عن الملكية الفكرية التدريب في مجال الملكية الفكرية إذكاء الاحترام للملكية الفكرية التوعية بالملكية الفكرية الملكية الفكرية لفائدة… الملكية الفكرية و… الملكية الفكرية في… معلومات البراءات والتكنولوجيا معلومات العلامات التجارية معلومات التصاميم الصناعية معلومات المؤشرات الجغرافية معلومات الأصناف النباتية (الأوبوف) القوانين والمعاهدات والأحكام القضائية المتعلقة بالملكية الفكرية مراجع الملكية الفكرية تقارير الملكية الفكرية حماية البراءات حماية العلامات التجارية حماية التصاميم الصناعية حماية المؤشرات الجغرافية حماية الأصناف النباتية (الأوبوف) تسوية المنازعات المتعلقة بالملكية الفكرية حلول الأعمال التجارية لمكاتب الملكية الفكرية دفع ثمن خدمات الملكية الفكرية هيئات صنع القرار والتفاوض التعاون التنموي دعم الابتكار الشراكات بين القطاعين العام والخاص أدوات وخدمات الذكاء الاصطناعي المنظمة العمل مع الويبو المساءلة البراءات العلامات التجارية التصاميم الصناعية المؤشرات الجغرافية حق المؤلف الأسرار التجارية أكاديمية الويبو الندوات وحلقات العمل إنفاذ الملكية الفكرية WIPO ALERT إذكاء الوعي اليوم العالمي للملكية الفكرية مجلة الويبو دراسات حالة وقصص ناجحة في مجال الملكية الفكرية أخبار الملكية الفكرية جوائز الويبو الأعمال الجامعات الشعوب الأصلية الأجهزة القضائية الموارد الوراثية والمعارف التقليدية وأشكال التعبير الثقافي التقليدي الاقتصاد المساواة بين الجنسين الصحة العالمية تغير المناخ سياسة المنافسة أهداف التنمية المستدامة التكنولوجيات الحدودية التطبيقات المحمولة الرياضة السياحة ركن البراءات تحليلات البراءات التصنيف الدولي للبراءات أَردي – البحث لأغراض الابتكار أَردي – البحث لأغراض الابتكار قاعدة البيانات العالمية للعلامات مرصد مدريد قاعدة بيانات المادة 6(ثالثاً) تصنيف نيس تصنيف فيينا قاعدة البيانات العالمية للتصاميم نشرة التصاميم الدولية قاعدة بيانات Hague Express تصنيف لوكارنو قاعدة بيانات Lisbon Express قاعدة البيانات العالمية للعلامات الخاصة بالمؤشرات الجغرافية قاعدة بيانات الأصناف النباتية (PLUTO) قاعدة بيانات الأجناس والأنواع (GENIE) المعاهدات التي تديرها الويبو ويبو لكس - القوانين والمعاهدات والأحكام القضائية المتعلقة بالملكية الفكرية معايير الويبو إحصاءات الملكية الفكرية ويبو بورل (المصطلحات) منشورات الويبو البيانات القطرية الخاصة بالملكية الفكرية مركز الويبو للمعارف الاتجاهات التكنولوجية للويبو مؤشر الابتكار العالمي التقرير العالمي للملكية الفكرية معاهدة التعاون بشأن البراءات – نظام البراءات الدولي ePCT بودابست – نظام الإيداع الدولي للكائنات الدقيقة مدريد – النظام الدولي للعلامات التجارية eMadrid الحماية بموجب المادة 6(ثالثاً) (الشعارات الشرفية، الأعلام، شعارات الدول) لاهاي – النظام الدولي للتصاميم eHague لشبونة – النظام الدولي لتسميات المنشأ والمؤشرات الجغرافية eLisbon UPOV PRISMA UPOV e-PVP Administration UPOV e-PVP DUS Exchange الوساطة التحكيم قرارات الخبراء المنازعات المتعلقة بأسماء الحقول نظام النفاذ المركزي إلى نتائج البحث والفحص (CASE) خدمة النفاذ الرقمي (DAS) WIPO Pay الحساب الجاري لدى الويبو جمعيات الويبو اللجان الدائمة الجدول الزمني للاجتماعات WIPO Webcast وثائق الويبو الرسمية أجندة التنمية المساعدة التقنية مؤسسات التدريب في مجال الملكية الفكرية الدعم المتعلق بكوفيد-19 الاستراتيجيات الوطنية للملكية الفكرية المساعدة في مجالي السياسة والتشريع محور التعاون مراكز دعم التكنولوجيا والابتكار نقل التكنولوجيا برنامج مساعدة المخترعين WIPO GREEN WIPO's PAT-INFORMED اتحاد الكتب الميسّرة اتحاد الويبو للمبدعين WIPO Translate أداة تحويل الكلام إلى نص مساعد التصنيف الدول الأعضاء المراقبون المدير العام الأنشطة بحسب كل وحدة المكاتب الخارجية المناصب الشاغرة المشتريات النتائج والميزانية التقارير المالية الرقابة
Arabic English Spanish French Russian Chinese
القوانين المعاهدات الأحكام التصفح بحسب الاختصاص القضائي

قانون العلامات الجماعية (القانون رقم 342 المؤرخ 6 يونيو 1991)، الدانمرك

عودة للخلف
النص مستبدل 
التفاصيل التفاصيل سنة الإصدار 1991 تواريخ بدء النفاذ : 1 يناير 1992 الاعتماد : 6 يونيو 1991 نوع النص قوانين الملكية الفكرية الرئيسية الموضوع العلامات التجارية ملاحظات - يحكم هذا القانون استخدام العلامات الجماعية، بما في ذلك علامات الجمعيات وعلامات التصديق.
- تاريخ الدخول في حيز النفاذ: انظر المادة 11 للحصول على مزيد من المعلومات.

المواد المتاحة

النصوص الرئيسية النصوص ذات الصلة
النصوص الرئيسية النصوص الرئيسية بالفرنسية Loi n° 342 du 6 juin 1991 sur les marques collectives         بالدانمركية Fællesmærkelov (LOV nr 342 af 06/06/1991)         بالإنكليزية Collective Marks Act (Act No. 342 of June 6, 1991)        

Fællesmærkelov(* 1)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1. Et fællesmærke er et kollektivmærke eller et garantimærke.

Stk. 2. Et kollektivmærke er et særligt kendetegn, der tilhører en forening af erhvervsdrivende, og som dens medlemmer benytter eller agter at benytte til varer eller tjenesteydelser.

Stk. 3. Et garantimærke er et særligt kendetegn, der tilhører en juridisk person, der fører kontrol med eller fastsætter normer for varer eller tjenesteydelser, og som benyttes eller agtes benyttet til de varer eller tjenesteydelser, der er genstand for kontrol, eller for hvilke normer er fastsat.

§ 2. Varemærkelovens regler gælder for fællesmærker i det omfang, de efter deres beskaffenhed kan finde anvendelse, medmindre andet følger af bestemmelserne nedenfor.

§ 3. Tegn eller angivelser, der i omsætningen anvendes til at angive varers eller tjenesteydelsers geografiske oprindelse, kan uanset bestemmelsen i varemærkelovens § 13, stk. 2, nr. 1, udgøre et fællesmærke. Mærket giver ikke indehaveren ret til at forbyde en tredjemand at bruge sådanne tegn eller angivelser i omsætningen, når de bruges i overensstemmelse med god markedsføringsskik. Navnlig kan mærket ikke påberåbes over for tredjemand, der har ret til at bruge en given geografisk betegnelse.

§ 4. Fællesmærker registreres i fællesmærkeregistret.

Stk. 2. Ansøgning om registrering af et fællesmærke skal indeholde de oplysninger, der er nævnt i varemærkelovens § 12, og angive de bestemmelser, der er fastsat om mærkets benyttelse.

Stk. 3. Industriministeren fastsætter nærmere bestemmelser om ansøgning, om påberåbelse af fortrinsrettigheder, jf. varemærkelovens §§ 18 og 19, om registrering og udslettelse af fællesmærker, om registrets indretning og førelse, om offentliggørelse af registreringer m.v. og om gebyrerne for indlevering og behandling af ansøgninger, for ekspeditioner, udskrifter m.v.

§ 5. Indehaveren skal meddele senere ændringer i bestemmelserne om mærkets benyttelse til Patentdirektoratet senest 3 måneder efter, at ændringerne er vedtaget.

§ 6. Overdragelse af et registreret fællesmærke kan noteres i registret, medmindre mærket efter overdragelsen er egnet til at vildlede.

§ 7. Varemærkelovens § 25 finder anvendelse på fællesmærker med de tilføjelser, som følger af stk. 2.

Stk. 2. Følgende betragtes ligeledes som brug i overensstemmelse med varemærkelovens § 25, stk. 1:

 1) Brug af et kollektivmærke af mindst een erhvervsdrivende, der er berettiget til at anvende mærket.

 2) Brug af et garantimærke af mindst een erhvervsdrivende med tilladelse fra indehaveren.

§ 8. En fællesmærkeregistrering kan ophæves, hvis

 1) der foreligger forhold, som svarer til dem, der er nævnt i varemærkelovens § 28,

 2) mærket strider mod almene samfundsinteresser eller

 3) indehaveren ikke har givet meddelelse om ændringer i de bestemmelser, der er fastsat om mærkets benyttelse.

§ 9. Sag om krænkelse af et fællesmærke kan alene anlægges af mærkeindehaveren. Den, som krænker en fællesmærkeret, og som er erstatningsansvarlig efter varemærkeloven, er pligtig at erstatte den skade, der måtte være påført mærkeindehaveren eller dem, som er berettiget til at benytte mærket.

§ 10. Henlægger industriministeren sine beføjelser efter loven til Patentdirektoratet, kan ministeren fastsætte regler om klageadgangen, herunder at klager ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

§ 11. Loven træder i kraft den 1. januar 1992, og samtidig ophæves fællesmærkeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 250 af 17. april 1989.

Stk. 2. De administrative regler, der er fastsat i medfør af fællesmærkeloven, jf. stk. 1, forbliver i kraft, indtil de afløses af forskrifter udstedt efter denne lov.

Stk. 3. For fællesmærker, der er registreret før den 31. december 1991, påbegyndes 5- årsperioden efter § 7, jf. varemærkelovens § 25, først den 1. januar 1992.

§ 12. Ansøgninger, der ved lovens ikrafttræden ikke er bekendtgjort i overensstemmelse med de hidtidige bestemmelser, behandles efter bestemmelserne i denne lov.

§ 13. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Givet på Christiansborg Slot, den 6. juni 1991

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/ Anne Birgitte Lundholt

Redaktionel note

 for Grønland den 1. januar 1992

 (* 1) Ved anordning nr. 856 af 16. december 1991 er loven sat i kraft

Collective Marks Act*

(Act No. 342 of June 6, 1991)

 

1.—(1) A collective mark is an association mark or a certification mark.

(2) An association mark is a specific sign which belongs to an association of enterprises and which is used or intended to be used by its members for goods or services.

(3) A certification mark is a specific sign which belongs to a legal entity supervising or laying down standards for goods or services and which is used or is intended to be used for the goods or services which are the object of supervision or for which standards are laid down.

2. The rules of the Trademarks Act shall apply to collective marks to the extent they are applicable according to their nature, unless otherwise provided for in the following Sections.

3. Signs or indications which may serve in trade to designate the geographical origin of the goods or services may, irrespective of the provision of Section 13(2)(i) of the Trademarks Act1, constitute a collective mark. The mark shall not entitle the proprietor to prohibit a third party from using such signs or indications in the course of trade, provided that he uses them in accordance with honest practices in industrial or commercial matters. In particular, the mark may not be invoked against any third party who is entitled to use a certain geographical name.

4.—(1) Collective marks shall be registered in the Register of Collective Marks.

(2) Applications for the registration of collective marks shall contain the information referred to in Section 12 of the Trademarks Act and shall state the conditions which have been laid down for the use of the mark.

(3) The Minister of Industry shall lay down further provisions concerning applications, priority claims, cf. Sections 18 and 19 of the Trademarks Act, registrations and deletions of collective marks, the arrangement and keeping of the Register, the publication of registrations, etc., and concerning fees for the filing and processing of applications, handling fees, fees for office copies, etc.

5. The proprietor shall communicate any later amendments in the conditions concerning the use of the mark to the Patent Office within three months after the amendments have been adopted.

6. The transfer of a registered collective mark may be entered in the Register unless, after the transfer, the mark is liable to mislead.

7.—(1) Section 25 of the Trademarks Act shall apply to collective marks with the additions provided in subsection (2).

(2) The following shall also be regarded as use in accordance with Section 25(1) of the Trademarks Act:

(i) use of an association mark by at least one enterprise which is entitled to use the mark;

(ii) use of a certification mark by at least one enterprise with the consent of the proprietor.

8. The registration of a collective mark may be revoked if:

(i) there are circumstances corresponding to those mentioned in Section 28 of the Trademarks Act;

(ii) the mark is contrary to general public interest; or

(iii) the proprietor has not communicated amendments of the conditions laid down for the use of the mark.

9. Proceedings concerning infringement of a collective mark shall only be brought by the proprietor of the mark. The party who infringes a right in a collective mark and who is liable to pay damages pursuant to the Trademarks Act shall be liable to compensate the loss suffered by the proprietor of the mark or by the persons entitled to use the mark.

10. If the Minister of Industry transfers his authority under this Act to the Patent Office, the Minister may lay down rules concerning the right of appeal, including rules to the effect that appeals may not be brought before any higher administrative authority.

11.—(1) This Act shall enter into force on January 1, 1992, and at the same time the Consolidated Collective Marks Act, No. 250 of April 17, 1989, shall be repealed.

(2) The administrative rules laid down pursuant to the Consolidated Collective Marks Act, cf. Subsection (1), shall remain in force until they are replaced by provisions issued under this Act.

(3) For collective marks which are registered prior to December 31, 1991, the five-year period under Section 7, cf. Section 25 of the Trademarks Act, shall not commence until January 1, 1992.

12. Applications which, at the time of entry into force of this Act, have not been published in accordance with the previous provisions shall be processed pursuant to the provisions of this Act.

13. This Act shall not apply to the Faroe Islands and Greenland, but may by Royal Decree be put into force for the Faroe Islands and Greenland with the amendments deemed appropriate considering the special Faroese and Greenland conditions.

Ordinance on the Entry Into Force of the Trademarks Act
and the Collective Marks Act for Greenland

(No. 856 of December 16, 1991)**

Pursuant to Section 63 of Act No. 341 of June 6, 1991, on Trademarks, and to Section 13 of Act No. 342 of June 6, 1991, on Collective Marks, the following is ordered:

1. The said Acts shall enter into force for Greenland on January 1, 1992, with the following amendments:

(1) Section 42 of the Trademarks Act:

42.—(1) Intentional infringement of a trademark right established by registration or use shall be punished with a fine, unless heavier penalties are prescribed by other legislative texts.

(2) Cases under subsection (1) shall be treated according to the law applicable in Greenland.

(3) If the violation has been committed by a limited liability company, a private limited company, a cooperative society or the like, the enterprise as such may be liable to a fine. If the violation has been committed by the State or by the local administration, a municipality or a municipal corporation of Greenland, cf. Section 57 of the Law on the Parliament [Landsting], the State or the municipality or municipal corporation, as such, may be liable to a fine.”

(2) Section 43(4) of the Trademarks Act is repealed.

2. This Ordinance shall enter into force on the date of its publication in the law journal Lovtidende.


* Danish title: Fællesmærkelov.
Entry into force:
January 1, 1992.
Source:
Communication received from the Danish authorities.
Note:
English translation furnished by the Danish authorities.

** Official title: Anordning om ikrafttræden for Grønland af varemærkelov og fællesmærkelov.
Entry into force
(of the Collective Marks Act of Denmark): January 1, 1992.
Source:
Communication from the Danish authorities.
Note:
English translation furnished by the Danish authorities.


1 See Industrial Property Laws and Treaties, DENMARK —- Text 3-001 (Editor’s note).

Loi sur les marques collectives* (n° 342 du 6 juin 1991)

1er. — 1) On entend par marque collective une marque d’association ou une marque de certification.

2) Une marque d’association est un signe déterminé appartenant à une association d’entreprises que les membres de cette association utilisent ou ont l’intention d’utiliser pour des produits ou des services.

3) Une marque de certification est un signe déterminé appartenant à une personne morale contrôlant des produits ou des services ou établissant des normes pour ceux-ci, signe qui est utilisé ou qu’il est envisagé d’utiliser pour les produits ou les services soumis à ce contrôle ou pour lesquels des normes sont établies.

2. Les dispositions de la Loi sur les marques de produits et de services1 s’appliquent aux marques collectives dans la mesure où elles sont applicables conformément à leur nature, sauf disposition contraire dans les articles qui suivent.

3. Les signes ou les indications susceptibles de servir, dans le commerce, à désigner la provenance géographique des produits ou des services peuvent, nonobstant la disposition énoncée à l’article 13.2)i) de la Loi sur les marques de produits et de services, constituer une marque collective. Une telle marque n’autorise pas le titulaire à interdire à un tiers l’usage, dans la vie des affaires, de ces signes ou de ces indications, pour autant que cet usage soit fait conformément aux pratiques honnêtes en matière industrielle ou commerciale. En particulier, la marque ne peut pas être opposée à un tiers habilité à utiliser une dénomination géographique déterminée.

4. — 1) Les marques collectives sont inscrites au registre des marques collectives.

2) Les demandes d’enregistrement de marques collectives doivent comporter les indications mentionnées à l’article 12 de la Loi sur les marques de produits et de services et indiquer le règlement d’usage de la marque.

3) Le ministre de l’industrie édicte des dispositions complémentaires régissant les demandes d’enregistrement de marques, les revendications de priorité (cf. les articles 18 et 19 de la Loi sur les marques de produits et de services), les enregistrements et les radiations de marques collectives, l’organisation et la tenue du registre, la publication des enregistrements, etc., ainsi que les taxes à percevoir pour le dépôt et l’instruction des demandes, les taxes de traitement, les taxes à percevoir pour les copies certifiées conformes, etc.

5. Le titulaire de la marque collective communique à l’Office des brevets toute modification ultérieure du règlement d’usage de la marque dans un délai de trois mois à compter de l’adoption de ces modifications.

6. Le transfert d’une marque collective enregistrée peut être inscrit au registre à moins que, après le transfert, la marque ne soit propre à induire en erreur.

7. — 1) Les dispositions de l’article 25 de la Loi sur les marques de produits et de services sont applicables aux marques collectives avec les adjonctions prévues à l’alinéa 2).

2) Est également considéré comme usage conformément aux dispositions de l’article 25.1) de la Loi sur les marques de produits et de services :

i) l’usage d’une marque d’association par au moins une entreprise qui est autorisée à utiliser la marque;

ii) l’usage d’une marque de certification par au moins une entreprise avec le consentement du titulaire de la marque.

8. Le titulaire d’une marque collective peut être déchu de ses droits si :

i) des circonstances correspondant à celles visées à l’article 28 de la Loi sur les marques de produits et de services se produisent;

ii) la marque est contraire à l’intérêt public; ou

iii) le titulaire n’a pas communiqué les modifications apportées au règlement d’usage de la marque.

9. Une action pour atteinte à une marque collective ne peut être intentée que par le titulaire de la marque. La partie qui porte atteinte à un droit sur une marque collective et qui doit payer des dommages-intérêts conformément à la Loi sur les marques de produits et de services est tenue de compenser la perte subie par le titulaire de la marque ou par les personnes autorisées à utiliser la marque.

10. Si le ministre de l’industrie délègue ses pouvoirs en vertu de la présente loi à l’Office des brevets, le ministre peut édicter des règles concernant le droit de recours, y compris des règles stipulant que les recours ne peuvent pas être formés auprès d’une autorité administrative supérieure.

11. — 1) La présente loi entrera en vigueur le 1er janvier 1992, date à laquelle sera abrogée la Loi codificatrice sur les marques collectives (no 250 du 17 avril 1989).

2) Le règlement administratif élaboré conformément à la Loi codificatrice sur les marques collectives (cf. l’alinéa 1)) reste en vigueur jusqu’à ce qu’il soit remplacé par les dispositions édictées en vertu de la présente loi.

3) Pour les marques collectives enregistrées avant le 31 décembre 1991, la période de cinq ans visée à l’article 7 (cf. l’article 25 de la Loi sur les marques de produits et de services) ne s’entend comme telle qu’à compter du 1er janvier 1992.

12. Les demandes d’enregistrement qui, à la date d’entrée en vigueur de la présente loi, n’auront pas été publiées conformément aux dispositions de la loi antérieure seront instruites conformément aux dispositions de la présente loi.

13. La présente loi n’est applicable ni aux îles Féroé ni au Groenland, mais peut être appliquée par décret royal à ces territoires, assortie de modifications jugées nécessaires compte tenu des particularités des îles Féroé et du Groenland.

* Titre danois : Fællesmærkelov. Entrée en vigueur : 1er janvier 1992. Source : traduction anglaise fournie par les autorités danoises.

1 Voir Lois et traités de propriété industrielle, DANEMARK —- texte 3-001 (N.d.l.r.).


التشريعات يحلّ محله (1 نصوص) يحلّ محله (1 نصوص) مرجع وثيقة منظمة التجارة العالمية
IP/N/1/DNK/T/2
لا توجد بيانات متاحة.

ويبو لِكس رقم DK059