Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Almindelige bestemmelser
Kapitel 2 Registrering af varemærker
Kapitel 3 Registreringens ophør
Kapitel 4 Særlige bestemmelser om registrering af udenlandske varemærker
Kapitel 5 Overdragelse og licens m.v.
Kapitel 6 Bestemmelser vedrørende retsbeskyttelsen
Kapitel 7 Forskellige bestemmelser
Kapitel 8 International varemærkeregistrering
Kapitel 8 A Gebyrer
Kapitel 9 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
Den fulde tekst
Bekendtgørelse af varemærkeloven1)
Hermed bekendtgøres varemærkeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 90 af 28. januar 2009 med de ændringer, der følger af § 18 i lov nr. 579 af 1. juni 2010 og § 2 i lov nr. 1370 af 28. december 2011.2)
Kapitel 1
Almindelige bestemmelser
§ 1. Personer og virksomheder kan efter bestemmelserne i denne lov erhverve eneret til varemærker (varemærkeret). Ved varemærker forstås særlige kendetegn for varer eller tjenesteydelser, som benyttes eller agtes benyttet i en erhvervsvirksomhed.
Varemærkers form
§ 2. Et varemærke kan bestå af alle arter tegn, der er egnet til at adskille en virksomheds varer eller tjenesteydelser fra andre virksomheders, og som kan gengives grafisk, navnlig
1) ord og ordforbindelser, herunder slogans, personnavne, firmanavne eller navne på faste ejendomme, 2) bogstaver og tal, 3) figurer og afbildninger, eller 4) varens form, udstyr eller emballage. Stk. 2. Der kan ikke erhverves varemærkeret til tegn, som udelukkende består af enten en udformning, som følger af
varens egen karakter, en udformning af varen, som er nødvendig for at opnå et teknisk resultat, eller en udformning, hvorved varen får en væsentlig værdi.
Stiftelse af varemærkeret
§ 3. Varemærkeret kan stiftes enten 1) ved registrering af et varemærke i overensstemmelse med reglerne i denne lov for de varer eller tjenesteydelser, som registreringen omfatter, eller 2) ved ibrugtagning af et varemærke her i landet for de varer eller tjenesteydelser, for hvilke varemærket er taget i brug, og for hvilke det vedvarende anvendes. Stk. 2. Der kan ikke ved brug stiftes rettigheder til et varemærke, der efter sin beskaffenhed er udelukket fra
registrering. Stk. 3. Har mærket ikke fornødent særpræg ved ibrugtagningen, stiftes retten først, når og for så vidt der skabes
særpræg gennem mærkets anvendelse.
Varemærkerettens indhold
§ 4. Indehaveren af en varemærkeret kan forbyde andre, der ikke har dennes samtykke, at gøre erhvervsmæssig brug af tegn, hvis
1) tegnet er identisk med varemærket, og de varer eller tjenesteydelser, for hvilke tegnet er taget i brug, er af samme art som de varer eller tjenesteydelser, for hvilke varemærket er beskyttet, eller 2) tegnet er identisk med eller ligner varemærket, og varerne eller tjenesteydelserne er af samme eller lignende art, såfremt der er risiko for forveksling, herunder at det antages, at der er en forbindelse med varemærket. Stk. 2. Uanset begrænsningen i stk. 1 til varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art kan
varemærkeindehaveren dog forbyde brugen også for varer eller tjenesteydelser af anden art, hvis varemærket er velkendt her i landet, og brugen ville medføre en utilbørlig udnyttelse af varemærkets særpræg eller renommé eller skade særpræget eller renommeet.
Stk. 3. Som erhvervsmæssig brug skal navnlig anses 1) at anbringe tegnet på varerne eller på deres emballage, 2) at udbyde varerne til salg, at markedsføre dem eller oplagre dem med dette formål eller at tilbyde eller præstere tjenesteydelser under det pågældende tegn, 3) at importere eller eksportere varerne under det pågældende tegn, eller 4) at anvende tegnet på forretningspapirer og i reklameøjemed.
Begrænsninger i indehaverens rettigheder
§ 5. Indehaveren af en varemærkeret kan ikke forbyde, at andre i overensstemmelse med god markedsføringsskik gør erhvervsmæssig brug af
1) eget navn og egen adresse, 2) angivelser vedrørende varens eller tjenesteydelsens art, beskaffenhed, mængde, anvendelse, værdi, geografiske oprindelse, tidspunktet for varens fremstilling eller for præstationen af tjenesteydelsen eller andre egenskaber ved varen eller tjenesteydelsen, eller 3) varemærket, når dette er nødvendigt for at angive anvendelsen af en vare eller tjenesteydelse, navnlig som tilbehør eller reservedele.
Konsumption
§ 6. Indehaveren af en varemærkeret kan ikke forbyde brugen af mærket for varer, som af indehaveren selv eller med dennes samtykke er markedsført inden for De Europæiske Fællesskaber under dette mærke.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis indehaveren har rimelig grund til at modsætte sig fortsat markedsføring af varerne, især i tilfælde, hvor disses tilstand er ændret eller forringet, efter at de er markedsført.
Kolliderende rettigheder
§ 7. Kræver to eller flere hver for sig varemærkeret til samme eller lignende kendetegn, har den først opståede ret fortrin, medmindre andet følger af de nedenfor anførte bestemmelser. En registreret ret anses for opstået på den dag, hvor ansøgningen indleveres, jf. § 12, eller på den dag, fra hvilken der begæres prioritet efter reglerne i §§18 eller 19.
§ 8. En yngre ret til et registreret varemærke kan bestå ved siden af en ældre ret til et dermed forveksleligt varemærke, hvis ansøgningen er indgivet i god tro, og indehaveren af den ældre ret har været bekendt med og tålt brugen her i landet af den yngre ret i 5 på hinanden følgende år.
§ 9. En yngre ret til et varemærke kan også bestå ved siden af en ældre ret til et dermed forveksleligt varemærke, hvis indehaveren af den ældre ret ikke inden rimelig tid har taget de nødvendige skridt for at hindre brugen af det yngre varemærke.
§ 10. I de i §§ 8 og 9 omhandlede tilfælde kan indehaveren af et yngre varemærke ikke forbyde brugen af et ældre varemærke, selv om indehaveren af det ældre varemærke ikke længere kan gøre sin ret gældende mod det yngre varemærke.
Stk. 2. I de i § 9 omhandlede tilfælde kan det, hvis det findes rimeligt, bestemmes, at et af varemærkerne eller begge kun må anvendes på en særlig måde, for eksempel i en vis udformning eller med tilføjelse af en stedsangivelse.
Gengivelse af et varemærke i ordbøger m.v.
§ 11. Ved udgivelse af leksika, håndbøger, lærebøger eller lignende skrifter af fagligt indhold skal forfatteren, udgiveren og forlæggeren på begæring af indehaveren af et registreret varemærke sørge for, at dette ikke gengives uden angivelse af, at det er et registreret varemærke.
Stk. 2. Den, der ikke opfylder sine forpligtelser efter stk. 1, skal bekoste en berigtigende bekendtgørelse på den måde, det findes rimeligt.
Kapitel 2
Registrering af varemærker
§ 12. Ansøgning om registrering af et varemærke indgives til Patent- og Varemærkestyrelsen. Ansøgningen skal indeholde en gengivelse af varemærket og oplysning om ansøgerens navn eller firma. I ansøgningen skal endvidere angives de varer eller tjenesteydelser, for hvilke mærket ønskes registreret.
Stk. 2. Ansøgningen skal være affattet i overensstemmelse med de bestemmelser, der er fastsat i medfør af § 48. Med ansøgningen skal følge det fastsatte gebyr.
Stk. 3. Patent- og Varemærkestyrelsen fører et varemærkeregister. Styrelsen offentliggør registreringer m.v.
Registreringshindringer
§ 13. Et varemærke skal for at kunne registreres være af den i § 2 angivne beskaffenhed, herunder have fornødent særpræg.
Stk. 2. Følgende varemærker er udelukket fra registrering: 1) Varemærker, som udelukkende består af tegn eller angivelser, der i omsætningen kan tjene til at betegne varens eller tjenesteydelsens art, beskaffenhed, mængde, anvendelse, værdi, geografiske oprindelse, tidspunktet for varens fremstilling eller for præstationen af tjenesteydelsen, eller andre egenskaber ved disse. 2) Varemærker, som udelukkende består af tegn eller angivelser, som i daglig sprogbrug eller efter almindelig markedsføringsskik udgør en sædvanlig betegnelse for varen eller tjenesteydelsen. Stk. 3. Et varemærke kan uanset bestemmelserne i stk. 1 og 2 registreres, hvis det inden ansøgningens indlevering
som følge af den brug, der er gjort deraf, har fået fornødent særpræg.
§ 14. Udelukket fra registrering er endvidere: 1) Varemærker, som strider mod lov, den offentlige orden eller sædelighed. 2) Varemærker, som er egnet til at vildlede, f.eks. med hensyn til varens eller tjenesteydelsens art, beskaffenhed eller geografiske oprindelse. 3) Varemærker, der ikke er godkendt af de kompetente myndigheder, og som skal afslås i medfør af artikel 6 c i Pariserkonventionen til beskyttelse af industriel ejendomsret, samt mærker, der omfatter tegn, emblemer og våben, som har offentlig interesse, medmindre deres registrering er blevet tilladt af vedkommende myndighed. 4) Varemærker, der uhjemlet består af eller indeholder en bestanddel, der kan opfattes som et person- eller virksomhedsnavn, hvortil en anden har lovlig adkomst, eller som et portræt, og der ikke derved sigtes til for længst afdøde personer, eller som uhjemlet indeholder særegent navn på eller afbildning af en andens faste ejendom. 5) Varemærker, der uhjemlet består af eller indeholder en bestanddel, der kan opfattes som særegen titel på en andens beskyttede litterære eller kunstneriske værk, eller som krænker en andens ophavsret til sådant værk eller ret til fotografisk billede eller en andens industrielle rettigheder.
§ 15. Et varemærke er udelukket fra registrering, hvis 1) det er identisk med et ældre varemærke, og de varer eller tjenesteydelser, for hvilke mærket søges registreret, er af samme art som de varer eller tjenesteydelser, for hvilke det ældre mærke er beskyttet, eller 2) der er risiko for forveksling, herunder at det antages, at der er en forbindelse med det ældre varemærke, fordi det yngre mærke er identisk med eller ligner det ældre varemærke, og varerne eller tjenesteydelserne er af samme eller lignende art. Stk. 2. Ved ældre varemærker efter stk. 1 forstås 1) mærker af følgende kategorier, hvis ansøgningsdato ligger før varemærkets ansøgningsdato, eventuelt under hensyntagen til den fortrinsret, der gøres gældende til støtte for disse mærker:
a) EF-varemærker, b) varemærker, der er registreret her i landet, eller c) varemærker, som er genstand for en international registrering med virkning her i landet,
2) EF-varemærker, for hvilke der i overensstemmelse med forordningen om EF-varemærker påberåbes anciennitet i forhold til et af de i nr. 1, litra b, og c omhandlede mærker, også selv om der er givet afkald på det, eller det er bortfaldet, 3) ansøgninger af de under nr. 1 og 2 omhandlede mærker med forbehold af deres registrering, eller 4) varemærker, som på tidspunktet for ansøgningen, eventuelt tidspunktet for den fortrinsret, der gøres gældende til støtte for ansøgningen, er »vitterlig kendt« her i landet i den i artikel 6 b i Pariserkonventionen angivne betydning. Stk. 3. Et varemærke er også udelukket fra registrering, hvis 1) det er identisk med eller ligner et ældre EF-varemærke, jf. stk. 2, og det søges registreret for varer eller tjenesteydelser af en anden art end dem, for hvilke det ældre EF-varemærke er registreret, når det ældre EF- varemærke er velkendt i Den Europæiske Union, og brugen af det yngre varemærke vil medføre en utilbørlig udnyttelse af det ældre EF-varemærkes særpræg eller renommé eller en sådan brug ville skade dette særpræg eller renommé, 2) det er identisk med eller ligner et »vitterlig kendt« varemærke, jf. stk. 2, nr. 4, og det søges registreret for varer eller tjenesteydelser af en anden art end dem, for hvilke det ældre varemærke er vitterlig kendt, når brugen af det yngre varemærke kan føre til, at det antages, at der er en forbindelse mellem mærkerne, og at brugen vil medføre
en utilbørlig udnyttelse af det ældre varemærkes særpræg eller renommé, eller en sådan brug ville skade dette særpræg eller renommé, eller 3) det er identisk med eller kun adskiller sig uvæsentligt fra et varemærke, som på tidspunktet for ansøgningen, eventuelt tidspunktet for den fortrinsret, der gøres gældende til støtte for ansøgningen, er taget i brug i udlandet og stadig anvendes dér for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art som dem, det yngre mærke søges registreret for, og ansøgeren på ansøgningstidspunktet havde eller burde have haft kendskab til det udenlandske mærke. Stk. 4. Et varemærke er ligeledes udelukket fra registrering, hvis 1) varemærket er identisk med eller ligner et ældre dansk varemærke efter stk. 2, og det søges registreret for varer eller tjenesteydelser af anden art end dem, for hvilke det ældre varemærke er registreret, når det ældre varemærke er velkendt her i landet, og brugen af det yngre varemærke ville medføre en utilbørlig udnyttelse af det ældre varemærkes særpræg eller renommé, eller sådan brug ville skade dette særpræg eller renommé, eller 2) der ved brug her i landet er erhvervet ret til et identisk eller forveksleligt varemærke eller til et andet i erhvervsvirksomhed anvendt identisk eller forveksleligt tegn før tidspunktet for ansøgningen af det yngre varemærke eller eventuelt tidspunktet for den fortrinsret, der gøres gældende til støtte for ansøgningen af det yngre varemærke, hvis indehaveren af den ældre ret kan forbyde brugen af det yngre mærke. Stk. 5. Et varemærke er ikke udelukket fra registrering efter reglerne i stk. 1-4, når indehaveren af det ældre
varemærke eller andre ældre rettigheder giver sit samtykke til registreringen af det yngre mærke.
Disclaimere
§ 16. En varemærkeret, der er opnået ved registrering, omfatter ikke sådanne dele af varemærket, som ikke særskilt kan registreres.
Stk. 2. Indeholder et varemærke sådanne bestanddele, og er der særlig anledning til at antage, at varemærkets registrering kan medføre tvivl med hensyn til varemærkerettens omfang, kan disse ved registreringen udtrykkeligt undtages fra beskyttelsen.
Stk. 3. Viser det sig senere, at dele af varemærket, som er blevet undtaget fra beskyttelsen, er blevet registrerbare, kan en ny registrering foretages af disse dele eller af selve varemærket uden den i stk. 2 angivne begrænsning.
Vareklasser
§ 17. Varemærker registreres i én eller flere vare- eller tjenesteydelsesklasser. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter bestemmelser om inddelingen i klasser.
Konventionsprioritet
§ 18. Hvis en ansøgning om registrering af et varemærke indleveres her i landet senest 6 måneder efter, at den første ansøgning om registrering af varemærket er indleveret i et land, som er tilsluttet Pariserkonventionen til beskyttelse af industriel ejendomsret, eller som er medlem af Verdenshandelsorganisationen (WTO), vil ansøgningen på begæring få prioritet fra den første indleveringsdato. Prioriteten indebærer, at ansøgningen i forhold til senere indtrufne omstændigheder, såsom andres ansøgninger eller andres brug af mærket, skal anses som indleveret samtidig med ansøgningens indlevering i den fremmede stat.
Stk. 2. Stk. 1 finder, under forudsætning af gensidighed, tilsvarende anvendelse for varemærker, der første gang er ansøgt i et land, der ikke er tilsluttet Pariserkonventionen eller er medlem af Verdenshandelsorganisationen.
Udstillingsprioritet
§ 19. Hvis en ansøgning om registrering af et varemærke indleveres her i landet senest 6 måneder efter, at mærket for første gang er anvendt for varer udstillet på en officiel eller officielt anerkendt international udstilling, vil ansøgningen på begæring få prioritet fra denne dato. Prioriteten indebærer, at ansøgningen i forhold til senere indtrufne omstændigheder, såsom andres ansøgninger om eller andres benyttelse af mærket, skal anses som indleveret samtidig med dets anvendelse på udstillingen. Ved de nævnte udstillinger forstås sådanne, som er defineret i Konventionen angående internationale udstillinger af 22. november 1928 med senere revisioner.
Behandling af ansøgninger
§ 20. Er ansøgningen ikke i overensstemmelse med loven eller bestemmelser fastsat i medfør af loven, eller finder Patent- og Varemærkestyrelsen, at der i øvrigt er noget til hinder for at godkende ansøgningen, giver styrelsen ansøgeren meddelelse herom og fastsætter en frist for ansøgeren til at udtale sig.
Stk. 2. Ved fristens udløb tager styrelsen stilling til ansøgningen, medmindre ansøgeren får adgang til at udtale sig på ny.
Påstand om ret til et varemærke
§ 21. Påstår nogen at have ret til et ansøgt eller registreret varemærke, kan Patent- og Varemærkestyrelsen, hvis man finder spørgsmålet tvivlsomt, opfordre den pågældende til inden en nærmere angiven frist at anlægge retssag herom. Efterkommes opfordringen ikke, kan påstanden lades ude af betragtning. Underretning herom skal gives i opfordringen.
Stk. 2. Er der anlagt sag om retten til et varemærke, kan Patent- og Varemærkestyrelsens behandling af sagen stilles i bero, indtil retssagen er endeligt afgjort.
Registrering
§ 22. Når ansøgningen er godkendt, registreres varemærket, og registreringen offentliggøres.
Indsigelse
§ 23. 3) Når registreringen er offentliggjort, er der adgang til at fremsætte indsigelse mod registreringens gyldighed. Indsigelsen, der skal være begrundet, skal fremsættes til Patent- og Varemærkestyrelsen inden 2 måneder fra offentliggørelsesdatoen. Med indsigelsen skal følge et gebyr.
Stk. 2. Er indsigelse fremsat, tager styrelsen registreringen op til fornyet behandling i overensstemmelse med § 20. Under behandlingen finder reglen i § 28, stk. 5, tillige anvendelse. Indehaveren af den registrerede ret skal underrettes om indsigelsen og have adgang til at udtale sig.
Stk. 3. Opretholdes registreringen, skal dette meddeles den, der har gjort indsigelse, og rettighedsindehaveren. Stk. 4. Ophæves registreringen helt eller delvis, offentliggøres afgørelsen herom, når den er blevet endelig.
Mærkeændring
§ 24. Efter anmodning fra indehaveren kan der foretages uvæsentlige ændringer af et registreret varemærke, hvis helhedsindtrykket af varemærket ikke påvirkes af ændringen.
Stk. 2. Ændringer af registrerede varemærker indføres i registret og offentliggøres. Stk. 3. Endvidere kan der efter anmodning fra indehaveren foretages uvæsentlige ændringer af et ansøgt
varemærke.
Brugspligt
§ 25. Har indehaveren af et registreret varemærke ikke inden 5 år fra registreringsprocedurens afslutning gjort reel brug af varemærket her i landet for de varer eller tjenesteydelser, for hvilke det er registreret, eller har brugen været ophørt uden afbrydelser i 5 år, kan registreringen ophæves, jf. § 28, medmindre der foreligger rimelig grund til, at brug ikke har fundet sted.
Stk. 2. Følgende betragtes ligeledes som brug i henhold til stk. 1: 1) Brug af varemærket i en form, der ikke væsentligt afviger fra den form, hvori det er registreret. 2) Anbringelse af varemærket her i landet på varer eller deres emballage udelukkende med eksport for øje. Stk. 3. Brug af et varemærke, der finder sted med indehaverens samtykke, ligestilles med indehaverens brug af
varemærket.
Registreringens varighed
§ 26. Den varemærkeret, der opnås ved registreringen, gælder fra den dag, ansøgningen i henhold til § 12 er indgivet, og varer i 10 år fra registreringsdagen.
Stk. 2. Registreringen kan fornys for 10 år ad gangen fra udløbet af den pågældende registreringsperiode.
Fornyelse
§ 27. Ansøgningen om fornyelse sker ved indbetaling af det fastsatte gebyr til Patent- og Varemærkestyrelsen tidligst 6 måneder før og senest 6 måneder efter registreringsperiodens udløb.
Stk. 2. Findes ansøgningen i orden, indføres fornyelsen i registret. Stk. 3. Patent- og Varemærkestyrelsen opkræver fornyelsesgebyrer hos mærkeindehaveren eller dennes fuldmægtig,
men er ikke ansvarlig for rettighedstab som følge af manglende opkrævning. Stk. 4. Er ansøgningen ikke i overensstemmelse med de givne forskrifter, giver Patent- og Varemærkestyrelsen
meddelelse herom og fastsætter en frist for ansøgeren til at udtale sig. Stk. 5. Ved fristens udløb tager styrelsen stilling til ansøgningen, medmindre ansøgeren får adgang til at udtale sig på
ny.
Kapitel 3
Registreringens ophør
§ 28. Er et varemærke registreret i strid med bestemmelserne i denne lov, kan registreringen ophæves, jf. dog §§ 8 og 9. Er registreringshindringen manglende særpræg og lignende, jf. § 13, skal der ved bedømmelsen også tages hensyn til den brug, der er sket efter registreringen, jf. § 13, stk. 3.
Stk. 2. En registrering kan ligeledes ophæves, hvis 1) varemærket ikke er brugt i overensstemmelse med § 25, 2) varemærket som følge af indehaverens virksomhed eller passivitet er blevet til en almindelig betegnelse inden for branchen for den vare eller tjenesteydelse, som varemærket er registreret for, eller 3) varemærket som følge af den brug, der af indehaveren eller med dennes samtykke gøres af varemærket for de varer eller tjenesteydelser, for hvilke det er registreret, er egnet til at vildlede, især med hensyn til varernes eller tjenesteydelsernes art, beskaffenhed eller geografiske oprindelse. Stk. 3. Krav om ophævelse af et varemærke efter stk. 2, nr. 1, kan ikke gøres gældende, hvis reel brug af
varemærket påbegyndes eller genoptages i tiden mellem udløbet af 5-årsperioden og tidspunktet for indgivelse af begæring om ophævelse. Påbegyndelse eller genoptagelse af brugen inden for de sidste 3 måneder forud for indgivelse af begæring om ophævelse tages imidlertid ikke i betragtning, såfremt forberedelserne til påbegyndelse eller genoptagelse af brugen først indledes, når indehaveren har fået kendskab til, at der eventuelt vil blive indgivet begæring om ophævelse.
Stk. 4. Hvis ophævelsesgrunden kun vedrører en del af de varer eller tjenesteydelser, for hvilke mærket er registreret, skal registreringen kun ophæves for disses vedkommende.
Stk. 5. Hvis ophævelsesgrunden er et ældre kolliderende mærke, kan krav om ophævelse kun gøres gældende, hvis den, der har krævet registreringen ophævet, på den anden parts begæring kan godtgøre, at det ældre mærke har været brugt i overensstemmelse med § 25. Hvis et ældre registreret varemærke kun er blevet anvendt for en del af de varer eller tjenesteydelser, for hvilke det er registreret, anses det kun registreret for denne del af varerne eller tjenesteydelserne. Enhver af parterne kan til enhver tid anlægge sag mod den anden part om spørgsmål, der er rejst i sagen, hvad enten Patent- og Varemærkestyrelsen har truffet afgørelse i sagen eller ej.
Ophævelse ved dom
§ 29. Ophævelse af en registrering i henhold til § 28 sker ved dom, jf. dog § 30. Sagen anlægges mod indehaveren, og den kan anlægges af enhver, der har retlig interesse deri. Sag efter bestemmelserne i § 13 og § 14, nr. 1-3 kan også anlægges af Patent- og Varemærkestyrelsen.
Administrativ ophævelse
§ 30. 4) Efter registreringsprocedurens afslutning kan enhver over for Patent- og Varemærkestyrelsen begære en varemærkeregistrering ophævet, hvis betingelserne for ophævelse i § 28 er opfyldt. Med begæringen skal følge et gebyr.
Stk. 2. Hvis en sag ved domstolene vedrørende en varemærkeregistrering ikke er endeligt afgjort, kan der ikke fremsættes en begæring efter stk. 1 vedrørende den pågældende registrering.
Stk. 3. Rejses sag ved domstolene om en varemærkeregistrering, inden der er truffet endelig afgørelse om en begæring efter stk. 1 vedrørende registreringen, skal Patent- og Varemærkestyrelsen stille behandlingen af begæringen i bero, indtil sagen er endeligt afgjort, medmindre begæringen er fremsat af indehaveren af varemærkeregistreringen.
Stk. 4. Indehaveren af den registrerede ret skal underrettes om begæringen og have adgang til at udtale sig. Stk. 5. Ophæves registreringen helt eller delvis, offentliggøres afgørelsen herom, når den er blevet endelig. Stk. 6. Patent- og Varemærkestyrelsens afgørelse kan indbringes for Patentankenævnet og domstolene i
overensstemmelse med § 46. Enhver af parterne kan dog til enhver tid anlægge sag mod den anden part om spørgsmål, der er rejst i sagen, hvad enten Patent- og Varemærkestyrelsen har truffet afgørelse i sagen eller ej.
§ 31. Foreligger der begrundet tvivl om, at der findes en mærkeindehaver, eller er dennes adresse ukendt, kan enhver med retlig interesse deri begære varemærket slettet af registret.
Stk. 2. Inden udslettelse kan ske, skal Patent- og Varemærkestyrelsen anmode indehaveren om at give sig til kende inden en frist fastsat af Patent- og Varemærkestyrelsen. Meddelelse om frist gives ved anbefalet brev eller på lignende betryggende måde. Hvis indehaverens adresse ikke kendes, meddeles fristen ved offentlig bekendtgørelse. Har indehaveren herefter ikke givet sig til kende, slettes varemærket af registret.
Annullation
§ 32. Hvis en registrering af et varemærke, en fornyelse af en varemærkeregistrering eller en notering af ændring i registret er sket ved en åbenbar fejlekspedition, kan Patent- og Varemærkestyrelsen indtil 3 måneder fra registreringsdatoen eller noteringsdatoen annullere registreringen, fornyelsen eller noteringen.
Udslettelse
§ 33. Udslettelse af registret sker, 1) når registreringen ikke fornys, 2) når mærkeindehaveren begærer varemærket udslettet, 3) hvis registreringen erklæres ugyldig i medfør af § 23, eller 4) hvis der træffes beslutning eller afsiges dom om ophævelse i medfør af §§ 29, 30 eller 31.
§ 34. Af enhver dom, der vedrører en varemærkeregistrering eller en varemærkeansøgning, skal vedkommende domstol sende Patent- og Varemærkestyrelsen en udskrift.
Kapitel 4
Særlige bestemmelser om registrering af udenlandske varemærker
Hjemlandsregistrering
§ 35. En ansøger, der ikke driver virksomhed her i landet, og som ikke er hjemmehørende i en stat, der har tiltrådt Pariserkonventionen til beskyttelse af industriel ejendomsret eller som er medlem af Verdenshandelsorganisationen (WTO), skal dokumentere, at et tilsvarende mærke er registreret for den pågældende i hjemlandet for de varer eller tjenesteydelser, som ansøgningen omfatter.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan under forudsætning af gensidighed bestemme, at stk. 1 ikke finder anvendelse.
§ 36. Erhvervs- og vækstministeren kan under forudsætning af gensidighed bestemme, at varemærker, som ellers ikke ville kunne registreres her i landet, men som er registreret i en fremmed stat, kan registreres her, således som de er registreret i den fremmede stat. En sådan registrering gælder ikke i videre omfang end i den fremmede stat.
Fuldmægtig
§ 37. Patent- og Varemærkestyrelsen kan opfordre varemærkeindehaver til at udpege en i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) bosat fuldmægtig, som på dennes vegne kan modtage søgsmål og alle forekommende meddelelser vedrørende varemærket med bindende virkning for indehaveren. Fuldmægtigens navn og adresse skal indføres i varemærkeregistret.
Kapitel 5
Overdragelse og licens m.v.
§ 38. Retten til et varemærke kan overdrages i eller uden forbindelse med den virksomhed, hvor det benyttes. Stk. 2. Overdrager nogen sin virksomhed, går retten til virksomhedens varemærker over til erhververen, medmindre
andet er eller må anses for at være aftalt.
§ 39. Overdragelse af retten til et registreret varemærke skal på begæring noteres i varemærkeregistret. Stk. 2. Indtil overdragelsen er meddelt Patent- og Varemærkestyrelsen, anses indehaveren af varemærket at være
den, der senest er noteret i registret.
Licens
§ 40. Der kan gives licens til et varemærke for alle eller en del af de varer eller tjenesteydelser, for hvilke det er registreret, samt for hele landet eller en del af dette. Licensen kan være en eksklusiv licens eller en simpel licens.
Stk. 2. Licensen skal på indehaverens eller licenstagerens begæring noteres i varemærkeregistret. Ligeledes noteres det i registret, når det senere godtgøres, at licensen er ophørt.
Stk. 3. Indehaveren af et varemærke kan gøre de rettigheder, der er knyttet til varemærket, gældende over for en licenstager, der overtræder en af bestemmelserne i licensaftalen med hensyn til licensens gyldighedsperiode, den udformning, hvori varemærket må anvendes i henhold til registreringen, arten af de varer eller tjenesteydelser, for hvilke licensen er indrømmet, det geografiske område, inden for hvilket varerne må forsynes med varemærket, eller kvaliteten af de af licenstageren fremstillede varer eller præsterede tjenesteydelser.
Pant og udlæg
§ 41. Er retten til et registreret varemærke blevet pantsat, eller er der foretaget udlæg deri, skal Patent- og Varemærkestyrelsen på indehaverens, panthaverens eller rekvirentens begæring notere dette i varemærkeregistret.
Kapitel 6
Bestemmelser vedrørende retsbeskyttelsen
§ 42. 5) Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt krænker en varemærkeret, der er stiftet ved registrering, ved brug eller i henhold til Rådets forordning om EF-varemærker.
Stk. 2. Er overtrædelsen begået forsætligt og under skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 299 b. Skærpende omstændigheder anses navnlig at foreligge, hvis der ved overtrædelsen tilsigtes en betydelig og åbenbart retsstridig vinding.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Stk. 4. Overtrædelser, som omfattes af stk. 1, påtales af den forurettede. Overtrædelser, som omfattes af stk. 2,
påtales kun efter den forurettedes begæring, medmindre almene hensyn kræver påtale.
§ 43. Den, som forsætligt eller uagtsomt krænker en andens varemærkeret, skal betale 1) et rimeligt vederlag til den forurettede for udnyttelsen og 2) en erstatning til den forurettede for den yderligere skade, som overtrædelsen har medført. Stk. 2. Ved fastsættelse af erstatning efter stk. 1, nr. 2, skal der tages hensyn til bl.a. den forurettedes tabte
fortjeneste og krænkerens uberettigede fortjeneste. Stk. 3. I sager, der omfattes af stk. 1, kan der derudover fastsættes en godtgørelse til den forurettede for
ikkeøkonomisk skade. Stk. 4. Er varemærkeretten stiftet ved registrering, finder reglerne i stk. 1 også anvendelse for tiden mellem
ansøgningens indlevering og mærkets registrering, dersom krænkeren vidste eller burde vide, at ansøgningen var indleveret.
§ 43 a. Sø- og Handelsretten er EF-varemærkedomstol i første instans, og Højesteret er EF-varemærkedomstol i anden instans i henhold til EF-varemærkeforordningens art. 91.
§ 43 b. Forbud i henhold til EF-varemærkeforordningens art. 99, stk. 1, nedlægges af fogedretten. Stk. 2. Bestemmelserne i retsplejelovens kap. 57 finder tilsvarende anvendelse.
§ 43 c. Forbud, der skal have virkning på enhver medlemsstats område, jf. EF-varemærkeforordningens art. 99, stk. 2, nedlægges af Sø- og Handelsretten.
Stk. 2. Sø- og Handelsrettens afgørelser i medfør af stk. 1 kan kæres til Østre Landsret. Stk. 3. Bestemmelserne i retsplejelovens kap. 57 finder i øvrigt tilsvarende anvendelse. Fogedretten yder efter
anmodning Sø- og Handelsretten bistand til varetagelsen af de opgaver, der er nævnt i retsplejelovens § 645.
§ 43 d. Forbud, der både vedrører et nationalt varemærke og et EF-varemærke, nedlægges af Sø- og Handelsretten, hvis forbuddet vedrørende EF-varemærket skal have virkning på enhver medlemsstats område, jf. EF- varemærkeforordningens art. 99, stk. 2. § 43 c, stk. 2-3, finder tilsvarende anvendelse.
§ 44. Med henblik på at forebygge yderligere krænkelser af varemærkeretten kan retten efter påstand ved dom bl.a. bestemme, at en vare, som krænker en varemærkeret, skal
1) tilbagekaldes fra handelen, 2) endeligt fjernes fra handelen, 3) tilintetgøres, 4) udleveres til den forurettede eller 5) at de ulovligt anbragte varemærker skal fjernes. Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på materialer, redskaber el.lign., der primært har været anvendt til
ulovlig fremstilling af de krænkende varer. Stk. 3. Foranstaltningerne efter stk. 1 skal gennemføres uden godtgørelse til krænkeren og berører ikke en mulig
erstatning til den forurettede. Foranstaltningerne skal gennemføres for krænkerens regning, medmindre særlige grunde taler herimod.
Stk. 4. Ved en dom om foranstaltninger efter stk. 1 skal retten tage hensyn til forholdet mellem krænkelsens omfang, de beordrede foranstaltninger og tredjemands interesser.
§ 44 a. I en dom, hvorved nogen dømmes efter §§ 43 eller 44, kan retten på begæring bestemme, at dommen skal offentliggøres i sin helhed eller i uddrag.
Stk. 2. Pligten til offentliggørelsen påhviler krænkeren. Offentliggørelsen skal ske for krænkerens regning og på en så fremtrædende måde, som det med rimelighed kan forlanges.
§ 45. Hvis der er givet licens til brug af et varemærke, anses såvel licensgiver som licenstager som påtaleberettiget i sager om krænkelse af varemærkeretten, hvis intet andet er aftalt.
Stk. 2. En licenstager, som vil anlægge sag, skal underrette licensgiveren herom.
§ 45 a. Hvis told- og skatteforvaltningen får en formodning om krænkelser omfattet af § 42, kan oplysninger herom videregives til rettighedshaver.
Kapitel 7
Forskellige bestemmelser
§ 46. Patent- og Varemærkestyrelsens afgørelser efter denne lov kan indbringes for Patentankenævnet (Ankenævnet for Patenter og Varemærker) senest 2 måneder efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Inden samme frist skal gebyr for klagebehandlingen betales. Sker dette ikke, skal klagen afvises. Indbringelse for Patentankenævnet har opsættende virkning.
Stk. 2. Ankenævnets afgørelser kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed. Stk. 3. Søgsmål til prøvelse af afgørelser truffet af Patent- og Varemærkestyrelsen, som kan påklages til
ankenævnet, kan ikke indbringes for domstolene, før ankenævnets afgørelse foreligger. Søgsmål til prøvelse af ankenævnets afgørelser skal anlægges inden 2 måneder efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Søgsmålet har opsættende virkning.
§ 47. Patent- og Varemærkestyrelsen kan efter anmodning påtage sig at løse særlige opgaver, der vedrører varemærker og varemærkeret.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter regler om betalingen herfor samt om betalingen af gebyr for rykkerskrivelser ved for sen betaling.
Stk. 3. Lov om offentlighed i forvaltningen gælder, bortset fra § 4, stk. 2, ikke for de opgaver, der er nævnt i stk. 1.
§ 48. 6) Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere bestemmelser om varemærkeansøgninger og deres behandling. Det kan herunder bestemmes, i hvilket omfang Patent- og Varemærkestyrelsen af egen drift skal påse, om betingelserne for registrering af varemærket er til stede. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter endvidere bestemmelser om deling af ansøgninger og registreringer, om behandling af indsigelser og administrativ ophævelse, om påberåbelse af fortrinsrettigheder, jf. §§ 18 og 19, om registrering og udslettelse af varemærker og om ekspeditioner, underretninger, udskrifter af registret m.v.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere bestemmelser om registrets indretning og førelse, om hvilke oplysninger, der kan indføres i registret, og om offentliggørelse af registreringer m.v.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om betaling for særlige ekspeditioner, publikationer, udskrifter, kurser m.v.
Stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter de bestemmelser, der er nødvendige for anvendelsen af Forordningen om EF-varemærker, herunder bestemmelser om EF-varemærkeansøgningers og -registreringers overgang til nationale ansøgninger, om ekspeditioner, underretninger m.v.
Stk. 5. For deling af ansøgninger og registreringer samt for underretning betales et gebyr. For behandling af sager vedrørende EF-varemærke betales et gebyr.
Stk. 6. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler til bestemmelse af, hvilke dage, der betragtes som lukkedage for Patent- og Varemærkestyrelsen.
§ 49. Henlægger erhvervs- og vækstministeren sine beføjelser efter loven til Patent- og Varemærkestyrelsen, kan ministeren fastsætte regler om klageadgangen, herunder at klager ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.
Kapitel 8
International varemærkeregistrering
§ 50. Ved en international varemærkeregistrering forstås en registrering i henhold til den i Madrid den 14. april 1891 vedtagne overenskomst vedrørende international registrering af varemærker med senere revisioner (Madrid- Arrangementet) eller i henhold til den i Madrid den 27. juni 1989 vedtagne protokol til Madrid-Arrangementet (Protokollen).
Virkningerne af en international registrering
§ 51. Fra registreringsdatoen eller fra datoen for en efterfølgende designering har en international varemærkeregistrering, hvori Danmark er designeret, samme retsvirkning, som hvis mærket var registreret i Danmark.
Afslag
§ 52. Patent- og Varemærkestyrelsen kan inden for den frist, der er fastsat i Madrid-Arrangementet eller Protokollen, meddele det Internationale Bureau helt eller delvist afslag på mærkets gyldighed i Danmark, hvis mærket ikke opfylder registreringsbetingelserne efter denne lov, eller hvis der fremsættes indsigelse.
Bortfald og videreførelse i dansk ret
§ 53. Hvis den internationale varemærkeregistrering mister sin gyldighed, bortfalder dens gyldighed ligeledes i Danmark fra tidspunktet for bortfald af den internationale registrering.
Stk. 2. Slettes den internationale registrering efter Protokollen efter anmodning fra den oprindelige registreringsmyndighed eller som følge af, at en kontraherende part udtræder af Protokollen, kan indehaveren indgive en dansk varemærkeansøgning med samme virkning, som hvis ansøgningen var indleveret på indleveringsdatoen for den internationale registrering eller datoen for en efterfølgende designering, forudsat at
1) ansøgningen indgives senest 3 måneder efter udslettelsesdatoen, 2) ansøgningen ikke omfatter andre varer eller tjenesteydelser end den internationale varemærkeregistrering og 3) ansøgningen i øvrigt opfylder kravene til en dansk varemærkeansøgning, og ansøgeren betaler de foreskrevne gebyrer.
Forbud mod dobbeltbeskyttelse
§ 54. I de tilfælde, hvor et i Danmark registreret varemærke tillige på mærkeindehaverens foranledning er genstand for en international varemærkeregistrering, skal den internationale varemærkeregistrering træde i stedet for den danske registrering, hvis
1) Danmark er designeret enten oprindeligt eller senere, 2) de varer eller tjenesteydelser, der er omfattet af den danske registrering, også er omfattet af den internationale registrering, og 3) Danmark er designeret senere end ansøgningsdatoen for den danske registrering. Stk. 2. Patent- og Varemærkestyrelsen skal på forlangende notere i sit register, at der foreligger en international
varemærkeregistrering.
Ansøgning om international varemærkeregistrering på basis af ansøgning eller registrering i Danmark
§ 55. En international varemærkeansøgning kan indleveres af danske statsborgere samt fysiske eller juridiske personer, som er bosat i Danmark eller er indehavere af en regulær industriel eller kommerciel virksomhed i Danmark.
§ 56. Internationale varemærkeansøgninger på basis af en ansøgning eller registrering i Danmark indleveres til Patent- og Varemærkestyrelsen i overensstemmelse med de bestemmelser, der fastsættes af erhvervs- og vækstministeren, jf. § 60.
§ 57. En international ansøgning kan kun omfatte de varer eller tjenesteydelser, der er omfattet af den danske ansøgning eller registrering.
§ 58. Ved indlevering af en international varemærkeansøgning kan der påberåbes prioritet i overensstemmelse med Pariserkonventionen.
Fornyelse m.v.
§ 59. Om fornyelse gælder de regler, der er fastsat i Madrid-Arrangementet og Protokollen.
§ 60. 7) Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere regler til gennemførelse af bestemmelserne i dette kapitel. Der kan herunder fastsættes særlige regler om offentliggørelse af de internationalt registrerede varemærker, jf. § 51, og om fremsættelse af indsigelser herimod, jf. § 52.
Stk. 2. For behandling af sager vedrørende international varemærkeregistrering betales et gebyr.
Kapitel 8 A
Gebyrer
§ 60 a. 8) For ansøgning om registrering af varemærke betales et gebyr på 2.350 kr., jf. § 12, stk. 2. Der betales endvidere et tillægsgebyr på 600 kr. for hver klasse i henhold til Nicearrangementet af 1957 vedrørende international klassificering af varer og tjenesteydelser (Niceklassifikationen), der overstiger de første tre klasser.
Stk. 2. For en EF-varemærkeansøgnings eller -registrerings overgang til national ansøgning, jf. § 48, stk. 5, betales gebyrer som nævnt i stk. 1.
Stk. 3. For ansøgning om dansk varemærkeregistrering på grundlag af en udslettet international varemærkeregistrering, jf. § 53, stk. 2, nr. 3, betales 1.500 kr.
Stk. 4. Gebyr for designering af Danmark i en international varemærkeregistrering i henhold til artikel 7, stk. 1, i Protokollen af 27. juni 1989 til Madrid-Arrangementet om den internationale registrering af varemærker (»Madrid- Protokollen (1989)«), opgøres som nævnt i stk. 1.
§ 60 b. For fornyelse af en varemærkeregistrering betales et gebyr på 2.350 kr., jf. § 27, stk. 1. Der betales endvidere et tillægsgebyr på 600 kr. for hver klasse i henhold til Niceklassifikationen, der overstiger de første tre klasser.
Stk. 2. Gebyrer i henhold til stk. 1, der betales efter registreringsperiodens udløb og indtil 6 måneder derefter, forhøjes med 20 pct.
Stk. 3. Gebyr i henhold til Madridprotokollens artikel 8, stk. 7, for fornyelse af designering af Danmark i en international varemærkeregistrering fastsættes som nævnt i stk. 1.
§ 60 c. For fremsættelse af indsigelse mod en dansk eller international varemærkeregistrerings gyldighed betales 2.500 kr., jf. § 23, stk. 1, og § 60.
Stk. 2. For begæring om administrativ ophævelse af en dansk eller international varemærkeregistrering betales 2.500 kr., jf. § 30, stk. 1, og § 60.
Stk. 3. For indsigelse, jf. stk. 1, eller begæring om administrativ ophævelse, jf. stk. 2, der udelukkende er fremsat under henvisning til, at registreringen er sket i strid med § 14, nr. 1 eller nr. 3, betales ikke gebyr.
§ 60 d. For anmodning om deling af en varemærkeansøgning eller -registrering betales for hver ansøgning eller registrering, der ønskes udskilt, 2.000 kr., jf. § 48, stk. 5.
Stk. 2. For underretning af indehaveren af en dansk varemærkerettighed eller af en international varemærkerettighed med gyldighed i Danmark betales et gebyr på 1.000 kr. pr. år, jf. § 48, stk. 5.
§ 60 e. For Patent- og Varemærkestyrelsens ekspedition i sager vedrørende ansøgning om EF-varemærke betales 200 kr., jf. § 48, stk. 5.
Stk. 2. For Patent- og Varemærkestyrelsens ekspedition i sager vedrørende ansøgning om international varemærkeregistrering betales 500 kr., jf. § 60, stk. 2.
Stk. 3. For Patent- og Varemærkestyrelsens ekspedition i sager vedrørende efterfølgende designering i internationale varemærkeregistreringer betales 300 kr., jf. § 60, stk. 2.
§ 60 f. Gebyrer indbetalt i henhold til §§ 60 a-60 e tilbagebetales ikke, når betalingen er foretaget rettidigt. Stk. 2. Gebyrer, der ikke er betalt i rette tid, eller som ved fristens udløb er betalt med utilstrækkeligt beløb med den
følge, at betalingen ikke kan godkendes, tilbagebetales. Stk.3. Afviser Patent- og Varemærkestyrelsen den behandling, der er betalt for, vil der ske tilbagebetaling af gebyrer
indbetalt i forbindelse med behandlingen. Stk. 4. Gebyrer indbetalt i forbindelse med fremsættelse af en indsigelse mod eller begæring om ophævelse af en
varemærkeregistrering, tilbagebetales med halvdelen af det indbetalte beløb i de tilfælde, hvor behandlingen af begæringen om indsigelse eller ophævelse bliver suspenderet, og varemærkeregistreringen bliver ophævet.
§ 60 g. Gebyrerne anført i §§ 60 a-60 e er angivet i 2011-niveau. Stk. 2. Patent- og Varemærkestyrelsen kan regulere beløbene anført i §§ 60 a-60 e i overensstemmelse med den
generelle pris- og lønudvikling, der anvendes på finansloven. Patent- og Varemærkestyrelsen offentliggør de gældende gebyrer i en prisliste.
Kapitel 9
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 61. Loven træder i kraft den 1. januar 1992, og samtidig ophæves varemærkeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 249 af 17. april 1989.
Stk. 2. (Overgangsbestemmelse, udeladt). Stk. 3. For varemærker, der er registreret før den 31. december 1991, påbegyndes 5-årsperioden efter § 25 først den
1. januar 1992. Stk. 4. 9) Bestemmelserne i kapitel 8 sættes i kraft helt eller delvist ved bekendtgørelse udstedt af erhvervs- og
vækstministeren.
§ 62. Ansøgninger, der ved lovens ikrafttræden ikke er bekendtgjort i overensstemmelse med de hidtidige bestemmelser, behandles efter bestemmelserne i denne lov.
§ 63. 10) Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 579 af 1. juni 2010 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 21
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2010, jf. dog stk. 2-6. Stk. 2-6. (Overgangsbestemmelser, udeladt).
Lov nr. 1370 af 28. december 2011 om ændring af patentloven og forskellige andre love indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 9
Loven træder i kraft den 1. februar 2012.
Erhvervs- og Vækstministeriet, den 24. januar 2012
Ole Sohn
/ Officielle noter
1) Lov nr. 1430 af 21. december 2005 indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF af 29. april 2004 om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder (EU-Tidende 2004 nr. L 195, s. 15). 2) Denne lovbekendtgørelse indeholder bemærkninger om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser, der er vedtaget i folketingsårene 2009/2010 til 2011/2012. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for tidligere vedtagne ændringer af varemærkeloven findes i lovbekendtgørelse nr. 90 af 28. januar 2009. De nedenfor angivne ændringer som følge af lov nr. 579 af 1. juni 2010 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love samt lov nr. 1370 af 28. december 2011 om ændring af patentloven og forskellige andre love gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger. 3) § 23, stk. 1 i den her anførte affattelse trådte i kraft den 1. februar 2012, jf. lov nr. 1370 af 28. december 2011. 4) § 30, stk. 1 i den her anførte affattelse trådte i kraft den 1. februar 2012, jf. lov nr. 1370 af 28. december 2011. 5) § 42, stk. 1 i den her anførte affattelse trådte i kraft den 1. juli 2010, jf. lov nr. 579 af 1. juni 2010. 6) § 48, stk. 3-5 i den her anførte affattelse trådte i kraft den 1. februar 2012, jf. lov nr. 1370 af 28. december 2011. Ved samme lov blev det hidtidige stk. 5 til stk. 6. 7) § 60 i den her anførte affattelse trådte i kraft den 1. februar 2012, jf. lov nr. 1370 af 28. december 2011. 8) Kapitel 8 A blev indsat ved lov nr. 1370 af 28. december 2011, der trådte i kraft den 1. februar 2012. 9) Kapitel 8 trådte i kraft den 1. april 1996 ved bekendtgørelse nr. 131 af 15. marts 1996. 10) Varemærkelov nr. 341 af 6. juni 1991 blev sat i kraft for Grønland den 1. januar 1992 ved kongelig anordning nr. 856 af 16. december 1991 og for Færøerne den 1. juni 1994 ved kongelig anordning nr. 331 af 4. maj 1994. En række senere ændringer af varemærkeloven blev sat i kraft for Grønland den 1. juli 2010 ved kongelig anordning nr. 655 af 11. juni 2010. Lovens kapitel 8 blev sat i kraft for Grønland den 11. januar 2011 ved bekendtgørelse nr. 1327 af 3. december 2010.
The Ministry of Business and Growth The Patent and Trademark Office, File No. 12/4
Consolidate Act No. 109 of 24 January 2012
The Consolidate Trade Marks Act 1)
1) Act No. 1430 of 21 December 2005 contains provisions implementing parts of Directive 2004/48/EC of the European Parliament and of the Council of 29 April 2004 on the enforcement of intellectual property rights (EU Official Journal 2004 No. L 195, p. 15).
Publication of the Trade Marks Act, cf. Consolidate Act No. 90 of 28 January 2009 including the amendments which follow from section 18 of Act No. 579 of 1 June 2010 and section 2 of Act No. 1370 of 28 December 2011. 2)
Part 1
General provisions
1.- Pursuant to the provisions of this Act persons and enterprises may obtain an exclusive right to trade marks (trade mark right). Trade marks mean distinctive signs for goods or services being used or intended to be used by a commercial enterprise.
Signs of which a trade mark may consist
2.-(1) A trade mark may consist of any sign capable of distinguishing the goods or services of one enterprise from those of other enterprises and capable of being represented graphically, in particular (i) words and word combinations,
including slogans, personal names, company names or names of real property,
(ii) letters and numerals, (iii) pictures and designs or (iv) the shape, equipment or packaging of
the goods.
(2) A trade mark right shall not be obtained for signs which consist exclusively of either a shape which results from the nature of the goods themselves, a shape of the goods which is necessary to obtain a technical result or a shape which gives substantial value to the goods.
Establishing a trade mark right
3.-(1) A trade mark right may be established either (i) by registration of a trade mark in
accordance with the rules of this Act for the goods or services comprised by the registration or
(ii) by commencement of use of a trade mark in this country for the goods or services for which the trade mark has commenced to be used and for which it is continuously used.
(2) Use of a trade mark which according to its nature is excluded from registration shall not establish any trade mark right.
(3) If the trade mark is devoid of the required distinctive character at the commencement of use, the right shall only be established when and if a distinctive character is created by the use of the mark.
Contents of the trade mark right
2
4.-(1) The proprietor of a trade mark right shall be entitled to prohibit any person not having his consent from using any sign in the course of trade if (i) the sign is identical with the trade mark,
and the goods or services for which the sign has been put to use are identical with the goods or services for which the trade mark is protected, or
(ii) the sign is identical with or similar to the trade mark, and the goods or services are identical or similar, if there exists a likelihood of confusion including a likelihood of association with the trade mark.
(2) Irrespective of the limitation in subsection 1 to goods or services being identical or similar, the proprietor of the trade mark shall be entitled to prohibit the use of the trade mark also in relation to goods or services which are not identical or similar if the trade mark has a reputation in this country and the use would take unfair advantage of, or be detrimental to, the distinctive character or the repute of the trade mark.
(3) Use in the course of trade means in particular (i) affixing the sign to the goods or to the
packaging thereof, (ii) offering the goods for sale, putting them
on the market or stocking them for these purposes under that sign or offering or rendering services thereunder,
(iii) importing or exporting the goods under that sign or
(iv) using the sign on business papers and in advertising.
Limitation of the rights of the proprietor
5.- The proprietor of a trade mark right shall not be entitled to prohibit others from using, in the course of trade and in accordance with honest practices in industrial or commercial matters, (i) his own name and his own address,
(ii) indications concerning the kind, quality, quantity, intended purpose, value or geographical origin of the goods or services, the time of production of the goods or of rendering the services or other characteristics of the goods or services or
(iii) the trade mark where it is necessary for the indication of the intended purpose of the goods or services, in particular as accessories or spare parts.
Exhaustion
6.-(1) The proprietor of a trade mark right shall not be entitled to prohibit the use of the trade mark in relation to goods which have been put on the market within the European Communities under that trade mark by the proprietor himself or with his consent.
(2) Subsection 1 shall not apply if there are legitimate reasons for the proprietor to oppose further commercialisation of the goods, especially where the condition of the goods has been changed or impaired after they have been put on the market.
Conflicting rights
7.- If two or more parties individually claim a trade mark right to the same or similar signs, the right which has arisen first shall have priority, unless otherwise provided for in the following sections. A registered right shall be deemed to have arisen on the date of filing of the application for registration, cf. section 12, or on the date from which priority is claimed pursuant to the rules of section 18 or 19.
8.- A later right to a registered trade mark may co-exist with an earlier right to a confusingly similar trade mark, provided that the application for registration was filed in good faith and that the proprietor of the earlier right has been aware of and tolerated the use in this country of the later right for a period of five successive years.
3
9.- A later right to a trade mark may also co- exist with an earlier right to a confusingly similar trade mark if the proprietor of the earlier right has not, within a reasonable time, taken the necessary steps to prevent the use of the later trade mark.
10.-(1) In the cases referred to in sections 8 and 9 the proprietor of a later trade mark shall not be entitled to prohibit the use of an earlier trade mark even if the proprietor of the earlier trade mark may no longer invoke his right against the later trade mark.
(2) In the cases referred to in section 9 it may, if found reasonable, be decided that one or both of the trade marks may only be used in a special manner, for example in a particular shape or with the addition of an indication of locality.
Reproduction of a trade mark in
dictionaries, etc.
11.-(1) In encyclopaedias, handbooks, textbooks or similar publications of professional nature the author, editor and publisher shall, at the request of the proprietor of a registered trade mark, ensure that the trade mark is not reproduced without an indication to the effect that it is a registered trade mark.
(2) If any party fails to comply with the provisions of subsection 1, he shall be liable to pay the costs of publishing a correcting notice in the manner found reasonable.
Part 2
Registration of trade marks
12.-(1) An application for the registration of a trade mark shall be filed with the Patent and Trademark Office. The application shall contain a reproduction of the trade mark and
state the applicant's name or company. Furthermore, the goods or services in respect of which registration of the trade mark is applied for shall be stated.
(2) The application shall be drawn up in accordance with the provisions laid down pursuant to section 48. The prescribed fee shall accompany the application.
(3) The Patent and Trademark Office shall keep a Register of Trade Marks. The Office shall publish registrations, etc.
Grounds for refusal
13.-(1) For a trade mark to be registered it shall be of the nature referred to in section 2, including having a distinctive character.
(2) The following trade marks shall not be registered: (i) Trade marks which consist exclusively
of signs or indications which may serve, in trade, to designate the kind, quality, quantity, intended purpose, value or geographical origin of the goods or services, the time of production of the goods or of rendering the services or other characteristics of the goods or services.
(ii) Trade marks which consist exclusively of signs or indications which are customary in the current language or in the established practices of the trade to designate the goods or services.
(3) Irrespective of the provisions of subsections 1 and 2 a trade mark may be registered if it has acquired a distinctive character prior to the filing of the application in consequence of the use which has been made thereof.
14.- Furthermore, the following shall not be registered: (i) Trade marks which are contrary to law,
public order or morality.
4
(ii) Trade marks which are liable to deceive the public, for instance as to the nature, quality or geographical origin of the goods or services.
(iii) Trade marks which have not been authorised by the competent authorities and which are to be refused pursuant to Article 6ter of the Paris Convention for the Protection of Industrial Property, and trade marks which include badges, emblems and escutcheons of public interest, unless the appropriate authority has given its consent to their registration.
(iv) Trade marks which without permission consist of or contain an element which may be construed as a personal name or company name to which another party has a legal title, or as a portrait, provided allusion is not made to persons long dead, or which without permission contain a distinctive name of or a picture of the real property of another party.
(v) Trade marks which without permission consist of or contain an element which may be construed as a distinctive title of the protected literary or artistic work of another party or which infringe the copyright in such a work or the right to a photograph of another party or the industrial property rights of another party.
15.-(1) A trade mark shall not be registered if (i) it is identical with an earlier trade mark,
and the goods or services in respect of which registration of the trade mark is applied for are identical with the goods or services in respect of which the earlier trade mark is protected or
(ii) there exists a likelihood of confusion, including a likelihood of association, with the earlier trade mark, because the later trade mark is identical with or similar to the earlier trade mark and the goods or services are identical or similar.
(2) For the purpose of subsection 1 earlier trade marks mean (i) trade marks of the following categories
with a date of application for registration which is earlier than the date of application for registration of the trade mark, taking account, where appropriate, of the priority claimed in respect of those trade marks: (a) Community trade marks, (b) trade marks registered in this country
or (c) trade marks registered under
international arrangements which have effect in this country,
(ii) Community trade marks for which, in accordance with the Regulation on the Community trade mark, the seniority of a trade mark referred to in paragraph (i)(b) or (c) is claimed, even if the latter trade mark has been surrendered or has lapsed,
(iii) applications for the trade marks referred to in paragraphs (i) and (ii), subject to their registration or
(iv) trade marks which, on the date of filing of the application or, where appropriate, the date of the priority claimed in respect of the application, are well known in this country, in the sense in which the words "well known" are used in Article 6bis of the Paris Convention.
(3) A trade mark shall, furthermore, not be registered if (i) it is identical with or similar to an earlier
Community trade mark, cf. subsection 2, and its registration is applied for in respect of goods or services which are not similar to those for which the earlier Community trade mark is registered, where the earlier Community trade mark has a reputation in the European Union and the use of the later trade mark would take unfair advantage of, or be detrimental to, the distinctive character
5
or the repute of the earlier Community trade mark,
(ii) it is identical with or similar to a "well known" trade mark, cf. subsection 2(iv), and its registration is applied for in respect of goods or services which are not similar to those for which the earlier trade mark is well known, where the use of the later trade mark might lead to a likelihood of association between the marks and the use would take unfair advantage of, or be detrimental to, the distinctive character or the repute of the earlier trade mark or
(iii) it is identical with or only insignificantly distinct from a trade mark which, on the date of filing of the application or, where appropriate, the date of the priority claimed in respect of the application, has commenced to be used abroad and is still in use there for goods or services which are identical with or similar to those in respect of which registration of the later trade mark is applied for, and the applicant on the date of the filing of the application had, or should have had, a knowledge of the foreign trade mark.
(4) A trade mark shall, moreover, not be registered if (i) the trade mark is identical with or
similar to an earlier Danish trade mark within the meaning of subsection 2 and its registration is applied for in respect of goods or services which are not similar to those in respect of which the earlier trade mark is registered, where the earlier trade mark has a reputation in this country and the use of the later trade mark would take unfair advantage of, or be detrimental to, the distinctive character or the repute of the earlier trade mark or
(ii) in consequence of use in this country a right has been obtained to an identical or confusingly similar trade mark or to another identical or confusingly similar
sign used in the course of trade prior to the date of filing of the application for registration of the later trade mark or, where appropriate, the date of the priority claimed in respect of the application for registration of the later trade mark, if the proprietor of the earlier right may prohibit the use of the later trade mark.
(5) A trade mark shall not be excluded from registration pursuant to the provisions of subsections 1 to 4 where the proprietor of the earlier trade mark or other earlier rights consents to the registration of the later trade mark.
Disclaimers
16.-(1) A trade mark right obtained by registration shall not comprise such elements of the trade mark as cannot be registered separately.
(2) If a trade mark contains such elements, and there is special reason to assume that the registration of the trade mark may cause doubt as to the scope of the trade mark right, such elements may on registration be explicitly excepted from the protection.
(3) If elements of the trade mark which have been excepted from the protection later on appear to have become registrable, a new registration may be made of those elements or of the trade mark itself without the limitation referred to in subsection 2.
Classes of goods
17.- Trade marks shall be registered in one or more classes of goods or services. The Minister of Business and Growth shall lay down provisions concerning the division into classes.
Convention priority
6
18.-(1) If an application for the registration of a trade mark is filed in this country not later than six months after the filing of the first application for the registration of the trade mark in a country party to the Paris Convention for the Protection of Industrial Property or member of the World Trade Organisation (WTO), the application shall on request receive priority from the first date of filing. The priority shall imply that in relation to later occurring circumstances, such as other persons’ applications for or other persons’ use of the trade mark, the application shall be considered filed at the same time as the filing of the application in the foreign state.
(2) Subject to reciprocity subsection 1 shall apply mutatis mutandis to trade marks applied for the first time in a country which is not party to the Paris Convention or member of the World Trade Organisation.
Exhibition priority
19.- If an application for the registration of a trade mark is filed in this country not later than six months after the trade mark has been used for the first time for goods displayed at an official, or officially recognised, international exhibition, the application shall on request receive priority from that date. The priority shall imply that in relation to later occurring circumstances, such as other persons’ applications for or other persons’ use of the trade mark, the application shall be considered filed at the same time as the use of the trade mark at the exhibition. The exhibitions referred to are such exhibitions as are defined in the Convention on International Exhibitions signed on 22 November 1928, as subsequently revised.
Examination and other processing of
applications
20.-(1) If the application does not comply with this Act or with provisions laid down pursuant to this Act, or if the Patent and
Trademark Office has other objections to the acceptance of the application, the Patent and Trademark Office shall notify the applicant accordingly and prescribe a time limit for the applicant to file his observations.
(2) On the expiry of the time limit the Patent and Trademark Office shall take a decision on the application, unless the applicant is invited once more to file his observations.
Claiming a right to a trade mark
21.-(1) If anybody claims to be entitled to a trade mark applied for or registered, the Patent and Trademark Office may, if it finds the question doubtful, invite him to bring it before the courts within a time limit to be specified. If the invitation is not complied with, the claim may be disregarded. Information to that effect shall be given in the invitation.
(2) If legal proceedings have been instituted concerning the right to a trade mark, the examination and other processing of the case by the Patent and Trademark Office may be suspended until a final decision has been given in the legal proceedings.
Registration
22.- When the application has been accepted, the trade mark shall be registered, and the registration shall be published.
Opposition
23. 3)-(1) When the registration has been
published, oppositions may be filed against the validity of the registration. The opposition, which shall state the grounds on which it is based, shall be filed with the Patent and Trademark Office within two months from the date of publication. The opposition shall be accompanied by a fee.
7
(2) If an opposition has been filed, the Patent and Trademark Office shall re-examine the registration in accordance with section 20. The provisions of section 28(5) shall also apply during the examination. The proprietor of the registered right shall be notified of the opposition and be given an opportunity to file his observations.
(3) If the registration is maintained, the person having filed the opposition and the proprietor of the right shall be notified thereof.
(4) If the registration is revoked entirely or partially, the decision to that effect shall be published when it has become final.
Amendment of trade marks
24.-(1) At the request of the proprietor insignificant amendments of a registered trade mark may be made, provided that the general impression of the trade mark is not affected by the amendment.
(2) Amendments of registered trade marks shall be entered in the Register and published.
(3) At the request of the proprietor insignificant amendments may also be made of a trade mark applied for.
Requirement of use
25.-(1) If, within a period of five years from the termination of the registration procedure, the proprietor of a registered trade mark has not put the trade mark to genuine use in this country in connection with the goods or services in respect of which it is registered, or if such use has been suspended during an uninterrupted period of five years, the registration may be revoked, cf. section 28, unless there are proper reasons for non-use.
(2) The following shall also constitute use within the meaning of subsection 1:
(i) Use of the trade mark in a form which does not differ significantly from the form in which it was registered.
(ii) Affixing the trade mark to goods or to the packaging thereof in this country solely for export purposes.
(3) Use of a trade mark with the consent of the proprietor shall be deemed to constitute use of the trade mark by the proprietor.
Duration of the registration
26.-(1) The trade mark right obtained by the registration shall be effective from the date of filing of the application pursuant to section 12 and shall continue to be effective for ten years from the date of registration.
(2) The registration may be renewed for further periods of ten years from the expiry of the registration period in question.
Renewal
27.-(1) The request for renewal shall be effected by payment of the prescribed fee to the Patent and Trademark Office not earlier than six months before and not later than six months after the expiry of the registration period.
(2) If the request can be accepted, the renewal shall be entered in the Register.
(3) The Patent and Trademark Office shall collect renewal fees from the proprietor of the trade mark or his agent, but shall not be held responsible for any loss of rights as a consequence of failure to collect.
(4) If the request does not comply with the provisions laid down, the Patent and Trademark Office shall notify the requester accordingly and prescribe a time limit for him to file his observations.
8
(5) On the expiry of the time limit the Patent and Trademark Office shall take a decision on the request, unless the requester is invited once more to file his observations.
Part 3
Termination of the registration
28.-(1) If a trade mark has been registered in contravention of the provisions of this Act, the registration may be revoked, cf., however, sections 8 and 9. If the ground for revocation is lack of distinctive character or the like, cf. section 13, the use which has taken place after the registration, cf. section 13(3), shall also be taken into consideration.
(2) A registration may also be revoked if (i) the trade mark has not been used in
accordance with section 25, (ii) in consequence of the activity or
inactivity of the proprietor, the trade mark has become the common name in the trade for the product or service in respect of which the trade mark is registered or
(iii) in consequence of the use made of the trade mark by the proprietor or with his consent in respect of the goods or services for which it is registered, the trade mark is liable to mislead the public, particularly as to the nature, quality or geographical origin of the goods or services.
(3) A claim for revocation of a trade mark under subsection 2(i) may not be advanced if genuine use of the trade mark is commenced or resumed in the interval between the expiry of the five-year period and the date of filing of the request for revocation. The commencement or resumption of the use within a period of three months preceding the filing of the request for revocation shall, however, be disregarded if the preparations for the commencement or resumption of the
use are initiated only after the proprietor has become aware that a request for revocation may be filed.
(4) If the ground for revocation relates only to some of the goods or services for which the trade mark is registered, the registration shall only be revoked for those goods or services.
(5) If the ground for revocation is an earlier conflicting trade mark, a claim for revocation may only be advanced if the person having claimed the revocation of the registration at the request of the other party is able to prove that the earlier trade mark has been used in accordance with section 25. If an earlier registered trade mark has been used only for some of the goods or services in respect of which it is registered, it shall only be considered registered for those goods or services. Any of the parties may at any time institute proceedings against the other party with respect to matters which are brought up in the case, irrespective of the Patent and Trademark Office having made a decision on the case or not.
Revocation by a court decision
29.- Revocation of a registration under section 28 shall be effected by a court decision, cf., however, section 30. Proceedings shall be instituted against the proprietor and may be instituted by anybody with a legal interest therein. Proceedings pursuant to the provisions of section 13 and section 14(i) to (iii) may also be instituted by the Patent and Trademark Office.
Administrative revocation
30. 4)-(1) After the termination of the
registration procedure any person may file a request with the Patent and Trademark Office for the revocation of a trade mark registration if the conditions of revocation in section 28 are complied with. The request shall be accompanied by a fee.
9
(2) If a case before the courts concerning a trade mark registration remains to be finally decided upon, a request pursuant to subsection 1 may not be filed concerning the registration in question.
(3) If proceedings concerning a trade mark registration are instituted before the courts prior to a final decision having been made on a request pursuant to subsection 1 relating to the registration, the Patent and Trademark Office shall suspend the examination of the request until the case has been finally decided upon, unless the request has been filed by the proprietor of the trade mark registration.
(4) The proprietor of the registered right shall be notified of the request and shall be given an opportunity to file his observations.
(5) If the registration is revoked entirely or partially, the decision to that effect shall be published when it has become final.
(6) The decision of the Patent and Trademark Office may be brought before the Patent Board of Appeal and the courts in accordance with section 46. However, any of the parties may at any time institute proceedings against the other party with respect to matters which are brought up in the case, irrespective of the Patent and Trademark Office having made a decision on the case or not.
31.-(1) If there is reason to doubt the existence of a proprietor of a trade mark, or if his address is unknown, any person with a legal interest therein may request that the trade mark be deleted from the Register.
(2) Prior to any deletion the Patent and Trademark Office shall request the proprietor to come forward within a time limit fixed by the Patent and Trademark Office. Notification of the time limit shall be given by registered letter or by a similar satisfactory method. If the address of the proprietor is unknown, the
time limit shall be communicated by public announcement. If the proprietor thereafter has not come forward, the trade mark shall be deleted from the Register.
Cancellation
32.- If a registration of a trade mark, a renewal of a trade mark registration or an entry of an amendment in the Register has been made by an obvious mistake, the Patent and Trademark Office may within three months from the date of registration or the date of the entry cancel the registration, the renewal or the entry.
Deletion
33.- Deletion from the Register shall be made if (i) the registration is not renewed, (ii) the proprietor of the trade mark requests
deletion of the trade mark, (iii) the registration is revoked pursuant to
section 23 or (iv) a decision is made or a court decision is
given of revocation pursuant to section 29, 30 or 31.
34.- Of any court decision concerning a trade mark registration or a trade mark application an office copy shall be communicated to the Patent and Trademark Office by the court in question.
Part 4
Special provisions relating to the
registration of foreign trade marks
Domestic registration
35.-(1) An applicant who does not carry on business in this country and who is not a resident of a state party to the Paris Convention for the Protection of Industrial Property or member of the World Trade
10
Organisation (WTO) shall prove that a similar trade mark is registered for him in his home country in respect of the goods or services comprised by the application.
(2) Subject to reciprocity the Minister of Business and Growth may direct that subsection 1 shall not apply.
36.- Subject to reciprocity the Minister of Business and Growth may direct that trade marks which would not otherwise be registrable in this country, but which are registered in a foreign state, may be registered in this country such as they are registered in the foreign state. Such a registration shall not extend further than in the foreign state.
Agents
37.- The Patent and Trademark Office may invite the proprietor of a trade mark to appoint an agent residing in the European Economic Area (EEA) to receive notifications of proceedings and all other notifications concerning the trade mark on his behalf with a binding effect on the proprietor. The name and address of the agent shall be entered in the Register of Trade Marks.
Part 5
Transfer and licensing, etc.
38.-(1) The right to a trade mark may be transferred in connection with or separately from the enterprise in which it is used.
(2) If anybody transfers his enterprise, the right to the trade marks of the enterprise shall pass to the transferee, unless otherwise agreed or deemed to be agreed.
39.-(1) The transfer of the right to a registered trade mark shall on request be entered in the Register of Trade Marks.
(2) Until the transfer has been communicated to the Patent and Trademark Office, the proprietor of the trade mark shall be deemed to be the latest person entered in the Register.
Licensing
40.-(1) A trade mark may be licensed for all or some of the goods or services for which it is registered and for the whole or part of the country. The licence may be exclusive or non- exclusive.
(2) At the request of the proprietor or the licensee the licence shall be entered in the Register of Trade Marks. An entry shall also be made in the Register when it is later established that the licence has terminated.
(3) The proprietor of a trade mark may invoke the rights conferred by the trade mark against a licensee who contravenes any of the stipulations in the licensing contract with regard to the duration of the licence, the form in which the trade mark may be used according to the registration, the kind of goods or services for which the licence is granted, the territory within which the trade mark may be affixed to the goods or the quality of the goods manufactured or the services rendered by the licensee.
Pledging and execution
41.- If the right to a registered trade mark has been pledged, or if execution has been levied thereon, the Patent and Trademark Office shall at the request of the proprietor, the pledgee or the execution creditor enter a note to that effect in the Register of Trade Marks.
Part 6
Provisions concerning the legal protection
42. 5)-(1) Any person who intentionally or
grossly negligently infringes a trade mark
11
right established by registration, use or pursuant to the Council Regulation on the Community trade mark shall be punished with a fine.
(2) If the infringement has been committed intentionally and under aggravating circumstances, the penalty may increase to imprisonment of up to 18 months, unless a heavier penalty is provided for by section 299b of the Penal Code. Aggravating circumstances shall in particular be considered to exist if a significant and obviously unlawful profit is intended by the infringement.
(3) Companies etc. (legal entities) may be held liable to punishment under the rules of Part 5 of the Penal Code.
(4) In the case of infringements comprised by subsection 1 proceedings shall be instituted by the injured party. In the case of infringements comprised by subsection 2 proceedings shall be instituted only at the request of the injured party, unless the institution of proceedings is required in the interests of the public.
43.-(1) Any person who intentionally or negligently infringes another person’s trade mark right shall pay (i) a reasonable compensation to the
injured party for the exploitation and (ii) damages to the injured party for the
further injury which the infringement has caused.
(2) In fixing the damages according to subsection 1(ii) inter alia the loss of profit suffered by the injured party and the illicit profit obtained by the infringer shall be taken into consideration.
(3) In cases comprised by subsection 1 an additional compensation may be fixed to the injured party for non-financial injury.
(4) If the trade mark right has been established by registration, the rules of subsection 1 shall also apply to the period between the filing of the application and the registration of the trade mark if the infringer knew or ought to know that the application had been filed.
43a.- The Maritime and Commercial Court shall be the Community trade mark court of first instance, and the Supreme Court shall be the Community trade mark court of second instance in accordance with Article 91 of the Regulation on the Community trade mark.
43b.-(1) Injunctions under Article 99(1) of the Regulation on the Community trade mark shall be issued by the Enforcement Court.
(2) The provisions of Part 57 of the Administration of Justice Act shall apply mutatis mutandis.
43c.-(1) Injunctions which are to have effect within the territory of any Member State, cf. Article 99(2) of the Regulation on the Community trade mark, shall be issued by the Maritime and Commercial Court.
(2) The decisions of the Maritime and Commercial Court pursuant to subsection 1 may be appealed against to the Eastern High Court.
(3) Moreover, the provisions of Part 57 of the Administration of Justice Act shall apply mutatis mutandis. The Enforcement Court shall upon request assist the Maritime and Commercial Court with respect to the performance of the functions referred to in section 645 of the Administration of Justice Act.
43d.- Injunctions pertaining to a national trade mark as well as a Community trade mark shall be issued by the Maritime and Commercial Court if the injunction pertaining to the Community trade mark shall have
12
effect within the territory of any Member State, cf. Article 99(2) of the Regulation on the Community trade mark. Section 43c(2) and (3) shall apply mutatis mutandis.
44.-(1) For the purpose of preventing further infringements of the trade mark right the court may, when so claimed, inter alia decide that goods infringing a trade mark right shall (i) be withdrawn from the market, (ii) be removed definitively from the
market, (iii) be destroyed, (iv) be surrendered to the injured party or (v) have the illegally affixed trade marks
removed.
(2) Subsection 1 shall apply mutatis mutandis to materials, tools or the like which have primarily been used for illegal production of the infringing goods.
(3) The measures under subsection 1 shall be implemented without compensation to the infringer and shall not affect any damages to the injured party. The measures shall be implemented at the expense of the infringer, unless special circumstances tell against it.
(4) In giving a court decision on measures under subsection 1 the court shall take into consideration the proportion between the extent of the infringement, the prescribed measures and the interests of any third party.
44a.-(1) In a court decision by which a person is held liable under section 43 or 44 the court may, if so requested, decide that the court decision in full or extracts thereof shall be published.
(2) The obligation to publish shall rest with the infringer. The publication shall be made at the expense of the infringer and in such a prominent manner as may reasonably be required.
45.-(1) If a licence has been granted for the use of a trade mark, the licenser as well as the licensee shall be considered entitled to institute proceedings in cases concerning the infringement of the trade mark right, unless otherwise agreed.
(2) A licensee who wishes to institute proceedings shall inform the licenser thereof.
45a.- If the customs and taxation authorities become suspicious of infringements comprised by section 42, information to that effect may be passed on to the proprietor of the right.
Part 7
Miscellaneous provisions
46.-(1) The decisions of the Patent and Trademark Office under this Act may be brought before the Patent Board of Appeal (Board of Appeal for Patents and Trademarks) not later than two months after the date on which the party concerned was notified of the decision. The fee for examination of the appeal shall be paid within the same time limit. Failure to do so shall cause the appeal to be rejected. Filing of appeals with the Patent Board of Appeal shall have suspensive effect.
(2) The decisions of the Board of Appeal may not be brought before any higher administra- tive authority.
(3) Proceedings for the trial of decisions made by the Patent and Trademark Office which may be appealed against to the Board of Appeal may not be brought before the courts until the decision of the Board of Appeal has been given. Proceedings for the trial of the decisions of the Board of Appeal shall be instituted within two months after the date on which the party concerned was notified of the
13
decision. The proceedings shall have suspensive effect.
47.-(1) The Patent and Trademark Office may on request undertake the performance of special tasks concerning trade marks and trade mark rights.
(2) The Minister of Business and Growth shall lay down rules governing the payment therefor and the payment of fees for reminders in the case of late payment.
(3) The Access to Public Administration Files Act shall, except for section 4(2), not apply to the tasks referred to in subsection 1.
48. 6)-(1) The Minister of Business and
Growth shall lay down specific provisions concerning trade mark applications and their examination and other processing. It may thus be prescribed to what extent the Patent and Trademark Office on its own initiative shall ensure whether the conditions of registration of the trade mark are fulfilled. The Minister of Business and Growth shall, furthermore, lay down provisions concerning the division of applications and registrations, concerning the examination of oppositions and administrative revocation, concerning claims of priority, cf. sections 18 and 19, concerning the registration and deletion of trade marks, and concerning the handling of cases, notifications, extracts from the Register, etc.
(2) The Minister of Business and Growth shall lay down specific provisions concerning the arrangement and keeping of the Register, concerning the information which may be entered in the Register and concerning the publication of registrations, etc.
(3) The Minister of Business and Growth may lay down rules concerning the payment for special transactions, publications, transcripts, courses, etc.
(4) The Minister of Business and Growth shall lay down the provisions necessary for the application of the Regulation on the Community trade mark, including provisions concerning the conversion of Community trade mark applications and registrations to national applications and concerning the handling of cases, notifications, etc.
(5) For the division of applications and registrations and for notifications a fee shall be paid. For the examination and other processing of cases concerning Community trade marks a fee shall be paid.
(6) The Minister of Business and Growth may lay down specific rules concerning the days on which the Patent and Trademark Office shall be closed.
49.- If the Minister of Business and Growth refers his or her rights under this Act to the Patent and Trademark Office, the Minister may lay down rules concerning the right of appeal including rules to the effect that appeals may not be brought before any higher administrative authority.
Part 8
International trade mark registration
50.- An international trade mark registration means a registration under the Agreement adopted at Madrid on 14 April 1891 concerning the International Registration of Marks, as subsequently revised (the Madrid Agreement) or under the Protocol relating to the Madrid Agreement (the Protocol) adopted at Madrid on 27 June 1989.
Effects of an international registration
51.- From the date of registration or from the date of a subsequent designation an international trade mark registration designating Denmark shall have the same
14
legal effect as if the trade mark had been registered in Denmark.
Refusal
52.- If the trade mark does not comply with the conditions of registration under this Act, or if an opposition is filed, the Patent and Trademark Office may, within the time limit laid down in the Madrid Agreement or the Protocol, notify the International Bureau of the entire or partial refusal of the protection of the trade mark in Denmark.
Lapse and proceeding under Danish law
53.-(1) If the international trade mark registration is invalidated, its validity shall also lapse in Denmark from the date of the lapse of the international registration.
(2) If the international registration is cancelled pursuant to the Protocol at the request of the Office of origin or in consequence of a Contracting Party denouncing the Protocol, the proprietor may file a Danish trade mark application with the same effect as if the application had been filed on the date of filing of the application for the international registration or the date of a subsequent designation, provided that (i) the application is filed within three
months from the date of the cancellation,
(ii) the application does not comprise other goods or services than the international trade mark registration and
(iii) the application, moreover, complies with the requirements of a Danish trade mark application, and the applicant pays the prescribed fees.
Prohibition against simultaneous
protection
54.-(1) In the cases where a trade mark registered in Denmark is also, at the request of the proprietor of the trade mark, the subject
of an international trade mark registration, the international trade mark registration shall replace the Danish registration, provided that (i) Denmark is designated either originally
or subsequently, (ii) the goods or services comprised by the
Danish registration are also comprised by the international registration and
(iii) Denmark is designated at a later date than the date of the application for the Danish registration.
(2) The Patent and Trademark Office shall on request enter the existence of an international trade mark registration in its Register.
Application for an international trade
mark registration on the basis of an
application or registration in Denmark
55.- An international trade mark application may be filed by Danish nationals and natural persons or legal entities having their residence in Denmark or being owners of a real and effective industrial or commercial enterprise in Denmark.
56.- International trade mark applications based on an application or a registration in Denmark shall be filed with the Patent and Trademark Office in accordance with the provisions laid down by the Minister of Business and Growth, cf. section 60.
57.- An international application may only comprise the goods or services comprised by the Danish application or registration.
58.- At the filing an international trade mark application priority may be claimed pursuant to the Paris Convention.
Renewal, etc.
59.- The rules laid down in the Madrid Agreement and the Protocol shall apply to renewal.
15
60. 7)-(1) The Minister of Business and
Growth shall lay down specific rules for the implementation of the provisions of this Part of the Act. Special rules may thus be laid down concerning the publication of the internationally registered trade marks, cf. section 51, and concerning the filing of oppositions thereagainst, cf. section 52.
(2) For the examination and other processing of cases concerning international trade mark registration a fee shall be paid.
Part 8 A
Fees
60a. 8)-(1) For an application for the
registration of a trade mark a fee of 2,350 DKK shall be paid, cf. section 12(2). Furthermore, an additional fee of 600 DKK shall be paid for each class under the Nice Agreement of 1957 Concerning the International Classification of Goods and Services (the Nice Classification) in excess of the first three classes.
(2) For the conversion of a Community trade mark application or registration to a national application, cf. section 48(5), the fees referred to in subsection 1 shall be paid.
(3) For an application for a Danish trade mark registration on the basis of a cancelled international trade mark registration a fee of 1,500 DKK shall be paid, cf. section 53(2)(iii).
(4) The fee for the designation of Denmark in an international trade mark registration under Article 7(1) of the Protocol of 27 June 1989 relating to the Madrid Agreement Concerning the International Registration of Marks (the Madrid Protocol (1989)) shall be calculated as referred to in subsection 1.
60b.-(1) For the renewal of a trade mark registration a fee of 2,350 DKK shall be paid, cf. section 27(1). Furthermore, an additional fee of 600 DKK shall be paid for each class under the Nice Classification in excess of three classes.
(2) Fees pursuant to subsection 1 paid after the expiry of the registration period and up to six months thereafter shall be increased by 20 per cent.
(3) The fee under Article 8(7) of the Madrid Protocol for the renewal of the designation of Denmark in an international trade mark registration shall be calculated as referred to in subsection 1.
60c.-(1) For the filing of an opposition against the validity of a Danish or international trade mark registration a fee of 2,500 DKK shall be paid, cf. section 23(1) and section 60.
(2) For a request for administrative revocation of a Danish or international trade mark registration a fee of 2,500 DKK shall be paid, cf. section 30(1) and section 60.
(3) For an opposition, cf. subsection 1, or a request for administrative revocation, cf. subsection 2, filed exclusively on the ground that the registration has been effected in contravention of section 14(i) or (iii) no fee shall be paid.
60d.-(1) For a request for the division of a trade mark application or registration a fee of 2,000 DKK shall be paid for each application or registration which is to be divided out, cf. section 48(5).
(2) For the notification of the proprietor of a Danish trade mark right or an international trade mark right with effect in Denmark an fee of 1,000 DKK shall be paid per year, cf. section 48(5).
16
60e.-(1) For the handling by the Patent and Trademark Office of cases concerning applications for Community trade marks a fee of 200 DKK shall be paid, f. section 48(5).
(2) For the handling by the Patent and Trademark Office of cases concerning applications for international trade mark registration a fee of 500 DKK shall be paid, cf. section 60(2).
(3) For the handling by the Patent and Trademark Office of cases concerning subsequent designation in international trade mark registrations a fee of 300 DKK shall be paid, cf. section 60(2).
60f.-(1) Fees paid pursuant to sections 60a to 60e shall not be refunded when the payment has been effected in due time.
(2) Fees not paid in due time or paid in insufficient amounts at the expiry of the time limit resulting in non-acceptance of the payment shall be refunded.
(3) If the Patent and Trademark Office rejects the examination and other processing paid for, fees paid in connection with the examination and other processing shall be refunded.
(4) Fees paid in connection with the filing of an opposition against or a request for the revocation of a trade mark registration shall be refunded with half of the amount paid in the cases where the examination of the opposition or the request for revocation is suspended and the trade mark registration is revoked.
60g.-(1) The fees referred to in sections 60a to 60e are stated at the 2011-level.
(2) The Patent and Trademark Office may adjust the amounts stated in sections 60a to 60e in accordance with the general price and wage development used for the purposes of the Government Budget. The Patent and
Trademark Office shall publish the current fees in a price list.
Part 9
Provisions as to entry into force and
transitional provisions
61.-(1) This Act shall enter into force on 1 January 1992, and at the same time the Trade Marks Act, cf. Consolidate Act No. 249 of 17 April 1989, shall be repealed.
(2) (Transitional provision, not reproduced).
(3) With respect to trade marks which are registered prior to 31 December 1991, the five-year period under section 25 shall not commence until 1 January 1992.
(4)9) The provisions of Part 8 shall be put into force in full or in part by an Order to be issued by the Minister of Business and Growth.
62.- Applications which at the entry into force of this Act have not been published in accordance with the previous provisions shall be examined and processed pursuant to the provisions of this Act.
63.-10) This Act shall not apply to the Faeroe Islands and Greenland, but may by Royal Ordinance be put into force for the Faeroe Islands and Greenland with such deviations as the special Faeroese and Greenland circumstances may require.
__________
Act No. 579 of 1 June 2010 to Amend the Financial Business Act, the Mortgage-Credit Loans and Mortgage-Credit Bonds, etc. Act, the National Bank of Denmark Act and various other Acts contains the following provisions as to entry into force and transitional provisions:
17
Section 21
(1) This Act shall enter into force on 1 July 2010, cf., however, subsections 2 to 6.
(2) to (6) (Transitional provisions, not reproduced).
__________
Act No. 1370 of 28 December 2011 to Amend the Patents Act and various other Acts contains the following provisions as to entry into force and transitional provisions:
Section 9
This Act shall enter into force on 1 February 2012.
The Ministry of Business and Growth, 24 January 2012
OLE SOHN
/Jesper Kongstad
2) This Consolidate Act contains information about provisions as to entry into force and transitional provisions adopted during the sessional years 2009/2010 to 2011/2012 of the Danish Parliament (the Folketing). Provisions as to entry into force and transitional provisions for previously adopted amendments of the Trade Marks Act are laid down in Consolidate Act No. 90 of 28 January 2009. The amendments indicated below in consequence of Act No. 579 of 1 June 2010 to Amend the Financial Business Act, the Mortgage-Credit Loans and Mortgage-Credit Bonds, etc. Act, the National Bank of Denmark Act and various other Acts and Act No. 1370 of 28 December 2011 to Amend the Patents Act and various other Acts shall not apply to the Faeroe Islands and Greenland, but may by Royal Ordinance be put into force for the Faeroe Islands and Greenland with such deviations as the special circumstances of the Faeroe Islands and Greenland may require.
3) Section 23(1) in the wording of this Act entered into force on 1 February 2012, cf. Act No. 1370 of 28 December 2011.
4) Section 30(1) in the wording of this Act entered into force on 1 February 2012, cf. Act No. 1370 of 28 December 2011.
5) Section 42(1) in the wording of this Act entered into force on 1 July 2010, cf. Act No. 579 of 1 June 2010. 6) Section 48(3) to (5) in the wording of this Act entered into force on 1 February 2012, cf. Act No. 1370 of 28 Decem-
ber 2011. By the same Act the previous subsection 5 became subsection 6. 7) Section 60 in the wording of this Act entered into force on 1 February 2012, cf. Act No. 1370 of 28 December 2011. 8) Part 8 A was inserted by Act No. 1370 of 28 December 2011, which entered into force on 1 February 2012. 9) Part 8 entered into force on 1 April 1996 by Order No. 131 of 15 March 1996. 10)The Trade Marks Act No. 341 of 6 June 1991 was put into force for Greenland on 1 January 1992 by Royal
Ordinance No. 856 of 16 December 1991 and for the Faeroe Islands on 1 June 1994 by Royal Ordinance No. 331 of 4 May 1994. A number of subsequent amendments of the Trade Marks Act were put into force for Greenland on 1 July 2010 by Royal Ordinance No. 655 of 11 June 2010. Part 8 of this Act was put into force for Greenland on 11 January 2011 by Order No. 1327 of 3 December 2010.