Об интеллектуальной собственности Обучение в области ИС Обеспечение уважения интеллектуальной собственности Информационно-просветительская работа в области ИС ИС для ИС и ИС в области Информация о патентах и технологиях Информация о товарных знаках Информация о промышленных образцах Информация о географических указаниях Информация о новых сортах растений (UPOV) Законы, договоры и судебные решения в области ИС Ресурсы в области ИС Отчеты в области ИС Патентная охрана Охрана товарных знаков Охрана промышленных образцов Охрана географических указаний Охрана новых сортов растений (UPOV) Разрешение споров в области ИС Деловые решения для ведомств ИС Оплата услуг в области ИС Органы по ведению переговоров и директивные органы Сотрудничество в целях развития Поддержка инновационной деятельности Государственно-частные партнерства Инструменты и сервисы на базе ИИ Организация Работа с ВОИС Подотчетность Патенты Товарные знаки Промышленные образцы Географические указания Авторское право Коммерческая тайна Академия ВОИС Практикумы и семинары Защита прав ИС WIPO ALERT Информационно-просветительская работа Международный день ИС Журнал ВОИС Тематические исследования и истории успеха Новости ИС Премии ВОИС Бизнеса Университетов Коренных народов Судебных органов Генетические ресурсы, традиционные знания и традиционные выражения культуры Экономика Финансирование Нематериальные активы Гендерное равенство Глобальное здравоохранение Изменение климата Политика в области конкуренции Цели в области устойчивого развития Передовых технологий Мобильных приложений Спорта Туризма PATENTSCOPE Патентная аналитика Международная патентная классификация ARDI – исследования в интересах инноваций ASPI – специализированная патентная информация Глобальная база данных по брендам Madrid Monitor База данных Article 6ter Express Ниццкая классификация Венская классификация Глобальная база данных по образцам Бюллетень международных образцов База данных Hague Express Локарнская классификация База данных Lisbon Express Глобальная база данных по ГУ База данных о сортах растений PLUTO База данных GENIE Договоры, административные функции которых выполняет ВОИС WIPO Lex – законы, договоры и судебные решения в области ИС Стандарты ВОИС Статистика в области ИС WIPO Pearl (терминология) Публикации ВОИС Страновые справки по ИС Центр знаний ВОИС Серия публикаций ВОИС «Тенденции в области технологий» Глобальный инновационный индекс Доклад о положении в области интеллектуальной собственности в мире PCT – международная патентная система Портал ePCT Будапештская система – международная система депонирования микроорганизмов Мадридская система – международная система товарных знаков Портал eMadrid Cтатья 6ter (гербы, флаги, эмблемы) Гаагская система – система международной регистрации образцов Портал eHague Лиссабонская система – международная система географических указаний Портал eLisbon UPOV PRISMA UPOV e-PVP Administration UPOV e-PVP DUS Exchange Посредничество Арбитраж Вынесение экспертных заключений Споры по доменным именам Система централизованного доступа к результатам поиска и экспертизы (CASE) Служба цифрового доступа (DAS) WIPO Pay Текущий счет в ВОИС Ассамблеи ВОИС Постоянные комитеты График заседаний WIPO Webcast Официальные документы ВОИС Повестка дня в области развития Техническая помощь Учебные заведения в области ИС Поддержка в связи с COVID-19 Национальные стратегии в области ИС Помощь в вопросах политики и законодательной деятельности Центр сотрудничества Центры поддержки технологий и инноваций (ЦПТИ) Передача технологий Программа содействия изобретателям (IAP) WIPO GREEN PAT-INFORMED ВОИС Консорциум доступных книг Консорциум «ВОИС для авторов» WIPO Translate для перевода Система для распознавания речи Помощник по классификации Государства-члены Наблюдатели Генеральный директор Деятельность в разбивке по подразделениям Внешние бюро Вакансии Закупки Результаты и бюджет Финансовая отчетность Надзор
Arabic English Spanish French Russian Chinese
Законы Договоры Решения Просмотреть по юрисдикции

Закон № 342 от 06.06.1991 г. «О коллективных товарных знаках», Дания

Назад
Предшествующая редакция 
Подробности Подробности Год версии 1991 Даты вступление в силу: 1 января 1992 г. Принят: 6 июня 1991 г. Тип текста Законодательство, связанное с ИС Предмет Товарные знаки Примечания Закон регулирует порядок использования коллективных знаков, включая вопросы использования коллективных знаков общественными организациями и использование сертификационных знаков.
День вступления в силу – смотрите статью 11.

Имеющиеся тексты

Основной текст(-ы) Смежный текст(ы)
Основной(ые) текст(ы) Основной(ые) текст(ы) Французский Loi n° 342 du 6 juin 1991 sur les marques collectives         Датский Fællesmærkelov (LOV nr 342 af 06/06/1991)         Английский Collective Marks Act (Act No. 342 of June 6, 1991)        
 Fællesmærkelov

Fællesmærkelov(* 1)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1. Et fællesmærke er et kollektivmærke eller et garantimærke.

Stk. 2. Et kollektivmærke er et særligt kendetegn, der tilhører en forening af erhvervsdrivende, og som dens medlemmer benytter eller agter at benytte til varer eller tjenesteydelser.

Stk. 3. Et garantimærke er et særligt kendetegn, der tilhører en juridisk person, der fører kontrol med eller fastsætter normer for varer eller tjenesteydelser, og som benyttes eller agtes benyttet til de varer eller tjenesteydelser, der er genstand for kontrol, eller for hvilke normer er fastsat.

§ 2. Varemærkelovens regler gælder for fællesmærker i det omfang, de efter deres beskaffenhed kan finde anvendelse, medmindre andet følger af bestemmelserne nedenfor.

§ 3. Tegn eller angivelser, der i omsætningen anvendes til at angive varers eller tjenesteydelsers geografiske oprindelse, kan uanset bestemmelsen i varemærkelovens § 13, stk. 2, nr. 1, udgøre et fællesmærke. Mærket giver ikke indehaveren ret til at forbyde en tredjemand at bruge sådanne tegn eller angivelser i omsætningen, når de bruges i overensstemmelse med god markedsføringsskik. Navnlig kan mærket ikke påberåbes over for tredjemand, der har ret til at bruge en given geografisk betegnelse.

§ 4. Fællesmærker registreres i fællesmærkeregistret.

Stk. 2. Ansøgning om registrering af et fællesmærke skal indeholde de oplysninger, der er nævnt i varemærkelovens § 12, og angive de bestemmelser, der er fastsat om mærkets benyttelse.

Stk. 3. Industriministeren fastsætter nærmere bestemmelser om ansøgning, om påberåbelse af fortrinsrettigheder, jf. varemærkelovens §§ 18 og 19, om registrering og udslettelse af fællesmærker, om registrets indretning og førelse, om offentliggørelse af registreringer m.v. og om gebyrerne for indlevering og behandling af ansøgninger, for ekspeditioner, udskrifter m.v.

§ 5. Indehaveren skal meddele senere ændringer i bestemmelserne om mærkets benyttelse til Patentdirektoratet senest 3 måneder efter, at ændringerne er vedtaget.

§ 6. Overdragelse af et registreret fællesmærke kan noteres i registret, medmindre mærket efter overdragelsen er egnet til at vildlede.

§ 7. Varemærkelovens § 25 finder anvendelse på fællesmærker med de tilføjelser, som følger af stk. 2.

Stk. 2. Følgende betragtes ligeledes som brug i overensstemmelse med varemærkelovens § 25, stk. 1:

 1) Brug af et kollektivmærke af mindst een erhvervsdrivende, der er berettiget til at anvende mærket.

 2) Brug af et garantimærke af mindst een erhvervsdrivende med tilladelse fra indehaveren.

§ 8. En fællesmærkeregistrering kan ophæves, hvis

 1) der foreligger forhold, som svarer til dem, der er nævnt i varemærkelovens § 28,

 2) mærket strider mod almene samfundsinteresser eller

 3) indehaveren ikke har givet meddelelse om ændringer i de bestemmelser, der er fastsat om mærkets benyttelse.

§ 9. Sag om krænkelse af et fællesmærke kan alene anlægges af mærkeindehaveren. Den, som krænker en fællesmærkeret, og som er erstatningsansvarlig efter varemærkeloven, er pligtig at erstatte den skade, der måtte være påført mærkeindehaveren eller dem, som er berettiget til at benytte mærket.

§ 10. Henlægger industriministeren sine beføjelser efter loven til Patentdirektoratet, kan ministeren fastsætte regler om klageadgangen, herunder at klager ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

§ 11. Loven træder i kraft den 1. januar 1992, og samtidig ophæves fællesmærkeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 250 af 17. april 1989.

Stk. 2. De administrative regler, der er fastsat i medfør af fællesmærkeloven, jf. stk. 1, forbliver i kraft, indtil de afløses af forskrifter udstedt efter denne lov.

Stk. 3. For fællesmærker, der er registreret før den 31. december 1991, påbegyndes 5- årsperioden efter § 7, jf. varemærkelovens § 25, først den 1. januar 1992.

§ 12. Ansøgninger, der ved lovens ikrafttræden ikke er bekendtgjort i overensstemmelse med de hidtidige bestemmelser, behandles efter bestemmelserne i denne lov.

§ 13. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Givet på Christiansborg Slot, den 6. juni 1991

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/ Anne Birgitte Lundholt

Redaktionel note

 for Grønland den 1. januar 1992

 (* 1) Ved anordning nr. 856 af 16. december 1991 er loven sat i kraft

DK059: Marks (Collective Marks), Act, 06/06/1991, No. 342

Collective Marks Act*

(Act No. 342 of June 6, 1991)

 

1.—(1) A collective mark is an association mark or a certification mark.

(2) An association mark is a specific sign which belongs to an association of enterprises and which is used or intended to be used by its members for goods or services.

(3) A certification mark is a specific sign which belongs to a legal entity supervising or laying down standards for goods or services and which is used or is intended to be used for the goods or services which are the object of supervision or for which standards are laid down.

2. The rules of the Trademarks Act shall apply to collective marks to the extent they are applicable according to their nature, unless otherwise provided for in the following Sections.

3. Signs or indications which may serve in trade to designate the geographical origin of the goods or services may, irrespective of the provision of Section 13(2)(i) of the Trademarks Act1, constitute a collective mark. The mark shall not entitle the proprietor to prohibit a third party from using such signs or indications in the course of trade, provided that he uses them in accordance with honest practices in industrial or commercial matters. In particular, the mark may not be invoked against any third party who is entitled to use a certain geographical name.

4.—(1) Collective marks shall be registered in the Register of Collective Marks.

(2) Applications for the registration of collective marks shall contain the information referred to in Section 12 of the Trademarks Act and shall state the conditions which have been laid down for the use of the mark.

(3) The Minister of Industry shall lay down further provisions concerning applications, priority claims, cf. Sections 18 and 19 of the Trademarks Act, registrations and deletions of collective marks, the arrangement and keeping of the Register, the publication of registrations, etc., and concerning fees for the filing and processing of applications, handling fees, fees for office copies, etc.

5. The proprietor shall communicate any later amendments in the conditions concerning the use of the mark to the Patent Office within three months after the amendments have been adopted.

6. The transfer of a registered collective mark may be entered in the Register unless, after the transfer, the mark is liable to mislead.

7.—(1) Section 25 of the Trademarks Act shall apply to collective marks with the additions provided in subsection (2).

(2) The following shall also be regarded as use in accordance with Section 25(1) of the Trademarks Act:

(i) use of an association mark by at least one enterprise which is entitled to use the mark;

(ii) use of a certification mark by at least one enterprise with the consent of the proprietor.

8. The registration of a collective mark may be revoked if:

(i) there are circumstances corresponding to those mentioned in Section 28 of the Trademarks Act;

(ii) the mark is contrary to general public interest; or

(iii) the proprietor has not communicated amendments of the conditions laid down for the use of the mark.

9. Proceedings concerning infringement of a collective mark shall only be brought by the proprietor of the mark. The party who infringes a right in a collective mark and who is liable to pay damages pursuant to the Trademarks Act shall be liable to compensate the loss suffered by the proprietor of the mark or by the persons entitled to use the mark.

10. If the Minister of Industry transfers his authority under this Act to the Patent Office, the Minister may lay down rules concerning the right of appeal, including rules to the effect that appeals may not be brought before any higher administrative authority.

11.—(1) This Act shall enter into force on January 1, 1992, and at the same time the Consolidated Collective Marks Act, No. 250 of April 17, 1989, shall be repealed.

(2) The administrative rules laid down pursuant to the Consolidated Collective Marks Act, cf. Subsection (1), shall remain in force until they are replaced by provisions issued under this Act.

(3) For collective marks which are registered prior to December 31, 1991, the five-year period under Section 7, cf. Section 25 of the Trademarks Act, shall not commence until January 1, 1992.

12. Applications which, at the time of entry into force of this Act, have not been published in accordance with the previous provisions shall be processed pursuant to the provisions of this Act.

13. This Act shall not apply to the Faroe Islands and Greenland, but may by Royal Decree be put into force for the Faroe Islands and Greenland with the amendments deemed appropriate considering the special Faroese and Greenland conditions.

Ordinance on the Entry Into Force of the Trademarks Act
and the Collective Marks Act for Greenland

(No. 856 of December 16, 1991)**

Pursuant to Section 63 of Act No. 341 of June 6, 1991, on Trademarks, and to Section 13 of Act No. 342 of June 6, 1991, on Collective Marks, the following is ordered:

1. The said Acts shall enter into force for Greenland on January 1, 1992, with the following amendments:

(1) Section 42 of the Trademarks Act:

42.—(1) Intentional infringement of a trademark right established by registration or use shall be punished with a fine, unless heavier penalties are prescribed by other legislative texts.

(2) Cases under subsection (1) shall be treated according to the law applicable in Greenland.

(3) If the violation has been committed by a limited liability company, a private limited company, a cooperative society or the like, the enterprise as such may be liable to a fine. If the violation has been committed by the State or by the local administration, a municipality or a municipal corporation of Greenland, cf. Section 57 of the Law on the Parliament [Landsting], the State or the municipality or municipal corporation, as such, may be liable to a fine.”

(2) Section 43(4) of the Trademarks Act is repealed.

2. This Ordinance shall enter into force on the date of its publication in the law journal Lovtidende.

* Danish title: Fællesmærkelov.
Entry into force:
January 1, 1992.
Source:
Communication received from the Danish authorities.
Note:
English translation furnished by the Danish authorities.

** Official title: Anordning om ikrafttræden for Grønland af varemærkelov og fællesmærkelov.
Entry into force
(of the Collective Marks Act of Denmark): January 1, 1992.
Source:
Communication from the Danish authorities.
Note:
English translation furnished by the Danish authorities.

1 See Industrial Property Laws and Treaties, DENMARK —- Text 3-001 (Editor’s note).

 Loi sur les marques collectives

Loi sur les marques collectives* (n° 342 du 6 juin 1991)

1er. — 1) On entend par marque collective une marque d’association ou une marque de certification.

2) Une marque d’association est un signe déterminé appartenant à une association d’entreprises que les membres de cette association utilisent ou ont l’intention d’utiliser pour des produits ou des services.

3) Une marque de certification est un signe déterminé appartenant à une personne morale contrôlant des produits ou des services ou établissant des normes pour ceux-ci, signe qui est utilisé ou qu’il est envisagé d’utiliser pour les produits ou les services soumis à ce contrôle ou pour lesquels des normes sont établies.

2. Les dispositions de la Loi sur les marques de produits et de services1 s’appliquent aux marques collectives dans la mesure où elles sont applicables conformément à leur nature, sauf disposition contraire dans les articles qui suivent.

3. Les signes ou les indications susceptibles de servir, dans le commerce, à désigner la provenance géographique des produits ou des services peuvent, nonobstant la disposition énoncée à l’article 13.2)i) de la Loi sur les marques de produits et de services, constituer une marque collective. Une telle marque n’autorise pas le titulaire à interdire à un tiers l’usage, dans la vie des affaires, de ces signes ou de ces indications, pour autant que cet usage soit fait conformément aux pratiques honnêtes en matière industrielle ou commerciale. En particulier, la marque ne peut pas être opposée à un tiers habilité à utiliser une dénomination géographique déterminée.

4. — 1) Les marques collectives sont inscrites au registre des marques collectives.

2) Les demandes d’enregistrement de marques collectives doivent comporter les indications mentionnées à l’article 12 de la Loi sur les marques de produits et de services et indiquer le règlement d’usage de la marque.

3) Le ministre de l’industrie édicte des dispositions complémentaires régissant les demandes d’enregistrement de marques, les revendications de priorité (cf. les articles 18 et 19 de la Loi sur les marques de produits et de services), les enregistrements et les radiations de marques collectives, l’organisation et la tenue du registre, la publication des enregistrements, etc., ainsi que les taxes à percevoir pour le dépôt et l’instruction des demandes, les taxes de traitement, les taxes à percevoir pour les copies certifiées conformes, etc.

5. Le titulaire de la marque collective communique à l’Office des brevets toute modification ultérieure du règlement d’usage de la marque dans un délai de trois mois à compter de l’adoption de ces modifications.

6. Le transfert d’une marque collective enregistrée peut être inscrit au registre à moins que, après le transfert, la marque ne soit propre à induire en erreur.

7. — 1) Les dispositions de l’article 25 de la Loi sur les marques de produits et de services sont applicables aux marques collectives avec les adjonctions prévues à l’alinéa 2).

2) Est également considéré comme usage conformément aux dispositions de l’article 25.1) de la Loi sur les marques de produits et de services :

i) l’usage d’une marque d’association par au moins une entreprise qui est autorisée à utiliser la marque;

ii) l’usage d’une marque de certification par au moins une entreprise avec le consentement du titulaire de la marque.

8. Le titulaire d’une marque collective peut être déchu de ses droits si :

i) des circonstances correspondant à celles visées à l’article 28 de la Loi sur les marques de produits et de services se produisent;

ii) la marque est contraire à l’intérêt public; ou

iii) le titulaire n’a pas communiqué les modifications apportées au règlement d’usage de la marque.

9. Une action pour atteinte à une marque collective ne peut être intentée que par le titulaire de la marque. La partie qui porte atteinte à un droit sur une marque collective et qui doit payer des dommages-intérêts conformément à la Loi sur les marques de produits et de services est tenue de compenser la perte subie par le titulaire de la marque ou par les personnes autorisées à utiliser la marque.

10. Si le ministre de l’industrie délègue ses pouvoirs en vertu de la présente loi à l’Office des brevets, le ministre peut édicter des règles concernant le droit de recours, y compris des règles stipulant que les recours ne peuvent pas être formés auprès d’une autorité administrative supérieure.

11. — 1) La présente loi entrera en vigueur le 1er janvier 1992, date à laquelle sera abrogée la Loi codificatrice sur les marques collectives (no 250 du 17 avril 1989).

2) Le règlement administratif élaboré conformément à la Loi codificatrice sur les marques collectives (cf. l’alinéa 1)) reste en vigueur jusqu’à ce qu’il soit remplacé par les dispositions édictées en vertu de la présente loi.

3) Pour les marques collectives enregistrées avant le 31 décembre 1991, la période de cinq ans visée à l’article 7 (cf. l’article 25 de la Loi sur les marques de produits et de services) ne s’entend comme telle qu’à compter du 1er janvier 1992.

12. Les demandes d’enregistrement qui, à la date d’entrée en vigueur de la présente loi, n’auront pas été publiées conformément aux dispositions de la loi antérieure seront instruites conformément aux dispositions de la présente loi.

13. La présente loi n’est applicable ni aux îles Féroé ni au Groenland, mais peut être appliquée par décret royal à ces territoires, assortie de modifications jugées nécessaires compte tenu des particularités des îles Féroé et du Groenland.

* Titre danois : Fællesmærkelov. Entrée en vigueur : 1er janvier 1992. Source : traduction anglaise fournie par les autorités danoises.

1 Voir Lois et traités de propriété industrielle, DANEMARK —- texte 3-001 (N.d.l.r.).


Законодательство Заменено следующим актом (1 текст(ов)) Заменено следующим актом (1 текст(ов)) Справочный индекс документа ВТО
IP/N/1/DNK/T/2
Данные недоступны.

№ в WIPO Lex DK059