from the proprietor of the trademark or his agent, but shall not be held responsible for any loss of right as a consequence of non-collection.
(4) If the application does not comply with the provisions laid down, the Patent Office shall notify the applicant accordingly and prescribe a time limit for the applicant to file his observations.
(5) On the expiry of the time limit, the Patent Office shall decide on the application, unless the applicant is invited again to file his observations.

Part III

Termination of the Registration

28.-
(1) If a trademark is registered contrary to the provisions of this Act, the registration may be revoked, cf., however, Sections 8 and 9. If the grounds for revocation are a lack of distinctive character or the like, cf. Section 13, the use which has taken place after the registration, cf. Section 13(3), shall also be taken into account.
(2) A registration may also be revoked if the trademark:
(i) is not used in accordance with Section 25;
(ii) in consequence of the activity or inactivity of a proprietor, has become the common name in the trade for the product or service in respect of which it is registered; or
(iii) in consequence of the use made of it by the proprietor of the trademark or with his consent in respect of the goods or services for which it is registered, is liable to mislead the public, particularly as to the nature, quality or geographical origin of the goods or services.
(3) Revocation of a trademark under subsection (2)(i) may not be claimed where, in the interval between the expiry of the five-year period and the filing of the application for revocation, genuine use of the trademark has been commenced or resumed. The commencement or resumption of use within a period of three months preceding the filing of the application for revocation shall, however, be disregarded where preparations for the commencement or resumption occur only after the proprietor has become aware that an application for revocation may be filed.
(4) Where grounds for revocation exist in respect of only some of the goods or services for which the trademark has been registered, the revocation shall cover those goods or services only.

Revocation by Court Decision

29. Revocation of a registration under Section 28 shall be made by a court decision. Proceedings shall be instituted against the proprietor and may be instituted by any person with a legal interest therein. Proceedings pursuant to the provisions of Sections 13 and 14(i) to (iii) may also be instituted by the Patent Office.

Administrative Revocation

30.-
(1) At the request of any person with a legal interest therein, and on payment of the prescribed fee, the Patent Office may revoke a trademark registration, provided that the condition for revocation in Section 25, cf. Section 28(2)(i), is fulfilled.
(2) The decision of the Patent Office may be brought before the Patent Board of Appeal and the courts in accordance with Section 46. However, the proprietor of the trademark may at any time institute proceedings against the person claiming revocation of the registration whether or not the Patent Office has made a decision on the case.
31.-
(1) If there is reasoned doubt as to the existence of a proprietor of a trademark or if his address is unknown, any person with a legal interest therein may request that the trademark be deleted from the Register.
(2) Prior to any deletion, the Patent Office shall request the proprietor to come forward within a time limit fixed by the Patent Office. Notification of the time limit shall be given by registered letter or a similar, satisfactory method. If the address of the proprietor is unknown, the time limit shall be communicated by public notification. If thereafter the proprietor has not come forward, the trademark shall be deleted from the Register.

Cancellation

32. If a registration of a trademark, a renewal of a trademark registration or an entry of an amendment in the Register has been made by obvious mistake, the Patent Office may, within three months from the date of registration or the date of the entry, cancel the registration, the renewal or the entry.

Deletion

33. Deletion from the Register shall be made if:
(i) the registration is not renewed;
(ii) the proprietor of the trademark requests deletion of the trademark;
(iii) the registration is declared void pursuant to Section 23; or
(iv) a decision is made or a judgment is given concerning revocation pursuant to Sections 29, 30, 31 or 37(2).
34. Office copies of any court decision concerning the registration of a trademark or the application for a trademark shall be communicated to the Patent Office by the relevant court.

Part IV

Special Provisions Relating to the
Registration of Foreign Trademarks
Domestic Registration

35.-
(1) An applicant who does not conduct business in this country and who is not a resident of a State which is a party to the Paris Convention for the Protection of Industrial Property shall document that a similar trademark is registered by him in his home country in respect of the same goods or services as comprised by the application.
(2) Subject to reciprocity, the Minister of Industry may direct that subsection (1) shall not apply.
36. Subject to reciprocity, the Minister of Industry may direct that trademarks which would not otherwise be registrable in this country, but which are registered in a foreign State, may be registered in this country such as they are registered in the foreign State. Such a registration shall not extend further than in the foreign State.

Agents

37.-
(1) A proprietor of a trademark who is not a resident of this country shall have an agent residing in this country to receive summonses and all other communications concerning the trademark on his behalf with binding effect on the proprietor. The name and address of the agent shall be entered in the Register of Trademarks.
(2) If no appropriate agent is recorded, the proprietor of the trademark shall take steps to correct this matter within a time limit prescribed by the Patent Office. Notification of the time limit shall be given by registered letter or a similar, satisfactory method. If the address of the proprietor of a trademark is unknown, the time limit shall be communicated by publication. If an agent has not been appointed prior to the expiry of the time limit, the trademark shall be deleted from the Register.

Part V

Transfer and Licensing, etc.

38.-
(1) The right to a trademark may be transferred in or without connection with the enterprise in which it is used.
(2) If anybody transfers his enterprise, the right to the trademarks of the enterprise shall pass to the transferee unless it has been or is deemed to have been agreed otherwise.
39.-
(1) The transfer of the right to a registered trademark shall on request be entered in the Register of Trademarks.
(2) Until the transfer has been communicated to the Patent Office, the proprietor of the trademark shall be deemed to be the latest person who is entered in the Register.

Licensing

40.-
(1) A trademark may be licensed for some or all of the goods or services for which it is registered and for the whole or part of the country. A license may be exclusive or non-exclusive.
(2) At the request of the proprietor or the licensee, the license shall be entered in the Register of Trademarks. It shall also be entered in the Register when it is later established that the license has terminated.
(3) The proprietor of a trademark may invoke the rights conferred by the trademark against a licensee who contravenes any provision in the licensing contract with regard to its duration, the form in which the trademark may be used according to the registration, the nature of the goods or services for which the license is granted, the territory within which the trademark may be used, or the quality of the goods manufactured or the services provided by the licensee.

Mortgage and Execution

41. If the right to a registered trademark has been mortgaged or a writ of fieri facias has been executed therein, the Patent Office shall at the request of the proprietor, the mortgagee or the execution creditor enter a note to that effect in the Register of Trademarks.

Part VI

Provisions Concerning the Legal Protection

42.-
(1) Intentional infringement of a trademark right established by registration or use shall be punished by a fine. Under aggravating circumstances, including in particular if the purpose of the violation is a significant and obviously unlawful profit, punishment may be increased to ordinary imprisonment of not more than one year.
(2) Proceedings in respect of violations comprised by subsection (1), first sentence, shall be brought by the injured party. Proceedings in respect of other violations shall be brought by the State at the request of the injured party. The cases shall be treated as proceedings instituted by the police. The remedies of Part LXXIII of the Administration of Justice Act concerning search may be used to the same extent as in proceedings instituted by the Public Prosecutor.
(3) If the violation has been committed by a limited liability company, a private limited company, a cooperative society or the like, the enterprise as such may be liable to a fine. If the violation has been committed by the State, a municipality or a municipal corporation, cf. Section 60 of the Administration of Local Authorities Act, the State, the municipality or the municipal corporation as such may be liable to a fine.
43.-
(1) Anybody who intentionally or negligently infringes the trademark right of another person shall be liable to pay reasonable compensation for the exploitation of the trademark as well as damages for the further injury which the infringement may have caused.
(2) If anybody commits infringement which is not intentional or due to negligence, he shall be liable to pay compensation and damages under the provisions of subsection (1) to the extent found reasonable.
(3) If the trademark right is constituted by registration, the rules of subsection (1) shall also apply in the interval between the date of filing of the application and the date of registration of the trademark, if the infringer knew or ought to have known that the application had been filed.
(4) Civil cases for the outcome of which the application of this Act is significant shall be brought before the Maritime and Commercial Court in Copenhagen, unless the parties agree otherwise.
44. In cases of infringement of a trademark right, the court may decide on measures to prevent the abuse of the trademark. In that respect, it may inter alia be decided that the illegally affixed trademarks shall be removed from the goods which are in the possession of the party concerned or are otherwise at that party's disposal or, if necessary, that the goods shall be destroyed or surrendered to the injured party in return for or without compensation.
45.-
(1) If a license has been granted to use a trademark, the licensor as well as the licensee shall be deemed to be entitled to bring proceedings in cases of infringement of the trademark right, unless otherwise agreed.
(2) A licensee who wishes to institute proceedings shall inform the licensor thereof.

Part VII

Miscellaneous Provisions

46.-
(1) The decisions of the Patent Office under this Act may be brought before the Patent Board of Appeal (Board of Appeal for Industrial Property) not later than two months after the date on which the party concerned was notified of the decision. The fee for appeal shall be paid within the same time limit. If payment is not made, the appeal shall be rejected as inadmissible. Filing of appeals with the Patent Board of Appeal shall have suspensive effect.
(2) The decisions of the Patent Board of Appeal may not be brought before any higher administrative authority.
(3) Proceedings for the trial of decisions of the Patent Office which may be appealed against to the Patent Board of Appeal may not be brought before the courts until the decision of the Patent Board of Appeal has been given. Proceedings for the trial of decisions by the Patent Board of Appeal shall be brought within two months after the date on which the party concerned was notified of the decision. The proceedings shall have suspensive effect.
47.-
(1) The Patent Office may on request undertake the solution of special tasks concerning trademarks and trademark rights.
(2) The Minister of Industry shall lay down rules concerning the payment therefor.
48. The Minister of Industry shall lay down further provisions concerning applications, priority claims, cf. Sections 18 and 19, registration and deletion of trademarks and concerning the conversion of Community trademark applications and Community trademarks into national applications. The Minister of Industry shall, moreover, lay down further provisions concerning the arrangement and keeping of the Register, concerning the publication of registrations, etc., and concerning fees for the filing and processing of applications, handling fees, fees for office copies, etc. The Minister of Industry may lay down specific rules concerning the days on which the Patent Office shall be closed.
49. If the Minister of Industry transfers his authority under this Act to the Patent Office, the Minister may lay down rules concerning the right of appeal including rules to the effect that appeals may not be brought before any higher administrative authority.

Part VIII

International Trademark Registration

50. An international trademark registration means a registration under the agreement adopted in Madrid on April 14, 1891, concerning the international registration of marks as subsequently revised (the Madrid Agreement) or under the protocol relating to the Madrid Agreement (the Protocol) adopted in Madrid on June 27, 1989.

Effects of an International Registration

51. From the date of registration or from the date of a subsequent designation, an international trademark registration designating Denmark shall have the same legal effect as if the trademark was registered in Denmark.

Refusal

52. Within the time limit laid down in the Madrid Agreement or the Protocol, the Patent Office may notify the International Bureau that the protection of the trademark is fully or partially refused in Denmark if the trademark does not comply with the conditions of registration under this Act or if an opposition is filed.

Lapse and Proceeding Under Danish Law

53.-
(1) If the international trademark registration is invalidated, its validity shall also lapse in Denmark from the date of lapse of the international registration.
(2) The proprietor of an international trademark registration under the Protocol may in that case file a Danish trademark application with the same effect as if the application had been filed on the filing date of the application for the international registration or the date of a subsequent designation, provided that:
(i) the application is filed within three months after the date of deletion;
(ii) the Danish trademark application does not comprise other goods or services than the international trademark application; and
(iii) the application, moreover, complies with the requirements of a trademark application and the applicant pays the prescribed fees.

Prohibition Against Double Protection

54.-
(1) In the cases where, at the request of the proprietor of the trademark, a trademark registered in Denmark is also the object of an international trademark registration, the international trademark registration shall replace the Danish registration if:
(i) Denmark is designated either originally or subsequently;
(ii) the goods or services comprised by the Danish registration are also comprised by the international registration; and
(iii) Denmark is designated at a later date than the date of application for the Danish registration.
(2) The Patent Office shall on request enter in its Register the existence of an international trademark registration.

Application for International Trademark
Registration on the Basis of an Application
or Registration in Denmark

55. International trademark applications may be filed by applicants residing in Denmark who are proprietors of Danish trademark applications or registrations.
56. International trademark applications or subsequent designations on the basis of an application or registration in Denmark shall be filed with the Patent Office pursuant to the provisions laid down by the Minister of Industry, cf. Section 60. The prescribed fee shall accompany the application.
57. An international application shall only comprise the goods or services comprised by the Danish application or registration.
58. On filing an international trademark application, priority may be claimed pursuant to the Paris Convention.

Renewal, etc.

59. The rules laid down in the Madrid Agreement and the Protocol shall apply to renewal.
60. The Minister of Industry shall lay down further rules for implementation of the provisions of this Part of the Act. Special rules may be laid down concerning publication of the internationally registered trademarks, cf. Section 51, and on the filing of oppositions against them, cf. Section 52. The Minister of Industry may, furthermore, lay down rules concerning fees for the examination of cases in connection therewith.

Part IX

Provisions as to Entry Into Force
and Transitional Provisions

61.-
(1) This Act shall enter into force on January 1, 1992, and at the same time the Consolidated Trademarks Act, No. 249 of April 17, 1989, shall be repealed.
(2) The administrative rules laid down pursuant to the Consolidated Trademarks Act, cf. subsection (1), shall remain in force until they are replaced by provisions issued under this Act.
(3) For trademarks which are registered prior to December 31, 1991, the five-year period under Section 25 shall not commence until January 1, 1992.
(4) The provisions of Part VIII shall enter into force in their entirety or in part by order issued by the Minister of Industry.
62. Applications which at the entry into force of this Act are not published in accordance with the previous provisions shall be processed pursuant to the provisions of this Act.
63. This Act shall not apply to the Faroe Islands and Greenland, but may by Royal Decree be put into force for the Faroe Islands and Greenland with the amendments deemed appropriate considering the special Faroese and Greenland conditions.

Ordinance on the Entry Into Force of the Trademarks Act
and the Collective Marks Act for Greenland

(No. 856 of December 16, 1991)*

Pursuant to Section 63 of Act No. 341 of June 6, 1991, on Trademarks, and to Section 13 of Act No. 342 of June 6, 1991, on Collective Marks1 , the following is ordered:

1. The said Acts shall enter into force for Greenland on January 1, 1992, with the following amendments:
"42.-
(1) Intentional infringement of a trademark right established by registration or use shall be punished with a fine, unless heavier penalties are prescribed by other legislative texts.
(2) Cases under subsection (1) shall be treated according to the law applicable in Greenland.
(3) If the violation has been committed by a limited liability company, a private limited company, a cooperative society or the like, the enterprise as such may be liable to a fine. If the violation has been committed by the State or by the local administration, a municipality or a municipal corporation of Greenland, cf. Section 57 of the Law on the Parliament [Landsting], the State or the municipality or municipal corporation, as such, may be liable to a fine."
2. This Ordinance shall enter into force on the date of its publication in the law journal Lovtidende.

* Danish title: Varemærkelov.

Entry into force: January 1, 1992.

Source: Communication from the Danish authorities.

Note: English translation furnished by the Danish authorities.

* Official title: Anordning om ikrafttræden for Gronland af varemærkelov og fællesmærkelov.

Entry into force (of the Trademarks Act of Denmark): January 1, 1992.

Source: Communication from the Danish authorities.

Note: English translation furnished by the Danish authorities.

1 See Industrial Property Laws and Treaties, DENMARK Text 3-002 (Editor's note).

Loi sur les marques de produits et de services

(N° 341 du 6 juin 1991)*

* Titre danois : Varemærkelov. Entrée en vigueur : 1er janvier 1992. Source : traduction anglaise fournie par les autorités danoises.

page 1/16

Ire partie

Dispositions générales

1. En vertu des dispositions de la présente loi, les personnes et les entreprises peuvent obtenir un droit exclusif sur des marques de produits et de services (droit à la marque). On entend par marque de produits ou de services (ou marque) un signe servant à distinguer les produits ou services qu’une entreprise commerciale utilise ou a l’intention d’utiliser.

Signes susceptibles de constituer une marque de produits ou de services

2. – 1) Peuvent constituer des marques de produits ou de services tous les signes propres à distinguer les

produits ou les services d’une entreprise de ceux d’autres entreprises et susceptibles d’une représentation graphique, en particulier :

i) les mots et assemblages de mots, y compris les slogans, les noms patronymiques, les noms commerciaux ou les noms de biens immeubles;

ii) les lettres et les chiffres; iii) les signes figuratifs ou les dessins; ou iv) la forme, l’emballage ou le conditionnement des produits.

2) Un droit à la marque ne peut pas être acquis pour les signes constitués exclusivement par la forme imposée par le produit, par la forme du produit nécessaire à l’obtention d’un résultat technique, ou par la forme qui donne une valeur substantielle au produit.

Acquisition du droit à la marque

3. – 1) Le droit à la marque s’acquiert :

i) soit par l’enregistrement d’une marque conformément aux dispositions de la présente loi pour les produits ou les services couverts par l’enregistrement,

ii) soit par suite du commencement de l’usage d’une marque au Danemark pour les produits ou les services pour lesquels la marque a commencé et continue d’être utilisée. 2) Aucun droit à la marque ne s’acquiert par l’usage d’une marque qui, par sa nature même, ne peut

être enregistrée. 3) Si, au commencement de l’usage, la marque est dépourvue du caractère distinctif requis, le droit ne

peut être acquis que lorsqu’un caractère distinctif sera créé par l’usage de la marque.

page 2/16

Contenu du droit à la marque

4. – 1) Le propriétaire d’une marque est habilité à interdire à tout tiers, en l’absence de son consentement,

de faire usage, dans la vie des affaires, d’un signe identique ou similaire à la marque : i) si l’usage concerne des produits ou des services identiques ou similaires à ceux pour lesquels la

marque est enregistrée; et ii) s’il existe un risque de confusion, y compris le risque de voir établir un lien entre les marques.

2) Nonobstant la limitation, énoncée à l’alinéa 1), relative aux produits ou services identiques ou similaires à ceux protégés par la marque, le propriétaire de la marque est aussi habilité à interdire l’usage de la marque en relation avec des produits ou des services qui ne sont pas identiques ou similaires, lorsque la marque est notoirement connue au Danemark et que cet usage tirerait indûment profit du caractère distinctif ou de la renommée de la marque ou leur porterait préjudice.

3) L’expression «faire usage dans la vie des affaires» signifie en particulier : i) apposer le signe sur les produits ou sur leur conditionnement; ii) offrir les produits à la vente, les mettre dans le commerce ou les détenir à cette fin, ou offrir ou

fournir des services sous le signe en question; iii) importer ou exporter les produits sous le signe en question; ou iv) utiliser le signe dans les papiers d’affaires et la publicité.

Limitations des droits du titulaire

5. Le droit à la marque ne permet pas à son titulaire d’interdire à un tiers de faire usage dans la vie des affaires et conformément aux usages honnêtes en matière industrielle ou commerciale :

i) de son nom et de son adresse; ii) d’indications relatives à l’espèce, à la qualité, à la quantité, à la destination, à la valeur ou à la

provenance géographique des produits ou des services, à l’époque de la production des produits ou de la prestation des services, ou à d’autres caractéristiques des produits ou des services; ou

iii) de la marque lorsqu’elle est nécessaire pour indiquer la destination des produits ou des services, notamment en tant qu’accessoires ou pièces détachées.

Epuisement du droit à la marque

6. – 1) Le droit à la marque ne permet pas à son titulaire d’interdire l’usage de celle-ci pour des produits

qui ont été mis dans le commerce dans la Communauté européenne sous cette marque par le titulaire ou avec son consentement.

2) Les dispositions de l’alinéa 1) ne sont pas applicables si le titulaire justifie de motifs légitimes pour s’opposer à la commercialisation ultérieure des produits, notamment lorsque l’état des produits est modifié ou altéré après leur mise dans le commerce.

Conflits de droits

7. Si plusieurs parties revendiquent individuellement le droit à la marque pour des signes identiques ou similaires, le droit qui a pris naissance en premier lieu a la priorité, sauf disposition contraire dans les articles qui suivent. Un droit enregistré est réputé avoir pris naissance à la date du dépôt de la demande d’enregistrement (cf. l’article 12) ou à la date à partir de laquelle la priorité est revendiquée conformément aux dispositions de l’article 18 ou 19.

page 3/16

8. Un droit acquis ultérieurement sur une marque enregistrée peut coexister avec un droit antérieur sur une marque similaire au point de prêter à confusion, à condition que la demande d’enregistrement ait été déposée de bonne foi et que le titulaire du droit antérieur ait eu connaissance de l’usage au Danemark du droit acquis ultérieurement et ait toléré cet usage pendant une période de cinq années consécutives.

9. Un droit acquis ultérieurement sur une marque peut également coexister avec un droit antérieur sur une marque similaire au point de prêter à confusion si le titulaire du droit antérieur n’a pas pris, dans un délai raisonnable, les mesures nécessaires en vue d’empêcher l’usage de la marque postérieure.

10. – 1) Dans les cas visés aux articles 8 et 9, l’enregistrement d’une marque postérieure ne confère pas à

son titulaire le droit de s’opposer à l’usage d’une marque antérieure, même si le titulaire de la marque antérieure ne peut plus invoquer son droit contre la marque postérieure.

2) Dans les cas visés à l’article 9, le tribunal peut ordonner, s’il l’estime raisonnable, que l’une ou l’autre marque ou les deux marques ne peuvent être utilisées que d’une manière déterminée, par exemple sous une forme particulière ou avec l’adjonction d’un nom de lieu.

Reproduction d’une marque dans les dictionnaires, etc.

11. – 1) A la demande du titulaire d’une marque enregistrée, les auteurs, rédacteurs et éditeurs

d’encyclopédies, de manuels, d’ouvrages didactiques ou d’autres publications spécialisées analogues sont tenus de veiller à ce que cette marque ne soit pas reproduite dans ces publications sans être accompagnée d’une indication du fait qu’elle est enregistrée.

2) Toute partie qui ne respecte pas les dispositions de l’alinéa 1) du présent article est tenue de supporter les frais de publication d’un avis rectificatif de la manière estimée raisonnable.

IIe partie

Enregistrement des marques

12. – 1) La demande d’enregistrement d’une marque est déposée par écrit auprès de l’Office des brevets.

Elle doit contenir une reproduction de la marque et le nom du déposant ou de sa société. En outre, elle doit indiquer les produits ou services pour lesquels l’enregistrement de la marque est demandé.

2) La demande est établie conformément aux dispositions édictées en vertu de l’article 48. Le dépôt de la demande est accompagné du paiement de la taxe prescrite.

3) L’Office des brevets tient un registre des marques. Il publie les enregistrements, etc.

Motifs de refus

13. – 1) Pour pouvoir être enregistrée, une marque doit être de la nature indiquée à l’article 2 et doit avoir

un caractère distinctif. 2) Ne peuvent pas être enregistrées :

i) les marques qui sont composées exclusivement de signes ou d’indications pouvant servir, dans le commerce, à désigner l’espèce, la qualité, la quantité, la destination, la valeur, la provenance géographique ou l’époque de la production des produits ou de la prestation des services ou d’autres caractéristiques des produits ou services;

page 4/16

ii) les marques qui sont composées exclusivement de signes ou d’indications employés habituellement pour désigner les produits ou les services dans le langage courant ou dans les habitudes constantes du commerce. 3) Nonobstant les dispositions des alinéas 1) et 2), une marque peut être enregistrée si, avant le dépôt

de la demande et par suite de l’usage qui en a été fait, elle a acquis un caractère distinctif.

14. En outre, sont refusées à l’enregistrement : i) les marques qui sont contraires à la loi, à l’ordre public ou aux bonnes mœurs; ii) les marques qui pourraient induire le public en erreur, par exemple sur la nature, la qualité ou la

provenance géographique des produits ou des services; iii) les marques qui, à défaut d’autorisation des pouvoirs compétents, sont à refuser en vertu de

l’article 6ter de la Convention de Paris pour la protection de la propriété industrielle, ainsi que les marques qui comportent des badges, des emblèmes et des écussons présentant un intérêt public, à moins que leur enregistrement n’ait été autorisé par l’autorité compétente;

iv) les marques qui, sans autorisation, se composent d’un élément — ou contiennent un élément — susceptible d’être pris pour un nom patronymique ou un nom commercial sur lequel un tiers a des droits, ou le portrait d’un tiers, à moins que cet élément ne se rapporte à une personne décédée depuis longtemps, ou les marques qui, sans autorisation, contiennent un nom distinctif ou une représentation illustrée du bien immeuble d’un tiers;

v) les marques qui, sans autorisation, se composent d’un élément — ou contiennent un élément — susceptible d’être pris pour le titre distinctif de l’œuvre littéraire ou artistique protégée d’un tiers, ou qui portent atteinte au droit d’auteur d’un tiers sur cette œuvre, au droit d’un tiers afférent à une reproduction photographique, ou aux droits de propriété industrielle d’un tiers.

15. – 1) Une marque est refusée à l’enregistrement :

i) si elle est identique à une marque antérieure et que les produits ou services pour lesquels la demande d’enregistrement a été déposée sont identiques à ceux pour lesquels la marque antérieure est protégée; ou

ii) s’il existe un risque de confusion qui comprend le risque d’association avec la marque antérieure en raison de son identité ou de sa similitude avec la marque antérieure et en raison de l’identité ou de la similitude des produits ou des services. 2) Aux fins de l’alinéa 1), on entend par marques antérieures :

i) les marques s’inscrivant dans les catégories énumérées ci-après, pour lesquelles la date de la demande d’enregistrement est antérieure à la date de la demande d’enregistrement de la marque, compte tenu, le cas échéant, du droit de priorité invoqué à l’appui de ces marques :

a) les marques communautaires; b) les marques enregistrées au Danemark; ou c) les marques enregistrées en vertu d’accords internationaux et ayant effet au Danemark;

ii) les marques communautaires qui revendiquent l’ancienneté, conformément au règlement sur la marque communautaire, par rapport à une marque visée aux points i)b) et i)c), même si cette dernière marque a fait l’objet d’une renonciation ou s’est éteinte;

iii) les demandes d’enregistrement pour les marques visées aux points i) et ii), sous réserve de leur enregistrement;

iv) les marques qui, à la date de dépôt de la demande d’enregistrement de la marque, ou, le cas échéant, à la date de la priorité invoquée à l’appui de la demande d’enregistrement de la marque, sont notoirement connues au Danemark au sens de l’article 6bis de la Convention de Paris pour la protection de la propriété industrielle. 3) Une marque est également refusée à l’enregistrement si elle est identique ou similaire à une marque

communautaire antérieure au sens de l’alinéa 2) et si elle est destinée à être enregistrée pour des produits ou des services qui ne sont pas similaires à ceux pour lesquels la marque communautaire antérieure est enregistrée, à condition que la marque communautaire antérieure soit notoirement connue dans la

page 5/16

Communauté et que l’usage de la marque postérieure tire indûment profit du caractère distinctif ou de la renommée de la marque communautaire antérieure, ou qu’elle lui porte préjudice.

4) Une marque est en outre refusée à l’enregistrement : i) si elle est identique ou similaire à une marque enregistrée antérieurement au Danemark au sens

de l’alinéa 2) et que la demande d’enregistrement de cette marque a trait à des produits ou des services qui ne sont pas similaires à ceux pour lesquels la marque antérieure est enregistrée, lorsque la marque antérieure est notoirement connue au Danemark et que l’usage de la marque postérieure tirerait indûment profit du caractère distinctif ou de la renommée de la marque antérieure ou leur porterait préjudice; ou

ii) si, par suite de l’usage au Danemark, un droit a été acquis sur une marque identique ou similaire au point de prêter à confusion ou sur un autre signe identique ou similaire au point de prêter à confusion utilisé dans la vie des affaires avant la date de la demande d’enregistrement de la marque postérieure, ou, le cas échéant, avant la date de la priorité invoquée à l’appui de la demande d’enregistrement de la marque postérieure. 5) Une marque n’est pas refusée à l’enregistrement en vertu des dispositions des alinéas 1) à 4)

lorsque le titulaire de la marque antérieure ou d’autres droits antérieurs consent à l’enregistrement de la marque postérieure.

Exclusions

16. – 1) Le droit à une marque découlant de l’enregistrement n’inclut pas les éléments de cette marque qui

ne peuvent pas être enregistrés séparément. 2) Lorsqu’une marque contient des éléments de ce genre et qu’il y a un motif particulier de penser que

l’enregistrement de cette marque peut causer une incertitude quant à l’étendue du droit à la marque, ces éléments peuvent être expressément exclus de la protection dans l’acte d’enregistrement.

3) Lorsqu’il apparaît par la suite qu’un élément de la marque qui a été exclu de la protection est devenu susceptible d’enregistrement, cet élément ou la marque elle-même peut faire l’objet d’un nouvel enregistrement sans la restriction visée à l’alinéa 2).

Classes de produits

17. Les marques sont enregistrées pour une ou plusieurs classes de produits ou de services. La classification est établie par le ministre de l’industrie.

Priorité conventionnelle

18. – 1) Si une demande d’enregistrement d’une marque est déposée au Danemark dans un délai de six mois

après le dépôt de la première demande d’enregistrement de la marque dans un pays partie à la Convention de Paris pour la protection de la propriété industrielle, la demande est considérée, sur requête, comme prioritaire à compter de la date du premier dépôt.

2) Sous réserve de réciprocité, l’alinéa 1) est applicable mutatis mutandis aux marques pour lesquelles une demande d’enregistrement a été déposée pour la première fois dans un pays qui n’est pas partie à la Convention de Paris.

Priorité découlant d’une exposition

19. Si une demande d’enregistrement d’une marque utilisée pour la première fois pour désigner des produits présentés à une exposition internationale officielle, ou officiellement reconnue, est déposée au Danemark dans un délai de six mois à compter de la présentation, cette demande est considérée, sur requête,

page 6/16

comme prioritaire à compter de cette date. Les expositions visées dans le présent article sont celles qui sont définies dans la Convention concernant les expositions internationales signée le 22 novembre 1928 et révisée ultérieurement.

Instruction des demandes

20. – 1) Si la demande n’est pas conforme à la présente loi ou aux dispositions établies en vertu de la

présente loi, ou qu’il y a, de l’avis de l’Office des brevets, d’autres obstacles à l’acceptation de la demande, l’Office des brevets avise le déposant de ce fait et l’invite à présenter ses observations dans un délai déterminé.

2) A l’expiration de ce délai, l’Office des brevets rend une décision au sujet de la demande, à moins que le déposant ne soit de nouveau invité à présenter des observations.

Revendication d’un droit à une marque

21. – 1) Si un tiers revendique un droit à une marque pour laquelle une demande d’enregistrement a été

déposée ou à une marque enregistrée, l’Office des brevets peut, en cas de doute à cet égard, inviter ce tiers à saisir la justice dans un délai qui doit être précisé. Lorsqu’il n’est pas donné suite à l’invitation, la revendication peut ne pas être prise en considération. Des indications dans ce sens figurent dans l’invitation.

2) Si une action en justice a été intentée en ce qui concerne le droit à une marque, l’instruction de la demande, effectuée par l’Office des brevets, peut être suspendue jusqu’à ce qu’une décision finale ait été rendue dans le cadre de l’action.

Enregistrement

22. Lorsque la demande a été acceptée, la marque est enregistrée et l’enregistrement est publié.

Opposition

23. – 1) Lorsque l’enregistrement a été publié, toute personne peut former opposition à la validité de

l’enregistrement. L’opposition doit être adressée par écrit, avec exposé des motifs, à l’Office des brevets dans un délai de deux mois à compter de la date de la publication. Le titulaire du droit enregistré est avisé de l’opposition et a la possibilité de présenter ses observations.

2) Si l’opposition est rejetée, l’opposant et le titulaire du droit en sont avisés. 3) Si l’opposition est acceptée, l’enregistrement est déclaré nul en tout ou partie. La décision finale

est publiée.

Modification des marques

24. – 1) Sur requête du titulaire d’une marque enregistrée, des modifications mineures peuvent être

apportées à la marque, sous réserve que l’impression d’ensemble de la marque demeure inchangée. 2) Les modifications apportées aux marques enregistrées sont inscrites au registre et publiées.

page 7/16

Obligation d’utiliser la marque

25. – 1) Si, dans un délai de cinq ans à compter de la date à laquelle la procédure d’enregistrement est

terminée, la marque n’a pas fait l’objet par le titulaire d’un usage sérieux au Danemark pour les produits ou les services pour lesquels elle est enregistrée, ou si un tel usage a été suspendu pendant une période ininterrompue de cinq ans, l’enregistrement peut être annulé (cf. l’article 28), sauf juste motif pour le non- usage.

2) Sont également considérés comme usage aux fins de l’alinéa 1): i) l’usage de la marque sous une forme qui ne diffère pas sensiblement de la forme sous laquelle

elle a été enregistrée; ii) l’apposition de la marque sur les produits ou sur leur conditionnement au Danemark dans le

seul but de l’exportation. 3) L’usage de la marque avec le consentement du titulaire est considéré comme usage fait par le

propriétaire.

Durée de l’enregistrement

26. – 1) Les droits conférés par l’enregistrement d’une marque prennent effet à compter de la date du dépôt

de la demande conformément aux dispositions de l’article 12 (cf. les articles 18 et 19) et continuent d’être valables pendant une période de 10 ans à compter de la date de l’enregistrement.

2) L’enregistrement peut être renouvelé par périodes de 10 ans à compter de l’expiration de la période d’enregistrement précédente.

Renouvellement

27. – 1) La demande de renouvellement est effectuée par paiement de la taxe prescrite à l’Office des brevets

au plus tôt trois mois avant et au plus tard six mois après l’expiration de la période d’enregistrement. 2) Si la demande est acceptée, le renouvellement est inscrit au registre. 3) L’Office des brevets perçoit les taxes de renouvellement payées par le titulaire de la marque ou par

son mandataire, mais il ne peut pas être tenu pour responsable d’une perte de droits qui résulterait de la non- perception des taxes.

4) Si la demande n’est pas conforme aux dispositions prévues, l’Office des brevets avise le déposant de ce fait et lui impartit un délai pour présenter ses observations.

5) A l’expiration de ce délai, l’Office des brevets prend une décision sur la demande, à moins que le déposant ne soit de nouveau invité à présenter ses observations.

IIIe partie

Expiration de l’enregistrement

28. – 1) Si une marque est enregistrée en violation des dispositions de la présente loi, le titulaire peut être

déchu de ses droits (cf. toutefois les articles 8 et 9). Si le motif de déchéance est l’absence de caractère distinctif ou d’autres critères analogues (cf. l’article 13), l’usage qui a été fait de la marque après l’enregistrement (cf. l’article 13.3)) est également pris en considération.

page 8/16

2) Le titulaire peut également être déchu de ses droits si la marque : i) n’est pas utilisée conformément aux dispositions de l’article 25; ii) est devenue, par le fait de l’activité ou de l’inactivité de son titulaire, la désignation usuelle

dans le commerce du produit ou service pour lequel elle est enregistrée; ou iii) est propre, par suite de l’usage qui en est fait par le titulaire ou avec son consentement, pour les

produits ou les services pour lesquels elle est enregistrée, à induire le public en erreur, notamment sur la nature, la qualité ou la provenance géographique des produits ou des services. 3) La déchéance ne peut pas être demandée contre une marque sur la base de l’alinéa 2)i) lorsque,

entre l’expiration de la période de cinq ans et la présentation de la demande en déchéance, la marque a fait l’objet d’un commencement ou d’une reprise d’usage sérieux. Cependant, le commencement ou la reprise d’usage qui a lieu dans un délai de trois mois avant la présentation de la demande en déchéance n’est pas pris en considération lorsque les préparatifs pour le commencement ou la reprise de l’usage interviennent seulement après que le titulaire a appris que la demande en déchéance pourrait être présentée.

4) Si un motif de déchéance n’existe que pour une partie des produits ou des services pour lesquels la marque est enregistrée, la déchéance ne s’étend qu’aux produits ou aux services correspondants.

Déchéance par décision judiciaire

29. Le titulaire d’une marque est déchu de ses droits en vertu de l’article 28 sur décision judiciaire. L’action est intentée contre le titulaire par toute personne justifiant d’un intérêt légitime. Une action fondée sur les motifs visés aux articles 13 et 14.i), ii) et iii) peut aussi être intentée par l’Office des brevets.

Déchéance par décision administrative

30. – 1) A la demande de toute personne justifiant d’un intérêt légitime et moyennant paiement de la taxe

prescrite, le titulaire d’une marque peut être déchu de ses droits par l’Office des brevets, sous réserve que la condition de déchéance mentionnée à l’article 25 (cf. l’article 28.2)i)) soit remplie.

2) Un recours peut être formé contre la décision de l’Office des brevets auprès de la Commission des recours en matière de brevets et devant les tribunaux conformément aux dispositions de l’article 46. Cependant, le titulaire de la marque peut à tout moment engager une action contre la personne qui demande la déchéance, même si l’Office des brevets ne s’est pas encore prononcé.

31. – 1) S’il y a des motifs de douter de l’existence du titulaire d’une marque ou que son adresse est

inconnue, toute personne justifiant d’un intérêt légitime peut demander que la marque soit radiée du registre. 2) Avant d’effectuer toute radiation, l’Office des brevets invite le titulaire à se présenter dans un délai

fixé par lui. Ce délai est notifié par lettre recommandée ou par une méthode analogue jugée satisfaisante. Si l’adresse du titulaire est inconnue, le délai est communiqué par voie d’annonce. Si, après cela, le titulaire ne s’est pas présenté, la marque est radiée du registre.

Annulation

32. Si l’enregistrement d’une marque, le renouvellement de l’enregistrement d’une marque ou l’inscription d’une modification dans le registre a été effectué de toute évidence par erreur, l’Office des brevets peut, dans un délai de trois mois à compter de la date d’enregistrement ou de la date de l’inscription, annuler l’enregistrement, le renouvellement ou l’inscription.

page 9/16

Radiation

33. Une marque est radiée du registre si : i) l’enregistrement n’est pas renouvelé; ii) le titulaire de la marque demande que celle-ci soit radiée; iii) l’enregistrement est déclaré nul conformément aux dispositions de l’article 23; ou iv) une décision ou un jugement est rendu concernant la déchéance conformément aux dispositions

des articles 29, 30, 31 ou 37.2).

34. Le tribunal compétent adresse à l’Office des brevets des copies certifiées conformes de toute décision judiciaire concernant l’enregistrement d’une marque ou la demande d’enregistrement d’une marque.

IVe partie

Dispositions spéciales concernant l’enregistrement des marques étrangères

Enregistrement national

35. – 1) Le déposant d’une demande d’enregistrement qui n’exerce pas d’activité commerciale ou

industrielle au Danemark ou qui n’est pas domicilié dans un Etat partie à la Convention de Paris pour la protection de la propriété industrielle doit prouver qu’il a obtenu l’enregistrement d’une marque similaire dans son pays d’origine pour les mêmes produits ou services que ceux pour lesquels l’enregistrement est demandé au Danemark.

2) Sous réserve de réciprocité, le ministre de l’industrie peut décréter que les dispositions de l’alinéa 1) du présent article ne sont pas applicables.

36. Sous réserve de réciprocité, le ministre de l’industrie peut décréter qu’une marque qui ne serait autrement pas susceptible d’enregistrement au Danemark, mais qui est enregistrée à l’étranger, peut être enregistrée au Danemark telle qu’elle l’est dans le pays étranger. La portée d’un tel enregistrement ne peut excéder celle d’un enregistrement effectué dans le pays étranger.

Mandataires

37. – 1) Le titulaire d’une marque qui n’est pas domicilié au Danemark doit constituer un mandataire

domicilié dans ce pays, qui, au nom du titulaire et en engageant celui-ci, peut accepter la signification d’actes judiciaires et de tous avis et notifications concernant la marque. Les nom et adresse du mandataire doivent être inscrits au registre des marques.

2) En l’absence d’inscription d’un mandataire approprié, le titulaire de la marque doit remédier à cette omission dans un délai qui lui est imparti par l’Office des brevets. Ce délai lui est notifié par lettre recommandée ou par une méthode similaire et satisfaisante. Si l’adresse du titulaire de la marque est inconnue, le délai est communiqué par voie d’annonce. Si un mandataire n’a pas été constitué avant l’expiration dudit délai, la marque est radiée du registre.

page 10/16

Ve partie

Transfert, licences, etc.

38. – 1) Le droit à une marque peut être transféré avec ou sans l’entreprise dans laquelle cette marque est

utilisée. 2) En cas de transfert d’une entreprise, les droits attachés aux marques de cette entreprise reviennent

au bénéficiaire du transfert, sauf convention contraire, ou sauf si une telle convention est considérée comme existante.

39. – 1) Le transfert du droit à une marque enregistrée est, sur requête, inscrit au registre des marques. 2) Tant que le transfert n’a pas été notifié à l’Office des brevets, est considérée comme titulaire de la

marque la dernière personne inscrite au registre.

Licence

40. – 1) Une marque peut faire l’objet de licences pour tout ou partie des produits ou des services pour

lesquels elle est enregistrée et pour tout ou partie du pays. Les licences peuvent être exclusives ou non exclusives.

2) La licence est inscrite au registre des marques à la demande du titulaire ou du preneur de licence. Lorsqu’il est établi ultérieurement que la licence a expiré, ce fait est aussi porté au registre.

3) Le titulaire d’une marque peut invoquer les droits conférés par cette marque à l’encontre d’un preneur de licence qui enfreint l’une des clauses du contrat de licence en ce qui concerne sa durée, la forme sous laquelle la marque peut être utilisée selon l’enregistrement, la nature des produits ou des services pour lesquels la licence est concédée, le territoire sur lequel la marque peut être utilisée ou la qualité des produits fabriqués ou des services fournis par le preneur de licence.

Mise en gage et saisie-exécution

41. Si le droit à une marque enregistrée a été mis en gage ou a fait l’objet d’une saisie-exécution, l’Office des brevets peut, sur requête du titulaire, du créancier gagiste ou du créancier saisissant, mentionner ce fait dans le registre des marques.

VIe partie

Dispositions concernant la protection légale

42. – 1) Toute personne qui porte intentionnellement atteinte au droit à une marque découlant de

l’enregistrement ou de l’usage est passible d’une amende. En cas de circonstances aggravantes, notamment si le motif de la violation est la recherche d’un profit important et manifestement illicite, la peine peut aller jusqu’à un emprisonnement d’un an au maximum.

2) L’action fondée sur les violations visées à l’alinéa 1), première phrase, est intentée par la partie lésée. L’action fondée sur d’autres violations est intentée par l’Etat sur requête de la partie lésée. Les affaires sont traitées comme des actions intentées par la police. Les voies de recours prévues dans la

page 11/16

partie LXXIII de la Loi sur l’administration de la justice concernant la perquisition peuvent être appliquées dans la même mesure que lorsqu’il s’agit d’actions intentées par le ministère public.

3) Si l’auteur de la violation est une société à responsabilité limitée, une société coopérative ou autre, l’entreprise en tant que telle est passible d’une amende. Si l’auteur de la violation est l’Etat, une municipalité ou un organisme municipal (cf. l’article 60 de la Loi sur l’administration des collectivités locales), l’Etat, la municipalité ou l’organisme municipal en tant que tels sont passibles d’une amende.

43. – 1) Toute personne qui porte atteinte intentionnellement ou par négligence au droit à une marque d’un

tiers est tenue d’indemniser ce tiers dans une mesure raisonnable pour l’exploitation de la marque et de lui verser des dommages-intérêts pour le préjudice éventuellement causé.

2) L’auteur d’une atteinte au droit à une marque commise sans que ce soit intentionnellement ou par négligence est tenu de verser des dommages-intérêts en vertu des dispositions de l’alinéa 1) dans la mesure jugée raisonnable.

3) Si le droit à la marque découle de l’enregistrement, les dispositions contenues dans l’alinéa 1) sont également applicables entre la date du dépôt de la demande d’enregistrement et la date de l’enregistrement de la marque, si l’auteur de l’atteinte savait, ou aurait dû savoir, que la demande avait été déposée.

4) Le tribunal maritime et commercial de Copenhague est compétent pour connaître des affaires civiles qui peuvent être soumises à l’application de la présente loi, sauf si les parties en conviennent autrement.

44. En cas d’atteinte au droit à une marque, le tribunal peut ordonner des mesures pour empêcher l’usage non autorisé de la marque. A cet égard, il peut notamment ordonner que les marques apposées illégalement soient enlevées des produits qui sont en la possession de la partie en cause ou qui sont d’une autre manière à sa disposition, ou, au besoin, que ces produits soient détruits ou remis à la partie lésée, avec ou sans dédommagement.

45. – 1) Si une licence a été concédée pour l’utilisation d’une marque, le donneur et le preneur de la licence

sont, en cas d’atteinte au droit à la marque, et sauf convention contraire, habilités à intenter une action fondée sur cette atteinte.

2) Le preneur de la licence qui a l’intention d’intenter une action doit en informer le donneur de licence.

VIIe partie

Dispositions diverses

46. – 1) Un recours contre les décisions rendues par l’Office des brevets en vertu des dispositions de la

présente loi peut être formé auprès de la Commission des recours en matière de brevets (Commission des recours pour la propriété industrielle) au plus tard deux mois après la notification de la décision à la partie intéressée. La taxe de recours doit être versée dans le même délai. Si le paiement n’est pas effectué, le recours est considéré comme non recevable et est rejeté. Le dépôt d’un recours auprès de la Commission des recours en matière de brevets a un effet suspensif.

2) Les décisions rendues par la Commission des recours en matière de brevets ne peuvent pas faire l’objet d’un recours auprès d’une autorité administrative supérieure.

3) Un recours peut être formé contre les décisions de l’Office des brevets auprès de la Commission des recours en matière de brevets, mais il ne peut pas être formé devant les tribunaux avant que la Commission des recours en matière de brevets ait rendu une décision. Un recours contre les décisions rendues par la Commission des recours en matière de brevets doit être formé dans un délai de deux mois à compter de la date à laquelle la décision a été notifiée à la partie intéressée. L’action a un effet suspensif.

page 12/16

47. – 1) L’Office des brevets peut, sur requête, s’employer à des tâches particulières concernant les

marques et les droits sur les marques. 2) Le ministre de l’industrie édicte des règles concernant le paiement correspondant.

48. Le ministre de l’industrie édicte des dispositions complémentaires régissant les demandes d’enregistrement, les revendications de priorité (cf. les articles 18 et 19), l’enregistrement et la radiation de marques, et la transformation de demandes d’enregistrement de marques communautaires et de marques communautaires en demandes nationales. En outre, il édicte des dispositions complémentaires régissant l’organisation et la tenue du registre, la publication des enregistrements, etc., ainsi que les taxes à percevoir pour le dépôt et l’instruction des demandes, pour le traitement, pour les copies certifiées conformes, etc. Le ministre de l’industrie peut édicter des règles particulières concernant les jours pendant lesquels l’Office des brevets est fermé.

49. Si le ministre de l’industrie délègue ses pouvoirs en vertu de la présente loi à l’Office des brevets, le ministre peut édicter des règles concernant le droit de recours, y compris des règles stipulant que les recours ne peuvent pas être formés auprès d’une autorité administrative supérieure.

VIIIe partie

Enregistrement international des marques

50. On entend par enregistrement international des marques un enregistrement effectué en vertu de l’arrangement adopté à Madrid le 14 avril 1891 concernant l’enregistrement international des marques et révisé ultérieurement (Arrangement de Madrid) ou du protocole relatif à l’Arrangement de Madrid (Protocole) adopté à Madrid le 27 juin 1989.

Effets de l’enregistrement international

51. A partir de la date de l’enregistrement ou de la date d’une désignation postérieure, l’enregistrement international d’une marque désignant le Danemark a le même effet juridique que si la marque était enregistrée au Danemark.

Refus

52. L’Office des brevets peut, dans le délai fixé par l’Arrangement de Madrid ou le Protocole, notifier au Bureau international que la protection de la marque est refusée en tout ou partie au Danemark, si la marque ne satisfait pas aux conditions d’enregistrement établies par la présente loi ou si une opposition a été déposée.

Extinction et procédure au titre de la loi danoise

53. – 1) Si l’enregistrement international d’une marque est invalidé, sa validité s’éteint également au

Danemark à partir de la date d’extinction de l’enregistrement international. 2) Le titulaire d’une marque qui a fait l’objet d’un enregistrement international en vertu du Protocole

peut, dans ce cas, déposer une demande d’enregistrement de la marque au Danemark qui aura le même effet que si la demande avait été déposée à la date du dépôt de la demande d’enregistrement international ou à la date d’une désignation postérieure, sous réserve :

i) que ladite demande soit déposée dans un délai de trois mois à compter de la date de radiation;

page 13/16

ii) que la demande d’enregistrement de la marque au Danemark ne couvre pas des produits ou des services autres que ceux couverts par la demande internationale; et

iii) que la demande réponde, en outre, aux conditions de toute demande d’enregistrement d’une marque et que le déposant s’acquitte des taxes prescrites.

Interdiction d’une double protection

54. – 1) Dans les cas où, sur requête du titulaire de la marque, une marque enregistrée au Danemark fait

aussi l’objet d’un enregistrement international, l’enregistrement international remplace l’enregistrement au Danemark si :

i) le Danemark est désigné soit à l’origine, soit postérieurement; ii) les produits ou les services couverts par l’enregistrement au Danemark sont également couverts

par l’enregistrement international; et iii) le Danemark est désigné à une date postérieure à la date de la demande d’enregistrement au

Danemark. 2) L’Office des brevets mentionne dans le registre, sur requête, l’existence d’un enregistrement

international de la marque.

Demande d’enregistrement international d’une marque à partir d’une demande ou d’un enregistrement au Danemark

55. Les demandes d’enregistrement international peuvent être déposées par toute personne domiciliée au Danemark qui est titulaire d’une demande d’enregistrement ou d’un enregistrement au Danemark.

56. Une demande d’enregistrement international ou une désignation postérieure effectuée sur la base d’une demande d’enregistrement ou d’un enregistrement au Danemark est déposée auprès de l’Office des brevets conformément aux dispositions édictées par le ministre de l’industrie (cf. l’article 60). La demande doit être accompagnée du paiement de la taxe prescrite.

57. Une demande d’enregistrement international ne couvre que les produits ou les services couverts par la demande d’enregistrement ou l’enregistrement au Danemark.

58. Lorsqu’il dépose une demande d’enregistrement international, le déposant peut revendiquer une priorité conformément à la Convention de Paris pour la protection de la propriété industrielle.

Renouvellement, etc.

59. Les règles énoncées dans l’Arrangement de Madrid et le Protocole sont applicables au renouvellement.

60. Le ministre de l’industrie édicte des règles complémentaires pour la mise en œuvre des dispositions de la présente partie de la loi. Des règles spéciales peuvent être édictées en ce qui concerne la publication des marques faisant l’objet d’un enregistrement international (cf. l’article 51) et le dépôt d’oppositions à ces marques (cf. l’article 52). Le ministre de l’industrie peut aussi édicter des règles en ce qui concerne les taxes à percevoir pour l’examen de toute affaire relative aux points précités.

page 14/16

IXe partie

Dispositions concernant l’entrée en vigueur et dispositions transitoires

61. – 1) La présente loi entrera en vigueur le 1er janvier 1992, date à laquelle sera abrogée la Loi

codificatrice sur les marques (N° 249) du 17 avril 1989. 2) Le règlement administratif élaboré conformément à la Loi codificatrice sur les marques (cf.

l’alinéa 1)) reste en vigueur jusqu’à ce qu’il soit remplacé par les dispositions édictées en vertu de la présente loi.

3) Pour les marques qui sont enregistrées avant le 31 décembre 1991, la période de cinq ans visée à l’article 25 ne s’entend comme telle qu’à compter du 1er janvier 1992.

4) Les dispositions de la VIIIe partie entreront en vigueur en tout ou partie sur décret du ministre de l’industrie.

62. Les demandes d’enregistrement qui, à la date d’entrée en vigueur de la présente loi, n’auront pas été publiées conformément aux dispositions de la loi antérieure seront instruites conformément aux dispositions de la présente loi.

63. La présente loi n’est applicable ni aux îles Féroé ni au Groenland mais peut être appliquée par décret royal à ces territoires, assortie des modifications jugées nécessaires compte tenu des particularités des îles Féroé et du Groenland.

Ordonnance relative à l’entrée en vigueur de la Loi sur les marques de produits

et de services et de la Loi sur les marques collectives pour le Groenland

(N° 856 du 16 décembre 1991)***

En application de l’article 63 de la Loi N° 341 sur les marques de produits et de services du 6 juin 1991 et de l’article 13 de la Loi N° 342 sur les marques collectives du 6 juin 1991 1 , il est décidé ce qui suit :

1. Les lois précitées entrent en vigueur pour le Groenland le 1er janvier 1992, compte tenu des modifications ci-après :

1) Article 42 de la Loi sur les marques de produits et de services :

«42. – 1) Toute personne qui porte intentionnellement atteinte au droit à une marque découlant de

l’enregistrement ou de l’usage est passible d’une amende, à moins que des peines plus lourdes ne soient prescrites dans d’autres textes de loi.

2) Les affaires relevant de l’alinéa 1) sont traitées conformément à la législation applicable au Groenland.

*** Titre danois : Anordning om ikrafttræden for Grønland af varemærkelov og fællesmærkelov. Entrée en vigueur (de la Loi sur les marques de produits et de services) : 1er janvier 1992. Source : traduction anglaise fournie par les autorités danoises. 1 Voir les Lois et traités de propriété industrielle, DANEMARK — Texte 3-002.

page 15/16

3) Si l’auteur de la violation est une société à responsabilité limitée, une société coopérative ou autre, l’entreprise en tant que telle est passible d’une amende. Si l’auteur de la violation est l’Etat ou l’administration locale, une municipalité ou un organisme municipal du Groenland (cf. l’article 57 de la Loi sur le Parlement [Landsting]), l’Etat, la municipalité ou l’organisme municipal en tant que tels sont passibles d’une amende.»

2) L’article 43.4) de la Loi sur les marques de produits et de services est abrogé.

2. La présente ordonnance entre en vigueur à la date de sa publication dans la Gazette des lois (Lovtidende).

page 16/16


立法 被以下文本取代 (7 文本) 被以下文本取代 (7 文本)
条约 关联 (3 条记录) 关联 (3 条记录) 世贸组织文件号
IP/N/1/DNK/T/1
无可用数据。

WIPO Lex编号 DK058