关于知识产权 知识产权培训 树立尊重知识产权的风尚 知识产权外联 部门知识产权 知识产权和热点议题 特定领域知识产权 专利和技术信息 商标信息 工业品外观设计信息 地理标志信息 植物品种信息(UPOV) 知识产权法律、条约和判决 知识产权资源 知识产权报告 专利保护 商标保护 工业品外观设计保护 地理标志保护 植物品种保护(UPOV) 知识产权争议解决 知识产权局业务解决方案 知识产权服务缴费 谈判与决策 发展合作 创新支持 公私伙伴关系 人工智能工具和服务 组织简介 与产权组织合作 问责制 专利 商标 工业品外观设计 地理标志 版权 商业秘密 WIPO学院 讲习班和研讨会 知识产权执法 WIPO ALERT 宣传 世界知识产权日 WIPO杂志 案例研究和成功故事 知识产权新闻 产权组织奖 企业 高校 土著人民 司法机构 遗传资源、传统知识和传统文化表现形式 经济学 性别平等 全球卫生 气候变化 竞争政策 可持续发展目标 前沿技术 移动应用 体育 旅游 PATENTSCOPE 专利分析 国际专利分类 ARDI - 研究促进创新 ASPI - 专业化专利信息 全球品牌数据库 马德里监视器 Article 6ter Express数据库 尼斯分类 维也纳分类 全球外观设计数据库 国际外观设计公报 Hague Express数据库 洛迦诺分类 Lisbon Express数据库 全球品牌数据库地理标志信息 PLUTO植物品种数据库 GENIE数据库 产权组织管理的条约 WIPO Lex - 知识产权法律、条约和判决 产权组织标准 知识产权统计 WIPO Pearl(术语) 产权组织出版物 国家知识产权概况 产权组织知识中心 产权组织技术趋势 全球创新指数 世界知识产权报告 PCT - 国际专利体系 ePCT 布达佩斯 - 国际微生物保藏体系 马德里 - 国际商标体系 eMadrid 第六条之三(徽章、旗帜、国徽) 海牙 - 国际外观设计体系 eHague 里斯本 - 国际地理标志体系 eLisbon UPOV PRISMA UPOV e-PVP Administration UPOV e-PVP DUS Exchange 调解 仲裁 专家裁决 域名争议 检索和审查集中式接入(CASE) 数字查询服务(DAS) WIPO Pay 产权组织往来账户 产权组织各大会 常设委员会 会议日历 WIPO Webcast 产权组织正式文件 发展议程 技术援助 知识产权培训机构 COVID-19支持 国家知识产权战略 政策和立法咨询 合作枢纽 技术与创新支持中心(TISC) 技术转移 发明人援助计划(IAP) WIPO GREEN 产权组织的PAT-INFORMED 无障碍图书联合会 产权组织服务创作者 WIPO Translate 语音转文字 分类助手 成员国 观察员 总干事 部门活动 驻外办事处 职位空缺 采购 成果和预算 财务报告 监督
Arabic English Spanish French Russian Chinese
法律 条约 判决 按管辖区浏览

集体商标法 (1991年6月6日第342号法案), 丹麦

返回
被取代文本 
详情 详情 版本年份 1991 日期 生效: 1992年1月1日 议定: 1991年6月6日 文本类型 主要知识产权法 主题 商标 本法规制集体商标的使用,包括社团商标和证明商标。
生效日期:更多信息见第11节。

可用资料

主要文本 相关文本
主要文本 主要文本 法语 Loi n° 342 du 6 juin 1991 sur les marques collectives         丹麦语 Fællesmærkelov (LOV nr 342 af 06/06/1991)         英语 Collective Marks Act (Act No. 342 of June 6, 1991)        

Fællesmærkelov(* 1)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1. Et fællesmærke er et kollektivmærke eller et garantimærke.

Stk. 2. Et kollektivmærke er et særligt kendetegn, der tilhører en forening af erhvervsdrivende, og som dens medlemmer benytter eller agter at benytte til varer eller tjenesteydelser.

Stk. 3. Et garantimærke er et særligt kendetegn, der tilhører en juridisk person, der fører kontrol med eller fastsætter normer for varer eller tjenesteydelser, og som benyttes eller agtes benyttet til de varer eller tjenesteydelser, der er genstand for kontrol, eller for hvilke normer er fastsat.

§ 2. Varemærkelovens regler gælder for fællesmærker i det omfang, de efter deres beskaffenhed kan finde anvendelse, medmindre andet følger af bestemmelserne nedenfor.

§ 3. Tegn eller angivelser, der i omsætningen anvendes til at angive varers eller tjenesteydelsers geografiske oprindelse, kan uanset bestemmelsen i varemærkelovens § 13, stk. 2, nr. 1, udgøre et fællesmærke. Mærket giver ikke indehaveren ret til at forbyde en tredjemand at bruge sådanne tegn eller angivelser i omsætningen, når de bruges i overensstemmelse med god markedsføringsskik. Navnlig kan mærket ikke påberåbes over for tredjemand, der har ret til at bruge en given geografisk betegnelse.

§ 4. Fællesmærker registreres i fællesmærkeregistret.

Stk. 2. Ansøgning om registrering af et fællesmærke skal indeholde de oplysninger, der er nævnt i varemærkelovens § 12, og angive de bestemmelser, der er fastsat om mærkets benyttelse.

Stk. 3. Industriministeren fastsætter nærmere bestemmelser om ansøgning, om påberåbelse af fortrinsrettigheder, jf. varemærkelovens §§ 18 og 19, om registrering og udslettelse af fællesmærker, om registrets indretning og førelse, om offentliggørelse af registreringer m.v. og om gebyrerne for indlevering og behandling af ansøgninger, for ekspeditioner, udskrifter m.v.

§ 5. Indehaveren skal meddele senere ændringer i bestemmelserne om mærkets benyttelse til Patentdirektoratet senest 3 måneder efter, at ændringerne er vedtaget.

§ 6. Overdragelse af et registreret fællesmærke kan noteres i registret, medmindre mærket efter overdragelsen er egnet til at vildlede.

§ 7. Varemærkelovens § 25 finder anvendelse på fællesmærker med de tilføjelser, som følger af stk. 2.

Stk. 2. Følgende betragtes ligeledes som brug i overensstemmelse med varemærkelovens § 25, stk. 1:

 1) Brug af et kollektivmærke af mindst een erhvervsdrivende, der er berettiget til at anvende mærket.

 2) Brug af et garantimærke af mindst een erhvervsdrivende med tilladelse fra indehaveren.

§ 8. En fællesmærkeregistrering kan ophæves, hvis

 1) der foreligger forhold, som svarer til dem, der er nævnt i varemærkelovens § 28,

 2) mærket strider mod almene samfundsinteresser eller

 3) indehaveren ikke har givet meddelelse om ændringer i de bestemmelser, der er fastsat om mærkets benyttelse.

§ 9. Sag om krænkelse af et fællesmærke kan alene anlægges af mærkeindehaveren. Den, som krænker en fællesmærkeret, og som er erstatningsansvarlig efter varemærkeloven, er pligtig at erstatte den skade, der måtte være påført mærkeindehaveren eller dem, som er berettiget til at benytte mærket.

§ 10. Henlægger industriministeren sine beføjelser efter loven til Patentdirektoratet, kan ministeren fastsætte regler om klageadgangen, herunder at klager ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

§ 11. Loven træder i kraft den 1. januar 1992, og samtidig ophæves fællesmærkeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 250 af 17. april 1989.

Stk. 2. De administrative regler, der er fastsat i medfør af fællesmærkeloven, jf. stk. 1, forbliver i kraft, indtil de afløses af forskrifter udstedt efter denne lov.

Stk. 3. For fællesmærker, der er registreret før den 31. december 1991, påbegyndes 5- årsperioden efter § 7, jf. varemærkelovens § 25, først den 1. januar 1992.

§ 12. Ansøgninger, der ved lovens ikrafttræden ikke er bekendtgjort i overensstemmelse med de hidtidige bestemmelser, behandles efter bestemmelserne i denne lov.

§ 13. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Givet på Christiansborg Slot, den 6. juni 1991

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/ Anne Birgitte Lundholt

Redaktionel note

 for Grønland den 1. januar 1992

 (* 1) Ved anordning nr. 856 af 16. december 1991 er loven sat i kraft

Collective Marks Act*

(Act No. 342 of June 6, 1991)

 

1.—(1) A collective mark is an association mark or a certification mark.

(2) An association mark is a specific sign which belongs to an association of enterprises and which is used or intended to be used by its members for goods or services.

(3) A certification mark is a specific sign which belongs to a legal entity supervising or laying down standards for goods or services and which is used or is intended to be used for the goods or services which are the object of supervision or for which standards are laid down.

2. The rules of the Trademarks Act shall apply to collective marks to the extent they are applicable according to their nature, unless otherwise provided for in the following Sections.

3. Signs or indications which may serve in trade to designate the geographical origin of the goods or services may, irrespective of the provision of Section 13(2)(i) of the Trademarks Act1, constitute a collective mark. The mark shall not entitle the proprietor to prohibit a third party from using such signs or indications in the course of trade, provided that he uses them in accordance with honest practices in industrial or commercial matters. In particular, the mark may not be invoked against any third party who is entitled to use a certain geographical name.

4.—(1) Collective marks shall be registered in the Register of Collective Marks.

(2) Applications for the registration of collective marks shall contain the information referred to in Section 12 of the Trademarks Act and shall state the conditions which have been laid down for the use of the mark.

(3) The Minister of Industry shall lay down further provisions concerning applications, priority claims, cf. Sections 18 and 19 of the Trademarks Act, registrations and deletions of collective marks, the arrangement and keeping of the Register, the publication of registrations, etc., and concerning fees for the filing and processing of applications, handling fees, fees for office copies, etc.

5. The proprietor shall communicate any later amendments in the conditions concerning the use of the mark to the Patent Office within three months after the amendments have been adopted.

6. The transfer of a registered collective mark may be entered in the Register unless, after the transfer, the mark is liable to mislead.

7.—(1) Section 25 of the Trademarks Act shall apply to collective marks with the additions provided in subsection (2).

(2) The following shall also be regarded as use in accordance with Section 25(1) of the Trademarks Act:

(i) use of an association mark by at least one enterprise which is entitled to use the mark;

(ii) use of a certification mark by at least one enterprise with the consent of the proprietor.

8. The registration of a collective mark may be revoked if:

(i) there are circumstances corresponding to those mentioned in Section 28 of the Trademarks Act;

(ii) the mark is contrary to general public interest; or

(iii) the proprietor has not communicated amendments of the conditions laid down for the use of the mark.

9. Proceedings concerning infringement of a collective mark shall only be brought by the proprietor of the mark. The party who infringes a right in a collective mark and who is liable to pay damages pursuant to the Trademarks Act shall be liable to compensate the loss suffered by the proprietor of the mark or by the persons entitled to use the mark.

10. If the Minister of Industry transfers his authority under this Act to the Patent Office, the Minister may lay down rules concerning the right of appeal, including rules to the effect that appeals may not be brought before any higher administrative authority.

11.—(1) This Act shall enter into force on January 1, 1992, and at the same time the Consolidated Collective Marks Act, No. 250 of April 17, 1989, shall be repealed.

(2) The administrative rules laid down pursuant to the Consolidated Collective Marks Act, cf. Subsection (1), shall remain in force until they are replaced by provisions issued under this Act.

(3) For collective marks which are registered prior to December 31, 1991, the five-year period under Section 7, cf. Section 25 of the Trademarks Act, shall not commence until January 1, 1992.

12. Applications which, at the time of entry into force of this Act, have not been published in accordance with the previous provisions shall be processed pursuant to the provisions of this Act.

13. This Act shall not apply to the Faroe Islands and Greenland, but may by Royal Decree be put into force for the Faroe Islands and Greenland with the amendments deemed appropriate considering the special Faroese and Greenland conditions.

Ordinance on the Entry Into Force of the Trademarks Act
and the Collective Marks Act for Greenland

(No. 856 of December 16, 1991)**

Pursuant to Section 63 of Act No. 341 of June 6, 1991, on Trademarks, and to Section 13 of Act No. 342 of June 6, 1991, on Collective Marks, the following is ordered:

1. The said Acts shall enter into force for Greenland on January 1, 1992, with the following amendments:

(1) Section 42 of the Trademarks Act:

42.—(1) Intentional infringement of a trademark right established by registration or use shall be punished with a fine, unless heavier penalties are prescribed by other legislative texts.

(2) Cases under subsection (1) shall be treated according to the law applicable in Greenland.

(3) If the violation has been committed by a limited liability company, a private limited company, a cooperative society or the like, the enterprise as such may be liable to a fine. If the violation has been committed by the State or by the local administration, a municipality or a municipal corporation of Greenland, cf. Section 57 of the Law on the Parliament [Landsting], the State or the municipality or municipal corporation, as such, may be liable to a fine.”

(2) Section 43(4) of the Trademarks Act is repealed.

2. This Ordinance shall enter into force on the date of its publication in the law journal Lovtidende.


* Danish title: Fællesmærkelov.
Entry into force:
January 1, 1992.
Source:
Communication received from the Danish authorities.
Note:
English translation furnished by the Danish authorities.

** Official title: Anordning om ikrafttræden for Grønland af varemærkelov og fællesmærkelov.
Entry into force
(of the Collective Marks Act of Denmark): January 1, 1992.
Source:
Communication from the Danish authorities.
Note:
English translation furnished by the Danish authorities.


1 See Industrial Property Laws and Treaties, DENMARK —- Text 3-001 (Editor’s note).

Loi sur les marques collectives* (n° 342 du 6 juin 1991)

1er. — 1) On entend par marque collective une marque d’association ou une marque de certification.

2) Une marque d’association est un signe déterminé appartenant à une association d’entreprises que les membres de cette association utilisent ou ont l’intention d’utiliser pour des produits ou des services.

3) Une marque de certification est un signe déterminé appartenant à une personne morale contrôlant des produits ou des services ou établissant des normes pour ceux-ci, signe qui est utilisé ou qu’il est envisagé d’utiliser pour les produits ou les services soumis à ce contrôle ou pour lesquels des normes sont établies.

2. Les dispositions de la Loi sur les marques de produits et de services1 s’appliquent aux marques collectives dans la mesure où elles sont applicables conformément à leur nature, sauf disposition contraire dans les articles qui suivent.

3. Les signes ou les indications susceptibles de servir, dans le commerce, à désigner la provenance géographique des produits ou des services peuvent, nonobstant la disposition énoncée à l’article 13.2)i) de la Loi sur les marques de produits et de services, constituer une marque collective. Une telle marque n’autorise pas le titulaire à interdire à un tiers l’usage, dans la vie des affaires, de ces signes ou de ces indications, pour autant que cet usage soit fait conformément aux pratiques honnêtes en matière industrielle ou commerciale. En particulier, la marque ne peut pas être opposée à un tiers habilité à utiliser une dénomination géographique déterminée.

4. — 1) Les marques collectives sont inscrites au registre des marques collectives.

2) Les demandes d’enregistrement de marques collectives doivent comporter les indications mentionnées à l’article 12 de la Loi sur les marques de produits et de services et indiquer le règlement d’usage de la marque.

3) Le ministre de l’industrie édicte des dispositions complémentaires régissant les demandes d’enregistrement de marques, les revendications de priorité (cf. les articles 18 et 19 de la Loi sur les marques de produits et de services), les enregistrements et les radiations de marques collectives, l’organisation et la tenue du registre, la publication des enregistrements, etc., ainsi que les taxes à percevoir pour le dépôt et l’instruction des demandes, les taxes de traitement, les taxes à percevoir pour les copies certifiées conformes, etc.

5. Le titulaire de la marque collective communique à l’Office des brevets toute modification ultérieure du règlement d’usage de la marque dans un délai de trois mois à compter de l’adoption de ces modifications.

6. Le transfert d’une marque collective enregistrée peut être inscrit au registre à moins que, après le transfert, la marque ne soit propre à induire en erreur.

7. — 1) Les dispositions de l’article 25 de la Loi sur les marques de produits et de services sont applicables aux marques collectives avec les adjonctions prévues à l’alinéa 2).

2) Est également considéré comme usage conformément aux dispositions de l’article 25.1) de la Loi sur les marques de produits et de services :

i) l’usage d’une marque d’association par au moins une entreprise qui est autorisée à utiliser la marque;

ii) l’usage d’une marque de certification par au moins une entreprise avec le consentement du titulaire de la marque.

8. Le titulaire d’une marque collective peut être déchu de ses droits si :

i) des circonstances correspondant à celles visées à l’article 28 de la Loi sur les marques de produits et de services se produisent;

ii) la marque est contraire à l’intérêt public; ou

iii) le titulaire n’a pas communiqué les modifications apportées au règlement d’usage de la marque.

9. Une action pour atteinte à une marque collective ne peut être intentée que par le titulaire de la marque. La partie qui porte atteinte à un droit sur une marque collective et qui doit payer des dommages-intérêts conformément à la Loi sur les marques de produits et de services est tenue de compenser la perte subie par le titulaire de la marque ou par les personnes autorisées à utiliser la marque.

10. Si le ministre de l’industrie délègue ses pouvoirs en vertu de la présente loi à l’Office des brevets, le ministre peut édicter des règles concernant le droit de recours, y compris des règles stipulant que les recours ne peuvent pas être formés auprès d’une autorité administrative supérieure.

11. — 1) La présente loi entrera en vigueur le 1er janvier 1992, date à laquelle sera abrogée la Loi codificatrice sur les marques collectives (no 250 du 17 avril 1989).

2) Le règlement administratif élaboré conformément à la Loi codificatrice sur les marques collectives (cf. l’alinéa 1)) reste en vigueur jusqu’à ce qu’il soit remplacé par les dispositions édictées en vertu de la présente loi.

3) Pour les marques collectives enregistrées avant le 31 décembre 1991, la période de cinq ans visée à l’article 7 (cf. l’article 25 de la Loi sur les marques de produits et de services) ne s’entend comme telle qu’à compter du 1er janvier 1992.

12. Les demandes d’enregistrement qui, à la date d’entrée en vigueur de la présente loi, n’auront pas été publiées conformément aux dispositions de la loi antérieure seront instruites conformément aux dispositions de la présente loi.

13. La présente loi n’est applicable ni aux îles Féroé ni au Groenland, mais peut être appliquée par décret royal à ces territoires, assortie de modifications jugées nécessaires compte tenu des particularités des îles Féroé et du Groenland.

* Titre danois : Fællesmærkelov. Entrée en vigueur : 1er janvier 1992. Source : traduction anglaise fournie par les autorités danoises.

1 Voir Lois et traités de propriété industrielle, DANEMARK —- texte 3-001 (N.d.l.r.).


立法 被以下文本取代 (1 文本) 被以下文本取代 (1 文本) 世贸组织文件号
IP/N/1/DNK/T/2
无可用数据。

WIPO Lex编号 DK059